Atuagagdliutit - 30.06.1955, Blaðsíða 14

Karanilo. ernera, månåkut taorserta-
HaKalerparma. atåtat pisinaujung-
“aerpoK.
sikigpoK, erneratalo takuvå angu-
Kuvdlé uluaisigut kugtut. Sung
il“ip sule niaKua agssailo nimeKar-
jMt, taimåitordle magssipoK anguni-
0 luviatigut ajaperdlugo.
Koko uvangalo Kanos iliornig-
ssarput nalungilarput, Sung Iih
°KarpoK aulajåipalugtumik nipeKar-
a^une. Kokulo mardluvdluta ivdlit
Wangivdlo naussulerfiutise Kerner-
at ikuatdlagtumit ånåupavut. taimåi-
Uniigdluna ajunångajaKissugut. ilu-
Mutdlime naussulerfit tåuko mardluk
ayavtinut tuniusinaussuguvsigik a-
^ssarsivdluaicaluta tunisinåusaga-
aarpavut. tauva atautsimut Kokulo
Mardluvdluta pisiniarfigtåsagaluar-
j^ugut tåssalo ivdlit Wangilo isuma-
UluteKarase utorKalisinangusaga-
Marpuse.
Sungile utornaK aliasugpalugdlune
^eiUniisåginarpoK.
. '— Wang taimailiorumanaviångi-
aii- naussulerfit Kernertut tåuko uva-
aga Wangilo inunerput tamangajåt
lsumaKatigingissutigisimavavut —.
imaitale taimaingmat nalerKut-
uJuåsagaluartOK inusugtut pivdluar-
Mgssanut avKutausinaugunik —
nangip nipå siggilassoK ilisarnarsi-
Vlgdlune tutsiupoit Kokup inåta tu-
ngånit, — Sungilo tupåtornermit au-
aniatsavigdlune taikunga Kiviapat-
dlagpoK.
_ • sanileK, taima isumaKarpit?
i Ung tupigutsangnermit anertikar-
Mnauvdlune pilerpoK, — igdlaria-
riardlunilo nangipoic: å, sukiartå-
s^auna ataguåsit Kingasårutigssavti-
!k avdlamik navssårumårsimavugut.
sanileritdle utorKait isumaKatigi-
SikajoKissut niaKuisa Kulane issit
ernertut mardluk ingmingnut nå-
1 JPnt pivdluåumernerup pianik tuv-
J-Mgussumik Kungujugdlutik. Koku-
e ama ornigusimavoK måna per-
*SSeKigame makitalårsinångorsima-
garne.
taimailissordlo Sung Iih misigivoK'
atUgagssamingnik KanoK agtigissumik
M'ilisaivfigineKarsimavdlutik, ajor-
aliat angnerssåt atåtap piumassånut
kerdlilineK pingitsortineKarsmausi-
j angmat, — oKaranilo isumerpok
j..°ko åiparalugo Kanigtukut nålag-
ngmut erKamingnitumut tipigigsau-
^Sdliartorumavdlune ikuatdlangne-
UD gutiata atarKinautigssånik.
nugt. Jørgen Fleischer.
f 7 lande mødes i juli i Moskva
, at drøfte hvalbestandens opret-
telse. Den lille grønlandske hval-
j ngst får ingen betydning i den
lenseende.
Sæl eller fisk?
Hvad er det vigtigste frie erhverv
i Grønland i dag?
Folketinget har den 10. februar
i år enstemmigt vedtaget ændringer
i den grønlandske retspleje. Inden
afstemningen er Frederik Lynge
fremkommet med en udtalelse, hvori
han gjorde gældende, at sælhunde-
fangsten stadig er det vigtigste for
halvdelen af den grønlandske befolk-
ning. Anledningen til denne udtalel-
se, en udtalelse, som kun kan beteg-
nes som en drøm i dag, var en be-
mærkning fra den socialdemokrati-
ske ordfører K. Axel Nielsen, der un-
der omtalen af forvandlingen i Grøn-
land ved overgangen fra sælfangst
til fiskeri har sagt, at Grønland ikke
kan opretholdes som et museum for
en kultur, som naturen havde dømt
til undergang ved at lade sælen for-
svinde fra de grønlandske farvande,
således at grønlænderne ikke mere
er et jægerfolk.
Vi kan i dag med nøjagtige tal —
bortset fra Ivigtut — give et billede
af, hvordan erhvervene fordeler sig
dominerende for den vestgrønland-
ske befolkning: For 17.354 af Vest-
grønlands 23.016 indbyggere er fi-
skeriet det vigtigste — det domine-
rende erhverv. For 3.579 er sælfang-
sten og for 1.115 fåreavlen de domi-
nerende erhverv, og for 968 er kul-
minearbejdet, der holder humøret
oppe. — Det er et helt andet billede
end for 25 år siden, hvor man med
nogenlunde sikkerhed kunne sige, at
sælfangsten var det vigtigste for
halvdelen af den grønlandske befolk-
ning.
Ganske vist er sælen endnu ikke
forsvundet fra de grønlandske far-
vande, men det er meget begrænset,
hvad en kajakmand eller en hunde-
slæde ved hjælp af sælgarn og utoK-
fangst kan overkomme. Sælfangsten
giver altfor ringe udbytte. Under de
nuværende forhold kan sælfangsten
næppe gøres mere lønnende, når den
drives på den gamle og primitive
måde, den afhænger i altfor høj grad
af naturens luner, vejr og isforhold,
den giver sine udøvere en ikke altid
sikker tilværelse. Tænk på de til-
flyttere fra de nordligste distrikter,
hvor sælfangsten er det vigtigste for
dem. De taler for sig selv. Noget an-
det er, at de er vant til en sådan
tilværelse. De kan leve højt i gode
tider, men til gengæld kan de hen-
falde i nødens favntag og henvises
,til den dyre butikskost, og i gennem-
snittet er denne tilværelse altfor kun
minimal.
Der er intet nedbrydende i vor
'bevidsthed for det moderne erhverv
fiskeri, og jeg er overbevist om, at
de hidtil skete investeringer i dette
erhverv vil give igen i form af en
forøget produktion og forøget arbej-
de til ledige hænder. Bådebyggeriet
i Egedesminde er et bevis herfor,
og andre produktionsvirksomheder
vil give det samme resultat. Der vil
altid opstå problemer i det moderne
erhverv, men problemerne er til at
overvinde ved et godt samarbejde.
Ved overgangen fra den primitive
sælfangst til det moderne fiskeri er
grønlænderne efterhånden forsynet
med gode redskaber, ikke mindst
med motorbade, hor mange grøn-
lændere har det kostet en stor over-
vindelse at ga over til fiskeri fremfor
sælfangst, men der er også mange,
der har taget det moderne erhverv
som en ganske naturlig følge af kli-
maforandringen og uerat iølgende
ændrede erhvervsforhold, ikke for-
di de mangler kajakker, men rent ud
sagt, fordi fisken er kommet med ri-
gere muligheder end sælfangsten, og
fordi de er vandt til at arbejde under
hårde vilkår og er glade for de re-
sultater, de opnår derved. Desværre
er der også nogen, som er forblevet
i den primitive tilværelse, selvom
de lever midt i fiskestimerne.
Selv i de nordligste distrikter kan
fiskeriet ikke undværes som supple-
ment til sælfangsten. Der er ansat
forsøgsleder og erhvervsleder for at
fremme, ikke sælfangst, men fiske-
ri (haj, hellefisk, havkat), for uden
disse fisk kan hundehold, der har sin
store betydning for sælfangsten, el
lers ikke opdrives. Motorbåd samar-
bejdet med kajak til sælfangst må
være fremtidens perspektiv i åbent
vand hos vore 3.122 landsmænd i de
nordligste distrikter, hvor sælfangst
er det dominerende erhverv. Der
kommer perioder, hvor en sådan
fangst kan give forøgede fangne sæ-
ler, men det forudsætter sådanne
ubeboede reservater, hvor sælerne
kan leve i fred. Der er muligheder
for at modernisere sælfangsten, så-
ledes at den kan blive mere lønnen-
de for dem, der i den største del af
året udøver den.
Jægerånden lever imidlertid vide-
re hos de moderne grønlændere. Mo-
torbåden åbner også andre mulighe-
der end selve fiskeriet. Den åbner
periodevise muligheder for større
fangstudøvelse ved hvalrosfangst,
hvidfiskefangst og sælfangst, ligesom
motorbåden i dag yder et stor til-
skud til frisk grønlandsk proviant
i form af fisk og vildt. Grønlænder-
ne har efterhånden lært at bruge
motorbåden til sælfangst med mu-
lighed for større fangster, end ka-
jakken og hundeslæden kan give,
uden at det kan siges at være tilska-
de for sælerne. Der er mange fiske-
re i de sydlige distrikter, der i dag
med rette kan sige, at de kan fange
flere sæler med motorbåd, end de
kan gøre det med kajak.
Vi skal spise for at leve, men det
er ikke det, man forstår ved erhverv
i dag. Sælfangerens og fiskerens
produktion skal indbringe fremmed
valuta til landet og skal skabe arbej-
de til andre erhvervsgrene. Sælfan-
geren er ikke mere en konsumsæl-
fanger, men er blevet en produceren-
de erhvervssælfanger, og fiskeren er
gået over til en producerende er-
hvervsfisker fra at være en konsum-
fisker. Det er derfor ikke konsumfi-
skeri og konsumfangst, der er afgø-
rende for fiskerens eller fangerens
erhverv i dag. Det er produktionen
med eksport til udlandet, fiskernes
og fangernes egen forretning, der
gælder i dag. Og del må stå enhver
klart, at det er fiskeriet, der holder
og skal holde Grønland oppe, det
giver Grønland ansigt udadtil. Man-
gt nationer søger nu til de grønland-
ske farvande for at fiske. Det gælder
for alle at gøre op med sig selv for
at være med i det nye og udnytte de
tilstedeværende rige muligheder,
som er blevet naturlige indtægtskil-
der heroppe.
Overgangen fra sælfangst til fiske-
ri er for den største del af den grøn-
landske befolkning en stor velsignel-
se. Den gør og vil fortsat gøre Grøn-
land til el producerende land med
eksport til udlandet. Den åbner lan-
det for rigere perspektiver, end sæl-
fangsten i helheden giver os, og fol-
ketingsmand K. Aksel Nielsen, der
har sine oplysninger fra grønlands-
departementet, har derfor fuld beret-
tigelse, når hån siger, at Grønland
ikke længere kan opretholdes som
et museum for en kultur (den pri-
mitive sæljægerkullur). Denne kul-
tur har holdt landet lukket, og der-
af de minimale eksistensmuligheder.
Vi gør vore forfædre en ære, hvis vi
driver den primitive kultur videre
i mere moderne former. Men, som
tidligere sagt, bør enhver grønlæn-
der gøre op med sig selv for at være
med i det nye.
Peter Nielsen.
IKKE FOK STORE FORVENT-
NINGER
Finansminister Viggo Kampmann
har udtalt, at Mineselskabet efter
„Socialdemokraten*^ artikel er be-
kymret for, at der skal opstå ube-
grundet optimisme om mineralfun-
dene i Mestersvig. Lauge Kochs ud-
talelser synes at være blevet forkert
opfattet, og der er grund til at slå
koldt vand i blodet, sagde finans-
ministeren.
KangerdlugssuaK avKusårdlugo
tingmissarnerit måna sap. akunera-
nut sisamångorput, tåssa SAS-ip pi-
ngasut canadamiutdlo aitsat autdlar-
titut atauseK. Canadian Pacific Air-
ways Australiame Sidneymit autdlar-
tarput Honolulu, Vancouver, Winni-
peg Kangerdlugssuardlo avitusårdlu-
git Hollandime Shipliolimut Ainster-
damip sanianltumut. — M/S „Uma-
nak“ igpagssigaminaK Købenliavni-
mingSnit autdlarpoK Ivangerdlug-
ssuarme akunigtarfiup agdlinigsså-
nut atortugssanik usivdlune, ininik
14-inik agdlineKartugssaungmat. ta-
matuma saniatigut amerikamiut nå-
parsimavingme init atugkiutarniar-
pait akunigtarfingme inigssaerutar-
nigssånut. canadamiut tingmissartue
Kangerdlugssuarmut nunigtut SAS-ip
atortugssatigut avdlatigutdlo isuma-
gissåsavai.
VRALTER’ J E55EN &G&
Danasvej 26 30 Kolienliavn V.
Telegramadresse: Waltjcssen
Hårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringspladcr — Plasticpladcr
finérit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
Lufthavnens Kiosk og Boghandel
mitarfingme avisérniarfik
Kontor, agdlagfia: Amagerbrogade 6,
København S.
Alle danske og udenlandske bøger og
tidsskrifter fremskaffes omgående.
danskit avdlamiutdlo atuagautait
atuagagssiaitdlo erninavik pigssarsia-
rissarpai.
AGFA ISOLETTE
Det populære 6x6 kamera
åssilivik pitsagissaK GxG
Oplev glæden ved at fotografere
med et AGFA-kamera
AGFA åssilivigalugo åssiline-
rup nuanernera misigiuk
Gælder det FILM så husk
AGFA ISOPAN F. eller ISOPAN
ISS sikrer Dem det gode .
resultat
FILMigssarsiniaruvit:
AGFA ISOPAN F imalunit
ISOPAN ISS
åssilivdluarnaKaut
15