Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 6

sok inuit imertarpat?
imerajungneK sunauna?
silarssuarme perKingnigssamik sulissutigingnigtut 1951-ime
Københavnime atautsimititdlutilc akiortgdlutik oKaloKati-
gingnermingne nalunaerutåt måna sandimiuneKarpoK.
den plante, der skal optage første-
pladsen i Grønlands drivhuse, idet
disse frugter, plukket i det rette ud-
viklingsstadium og transporteret på
rette måde, kan leveres hernede fra
eller fra andre af jordens egne i gan-
ske anvendelige kvaliteter over en
stor del af årets måneder, men der
er mange andre planter, også blom-
sterplanter, som hør interessere
fremtidens gartnere i Grønland sam-
tidig med, at disse fremstiller de ud-
plantningsplanter, som befolkningen
får brug for til deres egne små driv-
huse, drivbænke eller frilandsarea-
ler. Jeg har allerede engang tidligere
fremført tanken om, at sådanne plan-
ter burde fremstilles ved offentlig
foranstaltning på steder, hvor det
private initiativ ikke har taget opga-
ven op.
Men her som allevegne er det ikke
„småfolk", der sidder inde med al
visdommen. Den må opsummeres
gennem mange år og af mange for-
skellige mennesker, fåreavlsfolkene
ikke mindst, men der er dog en be-
stemt mand som på havebrugets, så-
vel som på snart sagt alle andre om-
råder har ydet en speciel indsats, og
det er Hannibal Fencher i SarKaK.
Jeg ynder at kalde hans lille vita-
minbutik for verdens nordligste
handelsgartneri, hvilket vel ikke ret
gradmæssigt er korrekt, men kan
det lade sig gøre at avle så gode af-
grøder, som Fencher gør, så højt op-
pe, så er jeg berettiget til at påstå,
at der er endog særdeles gode mulig-
heder for dyrkning af adskillige kul-
turer længere mod syd, når blot in-
teressen er til stede.
Bed hr. Fencher komme til radio-
en, og lad ham fortælle om alle sine
erfaringer. Også om den vidunderli-
ge rose, som ved et spil af skæbnen
gav sig til at blomstre i fru Amalies
vinduer, og som i hvert fald jeg al-
drig har set mage til. Desværre lyk-
kedes det ikke at kalde liv i de kvi-
ste, som ellers blev fløjet hjem, og
næste vinter, der var ualmindelig
hård, dræbte moderplanfen, så ver-
dens skønneste rose er tabt for evigt.
Også fåreavlsbestyrer Louis Jensen,
som har deltaget i skolehavearbejdet
hernede, er fortræffelig i radioen,
hvad vi hernede har haft lejlighed
til at konstatere i anledning af kon-
gereportagen.
Jeg selv har selvfølgelig også trang
til igen at tale til lytterne, men det
synes som om man ikke endnu hat-
fundet den rigtige bølgelængde, der
formår at drage Grønland ind i den
samme „havekreds", som vi hernede
hygger os i.
Men såfremt Grønlandsposten kan
læse mine kragetæer og gider at
trykke dem, skal det være mig en
ære og en glæde at fortælle.
Grønland savner
redningskorps
Man savner her i Grønland en or-
ganisation, hvortil man kan henven-
de sig uden betænkning i forskellige
faretilfælde, når nogen kommer ud
for vanskeligheder under rejser, på
fangstture o. 1. ved pludselig opstå-
ede storme, når nogen falder gennem
isen eller i vandet, eller når nogen
kommer ud for isdrift, hedder det
i en artikel i Egedesminde-bladet
„Ausian".
Problemet om redningskorps kan
vist ikke løses tilfredsstillende på eet
sted, men hvis man kunne finde frem
til en ordning for hele kysten, var
det sikkert den bedste løsning med
hensyn til fremskaffelse af materiel
og redskaber. Denne tanke kan sik-
kert føres ud i livet ved at danne et
fælles korps, og jeg tror, at man kan
regne med, at myndighederne vil
støtte en sådan bestræbelse, men le-
derne må være dem, der er bedst
kendte med hensyn til sted, fangst-
pladser, vejrforhold m. m.
Da man altid regner med vanskeli-
ge redningsaktioner, vil det være for-
målstjenligt at finde frem til en ord-
ning for hele kysten og begynde med
at uddanne medlemmer, så rednings-
arbejderne bliver lettere og måske
giver bedre resultat i fremtiden, slut-
ter artiklen.
sok inuit imertarpat? KanoK iliv-
dlutik inuit imertarneK ilerKuliutar-
påt? kina imingersissarpa? imerajug-
tuneK ajortuliauva nåpautauvalunit?
imerajugtuneK åriungneKarsinauva?
aperitutit tamåko avdlarpagssuitdlo
FN-ime silarssuarme perKingnigssa-
mik sulissutigingnigtut akiniartaKå-
tårsimavait. tamåko pivdlugit Køben-
havnime 1951 atautsimitoKarpoK. imi-
gagssaK imigagssartornerdlo pivdlugo
sianigissaKardluartut Europamit ta-
marmit aggersimåput WHO-mit Kaer-
KuneKardlutik. atautsimlnerme tama-
tumane suliagssatut sarKumersut su-
liarineKarsimåput nalunaerutitutdlo
måna autdlartineKardlutik, taimatut
suliniarnerme torKåmavigssatut atu-
gagssångordlutik.
uvdlune måkunane nalunenångilaK
imingersut inugtut ajortuliortutut i-
mailinardlugit issigineKarsinåungit-
sut. nåpauteKartutut issigineKartar-
put, sujornatigutdlo akerssutaussartut
måna atorungnaertut tåssa: politit
parnaerussivitdlo pinagit nakorsav-
dle ikiuinera, nåparsimavingmititsi-
neic nakorsautit, anersåkut sulivfigi-
neKarneK inunermilo iluarsaerKing-
neK atorneKartalerdlutik. tamåkuni-
nga tamanit pingårneruvoK pinavér-
sårnigssamik sulineK.
imertarneK pivdlugo..-.
nalunaerume oKautigineKarpoK i-
nuit ilaisa imertarneK oKaloKatigissu-
tigisavdlugo nålagauvfingme inger-
dlatitsinertut silap anorivdlo KanoK
inerisa oKaloKatiglssutigineråtut nuå-
naritigissaråt. inuit sunik ingming-
nut sujunersuteKarniartarpat? ilait
sordlo ima oKartarput: ingerdlatina-
rugko malugissaKåsångilatit. Kitigtit-
dlune wliiskyrujugssuaK malugissag-
ssåungilaK.
nakorsat ilisimatutdlo avdlat oKar-
put tamåna kukunerunerardlugo. Ki-
tigtoic ikingutiminit Kitingitsunit au-
lakunginerugune tamåna „Kitingne-
ranik pissuteKångilaK. pissuteifåinar-
POK ilaminit iminginerunera. OKåtå-
rissarnerit takutipåt imigagssap ki-
mitsisimanera nukerssornikut mig-
dlisineKarsinåungitsoK. timimit imi-
gagssaK anissartoK, sordlo anersårtor-
nikut angnikitsuinauvoK. imigagssaK
suniuterKårtarpoK tingungme nukigti-
gungitsoK. tinguitdlo suliartik inerå-
ngåssuk imigagssap kimitsisimanera
åungartarpoK.
timikut KanoK issuseic imigagssap
kimitsissarneranut pingårutilerujug-
ssuvok: angutip angisup pualasuvdlo
mikissumit salugtumitdlo imigagssat
ardlaKarnerussut akiuvfigisinauvai.
imigagssap toiiunartortaisa såkortu-
ssusiat soruname migdlisineKarsinau-
vok imigagssaK imermik akussaraine.
whiskyt imertagdlit arfinigdlit whis-
kynit akoKångitsunit arfinilingnit lå-
lakalårtitsinginerussarput. issaKarsi-
manane neritigalunérnermit imigag-
ssap såkortunerussussårtarnera pi-
ssuteKåinarpoK nerissagssap imigag-
ssap suniukiartortarnerata siaruar-
nigsså kinguarsartarmago.
sunauna pivdlugo imertartut?
nalunaerut aperendgpoK: sunauna
pivdlugo imertartut? akivdlunilo:
amerdlasutigut imigagssap suninera-
tigut anersåkut timikutdlo artorssau-
titik oicilisarniardlugit kimitsinerata
sianiutit ilaisa atorsinaunere nukig-
dlårtitarmatigik. isumaliortarput imi-
gagssap kimitsisimanerane sunalunit
saperungnaerdlugo, nukigtungåler-
sardlutik, uvdluinarne akingmigsar-
fiussut Kimagdlugit erearsautikut ta-
manut angalauginalersardlutik.
tamarmigdle tamåkuninga pissute-
Kardlutik imerniarneK ajorput, ilisi-
matutdlo uvdlune måkunane påsini-
arpåt inup imingersungortugssap
inuvdlo imigagssartornine kigdliler"
sinaugå sumik åssiglngissuteKarnei'"
sut. inuit ilait avdlåussutigdlit i'0!'
ngersungortarneramik? ilisimatut y
sumaKarput taimåisinaussoK sulne
angnerussumik påsissanarfigisim^'
nago.
inuit ingmingnut susoringitsut
mingnerutiniarpatdlårtutdlo pineKar-
put, periautsinut akuliunigssaming'
nut ersissut. tåukununga imigagssaK
iluanutaussutut suniutarpoK. avdlat
tamatumunga atatitdlugo ilångune-
Karsinaussut tåssåuput sunguanutdh}'
nit agssuåringnigsinaussut tåssångai'
nartumik pissuseKartut imigagssaK
avKutigalugo ajoKutimingnik årKig'
sainiartartut inunermingnilo någdliU'
timingnik manigsainiartartut. tåuk°
akerdliat åma tåssauvoK Kagssimiua'
kujugtitdlune „angut pitsagssuaK >
nuånartausia inungnit avdlanit Kilt'
singnerulårtoK. KagssimiuårneK P1'
ssutigalugo imerdlune autdlartitar-
poK, uvdlutdle ilåne kigdligssane na-
lulisavå.
Kitsungnik oKåtårincK.
inup sianiutine tamåkertinagit }'
merujugtarnera påsiniarneKarnernii'
ne Kitsuit atordlugit ugpernarsisirna'
vok. WHO-me nalunaerutit oKalugW'
arput Kitsuit ilaisa nerissagssatiK
ajornartorsiorKårdlutik ujåsagait; ta-
matuma kingornatigut „ånilångassU-
ngortineKarput", tamatumuna takunC'
narsinauvdlune nerissagssamik ujaf'
nigssånut ajornartorsiulerdlutik. i®1'
gagssamigdle oKdtålårsimariarånga-
mik ajunginerutilertaråt. kingornati'
gut KinigagssineKartarput imuinar'
mik imalunit imungmik imigagssaf'
talingmik pisavdlutik. Kitsungnit 1®'
init Kulit imuk imigagssartalik pi11'
manerulerpåt sumitordlo nangminejt
ujarsinångorsimavdlugo. Kitsuit tal'
ma sianiutimikut akornutaeruteriarå'
ngamik erninaK imuk akoKangitsoS
mamarinerulersarpåt.
imerncK kigdlérukångat.
imerniartarnerup perKutaisa af'
dlaisigut —- isumåkut, inussutsikU1
avdlatigutdlo perKuteKartumik — ei"
ssericigsumik takussagssaicarpoK: sU'
nalunit autdlarKautigisimagaluaruni;
uk imerniartarnermine nangmind'
pisinåussutsine Kangerniartalersima'
vå. ajortumut isersimavoK. aKagutåf'
tarnerata, igdlumine iluamik pinc'
Kartånginerata, sulivfingmine susupa'
gineKartarnerata ikingutiminitdlp
imailiupalårneKartarnerata imertai"
nera agdlisikiartuinarpå, taimailié'
patdlo imerusungnera nåpautitut W
ssuseKalersarpoK.
Ny amerikansk base i Grønlaid
USA’s luftvåben har udarbejd^
planer om oprettelse af en ny ah>c'
rikansk luftbase i Syd-Grønland sol'1
led i en storstilet udvidelse af radaf'
varselsnettet mod atomangreb, f°r'
tæller Berlingske Tidendes Washin#'
ton-korrespondent. Den nye GrØ,r
landsbase er tænkt som det nordlig
ste støttepunkt for flyvende rada1"
stationer, der skal afpatruljere Nord'
Atlanten med et Syd-støttepunkt 1
nye baser på Azorerne.
En tilsvarende flyvende rada1
kæde skal samtidig trækkes la11.®
Stillehavskysten med base-installa1'0
ner på Aleuterne og Ifawai. OpWs,
ningerne om planlægningen af en ’K
USA-base i Syd-Grønland bringcS.v
„Washington Post" i en ekskh1*1,.
artikel, der er bekræftet af liøjts
ende kilder i Pentagon.
Sir Anthony Eden, tuluit nunSne niinisterinut KutdlersångordluK agdlagfingmine.
Sir Anthony Eden, Storbritanniens nye premierminister ved sit arbejdsbord.
6