Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 14

åssilmermut tungassut
(FOTO )
\ HJØRNET )
åssiliviup filme.
neul°rtoidgsarutigssiorneruP moder-
Ssavr1? /!eg'ah'i;igssavtinik (filmig-
tUri;.niI{) åssiglngitsorpagssuarnik
incm-7n-avåtigut‘ Kalipautigdlit,
'°rtussut, erKainagit pingårne-
viun ri1 . ØKautigisinauvavut åssili-
Cellni * • P?ia tåssaungmat nermutagaK
låm; .lc*iussoK (imalunit ilane iga-
ffe I nr1ussarP u t) • filmip igdluatungå
miln t-emik Kagdlersimavoic, gelatine-
sø] tassaniPut Kajussaussarpagssuit
mut188?1 (bromsølvkorn Kaumaner-
at«nsigssarigsut) Kaumanermit pi-
ssei-arnermikut avdlångortartut, er-
ku„„Saga1unermikut bnup issanut ta-
erGfSau ersartut tåssaulerdlutik åsseK
fiaSersagagssaK‘ filmip gelatinesar-
nilitrrassar?imassunili bromsølvkor-
min ataut.sin?ut taineKartarput fil-
PaH enJu^sz'°nianik (emulsion: imer-
assoK KåumardlugtoK arrussarsi-
“assnmk akulik).
aerS^lsionitdIe åssigingitsut Kauma-
ne' ait PineKarnikut avdlångorsinau-
sivit-, as.slgIngilaK- ilaisa KaumaneK
kai,mSulnånguaK nåmagat, ilaisale
Kal-riiaaeK sivisunerussoK pissaria-
nQ,. ugm taimailivdluta filmip ica-
itnit Pdertornartiginera (hastighed
ss sPeed) tikiparput. filmit misig-
Ka ^ssuseKarputaoK, tåssane pine-
siat °K I^aumanei'mul misigssarissu-
min’ 0Kauser,?le misigssarissuseii fil-
lun KallPautinut misigssarissusianut
Kogorna erKartorumågkavtinut tor-
seKain? ajungineruvoK, mana oitau-
Puf P“eriori(*ssusia sangminiarpar-
, miP KanoK pilertortigissarnera
Kar3 t0rerslmassavtinut åssiliviup
ken?K PaKlkasuartiginigssånut (luk-
(U.. aa®hghed) fttøndemutdlo atatit-
fSo mana erKartusavarput.
ni«5anarta inuk ingerdlassoK åssili-
ai^iPumigoK. filme pinasuartartoK
j .ortllugo imaKa 1/50 sekundimut
, mnde 11-mutdlo åssilisinauvarput
la^unianerup KanoK inera aperKu-
il.^dlune). filmile kigdinerussoK
Ukuvtigp sekundilo kisalo blænde
ssirSlmassarput avdlångortinagit å-
^hvdJugo KaumaneK tåunaussoK
K!i,.t.i< ugu^aoli tauva negative ersser-
araiugtoK pisavarput. filmile kigait-
atoraluardlugo negative erssarig-
Pminaugaluarparput, tåssa åssili-
eia sivisunerutikuvtigo (s. i. 1/25
•) imalunit blænde angnerutikuv-
aS? .(s. i. 8). inugdle ingerdlassoK
Shissugssauguvtigo åssilinera er-
vjerKardlusagunarpoK KaumaneK si-
rigU?erussoK atoruvtigo. 1/50 atorta-
ki 3asavarput ingerdlassoK „Keriti-
i'a navdlugo“ (timiminik aulatitsine-
sa„er®?erKardlugtungutiginago åssili-
klrn a g°). tåssalo taimailivdlune
ihut e kiserngorupoK. blændele 8-
min anSnertusiguvtigo blænde 11-
åssipainit erssereardlungnerussumik
vat. lsaugut. tamatumunåkutdlo påsi-
assjP,Pt angalassut pilertornerussut
5sd/;faguvtigik ersseruingnerunig-
Pilpt-i kigsautigiguvtigo tauva filme
f-pioi-nerussarloK atusavarput.
ssa. ertornerussartunigdlume filmig-
Ka aruvta kigåinerussut atortaria-
ler.ner(llutik? so, tåssame filmit pi-
s °rnerussut una akornutigingmå-
gn x negativime milaussat (korn)'
aina ei^ssut Pilersitaramikik. filmit
katf P^ertortOK åipålo arritsoic ange-
s0lc gJnS°rdl_ugit agdlisikuvtigik arrit-
toMi0rneKanfbnga'iav*saoK pilertor-
maln tortaméraligtut isavdlune tai-
Pok° ersserK?rchugtusavdlune. imåi-
negative korneKångitsoK piu-
åssip. g0 Kaumanerdlo namagpat
(un; lagarputdl° aulassungigpat
talPinga?sugPat) (sordlo inime inug-
sa0|:naSit åssiliniaruvta) ajungineru-
åluat drne arritsoK atoruvtigo. ig-
la,,,,, .HSågutclle ingerdlassunik au-
ii^ga^atårsinaussunik åssiliniaruvta
lertn t0 KaumaneK ajorpat filme pi-
Karnrt°K ikutariaKarparput korne-
neraio namaglnardlugo.
Ptiert aneK blændelo filmip KanoK
bauJ't0rtigissusianut migssingiusi-
ssariaKarpavut, taimaingmat
emulsionit åssigingitsut kisitsisiler-
sortariaKarpavut KanoK pilertortigi-
ssusiat nalunaerniardlugo. tamalu-
mane kisitsisilersuissarnerme peri-
autsit amerdlaKaut. nalinginauner-
påuput nalunaerssutit DIN-gradinik
taissat 10-endedelingordlugit ag-
dlangneKartartut kisalo scheiner ki-
sitsisit ilivitsut atordlugit agdlangne-
Kartartut. atorneKartartunit avdlanil
taisinauvavut Weston, ASA, G. E.
(General Elektric) avdlarpagssuitdlo
scheinit sianigissagssåuputaoK euro-
pamiutut amerikamiututdlo pigine-
Karmata. filmit pilerlortarnerinut
auna migssingersutinguaK:
DINO Europ. amerik.
scheiner scheiner Weston G. E. ASA
13/10 23 17 10 16 12
14/10 24 18 12 20 16
15/10 25 19 16 24 ■20
16/10 26 20 20 32 25
17/10 27 21 24 40 32
18/10 28 22 32 48 40
19/10 29 23 40 64 50
20/10 30 24 50 80 64
21/10 31 25 64 100 80
22/10 32 26 80 125 100
23/10 33 27 100 150 125
24/10 34 28 125 200 100
25/10 35 29 160 250 200
26/10 36 30 200 300 250
27/10 37 31 250 400 320
periautsit atorajugkavut tåssa DIN
ama scheiner europamiuloK, Kauma-
nermutdle åssilivit ugtutitaisa ilar-
pagssue periautsit avdlat ardlanik pe-
Kariartåinarmata tåukutaoK måne na-
lunaerpavut.
åssilivingnut 6x6-inut ama 6x9-
nut filmit pilertortut ernumanane
atorneK ajornångitdlat tornéraussaka-
sé (korn) suniuteKangårtugssåu-
ngingmata agdlisitane angisune ag-
dlåt, atortorigsårutit pitsångoriartor-
nerat Kujanartumik pissutauvdlune.
mikissunik filmilingne (24x36) 21/10
DIN-imit pilertornerussunik filmeKå-
ngikåine ajunginerusaoic negativit
18x24-mit angnerungåtsiartumik ag-
dlisineKartåsagpata.
atuartivut åssiliniartalerKåt ilisi-
matilåratdlardlavut Nungme åssili-
vérniaK Winstedt atuagårånguamik
sarKumersitsisimangmat soKutiging-
nigtut akeKångitsumik pisinaussånik.
åssilissarnerup tungavigissai åssili-
viuvdlo atornigsså naitsumik oKalug-
tuarai, åssiliniartalerKånut ajoKersu-
ssuteKarpoK, Kaumanermutdlo ugtute-
Kångitsut najorKularivdluarsinausså-
nik tabeliliorsimavoK (exponerings-
tabel). atuagåraK kalåtdlisut Kavdlu-
nåtutdlo agdlagauvoK, sinerissamut
avguåuneKarsimavoK. piumassut
kommunefogedimit kommunalbesty-
relsimitdlo piniarsinauvåt.
Filmhastighed
Den moderne teknik bar givet os
en mængde forskelligt negativmate-
riale (film) at arbejde med. Når vi
ser bort fra farvefilmene, der er et
kapitel for sig, kan vi i hovedtrække-
ne fastslå at en fotografisk film be-
slår af en celluloidstrimmel (eller
en glasplade), hvorpå der på den
ene side er gydt et gelantinelag, og
i dette gelatinelag findes opslemmet
en mængde bromsølvkorn. Det er
disse korn, der ved belysningen un-
dergår en kemisk forandring, ?om_
ved fremkaldelsesprocessen bliver
synlig for det menneskelige øje °S
giver os det negative billede. Gelati-
nelaget med de opslemmede brom-
sølvkorn kaldes tilsammen for fil"
mens emulsion.
Men der er forskel på de forskel-
lige emulsioners evne til at undergå
den kemiske forandring. Nogle be-
høver blot i ganske kort tid at ud-
sættes for lysets påvirkning, medens
andre kræver længere belysningstid
— og hermed er vi inde på filmens
hastighed, hurtighed eller speed.
Man taler også om filmens følsom-
hed, og mener dermed filmens lijs-
følsomhed, men det er mest praktisk
at gemme udtrykket følsomhed til
filmens /'aroefølsomhed, som vi se-
nere kommer ind på, og holde os
til udtrykket hastighed. Filmens ha-
stighed skal vi nu kombinere med
de to faktorer, vi tidligere har om-
talt: lukkerhastigheden og blænden.
Lad os antage at vi fotograferer en
bestemt situation — f. eks. et menne-
ske der går. Med en hurtig film kan
vi måske optage denne situation på
1/50 sekund ved blænde 11 (alt efter
de lysforhold der råder). Men sætter
vi en langsommere film i apparatet
og benytter samme tid og samme
blænde under de samme lysforhold
til den samme situation, vil vi få et
underbelyst negativ. Imidlertid kan
vi opnå et rigtigt belyst negativ med
den langsomme film, hvis vi bruger
en længere exponeringstid (f. eks.
1/25) eller en større blænde (f. eks.
8). Men da vi skal fotografere et
menneske i bevægelse vil vi sand-
synligvis få et uskarpt billede ved at
benytte længere belysningstid, vi må
holde os til 1/50 for at „fryse" be-
vægelsen. Altså har vi kun blænden
tilbage, men blænder vi op til 8 vil
vi få en ringere dybdeskarphed end
ved blænde 11. Heraf kan vi altså
slutte, at jo hurtigere bevægelser vi
skal fastholde og jo større dybde-
skarphed vi ønsker — des hurtigere
film skal vi bruge.
Men når vi råder over hurtige
film, er der da ingen grund til at be-
nytte en langsommere? Ja, det er
der, for der er den ulempe ved hur-
tige film, at de giver større korn i
negativet. Hvis vi forstørrer en hur-
tig og en langsom film op til samme
format, vil den langsomme give en
næsten kornfri forstørrelse, medens
den hurtige giver en forstørrelse,
hvor kornene viser sig som prikker
og giver et uskarpt indtryk. Altså —
ønsker vi et kornfrit negativ og har
vi lys nok, og genstanden vi foto-
graferer er i ro (f. eks. en inden-
(Fortsætles næste side).
DET EENØJEDE SPEJLREFLEKSKAMERA
★
SNITBILLED- OG MATSKIVE-
AFSTANDSMÅLER
★
OPRETSTÅENDE SIDERIGTIGT SØGER-
BILLEDE
UDEN PARALLAKSE
*
SYNKRONBLÆNDE MED KOBLET
UDLØSER
★
ZEISS TESSAR 1: 2,8 / 45 mm
SYNCHRO COMPUR LUKKER
MED SELVUDLØSER
ZEISS IKON AG
STUTTGART
— også på Grønland opnås de
bedste resultater ved at sætte en
ILFORD film i kameraet.
—• ILFORD-film åssilivdluarner-
paussarpoK Kalatdlit-nunanisaoii
Kodak Retinette 24 x 36 mm
pingasunik linselingmik issilik f:3,5/
45 mm — ungasissutsinut 1 m-imit
sumorssuaK.
åssiljvdluartartuliaK 1^—1/500 sekunti-
mut kisalo B.
ingminérdlune åssillssutitalik, filmilo
tugdligssaii piaréréraraoK.
erssarigsunik åssiliumaguvit Kodak
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette 24 x 36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Rcomar f : 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synkroniseret Compur-Rapid-lukker
med indstillinger fra 1 til 1/500 se-
kund samt B.
Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Få klare, skarpe billeder.----Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
15