Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 7

Uddør Canadas eskimoer?
Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt
anadas eskimoer i fortiden har væ-
meget talrigere, og om de synes
a Være en „uddøende race“. Man
aiangler statistik til at bevise eller
modbevise påstanden, som høres
lemsat af mange. Mest er den byg-
op af eskimoiske beretteres eg-
e fortællinger om, at deres forfæd-
Je har levet i store grupper på 30—
0.000 individer. Der findes ikke ab-
°mt nøjagtige oplysninger til at
I|1odbevise sandheden i dette, men
Uer er på den anden side heller intet,
s°m tyder derpå.
* pn tale, som er holdt af Canadas
gnister for eskimoernes og india-
es velfærd, mr. Robert H. Winther,
“ar man bestemt taget til genmæle
'flod dette sortsyn, og han har kaldt
det
. en absolut „myte“, hvad der ofte
ortælles mand og mand imellem.
t p En af de heldigvis store fejlta-
Selser er, at eskimoerne er ved at
uddø. Vi kan desværre ikke sige ret
j^eget om fortiden, for vi mangler
al fra dengang. Men i de sidste 300
r har man beretninger fra arktiske
opdagere, som alle taler om den „få-
allige“ eskimoiske befolkning.
virkelige folketællinger i det nord-
^ge Canada har man først fra 1941.
a forsøgte man nøje at få fat i hver
enkelt, men der frembød sig stor
Vanskelighed, idet det var besvær-
et at få fat i dem alle sammen. Det
Var desuden forskellige mennesker,
s°m foretog opskrivningen af navne-
ae> og i mange tilfælde var deres
navne ens, eller de havde ligefrem
skiftet navn midt under hele optæl-
lin
til
gen, samtidig med at de var rejst
,. pt nyt sted. Man gav så hvert in-
jVfd en navneplade af metal som
Hen> soldaterne bærer i krigstid. —
erefter kom man til tallet 7.178 i
*941 i jet nordlige Canada, og selv
0,11 man ikke vover at tro, at dette
^fonningip sanatoriåne
ikuatdlagtornigssamut
sungiusarneK
Satlal6ria upalungaersimavdluarpoK.
Dronning Ingridip sanatoriåne iv-
ak unukut ikuatdlagtornigssamut su-
gmsarneivarpoK, nåparsimassut D2-
® inait ikuatdlalersussårtitdlugit.
.. .• 19,06 ikuatdlalerneK kalerrisåru-
‘gineKarpoK. minutit mardluinarpiåt
aPgiutut sanatoriap Kavterissartue
. ai'dluk tikiuput kingugdliutsiåinar-
ptigjiQ Kavterissartut tikiutdlutik.
^Potip ingerdlanerinåne ervngup
r PPtai piarérneicarput. ingneK sia-
i?r ay*artuårtineKartussårpoK, Kilårdlo
^avterutérKanik serKitsarneKarpoK.
ti Ppforiap kalerrissarfiagut igdloKar-
t0^'Ple KavterissartoKarfik ikiuiar-
nj PPvdlugo KaerauneKarpoK, kingu-
^guagutdlo KavterussuaK tikiutdlu-
n ' SUngiusarnermut atassumik uni-
aat*S^U- ikuatdlagtup saniane ar-
Put lnanitut avdlamut nugterneKar-
Sa Pugtertitauneratdlo minutine si-
19 4?,le nåmagsincKardlune. nal.
kinv sungiusarneK kalerrisårinikut
kat ln-KarpoK’ tauvalo inerssuarme
tai CrssaPut sungiusarnerup issornau-
‘ ^artorniardlugit. poiitlt sungiu-
dl0neriU.c naiuput tiluutilertoKalutig-
na ’ Potitiunerdlo Vesterbirk kingor-
ta(°ut fssornartorsiornerme najupor-
sSa • sanatoriame nakorsat suliag-
hm.(!ngisaisigut pissortaussoK Beru-
se ’ sunSiusarnermik åritigssuissu-
peras?PK> sungiusarnerup ingerdla-
aaern‘P iluaringnigdluarpoic. nalu-
Harsanatoria ikuatdlagtoKa-
toK l8ssanut upalungaersimavdluai--
var nøjagtigt, fik man dog straks et
overblik.
Senere viste det sig da også, at
der kom nogle flere optællinger t'd,
som det tog et par år at skaffe frem.
Derefter ansatte man tallet til om-
trent 7.700.
Nu har man igen i 1951 fået nøjere
optælling, for nu ydes der hver fa-
milie -—■ hver eskimoisk individ —
et årligt tilskud fra regeringen, så
skal de nok melde sig. I 1951 var
der 8.646 eskimoer. Det vil sige et
overskud på ca. 1 pct. om året i de
10 år.
Det skal indrømmes, at det først
er, efter at man indførte den årlige
udbetaling til eskimoerne i 1948, at
man har fået mulighed for at holde
øje med tilvæksten.
I 1948 var der 8.378.
I 1949 var der 8.437.
I 1950 var der 8.550.
I 1951 var der 8.646.
Hertil skal så fremtidig tilføjes de
eskimoer, der bor i Labrador, som
blev canadiere, efter at New Found-
land nu hører til Canada. Der er for
tiden 847 eskimoer i Labrador, og de
vil for fremtiden opføres mellem de
andre (men ikke i denne oversigt).
Om eskimoerne tidligere har været
i aftagende, kan altså ikke siges be-
stemt, men at de ikke er det nu, kan
tydeligt læses af tallene.
Den anden store fejltagelse er nøje
forbundet med den første. Den går
ud på, at efter at eskimoerne har
forladt deres tidligere ernæring,
hvor sælkød og renskød var langt
det overvejende og nu har erstattet
dette fødemiddel med brød og an-
den „hvid mands kost“, skulle de
have mistet deres tidligere mod-
standsevne mod tuberkulosen og an-
dre sygdomme som f. eks. mæslin-
ger og forkølelsessygdomme. Man be-
grunder dette med, at dødeligheden
fra disse sygdomme — navnlig tu-
berkulose — er steget så voldsomt.
Man har så sammenholdt dette ined,
at det er „den hvide mands kosl“,
hvilket sættes i forbindelse med re-
geringens tilskud til eskimoerne.
Her er dog adskillige punkter,
man kan fastslå som forkerte. For
det første er det overhovedet ikke
bevist, at tuberkulosen er mere al-
mindelig nu blandt eskimoerne end
tidligere — ej heller andre sygdom-
me. Canadas sundhedsminister har
netop i en erklæring forklaret, hvor-
for autoriteterne er ude af stand til
at vide, om denne frygtede sygdom
er i aftagende eller ej blandt eskimo-
erne. Man kender forholdene i dag,
men man ved intet derom fra tidli-
gere tid. Det vides derimod med be-
stemthed, at dødeligheden som føl-
ge af tuberkulose mellem indianere
og eskimoer er faldet indtil halvde-
len i de sidste år som følge af den
forøgede hjælp og hygiejnebelæring.
Det må dertil huskes, at med det
forøgede program angående sund-
hedsplejen mellem eskimoerne har
man været i stand til at konstatere
mange tilfælde af tuberkulose mel-
lem eskimoer, som man ikke har
vidst om tidligere.
Men dette er absolut ikke fastslå-
et, at eskimoernes modstandsevne
over for tuberkulosen skulle være
ringere end før. Man har jo beret-
ninger fra tidligere tider om hele
bopladser, der uddøde, fordi sygdom
hærgede. Det kan godt være, at epi-
demier spredes hurtigere i vore da-
ge end tidligere, det kan kun tilskri-
ves den hyppigere kontakt mellem
forskellige bopladser, der opstår ved
de forbedrede transportmidler, først
og fremmest vel flyvemaskiner. Men
samtidig må man have i erindring,
at de samme transportmidler kan
bringe hjælp så meget des hurtigere,
og det er oftest effektiv hjælp, der
hindrer spredning af sygdommene
yderligere".
Det er ingenlunde sandt, at for-
bruget af „hvid mands kost" er op-
stået, efter at regeringen er begyndt
at udbetale en årlig pengesum til es-
kimoerne i lighed med, hvad man
i mange år har gjort til indianerne
i følge en gammel overenskomst for
at have benyttet „deres" land. Des-
uden er fravænning fra køddiæten
vist ikke så stor, som ofte formodet,
men den begyndte i hvert fald læn-
ge inden eskimoerne fik tildelt deres
nuværende årlige præmie. Der var
engang, at ræveskind og andre pels-
varer stod i højere pris end nu, da
begyndte man at finde det lettere at
købe mad i butikkerne end at gå ud
og forsøge jagtlykken efter den tra-
ditionelle kødspise. Ved andre lej-
ligheder var det til gengæld det stik
modsatte, der forårsagede, at man
spiste butiksmad. Det var, når mis-
fangst indtrådte, som det jo under-
tiden kan ske i arktiske egne. Tidli-
gere uddøde hele stammer af sult.
Man finder talrige steder overalt i
den eskimoiske verden bopladser
med skeletter ubegravede, hvor man
har spist hundene som det allersid-
ste. Det sker ikke mere, nu er butik-
kens melspiser og andet, som kan
købes, jo den eneste udvej i så til-
fælde. Hellere dog det, end dø af
sult.
Mr. Winther tilføjede, at i den
senere tid udbetales statens tilskud
ikke i penge, men i varer efter hver
enkelts behov og ønske.
Men alt i alt, den canadiske eskimo
er ikke „en uddøende" befolkning.
Det sortsyn må forsvinde.
Peter Freuchen.
Første selskabsrejse
til Grønland
Danske studenter vil gerne holde
sommerferie ved Sdr. Strømfjord
— men hvad siger amerikanerne.
Danmarks internationale studen-
terkomite har længe arbejdet på at
få arrangeret studenterrejser til
Grønland. Foreløbig koncentrerer
man sig om Holsteinsborg-distriktet,
og formanden for DIS har allerede
været med polarmaskinen i Sdr.
Strømfjord for at se på forholdene.
Dermed er formentlig begyndt en
ny æra i samkvemmet mellem Dan-
mark og Grønland, idet det forment-
lig er første gang, en almindelig tu-
rist-selskabsrejse uden videnskabeli-
ge eller officielle formål vil drage
fra Danmark til Grønland, skriver
„Kristeligt Dagblad". Nogen alminde-
lig selskabsrejse bliver der imidler-
tid ikke tale om. God fysik er såle-
des en forudsætning for deltagelse i
turen, der ikke kan prale af, at del-
tagerne indlogeres på fornemme ho-
teller.
I DIS fortæller man, at turen vil
tage ca. en måned med flyvetur op
og ned. Man flyver med SAS til 1.
station på ruten til Los Angeles, og
forlader maskinen i Sdr. Strømfjord.
Herrfa foranstaltes en fodtur til og
fra Holsteinsborg, er tur, der bereg-
nes at ville tage cirka 3 uger. Under-
vejs vil man overnatte i medbragte
telte og spise medbragt proviant. Ved
tilbagekomsten fra denne anselige
fodrejse lægger man straks ud på en
ny, der har indlandsisen som mål og
som frem og tilbage beregnes at ville
tage en enkelt uge. Også her er det
teltene og den medbragte proviant,
der må holde for. Man skal nu blot få
overtalt amerikanerne om, at de dan-
ske studenter under passage gennem
Sdr. Strømfjord-området ikke har
nogen trang til at stikke næsen i
ting, der ikke er for deres næser.

* '****+#&. ..................................................
Neros ofre mindes. I de mange traditionelle p&skcceremonier i Uom hører også bøn-
nen for de mange martyrer, der led døden for deres religion. Billedet viser en pro-
cession af præster og munke, der ankommer til Colosseum for at bede ved det sted,
hvor de fleste martyrer led døden enten dræbt af gladiatorer eller sønderrevet af vilde
dyr.
Nerop pigdliutai ersainiagaussut. Romnme p&skc pivdlugo ilemiliatcrpagssuit ila-
gåt ugpernertik pivdlugo toKutuussut idnuncKartarnerat. uvane takuvase palasit må-
tututdlo ingerdlaortut itsaa issigingnftrtitsissarfigssuarniut Colosseumimut tikiutut
ugpernertik pivdlugo toiiutaussut amerdlancrp&t toKUtaussarfiåne Kinujartordlutik.
itsaa kristumiut tåssane angutimt sukuåutartunit nerssutinitdlunit nujuartanit to-
KuncKartarput.
7