Atuagagdliutit - 21.04.1955, Síða 19

nipisat.
nipisaKaleKaoK-åsit, nerissat av-
(UatutigssaKalerdlutik. nipisa kiagtut
aulisagåtut issikoKangajagdlune er-
KumiginarfuvoK, angusatdluk augpa-
lujårtuvdlune alutornaKissoK arnar-
dlungmitdlo mamarnerussoK. arnar-
dluame Kasserdlune tårdlune issiku-
minåineruvoK taimåininilo pivdlugo
Kavdlunånit ama ingmikut taigute-
Kartitaussardlune. tunissagssiornc-
rup tungå erKarsautigalugo suai
„Dansk kaviar“imik taivdlugit Dan-
markime nunanilo avdlåne niorKU-
tigssiariumavdlugit piniarneKartar-
put.
angusatdluk OKarérnivtitut mama-
KaoK, sualungmik tingue, imussai
mitdlugtautalo. tingugtoKaoK sungar-
palugdlune kajortumik orssingunå-
ngitsumik.
nipisak igancKardlunilunit sujåne-
KarsinauvoK, igssortitaliarineKarsi-
nauvdlune pujorneKarsinauvdlunilu-
nlt. nerpia sarajårpoK sauncKångiu-
ssardlune mamaKalunilo. igåsagåine
sujåsagåinilunit sivisungåtsiartug-
ssauvoK, pitsaunerussarpordlo uva-
nitsulerdlugo, laurbærilerdlugo, sér-
nartulerdlugo, taratscrdlugo Kasilit-
suaralerdlugulo, Kajualo miserKiara-
lugo. amerdlaKissut Kajua miserKia-
ralugo kapersilerumassarpåt pickles-
ilerdlugulo. tåssalume akutigssaler-
dluardlugo ajunginerussarpoK. nipi-
sak ilivitsutitdlugo iganeKardlunilu-
nit sujåneKarsinauvoK, åmale avgor-
neKarsinauvdlune. sujåsagåinc av-
gortariaKarpoK måningmutdlo kisalo
raspimut misugtardlugit sujåtariaKar-
dlutik. minutit 10—15 sujåtariaKar-
put.
nipisak igssortitaliat mamarine-
Kartuput. nipisaliordlune igasimagåi-
ne aKaguane igssortitaliartugarissa-
riaKarpoK akuserdluagkamik kartof-
felsalåtilerdlugo. nipisak angisoK
inungnut 3—4-nut namagsinauv-
dluarpoK mitdlugtautå iloKutailo ilå-
ngutdlugit nerissagssiarigåine, tåu-
kutaorme umassut avdlat iloKutåitut-
dle perKingnartugunarmata.
Stenbider.
Det er stenbider-sæson, og det kan
igen give lidt variation i fiske-ma-
den. Stenbideren er en ejendomme-
lig, næsten tropisk fisk at se på, selv
om den også lever i vore kølige
vande. Hannen er pragtfuld gulrød
og er absolut bedst til spisebrug.
Hunnen har en kedelig gårlig kulør,
og man forstår godt, at den har fået
økenavnet kvabso eller kulso. Den
fanges for rognens skyld, der sælges
både hjemme og i udlandet som
dansk kaviar.
Stenbiderhannen er en dejlig spi-
se, og en særlig lækkerbidsken er
lever, mælk og sugeskiven. Leveren
er meget stor, gulbrun og ikke tran-
net eller fed i konsistensen.
Stenbider kan koges eller steges,
lægges i gele eller ryges. Kødet er
lidt løst, næsten uden ben og med
en fin smag. Den skal koge og stege
temmelig længe, og det er bedst at
koge den med løg, laurbær, eddike,
salt og peberkorn og bruge fiske-
suppen til sovs. Mange holder af, at
saucen er sursød med kapers eller
pickles, og den skal også helst kryd-
res ret kraftigt. Man kan koge sten-
bider hel eller i skiver. Skal den
steges, må den skæres i skiver og
paneres. Stegetiden er 10—15 minut-
ter.
Stenbider i gelé er en meget yndet
ret, og har man haft kogt stenbider
X samarbejde med Den kongelige grønlandske Han-
del har „Sig det med Blomster" nu oprettet en fast
forbindelse med Grønland, således at også De kan
floragrafere til hele verden samt fra Den konge-
lige grønlandske Handels skibe i åben sø.
Forlang den 4-farvede
brochure på Handelens
stedlige kontor med
alle oplysninger.

INTERFLORA
til middag den ene dag, er det jo
nemt at lave den i gele til næste dag
og servere den med en kraftigt kryd-
ret kartoffelsalat. På en pæn stor
stenbider skulle der være mad nok
til 3—4 personer, forudsat at man
bruger sugeskiven og indmaden, der
sikkert — som al anden indmad —
en særlig sund føde.
blænde (nup. rl-mit nangitaK).
siårtartut pitsaunerit åssilivitdlo av-
dlat pitsaunerussut „irisblænde“mik
taineKartumik piligåuput, blændelo
tåuna infip issåta tagpiuteKarfiator-
dluinaK åraingneKarsinauvoK kisitsi-
sit blændemltut nåpertordlugit.
blændit tamåko KanoK åssilinasu-
artiginigssamut atassumik atago mi-
sigssoriartigik. oKariarta Kaumaner-
mut åssiliviup misiligutå kisilsisai-
lunit atordlugit påsisimagigput blæn-
de 11 kisalo åssilincrup pilertussu-
sigsså 1/50 sekund atusagivut. blæn-
deatale angmarna angnertusisinau-
varputaoK kisiånile pcKatigititdlugo
KaumancK tamatuma nalinganik sivi-
kitdlivdlugo. sordlo blænde 8 taor-
siutdlugo atorniaruvtigo (tåssa Kau-
maneK mardloriautingordlugo) tauva
åssilincrup pilertussusigsså agfaku-
ngusavarput 1/100 sekundimutdlo
åssilisavdluta. åssilinerup KanoK pi-
lertortigitinigsså blændetutdle kisit-
sisilersugauvoK, nikcriarnere tamar-
mik mardloriautingornermik agfa-
kuinermigdlunit isumaKartardlutik.
kisitsisit tamåko imåiput: 1 sek. —
% --- % --- VLO - %5 — %0 — %00------
%so — %oo. åssiliviliortut ilaisa atau-
siåkåt åssiliviliatik avdlaulårtumik
pissarpait, sordlo Leicap sekuntit
måko atorpai: % — Vs-— Vis — %o —
%o, måko atornagit: %, Vnt, %s, Vso
åma 11 oo. taimatutaordlo Kodak-ip
„Retina“utai nulåt taimatut årKigssu-
gåuput. kisiåne taima åssiglngitsu-
mik pissarnerit soKutåungitdlat.
tåssa måna takuvarput åssilinasuå-
saguvta (s. i. sukasumik ingerdla-
ssumik åssilisaguvta) KaumaneK tai-
ma åssillnasuarnikut ånaincKartoic
taorsersinaugigput tamatumunga nå-
pertutumik blændea (tagpiutå) ag-
dliguvtigo (blændep kisitsiså ming-
nerussoK nugfigalugo). paordlagtua-
nigdle pilerlorniångitsumik åssili-
guvta blændep angmarna sapingisa-
mik migdlisavarput (blændep kisit-
siså aiKjnerussoK nugfigisavarput)
åssilivigdlo uningavdluartiniåsavar-
put sapingisamigdlo KaumaneKar-
dluåsavdlune. tamåname pitsauner-
pauvoK blænde mingnerugångat åssi-
lissat ersserKingnerussarmala. ersser-
Kigsunik åssiliniarneK ingmikut ka-
pitaliuvoK kingoi-na erKartungitsoru-
nångisarput erKaimaniarsiugdle: Kau-
mavdluarpat åssilivigdlo aulatineKa-
rane tauva sapingisamik blænde mi-
kissoK atusagavsiuk sapingisamigdlo
pilertortuinik åssilivdluse. —klik.
Blænden
For at få et rigtigt belyst negativ
er der tre faktorer, vi må kombine-
re i det rette forhold: filmens føl-
somhed, lukkerhastigheden og blæn-
den. Følsomheden skal vi senere
komme tilbage til, belysningstiden
har vi allerede været inde på, og i
dag skal vi se lidt på blænden.
Et fotografiapparat svarer i op-
bygning ganske til det menneskelige
øje, og blænden er den del af appa-
ratet, der svarer til øjets pupil, eller
retttere— til den del af øjet, der
kaldes „iris“. Prøv engang at holde
ojet foran et spejl i forholdsvis svag
belysning, stryg en tændstik eller ret
on lommelampe mod øjet — og læg
mærke til, hvordan øjets iris træk-
ker sig sammen, så pupil-åbningen
bliver mindre. Denne sammentræk-
ning eller udvidelse tager en vis tid,
og vi ved alle, at har man opholdt
sig længere tid i et mørkt værelse,
og der pludselig bliver tændt lys, er
resultatet, at man bliver blændet og
ingenting kan se. Omvendt — hvis
man kommer fra lys ind i mørke,
varer det noget, før man kan skelne
omgivelserne. Disse to foreteelser
svarer ganske til, at man med for-
kert indstillet blænde på fotografi-
apparatet får henholdsvis et overbe-
lyst eller et underbelyst billede.
Men de nerver, der dirigerer øjets
indstilling mangler vi desværre i
fotografiapparatet —- vi må selv ind-
stille blænden, så den rette lysmæng-
de falder ind gennem åbningen. —
Ganske vist findes der en slags ner-
ver, der kan hjælpe os til at bestem-
me den rigtige blændeindstilling,
nemlig den fotoelektriske belys-
ningsmåler, som vi senere skal se
nærmere på. Men hvad enten vi an-
vender en fotoelektrisk eller optisk
belysningsmåler eller blot indstiller
efter en tabel eller efter erfaring,
så må vi have nogle tal at holde os
til. .
Ethvert objektiv har et focus-tat-
f. Dette tal fremkommer ved at man
dividerer objektivets brændvidde
op i dets diameter. Hvis objektivet
f. eks. har brændvidde 50 mm og
diameter 25 mm, bliver f = %, eller
som det normalt skrives f = 1:2,0.
Dette tal angiver altså objektivets
styrste lysstyrke eller største blæn-
deåbning, og blændetallet kalder vi
2,0, idet man kun benytter brøkens
nævner. Hvis man nu gør blændeåb-
ningen mindre — altså slipper min-
dre lys igennem —- bliver blænde-
tallet større, for hvis diameteren !•
eks. nu formindskes til 20 mm og
brændvidden stadig er 50 mm, bli-
ver f = 1:2,5 og blændetallet altså
2,5.
Man har af praktiske grunde op-
stillet en blændeskala, således at lys-
styrken for hvert trin bliver halveret
eller fordoblet. Hvis vi går ud fra,
at den største blænde amatører som
regel kommer til at arbejde med er
1,5 (f = 1:1,5 er et meget lysstærkt
objektiv), ser skalaen således ud:
2,0 — 2,8 — 3,5 — 4,5 — 5,0 — »
11 _ 16 — 22. Blænde 10 lader alt-
så kun halvt så meget lys slippe
igennem objektivet som blænde 11
og blænde 8 dobbelt så meget som
11 — husk: jo større blændetal, des
mindre blændeåbning.
På boxkameraer er der som regel
to eller tre faste blændeindstillinger
d. v. s. at en skive med to eller tre
huller af forskellig størrelse skydes
for objektivet, men allerede fra de
bedre klapkameraer og opefter er
apparaterne forsynet med en såkaldt
„irisblænde", der ganske som øjets
iris kan bevæges koncentrisk, såle-
des at man kan indstille på en hvil-
ken som helst blænde imellem de
på skalaen angivne.
Disse blænder kombinerer vi nu
med lukkerhastigheden. Lad os an-
tage, at vi har fundet frem til — ved
hjælp af lysmåler eller tabel — at vi
skal benytte blænde 11 og 1/50 se-
kunds lukkerhastighed. Vi kan nu
gøre blændeåbningen større, hvis vi
samtidig forkorter belysningstiden
tilsvarende. Vælger vi f. eks. blænde
8 i stedet for (altså fordobler lyS"
mængden) må vi halvere hastighe-
den og optage på 1/100 sek. Lukker-
hastigheden er ligesom blænderne
ordnet i en skala, hvor hvert trin
betyder en fordobling eller en halve-
ring af lysmængden. Den normale
skala ser således ud: 1 sek. — % —
1/5 — 1/10 — 1/25 — 1/50 — 1/100
1/250 — 1/500. Enkelte fabrikater
forsyner deres apparater med lidt
anderledes tider, f. eks. benytter
Leica tiderne 1/4, 1/8, 1/15, 1/30 oS
1/60 i stedet for 1/5, 1/10, 1/25, 1/5.0
og 1/100, ligesom Kodaks nye Reti-
na-apparater er gået tilbage til den-
ne ældre form, men i realiteten spd'
ler forskellen ingen som helst rolle.
Vi ser altså at skal vi bruge en
kort lukkerhastighed (f. eks. til op-
tagelse af objekter i hurtig bevægel-
se), kan vi udligne det lystab, del'
derved forekommer ved at bruge en
tilsvarende større blænde (mindre
blændelal). Omvendt kan vi blænde
ned til den mindst mulige åbning
(slørsle blændelal) hvis objektet
er i ro, og der er lys nok. Dette er
det fordelagtigste, da mindre blæn-
de giver større dgbdeskarphed.
Selve problemet dybdeskarphed er
et kapitel for sig, der nok skal bl}'
ve behandlet senere, men husk: hvis
der er lys nok, og ingen bevægels«-'.
så brug den mindst mulige blænde
og den størst mulige lukkerhastig'
hed.
Næste gang skal vi se på den træ
die faktor: Filmens følsomhed Oo
lysmålingen. -klik-
20