Atuagagdliutit - 30.06.1955, Blaðsíða 7

Ikke landsrådet alene
AF AUGO LYNGE
t*et er ikke ofte, jeg svarer igen,
når nogen prikker til mig. Men
det gentages, kan der være
grund til at gøre et par bemærk-
ninger, for at misvisende og urig-
påstande, der gentages offent-
ikke skal smitte ved ikke at
blive imødegået.
I den i Danmark værende grøn-
mnderforeningsblad „PeKatigit
^alatdlit“ blev en artikel optaget
SePt. 1954 med overskriften „Nu-
hgmit tusagkat“ (Nyt fra Godt-
m*b)-. Det var en offentliggørelse
et privat brev med bemærknin-
^er af formanden for kalåtdlit-
°reningen. Og denne artikel blev
nu genoptrykt! A/G nr. 9 (5. maj)
1 år med overskrift „Opret jeres
egne organisationer'*.
Når man læser Carl Brobergs
bemærkninger, får man det ind-
at alt i lønspørgsmål afhæn-
Her af landsrådet og folketings-
mandene. Man skal bare danne
arganisationer og fremlægge pro-
. lemernet til disse, og hvis disse
^ke gør noget ved sagerne, skal
e naturligvis ikke genvælges.
Da man aldrig kan vide, om no-
8en tager hans misvisende anvis-
åinger alvorligt, vil jeg gerne gen-
eihserke hans bemærkninger.
Se, det er rigtig nok — som en-
nver heroppe ved ■—, at landsrådet
lan tage enhver rimelig opgave af
Samfundsmæssig betydning, og
S°m ønskes fremmet af befolknin-
Grønlandskommissionen, er tids-
svarende eller helt tilfredsstillen-
de. Som man ser af nævnets sam-
mensætning, mangler de grøn-
landske arbejder- og bestillings-
mandsorganisationer direkte re-
præsentation. De burde i hvert
fald selv kunne udpege, hvem der
skal repræsentere dem, for det er
jo dog dem selv, der bedst ved be-
sked om deres løn- og arbejdsfor-
hold, og ikke landsrådet.
Ellers kan folketingsmændene
på foranledning af organisationer-
ne eller andre interesserede frem-
sætte spørgsmål i folketingets
spørgetimer, vel også om løn-
ningssagerne, til besvarelse af mi-
nistrene. Personlig vil jeg mene,
at denne vej benyttes kun, når
utilfredsstillende forhold vedva-
varer, umulige at rette gennem de
sædvanlige instanser, og der er in-
gen folketingsdebat på grundlag
af spørgsmålene. Kun, når lovfor-
slag fremlægges vedrørende løn-
ningssagerne, har folketinget en
ordinær pligt til at behandle'disse.
I denne forbindelse kan jeg dog
nævne — for at ingen skal få det
indtryk, at vi ingen interesse har
for den slags spørgsmål —, at vi
på eget initiativ i forrige år har
foranlediget en debat om grøn-
landske lønspørgsmål i folketin-
gets grønlandsudvalg, for at gøre
myndighederne opmærksom på,
at der også på dette punkt stadig
foreligger en række spørgsmål,
som efter vor mening burde revi-
deres.
Vi har også flere gange i folke-
tinget fremdraget ønskeligheden
af at få bestillingsmændene re-
præsenteret i lønningskommissio-
nens udvalg, sidste gang i marts i
år. Det skete på foranledning af
hovedbestyrelsen af PAM. Man
kan også nævne, at landsrådet en-
stemmigt støttede samme ønske
under sidste møde i fjor. Et be-
stemt svar herpå foreligger endnu
ikke. „
Jeg kan endvidere nævne, at vi
i offentlige udtalelser i Danmark,
i interviews i danske blade og un-
der offentlige foredrag mange
gange har slået til lyd for at få
de sidste rester af kolonitidens
forskelsbehandling af danskere og
grønlændere fjernet, også i løn-
ningssagerne.
Vedr. den specielle sag, der om-
tales i det private brev, der forår-
sagede C. B.s bemærkninger, nem-
lig sagen om de i Danmark ud-
dannede grønlandske håndværke-
res lønninger, må det tilrådes, at
rette vedkommende må komme
med nærmere oplysninger.
C. B.s bemærkninger sluttede
med at udtale tvivl, om den dan-
ske befolkningsgruppe, samt en
del grønlændere, der er økono-
miske ligestillede med danskere
(specielt lærerne) altid repræsen-
terer den jævne grønlandske be-
folknings interesser fuldt ud.
Selvfølgelig, enhver har lov til
— hvis han føler sig kaldet til det
— at udtale misbilligelse og tvivl
overfor andre mennesker, men så
er man også forpligtet at sige,
hvori man begrunder tvivlen.
Ærlig talt, troede vi, at vi for-
søgte at varetage Grønlands in-
teresser, ikke mindst den jævne
mands interesser så godt som mu-
-tigt. A. Lynge.
FORSTENING I GRØNLAND —
TRÆ I KINA
Blandt ni guldmedaljevindere af
universitetets prisopgaver er magi-
ster Eske Koch, der efter fem Grøn-
lands-rejser med kortlægningsarbej-
de har indsamlet forsteninger af
planter og træer og har bearbejdet
materialet til prisopgaven. En af træ-
arterne, han har arbejdet med, er
fornylig fundet voksende i Central-
Kina, som er det eneste sted, de 50
meter høje træer findes i dag.
riunavtine ujardngortoK — Kiname
orpik
universitetip unangmisitsinerane
guldmedaljengnagtut Kulingiluat ma-
gister Eske Koch ilagåt. Eske Koch
tatdlimariardlune Kalatdlit-nunani-
tarsimavoK nunap-åssiliornerme su-
livdlune. naussunik orpingnigdlo
ujarångortunik katerssuissarsima-
vok, tåssalo katerssugkane mana
ajugåussutigissaminik agdlauserisi-
mavdlugit. orpit navssåvisa ilåt Ka-
nigtukut påsineitarpoK Kinap timåne
orpiussoK nunanilo avdlane orpigine-
KångitsoK. 50 m-itut portutigilersar-
pOK.
dronning Ingrid prinsesse Mar-
gretlielo Hornbækip perkigsarfiane
tikerårsimåput. kalatdlit tåssanitor-
pålugssuit nunamingnut utingajaler-
put.
^etl> op til behandling. Men man
skal vide, at det ikke i første ræk-
ke er dette råd, der skal tage sig
lønspørgsmålene. Det er en sag
j11(-llem organisationerne og ar-
bejdsgiveren (heroppe som regel
blåten), og vi har særlige instan-
Ser til at behandle disse spørgs-
mål.
^er findes et særligt udvalg —
et grønlandske pris- og lønnævn
~ ’ soin er nedsat af statsministe-
og som er rådgivende i alle
m is- 0g lønspørgsmål. I dette ud-
5 ^ sidder foruden departement-
o efen i Grønlandsdepartementet
^ direktøren for KGH en repræ-
lant for finansministeriet cg
^ P1 aesentanter for de danske ar-
idsgiver- og arbej derorganisa-
I her. Endvidere er Grønlands
. 11(tsråd repræsenteret ved ct
edlem, for tiden FM Fr. Lynge.
O
e °m man ser, har landsrådet
det lepræsentant i udvalget, men
lei ketyc!er ikke, at lønspørgsmå-
] ^ørst skal gå gennem lands-
tø idet disse går den sædvan-
n VeJ gennem administrationen
ba ^^Øvdingen, Grønlandsde-
W ementet og KGH) til pris- og
misevnet.
flenn anden ting er imidlertid, om
a® ordning, der er foreslået af
Billeder fra NarssaK er oftest taget med venlig respekt for NarssaK-fjeldet. Mogens Lindhard liar denne gang vendt ryggen til fjel-
det og fotograferet hermetikfabrikken.
7