Atuagagdliutit - 10.02.1955, Blaðsíða 16

nik atuinigssånut ikiusavdlugit inu-
tigssarsiorfigisinaussamigtutdlo u-
tuligkatik sujumukartisinaoricuvdlu-
git tamatumunåkut aningaussarsior-
nertik kisalo atugkamikut Kåumai-
ssaKarnermikutdlo pissuserissatik
sujuarsarsinaorKuvdlugit. akuner-
iningne sulineråne ikiorsinauvait
sordlo umiatsialiornerme, åmeriner-
me igdlumilo agssagssornerme, issi-
tigdlo angmatitdluarniåsavait eski-
mut iluaKutigisinaussåinut avdla-
nut. tauva ama nålagkersuissut igdlo-
Karfiåne pissortat sujunersortåsavait
inuniarneruvdlo Kagfangnigssånut
iluaitutausinaussunik sujunersute-
itartåsavdlutik. atorfigdlit tåuko ig-
dluliuneivåsåput ilaiiutatik najortigi-
sinaoricuvdlugit. tamatumunåkutdlo
neriutigineKarpoit sivisumik eski-
mut akornåne sulissarsinåusassut.
Canada:
De seneste år liar der vist sig cn
stærkt stigende interesse for de pro-
blemer, der knytter sig til befolk-
ningerne i arktisk Canada.
Omkring nytår 1954 ændrede man
ved en lov opbygningen af det mi-
nisterium, som hidtil har beskæfti-
get sig med arktisk Canada, og der-
med med eskimoernes anliggender,
og samtidig fik ministeriet et nyt
navn: Department of Northern
Affairs and National Resources (mi-
nisteriet for de nordlige områders
anliggender og de nationale hjælpe-
kilder). Statsministeren udtalte ved
forelæggelsen, at baggrunden for
forslaget var den stærkt forøgede in-
teresse for de nordlige egnes anlig-
gender og troen på, at Nord-Canada
står på tærskelen til en udviklings-
periode. Ministeren for det nye mi-
nisterium, Jean Lesage, bistås af en
»Deputy Minister" (departements-
chef), mr. R. G. Robertson, som kun
er 37 år gammel. Den daglige admi-
nistration af de arktiske områder,
hvoraf størstedelen ligger i de så-
kaldte „Nordvestterritorier", foregår
igennem to „afdelinger", „Arctic
Division" og „Territorial Division".
„Arctic Division", som ledes af mr.
B. G. Sivertz, beskæftiger sig navn-
lig med eskimoernes forhold, såvel
sociale og kulturelle, soin økonomi-
ske.
„Territorial Division" varetager
navnlig administrationen af det så-
kaldte „MacKenzie Distrikt", den
(lel af arktisk Canada, som ligger
omkring MacKenziefloden helt ude
vestpå, og som er den mest udvikle-
de del af Nord-<Canada.
Som bistand for ministeriet er der
nedsat et permanent udvalg „The
Advisory Committee on Northern
Beveloment" (rådgivende komite
vedrørende udviklingen i Nord-
Ganada). I dette udvalg sidder re-
præsentanter for alle de organisatio-
ner og ministerier, som er interesse-
ret i udviklingen, og som kan bidra-
°e ^ dens fremme.
¥
h-l af resultaterne af den canadiske
regerings voksende interesse for
eskimoernes velfærd er indsættelsen
*d nogle nye embedsmænd, som skal
Jo iblandt eskimoerne, og som skal
virke som en slags erhvervsledere
PS hjælpere for dem. Der er forelø-
big indsat (i sådanne embedsmænd
spredt over området lige fra Aklavik
til Baffin Island.
I forbindelse hermed har minister
Lesage (minister for de nordlige di-
strikters anliggender) udtalt:
»Ganada går nu for alvor ind i
arbejdet med at udvikle sine nordli-
ge områder. Man har erkendt de spe-
cielle problemer for eskimoerne,
hvis traditionelle liv er ved at blive
ændret igennem forbindelse med
mennesker sydfra, igennem nye
imap narKa Kanon issikoKarpa?
jagtmetoder og igennem nye mulig-
heder for beskæftigelse".
De nye embedsmænd (som kaldes
„Northern Service Officers") vil få
et stort ansvar i forbindelse med
eskimoernes fremtid.
„Erhvervsledernes" arbejde vil
være at lære eskimoerne nøje at
kende, at hjælpe dem til at bruge de
hjælpemidler de har og at udvikle
nye erhvervsmuligheder med det
formål at fremme deres økonomiske,
sociale og kulturelle forhold. De kan
hjælpe dem med lokale virksomhe-
der, såvel bådebygning, skindgarv-
ning og husflid, og de skal altid have
øjnene åbne for nye muligheder for
befolkningen. Det er endvidere de-
res opgave at råde administrationen
i hovedstaden og at stille forslag om
forholdsregler, som kan tjene til at
hæve levestandarden. Der vil blive
bygget boliger til disse embeds-
mænd, således at de kan have deres
familier hos sig, og man håber der-
igennem at knytte dem til sig for
længere perioder. C.
Store tal fra universet:
Den amerikanske videnskabsmand
dr. Clarence II. Clcminshaw, som er
beskæftiget ved Griffith-observatori-
et i Los Angeles, har ved nogle en-
kelte eksempler fra sit virkeområde
givet os et lille begreb om de uhyre
afstande i universet. Dr. Cleminshaw
nævner bl. a., at en flyvemaskine
kan tilbagelægge afstanden fra jor-
den til solen på 8 minutter, hvis den
flyver med lysets'hastighed 297.600
km i sekundet. Efter at have forladt
vort solsystem skulle maskinen flyve
med lysets hastighed i næsten 4%
år for at nå den nærmeste stjerne,
Alpha Centauri.
Afstanden til stjernerne udtrykkes
sædvanligvis i lysår — den afstand,
som lyset med en hastighed af
297.600 km i sekundet tilbagelægger
i løbet af et år. I den del af verdens-
rummet, mod hvilken den store
astronomiske kikkert på Mount Pa-
lomar i^ Californien er rettet, findes
stjernetåger, der er ca. 2 milliarder
lysår fra jorden. De består af myria-
der af stjerner, hvis indbyrdes af-
stande er betydelig større end af-
standen fra jorden til dens nærme-
ste stjerne.
minap icåvata KanoK inera miki-
vatdlångeKissumik ilisimaneKaleré-
raluarpoK. imavdle narKa itanorme
ineruja?
ukiut 100 matuina sujornatigut
nalunaerasuarnermut avitutigssat
imap narKane suliarincKalermata av.
diatut ajornartumik imat itissusé
ajornakusoKissumik ugtortartaria-
Karsimavait inigssivfigssarKingneru-
ssut navssåriniardlugit. ugtortainerit
tamåko — kingornålo ilisimatusau-
taunerussumik imap nariiinik mi-
sigssuissarnerit — påsissutaorKår-
put imap narixata Kanon issikoiiar-
neranik, imavdlo narKa nunap Kå-
nisutdle Kåicaitardlunilo KoroKarso-
rissauvdlune.
kisiåne taimåinaK ingilaK. ckko-
lodit moderneussut pitsångorsagau-
juartutdlo ugtortautigalugit atorne-
Kartalermata itissutsit kisimik pina-
tik åmale imap narKata sCil sanane-
icautigigai påsineKarnerulersinausi-
mavoK. ekkolodil atugauneråne nipå
påsiniutaussarpoiv, tåssa umiarssup
natianit KanoK sivisutigissumik ni-
på imap nariianukardlunilo utertar-
nersoK itissusersiutaussardlunc, tau-
valo taineKarérsutut pitsångors'agau-
neratigut imap narKa sunersoK ama
sapingisaic nåpertordlugo påsiniar-
neKarsinaulersimavdlune.
inonajuitsut, Kanal
påsinarsisimavoK imarssuit nar-
Kisa angnerssait inoKajuitsorujug-
ssuartut itut. inoKajuitsussarssuit ta-
måko manigsuinarssuvdlutik sivinga-
rigsunik KaKaitartarsimåput ingner-
mik anitsissartutut itunik. åmame
KaKarssuit uigulukutorssuvdlutik ki-
lometerit untritiligpagssuit isorartu-
ssusigdlit ugtortainerne sujumorne-
Kartarsimåput.
pAsineicartut i lagat imap nativia
amerdlanerne marutdlugssussoK me-
leril 600 tikivigdlugit ivssussuseKar-
tardlune. marutdlugssuaK tamåna
tåssåuput silåinaup pujoralai ukior-
pagssuarne kiviorarsimassut, kisalo
naussut umassutdlo toKungassut att-
nerat.
påsineiiarsimagujortaoK imap nar-
Kanc ujaricat sananeKautait nunat
KåniUinut nalerKiutdlugit sungineru-
jugssussut. marutdlugssuata atingua-
ne Kaersut sujumugagssaugajugsimå-
put kilomcterit 6—7 ivssutigissut, ta-
makualo atait Kaersussarsimavdlutik
(ujaraussarsimavdlutik) avdlat. nu-
nap Kane ujarnat (Kaersut) taimai-
tut itinerujugssussarput avdlångorar-
nerujugssuvdlutigdlo.
Maneragssup KCKertaisa ingner-
mik anitsissartussut erKaine icaer-
sortarssuit avdlatut itut malugine-
Karsinaussarsimåput marutdlugssup
Kaersutdlo mångerneroKissut akorni-
sigut kilometerif mardluk anguvdlu-
gil ivssussuseiiartut. påsissaic tamå-
na KanoK oKautigineiiåsassoic sule
iluamik ilisimaneKångilaic, Kularu-
tigssaugunångilardle tåssaussut nunat
KangarssuaK imap narKanut kivisi-
inassut.
Kitsigsuarssungn it
Ausiangnit nalunaerutigåt Kimug-
sit mardluk Kitsigsuarssungnit ti-
kiusimassut lamarmigdlo ajungeivi-
ssut nalunaerdlutik. jånuårip aut-
dlartineranit månamut puissit 200
migss. pissarisimavait icaKortamig-
dlo atautsimik Kilalugarsimavdlutik.
tamarme sikunerarpåt.
Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soicaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København
Grundlagt 1847
Fredericia
ikartite-
rineic
Væveri
italipaiser-
suineic
Farveri
asingar-
saineic
Blegeri
iluarsaincK
Efter-
behandling
eivisaineK
Krympning
17