Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 4

erKaisineKartarpoK isumaliulersfne-
Karsinauvdlune: imerniarnipalåmut
ilane politilersutdlugo erKartussissu-
lersutdlugulunit pissariaKartartumut
nåkåinåsanerdlune, imalunit uvdlu-
nut pitsaunerungårtunut uterniåsa-
nerdlune. imigagssamik atornerdlui-
neK imalunit ingminut nålagkersor-
sinaujungnaerneK inungmut arKunar-
figssap piumångisaugalup tungånut
ingerdlatitsissarpoK. inusugtunut tai-
måipoK, taukule akissugssaunerat tåu-
kununga sujunigssånutdlo nunamut-
dlo inungorfiånut tungavoK. angne-
ruvordle angajorKåt imigagssamut
uverinikut akissugssaunerat igdlortik
ilaKutånguatik — ila mérKat agdliar-
tortut — timait tarningilo akissug-
ssauvfigait. tåuko imigagssamik ma-
marissaKarnerinåkut puiiisavdlugit
soKutigissaKangitdluinarnermik tai-
ssariaKarpoK. månalo imigagssap kig-
dleKångitsumik pisiagssångornerala
ilaKutarit Kavsérparujugssuit naner-
tulerpai, silagtutiårneKångigpatdlo
nanertuineK oKimåinerussoK aserui-
ssordlo pingitsornaviångilaK. pingil-
sailiniångilavkit, påsitikumagaluar-
nermitdle ajornarsitinago takussa-
KarKugaluaKåvkit.
inuk imigagssamut uverivdluinar-
simassoK inunerminut tamardluinar-
mut aserutigssarsisinauvoK, imigag-
ssap timimut tamardluinarmut aku-
liunerata timimine sianiutit sunersi-
naussarinagit aserordlugitdlo. taimai-
lisimassut nunane avdlane amerdla-
sorujugssuput. mana imigagssamut
inagpiuneKarneK nunavtine taimåitu-
nik nagsataiiasanerpoK. — tåssamc
peKångitsungilaK. — isumaliutiginia-
ruk sajugtungortisavåtit nåpautinut
akiunea sapilersitdlutit, sagdloiutar-
torujugssuångusavåtit timingnut nu-
kigdlårtitaulersumut nukigtorsautau-
ssussardlune. kingunigsså takordlo-
ruminångilaK. Danmarkime —■ tåuna
nalunginerugavtigo — imigagssap
nagdlingnartungortitai pitsungorti-
tailo amerdlaaaut. ilumut ilaKutarit
nagdlingnartut tiinikut anersakutdlo
nåkavingnikut imigagssamik atuipi-
lungnerup aserugai. taima ilaKuta-
ringne imigagssap suninera angitigi-
lerangame amerdlanertigut sordla-
nigtarpoK navianartungordlune ki-
nguåvinut atalersoK. KularissariaKå-
ngilaK Kavdlunat ardlaligpagssuit nu-
navtine imigagssamut uverinikut ta-
kutitsinerdlugtartutdlo ilarpagssue
igdlune taimåitune pingorsarsima-
ssut. taimåitunut erinarssorumana-
viångilarput: „Kaumassoi'dle pivar-
put danskinit aggersoK.“ tåssame ta-
matigut taimåiniartugssaugaluarpoK,
kussanartumigdle issiginigssaugaluaK
danskitaoK nangmingneK aserorter-
tarpåt.
tauva imigagssap atorneKarpatdlår-
nermigut aserortagai angnertuneru-
ssut pilersinagit piumåssuseK erKu-
massoK pasingnigtordlo itertariaKar-
poK. inuk nangmineiv påsingnigdlu-
nilo ingminut sulivfigissariaKarpoK,
ajunarnerit tutsiunerdlungneritdlo
imigagssartorumanerinaup kingune-
rissartagai unigtiniarumagaluardlu-
git. ajornåsångigpat ilaKutaringuit
inuvdluardlutik enugsivdlutigdlo i-
nusinaugaluit nagdlingnartungorKu-
nagit, inusugtunguitdlo sujunigssa-
mingnik nuånersumik isumavdluar-
nartumigdlo takordluissut pakatsine-
rujugssuarmit nanertorneKaleriuina-
git. sumutdle sulineK iluaKutauju-
mårpa inuk nangmineK imigagssa-
mut igtortitsissiminut atugarigsårne-
runigssaminigdlo piaissiminut akiu-
nialingigpat.
atautsimut tamåt issigalugo uvdlut
måko takutitåt Kimerdlutsiartigo:
imigagssap kigdlérutitaunera issigiu-
maneKarpoK, uvdlut saperungnaerfit
nagdlerfiat -— kisiåne uvanga sujua-
riarnermik tåisånginavko —. uvdlut-
dle tamåko inugtaisa takutiniardli-
ssuk pisinångortitauvfiusorissaK Ka-
noK atusagamiko. tusagkat nuåningit-
sut aningaussarparujugssuarnigdlo
asiutitsivit saperungnaerfingmik ta-
kutitsissungingmata, soKutigissaKar-
nerussumik inuneK sujunigssardlo
isumaliutiginiartariaKarput. inuit nu-
nainingnik asangnigtut kristumiussu-
sermigdlo ilungersutigingnigtut inu-
nermingnilo piumavfigineKarnermik
aulajangiussisimassut, uvdlut tusar-
nitsue namaginarningortiniardlugit
suleKataussariaKarput. kalåtdlit uva-
gut inuiaKatiglngussugut sule naju-
misseKarata ingerdlasinåungikatdlar-
tugut, sapingisavtinik nukigdlårutau-
ssut ingalagterniartariaKarpavut. i-
maKame arritsumik angujartorneKar-
sinaugaluarpoK kussanartumik nag-
dliutorsiorniardlune katerssuteKali-
gigtarneK nipiliornipalåmik kussa-
naitsuliornermigdlo akulersorneKå-
ngitsoK. inuit ilaisa ajornångitdlui-
Jeg har været så heldig at få en
tur til Iginiarfik, hvis vareforsyning
jeg i forvejen havde hørt var meget
mangelfuld. Imidlertid havde jeg ik-
ke forestillet mig, at det var så slemt,
fortæller Ole Brandt i Egedesminde-
hladet „Ausiaa".
-—- Der var intet rugmel. Fra Agto
var der lige kommet fem — 5 —
sække rugmel, som naturligvis blev
revet væk og solgt med det samme,
men det viste sig, at melet var så
dårligt, at det ikke kunne hage, uden
at man blandede det med hvedemel.
Kiks var der heller ikke, og denne
vare betyder nemlig noget, hvor man
ikke har bagerier. Havregryn var der
heller ikke, jo, de havde haft det,
men de var så mugne, at det ikke
var egnet til menneskeføde. En, som
er alvorlig syg af et maveonde, og
som nu ligger på sygehuset i Egedes-
minde, fortalte, at han havde været
den eneste, der prøvede at skylle de
mugne havregryn ned, fordi han var
nødt til det. Margarinepakkerne var
så mugne, at det øverste lag måtte
skrabes af først, og endda smagte
resten mere end harsk. Men befolk-
ningen var nødt til at bruge marga-
rinen, fordi der ikke var noget an-
det — og de betaler naturligvis fuld
pris for det.
I de senere år har vi hørt fra for-
skellige steder, at fangerne klager
over 89-riflernes alt for korte leve-
tid — og nu sidst de alt for dyre pa-
troner. Derfor er fangerne i syddi-
striktet gået over til at bruge Re-
mington-rifler, der som bekendt bru-
Den kgl, grønlandske Handels
vareomsætning for 1953
Den kgl. grønlandske Handel har
til bladene i Danmark givet medde-
lelse om vareomsætningen for 1953.
Til Grønland indførtes varer til et
beløb af 63,8 millioner kr., mens ud-
førslen var 38,4 millioner. For de
første tre kvartaler af 1954 var de til-
svarende beløb 56,6 milioner og 25,2
mililoner. Hovedvarerne i udførslen
er saltet, tørret og røget fisk, hvis
værdi i 1953 udgjorde 9,1 milioner
kr., samt kryolit, hvis værdi var op-
gjort til 25 mili. kr. Desuden udførtes
for 1 mili. kr. fiskehermetik og for
1 miil. kr. pelsskind, samt for et lig-
nende beløb tran, fiskeolie og lig-
nende.
nartumik imigagssaic ingerdlåsinau-
ssarpat, taimalo ingmingnut angma-
gaugaluarmat avdlångutiginago, ilai-
sale isumaKarfigåt atusaguniko aula-
kortariaKardlutik, taimalo ilåtigut
navialivfingortitardlugo. taimåitumik
sujornagut OKausererérsimassavnik
oKanusaunga: imigagssamit nålagar-
siortitaulersinak, ivdlit imigagssaK
nålagkersulerniaruk tauva upitiså-
ngilåtit.
naggasiutdlara: nunaaarfingne —
ingangmik mingnerussune — igdlut
iluine nåpartårakasit ånoråminernik
matugkat pigiungnaerneKaraluarpata>
igdluine mérKat tujormiussardlutig-
dlo issigissapiloKartarnerat mikingit-
sumik migdlisarneKåsagaluarpoK. ila-
Kutarit taimåitunik nåpartårautigdlit
issigisinauleraluarpatigik, igdluinik
peKutaisa kussanåinerssaralugitdlo
navianarnerssarigait, tauva inoKati"
gingneK nuånersoK pilersitåusaga-
luarpoK. aserorteriardlugo Kissugb
gugko nunaritatingnut maligagssaulf-
sautit, Smålo ivdlit inoKutititdlo kuv-
nermit nåkarfigiligkavsinit KaKitit-
dluse.
ger blykugler i stedet for nikkelkug-
ler. Men bly var der heller ikke i
butikken! — Og da garnfangsten be-
gyndte, var der heller ikke sejlgarn!
Jeg ved, at der har været mange
forsyningsvanskeligheder. Jeg glem-
mer heller ikke handelschefens ind-
læg om vareforsyningen i vinter og
de vanskeligheder, der havde været.
Men een ting kan vi vist være enig6
om, at Handelen ikke har gjort, hvad
den kunne for at forsyne Egedes-
minde syddistrikt tilstrækkeligt-
skriver Ole Brandt til slut.
takornariaKatigtt sujugdlit
Kalåtdlit-nunanut —
iliniarnerlut dansldussut Kanger-
dlugssup crKånut aussaro ferieKar-
niat — amerikainiunildle iluarinc-
Kdsanerdlulik?
Danmarkime iliniarnertut Kangale
pilerssarutigilersimavåt Kalåtdlit-nu-
nånut angalanigssartik. Sisimiut er-
Kat angalaorfigerKagagssamigtut isu-
maliutigåt, sujuligtaissuatdlo tingmi'
ssartumik Los Angelesiliartåumik Ka-
ngerdlugssuarmérérsimavoK taku-
niaivdlune.
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo ing-
mingnut atåssuteKarneråne nutåinik
tamatumunåkut pilersoKarsorinar-
poK, pernautauniånguatsiarmåme ta-
kornariaKatigingnik avdlamik pissu-
teKardhitik angalassungitsunik Dan-
markimit Kalatdlit-nunånukartoKar-
nigssa, „Kristeligt Dagblad" agdlag-
polt. imåingilardle inuvdluatåginar-
fiusassoK. timikut nakussuseKarnek
aperKutaussugssauvortaoK, angala-
nermilo akunigtarfingnik inuvdluar-
nartunik inigssaKångilaK.
iliniarnertut oKautigåt angalanek
Kåumat migssiliordlugo sivisussuse-
KasassoK. SAS-ip tingmissartuani^
Los Angclesiliartumik Kangerdlug'
ssuaK orningneKåsaoK. tåssångani1
pisungmik Sisimiunut uterdlugulo«
tamatumungalo sap. ak. pingasut mig'
ssiliordlugit atiisanganeKarput. avKU'
tåne tovicit nagsatatik inigissåsavait
taKussamingnigdlo inuteKåsavdluti.k’
Sisimiunit Kangerdlugssuarmut utit'
siåinaK sermerssuarmut tivfarterniaf'
put, sivisussusigssålo sujumut utimu1'
d[o sap. ak. atautsimut nautsorssd'
påt. angalanerme tamatumanisao1'
tovKit taKussatdlo isumavdlutiginia1-'
pait. — amerikamiut kisimik akucr'
ssisiniagagssåusåput, danskit ilini^r'
nertut Kangerdlugssup erKåninc1'"
mingne sussagssaringisamingnik
pernaiserniarpatdlåsångitsut.
kungikut Roiname. kunge Frederik dronning Ingridilo Romame feriertut prinsesse Mar-
grethe ilagalugo. Pitrusip oKalugfigssuatu sujoråne majuartarfigssuarne åssilis^iniåput.
Kongefamilien i Rom. Det danske kongepar ferierede fornylig i Rom ledsaget af tron-
følgeren prinsesse Margrethe. Her er de kongelige feriegæster fotograferet p& trappen
foran Pcterskirken.
Muggen margarine til fuld pris-----------------
Skarp kritik af forsyningen af Egedesminde syddistrikt i „AusiaK11
4