Atuagagdliutit - 30.06.1955, Blaðsíða 10

inutigssarsmtinut tungassut
ERHVERVS-RUBRIKKEN
ildngutagssiat pingårtumik nailisagkat, uupernermut unga
tigussarusungnanaut
Indlæg — helst kortfattede — modtages meget gerne til denne
rubrik
Pdmiune nerpilerivfeKalisaoK.
direktør A. W. Nielsen Påmiuning-
mat kommunalbestyrelsep, aulisar-
tut peKatigigfiata . igdloKarfiliorner-
milo udvalgip atautsiméKatigåt. mér-
Kat nålagarssuit pigissåinik aserui-
ssarnerat oitaluserissaisa ilagåt, isu-
maKatigigputdlo ajoraluartumik
ungalulersuinigssaK pissariaKartOK
angajorKat ilait taorslumaneK ajor-
mata. aulisartut nuånåjatdlautigisså-
nik direktørip nalunaerutigå Keritit-
sivingmik neKitagssanut 13 tonsinut
namagtumik sananiarneKalersoK, Ke-
rititsivigdlo Kåumatit Kavsigsunguit
Kangiuneråne atulersinåusassoK.
ukiune Kaningnerne pilerssårutau-
taussut direktørip ericartutsiarpåi-
taoK, pilerssårutaussutdlo ilagåt På-
miut Kericanut sulugpågkanutdlo ner-
piliorfingmik 1957-ime pisårsinåusa-
ssut, kisiåne såkortumik erssendg-
sarpå taimåitumik pisårnigssamut
aperKutaujumårmat aulisagkanit ta-
måkunånga ajorn erulersimångin er-
sut. aulisartut pitsaunerussumik umi-
arssualiveKarnigssånik kigsautigissat
oKaluserineKarputaoK sananeKarfigi-
sinaussailo åssigingitsut takuniarne-
Kardlutik. kisiåne aulajangiussaKå-
ngitdlat, taimågdlåt nåmagsinigsså
aningaussatigut ajornartorsiornåsaKi-
ssok. aulisariumik kangerdlungne
misigssuissugssamik pisårnigssaK a-
merikamiut 1 millioninik tapissute-
Karnerisigut ajornarungnaersimassoK
direktørip nalunaerutigataoK, misig-
ssutigssardlo isumavdlutigineKaKi-
ssok oKautigalugo.
Filetfabrik i Frederikshåb
Under direktør A. W. Nielsens be-
søg i Frederikshåb blev der arrange-
ret et møde med kommunalbestyrel-
sen, fiskeriforeningen og bebyggel-
sesudvalget. Man drøftede bl. a. hvil-
ke forholdsregler der burde tages
overfor børnenes ødelæggelser af
de offentlige anlæg. Der var enighed
om, at indhegninger desværre var
nødvendige, da flere henvendelser
til forældrene om deres ansvar hav-
de været nytteløse. Direktøren med-
delte til fiskernes store glæde, at der
forelå bevilling til indrettelse af et
agnfryseri til 13 tons agn, der skulle
kunne komme i gang om et par må-
neder. Endvidere gav direktøren en
kort oversigt over planerne for de
nærmeste år, hvoraf det fremgik, at
Frederikshåb kunne vente anlæg af
en filetfabrik for havkat og rødfisk
i 1957, men han understregede kraf-
tigt, at det var afhængigt af, om de
nuværende konjunkturer for disse
varer holdt sig. Man drøftede desu-
den fiskernes ønske om en bedre
fiskerihavn og beså forskellige muli-
ge pladser. Man nåede dog ikke til
noget resultat, udover erkendelsen af
de store økonomiske vanskeligheder
for gennemførelsen. Direktøren med-
delte også om det tilskud fra Ame-
rika på en million, der muliggjorde
bygningen af et fiskeriundersøgel-
sesfartøj til nærmere undersøgelse af
fiskemulighederne i fjorden, som
man venter sig meget af.
*
nunavlinul uranisioriat.
uranimik ujaissiartortitat danskiu-
ssut sujugdlit sapåtiungmat tingmi-
ssartumik Narssarssuarmut autdlar-
put Kalåtdlit-nunåta kujasigsuane u-
ranimik, imaKalo thoriumimik, nav-
ssårniåsavdlutik, „Berlingske Tiden-
de" agdlagpoK.
auldlarnigssåt årKigssukasuarne-
KarsimavoK, angalatitagssat toruar-
torneKapatdlagsimavdlutik KaerKune-
Kalertorsimavdlutigdlo, autdlarnig-
ssåtdlume perKussutigineKarmat suli-
lunit uvdlut arfineK-pingasungungil-
dlat. ujaississugssat sujugdlit angutit
G—7-iuput ingeniør Maagens Maagi-
mik pissortanartut. såkutujuput ta-
marmik iliniarnertujusimassut. tai-
mailivdlune atauseK mag. scientiuvoK
atauseK cand. magiuvdlune mardlug-
dlo cand. pharmiuvdlutik. autdlarti-
taunigssåt sujorivutdlugo atomip nu-
kinganut kommissione, igdlersornig-
ssamut ministerieKarfik grønlandsde-
partementilo atautsimitarsimåput.
Kalåtdlit-nunåta kujatårpiå K’aKor-
tup niuvertOKarfia ujaissivfiorKasaoK
uranisiortutdle Kalåtdlit-nunåne nu-
nanut avdlardluinarnut autdlaricune-
Karatarsinåuput. sordlo ilimanarsi-
mavoK Kalåtdlit-nunåta Kiterpasig-
suanukarumårtut, oKautigineicarsi-
mangmåme tamåne uraneKartoK tho-
riumeKardlunilo. såkulut ikiuterivuv-
dlugit Kinuviginenarsimåput atomip
nukinganut kommissione autdlarti-
tagssaKångingmat såkutinigdlo ujar-
dliutigssauteKarane. såkutume kisi-
mik ujaississutigssanik peKarput sor-
dlo geigertællerinik, åmalume ujai-
ssinigssame sumissusersiorsinauneK
nunap-åssiliorsinaunerdlo pigissaria-
Karput.
ujaissiartortugssat tugdlit angutit
tatdlimåusagunartut ernlnaK aut-
dlartugssåuput. tåukua pissortarisa-
våt såkutune misigssuissut nålagåt
oberstløjtnant cand. polyt. V. V.
Mouritzen — civilingeniør M. E.
Mouritzenip Kanga Kalåtdlit-nunai'c
ujaragsiortarsimassup Katångutå.
ujaissinigssap nukingiutilertornera-
nut pissutauvoK ujaissinigssap ukm-
mana autdlarterérnigsså nautsorssu-
tigineKarsimångikaluarmat.
*
Uran-hold til Grønland.
Det første danske hold, der ska
søge efter uran, er rejst med DAc-
maskinen til NarssarssuaK for at Prø7
ve at finde uran og måske thorium * 1
Syd-Grønland, skriver „Berlingske
Tidende". .
Tilrettelæggelsen af rejsen er ske
i hurtigt tempo, mandskabet er bæ
stigt udvalgt og sammenkaldt, og rej-
seordren blev givet for mindre en<
otte dagen siden. Det første hold er
på 6—7 mand og bliver ledsaget a
ingeniør Maagens Maag. Det er vær-
nepligtige, som alle har en universi-
tetsfortid, således er der een mag’
scient, een cand mag. og 2 cand-
pharm. Forud for rejsen ligger f01'
handlinger mellem atomenergikom-
missionen, forsvarsministeriet
grønlandsdepartementet. De først®
eftersøgninger skal foregå i det syd-
ligste Grønland, i Julianehåb-distrlk-
tet, men det udelukker ikke, at uran-
holdene en dag kan blive kaldt m
helt andre egne i Grønland. Der
skulle således være mulighed for, at
holdet skal til centrale dele af Grøn-
land, hvor forlydender siger, at del
både findes uran og thorium. Man
har anmodet forsvaret om hjælp, f°r'
di atomenergikommissionen hverken
råder over mandskab eller remedier-
De findes kun i forsvaret, der alene
skaffer geigertællere og andet tek-
nisk udstyr til eftersøgningen, der
iøvrigt forudsætter kendskab bl
orientering og kortlægning.
Det næste arbejdshold, der f01.'
mentlig bliver på fem mand, afrej-
ser snart og vil blive ledet af chefen
for forskningssektionen i forsvars-
staben, oberstløjtnant cand. polyj-
V. V. Mouritzen, en broder til civil-
ingeniør M. E. Mouritzen, der er
kendt i Grønland for geologiske rej-
ser år tilbage. Kommissionen tageI
arbejdet meget hurtigt, for inge11
havde regnet med, al eftersøgningen
ville begynde allerede i år.
Flere hold af slædepatruljen har
1 maj måned aflagt besøg i Dan-
markshavn, fortæller månedsindbe-
retningen. Således er et hold be-
stående af to mand fra Station Nord
ankommet til Danmarkshavn med
post. Fra stationen har et nord- °£
sydgående slædehold foretaget op-
tælling af moskusokserne over en
strækning på ialt cirka 1000 kilome-
ter. Bortset fra slædelandet og en-
kelte afstikkere til det indre af fjed-
dene har optællingen kun fundet
sted langs yderkysterne. Det nord-
gående hold med Kap Amelie som
vendepunkt talte 34 moskus, og heraf
var kun een nyfødt kalv. Det syd-
gående hold med Otterstrand som
vendepunkt talte 85, og heraf var 3
ikke årskalve. I modsætning til sam-
me måned sidste år, hvor jorden
næsten overalt var dækket af snc>
rapporteres der i år om betydelig
steder uden sne og rigelig vegetation-
2 okser, som blev nedlagt af statio-
nen, var begge i god foderstand.
DE NYE HUNDREDKRONESEDLEN
I OMLØB
De nye grønlandske hundredkr0
ne-sedler er nu sat i omløb. De n>
pengesedler har på forsiden et bJ
lede af Knud Rasmussen og en t
ning af Tliulefjeldet. Man har afb®^
det med en ny hundredkronesed(
i flere år, og den første portion
sedlerne er på vej til Grønland me
MS „Dronning Alexandrine".
misilissartoK Frederiksen-ime. . .
motore sunalunit misilissartup Frederiksenip atorsi-
naussutut akuererKångigpago pisissunut nagsiune-
KångisåinarpoK. motorit imåkut angatdlatinut atugag-
s’sat tamardluinarmik akunerit ardlagdlit tamaviårtit-
dlugit ingerdlatineKarérångata ugtortautitdlo erKor-
dluarsarneKarérånga'ta aitsåt Frederiksenip takuju-
massarpai. misilissarfingme nutåliat tamarmik tuni-
neKartinatik misigssorneKartarput atordluarsinåu-
ssusé åtartussusilo påsiniardlugit. motore åssilissame
takugssaussoK dieselmotoriuvoK 10 hk månåkut sanå-
rinerussartagkavta pissuseKatå't, tåunalo ukiut sisa-
mat sivnerdlugit uvdlukut unuåkutdlo tamaviårtine-
Kardlune ingerdlatineKarsimavoK. ilåne akunerit 6—
700 uningivigdlune ingerdlatineKartarpoK.
Hos prøvemester Frederiksen. . .
Der kommer ikke en motor ud, før prøvemester Fre-
deriksen har godkendt den. Hver eneste marinemo-
tor bliver kørt i flere timer under belastning, og den
bliver omhyggelig justeret, før hr. Frederiksen vil
se på den. På prøvestuen bliver også alle nye kon-
struktioner gennemprøvet, før de bliver solgt, og det
gælder både effektivitet og udholdenhed. Den viste
motor er en 10 hk dieselmotor af vor nuværende
standard type, og den har kørt i over 4 år dag og
nat under fuld belastning. Ofte går den 6—700 timer
uden standsning.
misiltnertigut tåukunatigut sujunertarineKarpoK mo-
torip siuisunerpåmik piusinauneranik isumangnånginer-
påmigdlo ingerdlasU^auneranik påsiniaineK. motorit mi-
siligutit naggatdgut nimgutdlardlutik aserortarput, ta-
matumt'indkutdte pdsissat kingornamut iluaKutaussarput.
Formålet med disse forsøg er at opnå den længst mu-
lige levetid og den størst mulige driftssikkerhed ved
efterhånden at slide sådanne prøvemotorer op og stadig
Indvinde nye erfaringer.
®«KH ,
MARINEM0T0RER
6-10-20-30 HK
( MOTORFABRIKEN EUKHA/,
KALUNDBORG
Telegramadresse: Motorfabriken
10