Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 9

Grønland i nytiden--------
SUKKERTOPPEN 1950—1955
4a °£ tiden kan man næppe lukke en
°mt i avis. op, uden at se Grønland
n1; a‘t deri. Grønlandsartiklerne er
t>'t°ldigc, men noget ensformige,
kemi av*serne kun sø«er °B bringer
Sej ySSeminger om nytiden uden
ei, at fremkomme med nye ideer
l;r tanker.
aiarf1 sædvanlige omkvæd er: De
iariri 6 penge> der anvendes på Grøn-
i all kan grønlænderne følge med
sko]1 ^et nye> overadministrationen,
ievaesenet, sundhedsvæsenet osv.
så /fSe Problemer er naturligvis og-
Srøm omfattende betydning for det
sen .andske samfund, men tenden-
n0„ } artiklerne bliver efterhånden
~ t>et ensformig. Er det i det hele ta-
ggj. 0 ----------------- -
gør Sa, slemt, som aviserne gerne vil
h e det til, fristes man til at spørge,
lu* ?Varet vil blive for nogle pladser
p e nok, men for andre ikke.
elj • eks. skriver Berlingske Tidendes
en rs velunderrettede redaktør i
o„ artikel: „Forvirring, usikkerhed
Unrl i ‘‘hed præger hele den grøn-
tun i « kyst og alIe de små sam-
re ; Dette turde vist siges at væ-
muil. n°gen grad overdrevet. Det er
se» lgt> at det gælder på nogle plad-
ker’t men * bvert fald ikke her i Suk-
st ‘°PPen. Her har nyordningsbe-
ij^j eiserne sat sig gode spor, og
bvpei1 l°r den videre udvikling af
a frem i tiden tegner sig skarpt,
få ,kertoppen var heldig med at
Grn ,n første større filetfabrik i
lej aland for tilvirkning af fiskefi-
fø‘ Uskerne her fik derved deres
derste store chance for at forbedre
tn« . kår i betydelig grad, og man
stolSlSe til fiskernes ros, at de for-
ba:niat Sribe chancen med begge
ge nder. Man kan ikke med rette si-
ikkom Sukkertoppens fiskere, at de
gr«, er med, thi det er de i så høj
at selv om filetfabrikken i 1954
(jj ea stor udvidelse, er den dog sta-
klin *0r ldle> således at fiskerne her
dre ^an få lov til at levere en min-
tii Part af, hvad de ellers er i stand
>dét ette føahold vil snart forværres,
atot ^er er rekvireret mange større
fUjPrbåde, som vil forhøje fisker-
ke«.eas kapacitet væsentlig. For Suk-
2()^PPens vedkommende vil de små
en fø(fs mot°rbåde snart være
sti,,ga blott. Dette betegner en ha-
avn«, vikHng, der er fremkaldt af
bliv ningen. Det najste skridt vil
barn søgående kuttere til fiskeri på
a* ae.
den 0venstående vd det fremgå, at
lamt ?ster med den af Den kgl. grøn-
fil '.f k(- Handel påtænkte nye, store
uabrik og udvidelse af salteriet.
Påhl8eledes haster det med det nu
kert 8yadte rækkehusbyggeri i Suk-
bel jP.Pea, da det tør formodes, at en
‘e at distriktets fiskere vil flyt-
tet f1’ så snart der igen bliver åb-
få .tilnytning, for at også de kan
i,«} be mange goder, som byen
størr r. at byde på. Og kravet om
dervet lnvesteringcr i distriktet vil
nere ,• Uaturligt forstumme. — Se-
gere v, bu’en komme til folk læn-
afV*k fra — fra Nordgrønland
aiåV, llvf}ke vel også Sukkertoppen
bafie ee sin part, som et led i udvik-
af i„ a.,°g den ønskede centralisering
a lam ? ’U11 ønskede (
Ya,ndets beboere.
lig armere er der i år — forment-
stOrrnln i en ny politik for
daktip arbejdsindsats og øget pro-
stor0°n.— foretaget overraskende
kat rlPrisførliøjelser på torsk og hav-
ne ’ uar i høj grad vil forbedre kåre-
yder • Sukkertoppens fiskere og
bicUat anspore dem til forøget
bcr Det må derfor forventes, at
*he(] V1t blive nogen misfornøjelse
res kf, de slet ikke kan udnytte de-
hin„ ades kapacitet i fuld udstræk-
Ti *
f°r alene for fiskerne, men også
arbei/Pge piger og koner, der har
af tija.e med tilberedning og pakning
rtipn 01 d.en nye tid med de gode
1‘uuligbeder velkommen. —
ls det i 1950, når koloniklok-
ken ringede kl. 8 ved arbejdstidens
begyndelse, var omtrent som om hele
kolonien var i bevægelse for at søge
arbejde, er det nu i 1955 i hvert fald
om sommeren tit vanskeligt at skaf-
fe tilstrækkeligt med arbejdskraft, et
forhold, der vil forværres p. gr. af
de gode fiskepriser, der vil lokke
flere endnu til fiskeriet, ligesom den
nyindførtc ferieordning sikkert også
vil få mærkbare følger.
De hidtil skete fremskridt i Suk-
kertoppen er dog ikke sket uden vis-
se vanskeligheder først har måttet
overvindes.
I de første år, regnet fra 1950,
hvor alle filetprodukter kunne sæl-
ges, kunne der i nogen grad ses bort
fra kvaliteten, men senere, da kon-
kurrencen på verdensmarkedet
skærpedes, gik den ikke længere. —
Der måtte da af fiskerne forlanges
prima fisk. Det var navnlig nødven-
digt, at fiskerne fik forståelsen af,
at havkatten straks skulle strubeskæ-
res, så snart den blev halet op af
vandet, hvilket ude til søs under
dårlige vejrforhold, mørke og kulde
nok kune have sine store vanskelig-
heder for fiskerne. — Det tog sin tid
og kostede Den kgl. grønlandske
Handel store tab og mange ærgrelser
inden dette blev gennemført. Men
i de sidste halvandet år har fisken
været prima prima, og vi får da og-
så kun ros fra vore amerikanske kø-
bere for vore produkter nu.
Sukkertoppen har med sin filet-
fabrik fået en førerstilling frem for
de andre byer. Indhandlingstallene
viser det, og de vil i år komme op på
millionbeløb. De gode tider afspejler
sig igen i butikkernes hastigt stigen-
de omsætning, befolkningens udpræ-
get velklædthed og glimrende ernæ-
ringstilstand. Da der samtidig er gi-
vet befolkningen mulighed for lån
til gode huse, er Sukkertoppen un-
dergået en mægtig opblomstring i de
sidste fem år.
En af de store fordele ved havkat-
tefiskeriet er, at dette i modsætning
til torskefiskeriet, er helårsfiskeri.
Derved bliver der ingen tid til pen-
geknaphed eller lange perioder, hvor
de voksne mænd må gå med hænder-
ne i lommerne, som det er næsten
alle andre steder endnu. Dette er na-
turligvis mere end sundt for befolk-
ningen og byens trivsel. Hvor ofte
hører vi ikke i radioen om vinteren
fra andre steder, at der „fiskes til
husbehov". Samtidig kan man i Suk-
kertoppen i de mørke vinteraftener
se de tungtlastede fiskerbåde stime
ind med store fangster. Et opløften-
de syn.
Foruden en ny filetfabrik har Suk-
kertoppens fiskere et andet stort øn-
ske tilbage, som de meget gerne snart
håber på at få opfyldt. Det er en væ-
sentlig forbedring af havneforholde-
ne, der for de mange fiskerbåde er
alt for små. Man synes her i byen,
at der var meget mere grund til at
ordne havneforholdene her først,
hvor der fiskes meget, frem for ved
andre steder, hvor fiskeriet ikke er
tilnærmelsesvis så stort.
Det er forståeligt, at fiskerne i
andre byer skæver til de gode for-
hold, der bydes Sukkertoppens er-
hververe. Erfaringerne herfra gør
det klart, at der ligger en stor frem-
tid for den grønlandske befolkning
i etablering af filetfabrikker i Syd-
grønland. Fabrikkerne bør først ind-
rettes, hvor befolkningen i forvejen
har vist flid og initiativ, og hvomder
er mulighed for helårsfiskeri.' Det bli-
ver så Den kgl. grønlandske Handels
hovedpine at fremskaffe markeder
for den stigende produktion.
Men, hvad så med den øvrige del
af det der nu kaldes Vestgrønland?
Det vil næppe betale sig at etablere
filetfabrikker i den del af landet, der
tidligere kaldtes Nordgrønland. Dels
er fiskesæsonen der alt for kort, og
dels må man tilstræbe at få grøn-
lænderne beskæftiget hele året, hvis
et sundt samfund skal opstå i denne
sten- og isørken, som Grønland ellers
er. De rige muligheder er kun tilste-
de i fiskeriet, og dette er kun muligt
helårligt i Sydgrønland. Altså skulle
man synes, at det eneste fornuftige
er, når man alligevel skal flytte nord-
grønlænderne, at gøre springet fuldt
ud og flytte dem til Sydgrønland
straks. Her tænkes først og fremmest
på befolkningen i Umanak og Uper-
navik, men også fra bugtkolonierne
vil der før eller senere opstå ønske
om at blive delagtiggjort i Sydgrøn-
lands store erhvervsmæssige fortrin.
For ikke at belaste de enkelte by-
er for stærkt, vil det være gavnligt
at sprede nordgrønlænderne så me-
get som muligt over de tilflytnings-
steder, der kan være tale om. Mange
af nordgrønlænderne især folk fra
de to nordligste fraflytningssteder,
er ikke vante til regelmæssigt arbej-
de og fiskeri i større udstrækning
hele året. De må have deres tilpas-
nings- og tilvænningstid. Mange af de
ældre generationer vil måske ikke
blive noget plus for tilflytningsby-
erne, men anden generation må til-
skyndes mest muligt til at deltage
i og lære fiskeri så hurtigt som mu-
ligt. Det bør ikke være, som det sik-
kert er i mange tilflytningsbyer, at
de udelukkende søges beskæftiget
som lejede eller forsørget ved social-
hjælp. De kommunale råd i tilflyt-
ningsbyerne må have opmærksomhe-
den henvendt her på i større grad,
således at tilflytterne hurtigst muligt
assimileres og bliver til gavn for by-
erne.
Men, når størsteparten af Grøn-
lands beboere således må tænkes bo-
sat i Sydgrønland indenfor en u-
overskuelig årrække, er der så plads
til alle de mange mennesker?
Allerede nu snakkes der om, at
flere af de sydgrønlandske byer er
ved at være udbyggede. Selvom fle-
re af dem nok endnu vil kunne tage
en hel del, må de i første række
have plads til deres egne fra distrik-
ternes bopladser og udsteder. — En
anden ting er, at der er ret skarpe
grænser for, hvor store fabriksanlæg
der kan være ved de enkelte byer.
Det er navnlig pladsforholdene, der
alle steder er stærkt begrænset.
Tanken melder sig derfor igen om
at bygge en eller flere nye byer i
Sydgrønland.
Det bedste område hertil, ville for-
mentlig Færingehavnen have været
som fremtidsplads for grønlænderne
Jeg ved ikke, om der er noget til
hinder for, at grønlænderne er iped
til at benytte de bestående anlæg der.
Men muligvis findes der et andet om-
råde i Godthåbs syddistrikt, der som
Færingerhavnen er mindst muligt ge-
neret af is hele året, som har bygge-
plads, vand og gode havneforhold,
hvor Grønlands store fiskerihavn
kan placeres. — Det vil sikkert ikke
vare ret mange år, førend grønlæn-
derne får egne søgående kuttere og
får lært fiskeri på bankerne at ken-
de. De nuværende anlæg ved de syd-
grønlandske byer vil ikke kunne af-
tage de store kvanta, der da bliver
tale om og næppe heller, selvom de
bliver udvidet betydeligt. — En til-
flytning til det nye område vil såle-
des hurtigt blive naturligt for mange
af grønlænderne, navnlig, hvis de op-
muntres dertil på forskellige måder.
Og endelig vil fiskerihavnen ved
Godthåb, som vist ikke mange kan
finde nogen mening i, kunne spares.
Der er mange områder, som de
danske aviser omtaler, det kunne væ-
re fristende at berøre, men dette får
være nok. Blot er der een ting, der
kendetegner den nye lid, der skal
nævnes.
Vi vender atter tilbage til Sukker-
toppen.
Spørger man fiskerne her, hvorfor
kun de unge er repræsenteret i den
stedlige fiskeriforenings bestyrelse,
er der ingen af dem, der kan give
svar herpå. — Men sagen er klar
nok. De unge fiskere er præget af den
nye tid i højere grad end de ældre
De er mere fremadstræbende og mål-
bevidste og klare over de grønland-
ske fiskeres altovervejende store be-
tydning for det grønlandske sam-
fund. Grønlændere af den ældre år-
gang har ikke det samme gå-på-mod
i sig, hvorfor de — måske ubevidst
— trækker sig tilbage og lader de
unge råde. — Men endnu står de
unge noget famlende og tvivlrådige.
Det er føreren, bossen, der mangler.
Tidligere var det derfor mest kate-
keter og andre, der havde modtaget
en mere videregående boglig uddan-
nelse, der måtte tage føringen, bl. a.
som medlemmer af kommune- og
landsråd. Men heri vil der nok snart
ske en ændring. Med den vågnende
bevidsthed om eget værd og ønsket
om selv at få lov til at varetage deres
egne interesser, vil det være natur-
ligt, om hovederhvervet, fiskeriets
mænd vælger sine repræsentanter
fra deres egne rækker. Og man ser
det allerede i Sukkertoppen, hvor en
fisker er opstillet som landsrådskan-
didat. Han skulle have alle mulige be-
tingelser for at blive valgt med stort
flertal, hvis blot alle landsrådskred-
sens fiskere kan blive enige om at
stemme på ham, men enigheden skor-
ter det lidt på endnu. — Det vil bli-
ve interessant at se udfaldet af val-
get.
Alt ialt har nyordningen sat sig
gode og kraftige spor i Sukkertop-
pen. Det har med tidligere tiders
forhold taget i betragtning været
særdeles opmuntrende og interessant
at være vidne til og med i den nye
tids hastige fremskridt, ikke alene
indenfor fiskeriet, men også på man-
ge andre områder.
Der er langt igen, og det vil koste
mange penge endnu, førend Sukker-
toppens behov er dækket. Havn,
skole, forsamlingshus og mange an-
dre ting mangler der endnu. Men vi
håber på de bevilgende og andre
myndigheders velvillighed og op-
mærksomhed, således at Sukkertop-
pens udvikling kan fortsætte hen-
imod det, der nu er på vej ttl, en
mønsterby for Grønland.
Skjolddan-Hansen.
Cigarer. sikåt — Tobakker. lupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
, C. W. Obelip tamaisa pigai
9