Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 17

I de fleste lande har en Far rettigheder men ikke
pligter overfor sine børn
I muhammedanske lande overgår forældreretten ved faderens
død til farfaderen og ikke til moderen.
peKatigit Det grønlandske selskab
ukiarme septeraberime Danmarkime
gymnasiane seminarianilo iliniartut
akornåne unangmissutigsslput. ag-
dlausererKusimavait Kalåtdlit-nunåta
oKalugtuarissaunerane angutit pi-
ngårtut pingasut-tatdlimat sulisima-
neratdlo, suliaisalo pingårutait. Hol-
stebrome gymnasiame iliniartoK 17-
inik ukiulik Erling Egelund Schmidt
ajugauvoK agdlauserisimavdlugit
Hans Egede, H. J. Rink åma Knud
Rasmussen. julip autdlartinerane
akigssarsiaralugo Kalåtdlit-nunånu-
kåsaoK sap. akunere 6—8 angalåu-
savdlune.
I de fleste lande er det stadig fa-
deren, som i første række har ret
til at bestemme over børn født i æg-
teskabet og over deres ejendom —
moderen kommer i anden række. —
Drejer det sig derimod om forplig-
telser overfor børn, der er født
udenfor ægteskab, hviler de i største-
delen af verden på moderen. — De
nordiske lande hører til de få, hvor
et faderskab kan fastslås ad retslig
vej, og hvor faderen kan tvinges til
i en vis udstrækning at påtage sig
pligter overfor barnet.
Dette fastslås i en rapport, som
F. N.’s sociale afdeling har udarbej-
det på grundlag af oplysninger fra
43 lande. Rapporten skal anvendes
som baggrund for en debat, der skal
finde sted i F. N.’s komite for kvin-
dernes status.
Når forældrene samlever, tilken-
des faleren i de fleste lande den
højeste forældremyndighed over bør-
nene. Hvis forældrene lever hver for
sig, kan hensynet til barnet i visse
tilfælde blive den faktor, som afgør,
hvem der skal have forældremyndig-
heden, hedder det i rapporten. I de
lande, hvor lovgivningen set fra
kvindens synspunkt er mest liberal
— hvor forældrene deler ansvaret
for børnenes opdragelse — er det
dog ofte faderen, der har ret til at
forvalte og bestemme over børnenes
materielle ejendom. Dette er altså
det område, hvor fordomme overfor
kvinden sidst falder.
I lande, hvor kvinderne er mindre
frigjorte, er det som oftest stadig
faderen, der ifølge loven er barnets
„naturlige formynder". Moderen kan
dog i visse tilfælde betragtes som
formynder, når det drejer sig om
helt små børn — men hun kan dog
miste alle retttiglieder også overfor
sine helt små børn, hvis hun ikke
lever sammen med faderen.
Hvis faderen dør, tilfalder foræl-
dremyndigheden i de fleste lande
moderen. Men hos f. eks. muhamme-
danerne gælder det, at forældreretten
i tilfælde af faderens død overgår til
den person, som faderen har udpe-
get i sit testamente. Har han ingen
udpeget, overgår forældreretten ik-
ke til moderen men derimod til far-
faderen. Hvis en muhammedansk en-
ke gifter sig for anden gang, mister
hun forældreretten til sine børn at
første ægteskab. Dette gælder dog ik-
ke, såfremt hun gifter sig med en
slægtning til sin første mand. Ifølge
belgisk og fransk lov skal et farm-
lieråd afgøre, om en mor, der er
gift for anden gang, stadig kan be-
holde forældreretten over sine børn,
eller om den skal tages fra hende.
Så snart det derimod drejer sig
om forsørgelsespligt overfor børn
født udenfor ægteskab, skifter bille-
det. Så er det ikke længere faderen,
men derimod moderen, der træder i
forgrunden. I de lande, hvor lovgiv-
ningen i første række tager sigte Pa
barnets tarv, lægges dog samme for-
pligtelser på begge forældre. I man-
ge lande — f. eks. Frankrig, Belgien
og Holland — kan en far ikke tvinges
til at påtage sig nogensomhelst for-
pligtelser for et barn, der er fØ<R
udenfor ægteskab. Kun i de tilfælde,
hvor faderen frivilligt anerkender,
at barnet er hans, kan der pålægges
ham bidragspligt. De nordiske lande
hører til de få, hvor et faderskab
med de deraf følgende forpligtelser
kan fastslås imod faderens vilje.
Hensigten med den omfattende un-
dersøgelse, som F. N. her har fore-
taget, er at arbejde for afskaffelsen
af den forskelsbehandling, der fin-
der sted i mange lande til ugunst
for mødrene.
Befolkningen i Kangerdlugssuat-
sian vender tilbage.
Befolkningen i Kangerdlugssuat-
siaK i Angmagssalik distrikt blev
som bekendt fornylig flyttet til Ser-
miligaK, fordi de sultede. Nu er de
imidlertid begyndt at vende tilbage
til bopladsen, idet man venter sæler
på isen. På turen til bopladsen skød
man tre isbjørne. Det ventes dog, *}!
KangerdlugssuatsiaK vil blive affol-
ket i løbet af sommeren.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer
kaminit
Kakkelovne
kissarssutit
Komfurer
igavfit
Nykøbing Mos.
København.
JOHNSON SEA HORSE
Påhængsmotorer til kommercielt brug
motorit ikutagkat —
3 _ 5i/2 _ 10 og 25 hk.
F. V. HEIN
Vester Farimagsgade 6 København V.
Magasin’s
store
sommerkatalog
er på vej . . .
Vi har 600 adresser på Grønland,
men måske mangler vi Deres. Har
De ikke fået Magasin’s store som-
merkatalog inden den 15. juni, så
vær venlig at skrive efter det. Ka-
taloget vil så blive sendt Dem med
første post.
Magasinip
aussamut katalo-
gerssue
tåkutilerput. . .
Kalåtdlit-nunåne 600-nik adresseu-
teKarpugut, imasale ivdlit amigau-
tigåvtigit. Magasinip aussamut ka-
talogerssua 15. junip tungånut pi-
simångikugko agdlagfigaluta pi-
niarniaruk, sujugdlertigut nagsiu-
tisavarput.
— hele Danmarks stormagasin
Danmarkip tamarme pisiniarfigssua
Undertegnede ønsker Magasin’s sommerkatalog tilsendt,
atsiortunga Magasinip aussamut katalogia piuinavara.
Navn/ateK ......................................................................
Stilling/atorfik ...............................................................
Adresse/najugaK ................................................................
Denne kupon sendes til Magasin, Kongens Nytorv, København K.
agdlagfigssaK una nagsiuneKåsaoic: Magasin, Kongens Nytorv, København K.
18