Atuagagdliutit - 19.05.1955, Blaðsíða 18

Canadap eskimue nungujartorpat?
Canadap eskimue Kanga amerdla-
erusimagaluaKinersut „nungujartor-
u nersutdlo apereutauvoK angma-
Ss°k. nungujartorneragaunerat ugper-
arsiumavdlugo akerdlilerumavdlu-
oUiunit takussutigssaKångilagut, nu-
Sukiartorneraussutdle amerdlaKaul.
angnerussumik eskimut nangming-
eK OKalugtuartartuisa oKalugtuari-
ssarpåt sujulitik amerdlasorssusima-
Saluartut, 30—40,000-iuvdlutik. tama-
ania ilumussusiata akerdlilerneKau-
•gisinaussainik erKordluartunik ili-
ailnassaKångilagut, igdluatungågutdle
aimåisimanerat nalunarportaoK.
Canadap eskimunut indiånernut-
0 ministeria mr. Robert IJ. Winters
°Kalugiartitdlune oKarpoK tamåna
>>OKalugtuåinaussoK“, — Kujanartu-
uk kukunerujugssuit iiagåt eskimut
Ultgulersorissaunerat, mr. Winters
OKarpoK. Kanga KanoK isiinanera ajo-
sluartumik OKautigivdluarsinåungi-
. Uarparput kisitsisinik taimaner-
Rsanik pigissaKånginavta, ukiune
s.ln8ugdlerne 300-ne ilisimassagssar-
^ortartut tamarmik OKautigissarsi-
r*lavåt eskimut „ikigtuinaussut“.
Canadap avangnarpasigsuata inue
aitsåt 1941-mit ilumortumik ilisima-
^Kalerput. tamavisa ilisimalerniar-
lugit misilineKarsimavoK, ajornar-
nrsiornarsimavdlunile. inuitdlume
Sdlagtuissut åssigingisitårtusimåput,
arnerdlaKissutdlo åssigingnik ateKar-
kisiniarneKårnermingnilunit ati-
avdlångortisimassardlugit, kisalo
diamut nugtardlutik. tauva tamaisa
Pgmikut sagfiugagssånguamik atip
gdlagsijugyfjjjHjjj såkutut sorssugtit-
Utik åtatarissartagåta åssinganik
.UnineKarsimåput. 1941-milo 7178-
sVSsutut kisineKarput, naugdlo kisit-
sit ericortunerat ugpernarsarsinåu-
Stkaluardlugo taimåitoK takussutig-
SsaKalerput.
^iugorna kisineKarKigtarput ukiut
ardlalinguit sivisussusilingmik, eski-
mdtdl0 7700 migssåinltutut nautsor-
SsUneKalerput.
1951-ime erKornerussumik kisitsi-
neKarKigpoK, eskimume ilaKutarit —
^skitndt atausiåkåt tamavingmik —
ulagkersuissunit ukiumut tapivfigi-
°Kartalermata, tapisiagssartigdlo ila-
lai^uruassarnago. taimailivdlune
s 5l'inie eskimut 8646-ssutut naut-
nissorneKarput, tåssa ukiune Kuline
mumut 1% migss. ilassarsimåput.
issertuneKåsångilaK eskimut 1948-
*t ukiumut aningaussanik pissarta-
pKartitaulermata aitsåt amerdliar-
ornerat nåkutigineKarsinaulersima-
ssok.
1948-me 8378-iuput, 1949-me 8437-
’ 1950-ime 8550-it 1951-imilo 8646-t.
— eskimut akilinermiut (Labrador)
New Foundlandip Canadamut ataler-
ncragut mana ilånguneKartalerput.
månåkut 847-nik amerdlåssuseKarput,
ukiunilo tugdliutune eskimoKatiming-
nut avdlanut akuliuneKardlutik naut-
sorssorneKartalisavdlutik.
tåssa eskimut Kanga ikiliartorsima-
nersut aulajangersumik OKautigine-
KarsinåungilaK, månale ikiliartungi-
nerat kisitsisine takuneK ajornångi-
laK.
kiikunerup angisup åipå sujugdler-
mut atassuteKangåtsiarpoK. eskimut
Kanga inussutitik — pingårtumik
puissit tugtutdlo neKait — mana ato-
rungnaeramikik, igfiaK „angutivdlo
KaKortup nerissai“ avdlat nerissaler-
dlugit, tuberkulosemut nåpautinutdlo
avdlanut s. i. mæslingimut nuvfaser-
nernutdlo akiussutigssaerusimaKaut.
tamatumunga nåpautit tamåkua
sualungmik tuberkulosep — toKussu-
taussarnerujugssua takussutigssau-
vok. „angutip KaKortup nerissai" —
nålagkersuissut eskimunut ikiorsissa-
lernerånut atatineicartut — pissuti-
neKarput.
ardlaKarputdle kukussunere aulaja-
ngiuneKarsinaussut. sujugdlermik
ugpernarsautigssaKartineKångivig-
poK eskimut måna tuberkulose Ka-
ngarnit nåpautiginerulersimaneråt,
imalunit nåpautit avdlat. Canadap
peridngnigssamut ministeria nalunae-
rumine navsuiaivoK sok pissortat nå-
pautipalåp tamatuma nungujartorne-
ra siaruariartorneralunit eskimut
akornåne ilisimasinåungikåt. uvdlu-
me pissutsit ilisimavait, Kangale Ka-
noK isimanersoK naluvåt. kisiåne au-
lajangersumik ilisimancKarpoK tuber-
kulosep eskimut indiåneritdlo akor-
nåne toKorautaunera ukiune kingug-
dlerne agfåinångorsimassoK angne-
russumik ikiuilernikut eviiiluisårnig-
ssamigdlo iliniartitsinikut.
tamatumunga atatitdlugo erKaima-
ssariaKarportaoK eskimut akornåne
perKingnigssap tungagut isumaging-
ningnerulernikut måna tuberkulose-
ligpagssuit misigssuissarnertigut på-
sineKartalersimangmata, sujornagut
sianigineKångikaluartut.
aulajangersumigdle ilisimaneKå-
ngivigpoK eskimut tuberkulosemut
akiusinåussusiat Kangarnit mingne-
rulersimanersoK. Kangame OKalugtua-
tigut ilisimaneKarpoK nunaKarfing-
miut nåpålavdlutik tamåkerdlutik
nungussarsimassut. uvdluvtine nåpå-
lanerit siaruautilertornerussarsimasi-
nåuput, angatdlatit pitsaunerulerne-
risigut nunaKarfit ingmingnut atå-
ssuteKakulårnerusinaulermata, pi-
ngårtumik tingmissartut pissutauv-
dlutik. saniatigutdle puiortariaKångi-
laK angatdlatit tamåkorpiait ikiuiar-
tortunik tikiussigasuarsinaungmata,
amerdlanertigume iluamik ikiorne-
Karnikut nåpautit siaruåunerunigssa-
raluat akornuserneKartarpoK.
Kanga indiånerit nunåt „åtartor-
dlugo“ ukiumut pissartagaKartitau-
ssarneråtut eskimut iliorneKartaler-
mata tamatumunåkut „angutip Ka-
Kortup nerissagssautai“nik atuilersi-
tausimaneragaunerat ilumungilaK.
neKitornermikut kinguariangårsima-
gunångitdlat nauk Kavsitigut taimåi-
sorissaussaraluardlutik. nerissagssa-
nik avdlanik sungiussilernerat tamå-
na sujorKutdlugule pilersimavoK, tå-
ssa taimane teriangniat avdlatdlo amé
månåkornit akisunerujugssugatdlar-
mata. taimanime ajornaitsorsiugara-
lugo pisiniarfingme nerissagssarsi-
ssalersimåput neKitugagssanik pini-
arneK tunugdliutalerdlugo. avdlatigut
pisiniarfigtornerat avdlardluinarmik
pissuteKartarpoK, tåssa issigtune pi-
ssarneratut Kanga piniagagssardlerå-
ngat. Kanga nunaraatigit tamåkerdlu-
tik perdlertarsimåput. eskimut nuna-
Karfikuine ikingitsune inuit saunikue
ilivigåungitsut nanineKartarput, å-
nangniutigalugo Kingmertortarérsi-
mavdlutik perdlersimassut. måna tai-
måitoKåsaerpoK. pisiniarfit taimaili-
ssoKarnerane sågfigssatuaugaluarpu-
me, perdlernigssamitdle tamåna aju-
ngineruvoK.
mr. Wintersip oKautsine ilavai nå-
lagauvfiup tapiutai aningaussångor-
nagit pissariaKartitsinerdle kigsauti-
gissatdlo nåpertordlugit nioreutig-
ssångordlugit tuniuneKartalersut.
atautsimutdle oKautigalugit Cana-
dap eskimue „nungujartungitdlat".
taima isumaKarneK pértariaKarpoK.
Peter Freuchen.
Ung pige søger plads i
Grønland
Jeg fylder i november 21 år. Jeg
er uddannet som buntmagersyerske,
men vil også gerne tage fat som stue-
pige, barnepige eller lignende. Med
dette sidste er jeg heller ikke ukendt,
og jeg har en god anbefaling fra en
husholdningslærerinde, for hvem
jeg ca. 1 år passede hus og barn.
Annalise Kjær,
Enighedsalle 31 Brønshøj
Vald. Jørgensens
Parfumehandel
Pilestræde 40, København K.
Grundlagt 1860.
Den traditionsrige parfumehandel
midt i Københavns hjerte
Parfumeri og bijouteri i alle mærker
Ordrer og forespørgsler ekspederes
omgående.
Også De kan få blændende
hvide tænder med MACS,
som desuden giver Dem en
vidunderlig ren fornemmel-
se i mund og svælg — tak-
ket være den friske smag
og den specielle sammen-
sætning, som kun findes i
MACS.
iudlitaoK MACS atortarugko kigutitit KarKo-
rigsivdluarsinåuput, åmåtaoK Karngup ilua-
ta torKussåtdlo sukuluinerat misigisimåsa-
vat — Karngup ilua tipigialaoK suvia-
långuardlune! tåssame kigutinut saligut
MACS ingmikut itunik avdlane pineKarsi-
nåungitsunik akoKarpoK.
En gros:
WILLY RASMUSSEN & Co.
Forhandles af
nioricutigineKarput:
„OLE“s VAREHUS,
Godthåb.
Nuk.
hovedvagtsgade 6
København k.
hør den NYE
Pris
kr. 1700.-
ELTRA
BÅNDOPTAGER 950
FM-kvalitet — krysta^lar gengivelse a£ musik og tale — ideel til optagelse
af personlige hilsneo festtaler, private »hørebilleder« etc. Fortrinlig til
undervisningsbrug- Bh a. leveres til: Post- og Telegraf-
væsenet - Grønlandsdepartementet - Hæren - Flaaden -
Rigspolitiet - Gentofte og Københavns Skolevæsener - SAS.
ELTRA RADIO A/s
Mtelkevej 3-9 — Kobenhavn F. _ c. 119
19