Atuagagdliutit - 30.06.1955, Qupperneq 9

Fra et besøg i Oberammergau
Oberammergau ligger ved flo-
^en Ammer i øvre-Bayern og er
blevet verdenskendt på grund af
Slrie passionsskuespil.
Det er en lille henrivende lands-
by, omgivet af de skønne bayer-
sk® alper. Den ligger ved foden af
^atkarspitze, der er 1889 meter
lløj, og ligner med sine farvestrå-
lende huse et vældigt blomster-
^ed, når man kører ud af den sid-
st® tunnel. En snoet bjergvej fører
Hl de første festligt dekorerede
l^Use, hvor vejene også er umåde-
H§ velholdte. Alt er pudset og po-
leret og bærer præg af velstand,
hvilket man forstår, når man
kommer helt ind i byens hjerte,
het store torv Dorfplatz, og ser de
mange busser og biler fra alver-
dens lande, der er parkeret her.
Med reformationen forsvandt
Passionsskuespil i alle andre ty-
ske byer, men i Oberammergau
Vedblev man med disse, som tak
l°r pestens ophør i 1633. Menig-
beden havde givet det højtidelige
lofte, at der hvert tiende år skulle
afholdes skuespil her, og det er
man vedblevet med siden da.
obørst spillede man i kirken og
Ph kirkegården, men i 1830 byg-
gedes et friluftsteater på en eng
Ved floden Ammer.
Den oprindelige naive og stær-
tro, der havde givet disse skue-
®Ph en magtfuld glans, blev efter-
manden forandret. Den fromme
begejstring, der havde båret disse
fPil frem, blev, efterhånden som
jhhe alene Tysklands pilgrimme
K°ni, men hele verden, navnlig
amerikanerne, slukket, og i dag
er det mere vanen og turistpenge-
Ue> der dirigerer det. Alligevel er
(let værd at se. Det nuværende
foater rummer efter den sidste
Udvidelse 6000 mennesker, scenen
Cl 1 hele teaterets bredde og fast
opbygget med trapper og porte og
rumme 600 skuespillere på
gang. Selve scenen ligger
uben, 0g bag denne ser man det
st°rslåede panorama med alper-
°g træer, der danner en meget
fniuk baggrund for skuespillerne,
j a§ scenen er bygget et vældigt
1Us med mange rum, hvor dragter
°b kulisser opbevares.
Dg hvilke dragter er det ikke,
an bruger. I hundredevis hæn-
1 de, i åbne lyse rum med gen-
O'ntræk, så møllene ikke kan
^^elægge dem. Kvindernes skøn-
J Pastelfarver i silke og uld og
landenes mere udsøgte sølv og
11 dindvirkede med
f fadaler
bjorti
dia
og
macher nedenunder lige til at
bruge.
Smurt ind i olie og støvet af år
ud og år ind, så tiden ikke skal
få bugt med dem. Der var ingen
sminke-borde eller spejle, da man
ikke bruger sminke på scenen. I
andre rum hang kyradser, spyd
og sværd, læderbælter og hjelme,
og ligeså var de få møbler, der
brugtes, også opbevaret omhygge-
ligt. Bl. a. den rigt udskårne stol,
Pilatus bruger, stod med stof over
sig, men alt var ordnet, så turi-
sterne ikke gik glip af noget. Bag
selve scenen lå de tre kors. Sær-
lige remme var anbragt, så Jesus
og de to røvere kunne hænge uden
helt at blive slidt i stykker i de
80 minutter, det varer. Det må
være en uhyre anstrengelse, lige-
som korset er så tungt, at han,
der spiller Jesus, virkeligt vakler
under byrden, når han slæber kor-
set over scenen. Ofte er det sam-
me familie der generation efter
generation spiller den samme rol-
le hvert tiende år. Næste gang
spilles i 1960. Så spilles der hver
dag i 83 dage, en kæmpeydelse,
navnlig for hovedpersonerne.
Der spilles tidligt om morgenen,
og i pausen vises en film, hvori de
optrædende spiller roller fra det
gamle testamente. Under den væl-
dige tribune er der plads til 100
musikere. Om eftermiddagen fort-
sættes så til ud på aftenen, til
mørket falder på. Man kan fore-
stille sig, at det må være et be-
tagende syn, når alle 600 er på
scenen, som de er, når korsfæstel-
sen foregår. Med den vidunderlige
natur som baggrund og med de
skiftende belysninger gennem da-
gen må det virke storslået.
Men så mellem slagene, hvad
gør så alle disse mennesker i den
lille by.
Hovedpersonerne spilles for-
nemmelig af en familie Lang, og
de er alle træskærere. Når man
går rundt til de forskellige værk-
steder, føler man sig hensat til
det gamle jødeland med de skæg-
gede apostle. Bøjet over træstyk-
ker mejsler de med knive ganske
uberørt af turister. Mange af de
ting, der laves, er overordentlig
smukke, men med umiskendelig
skelen til turistens pengepung.
Hvert værksted med tilhørende
butik har deres specialiteter. Nog-
le laver Kristus-hoveder, Kristus
på korset og madonnaer. Andre
laver udelukkende engle. Symfo-
niorkestre af engle med alle in-
strumenter i hænderne, engle i
alle størrelser og til alle priser,
med og uden maling. Gennem de
hyggelige renskurede gader i de
smukt dekorerede huse findes ho-
teller og ølstuer, butikker med
souvenirs, postkortboder med alle
slags rædsler i den særlige tyroler-
stil. Enkelte gode boder med væ-
vede stoffer og dyr keramik og
de uundgåelige dirndlkjoler. Al-
mindelige madbutikker drukner
ganske i dette overflødighedshorn.
Husene selv er overmalet fra tag-
skæg til trappetrin. Undertiden
med religiøse motiver og med in-
skriptioner i slyngede bogstaver,
og alle vinduer og døre er indram-
met, ikke alene med farverige
skodder, men med slyngninger og
guirlanter i biedermejerstil. Hjor-
te og dansende tyrolere med bare
knæ og bustesvære tyrolerinder
figurerer ligeledes mellem de små
nette altaner fyldt med blomster.
Ikke mange meter af facaden får
lov at stå bar. Og på hjørner af
balustrader og tagrygge står figu-
rer og stræber mod himlen. For-
vredne fabeldyr og skæggede fyre
i farverige gevandter, små nøgne
englebasser kappes med malerne
om at optage vor opmærksomhed.
Et museum indeholdt gammel
kirkekunst. Gamle altertavler
med træfigurer fra bibelen og for-
gyldte madonnaer fyldte det me-
ste af huset, men på øverste etage
fandtes udelukkende krybbe spil
både i meget primitiv form og
skønt forsirede. Omgivet af mas-
ser af køer og konger lå symbolet
der i al sin uskyldighed tilbedt af
mange mærkelige skikkelser, me-
get rørende og smukt. Det var vel
værd at se.
Så ganske uden alle disse krum-
melurer lå det store kloster Ettal,
hygget i 1330. Roligt og værdigt
lå det lidt udenfor byen, en fire-
længet kæmpebygning i enkel og
skøn arkitektur, en hvile for øjet
efter alle disse farver. Over den
ene længe rejser sig en kuppel i
samme form som Peterskirkens i
Rom. Den kaster ro over denne
lille fortravlede turistby, der har
fundet en enestående måde at til-
trække turister på, selvom det fra
første færd havde et mere etisk
mål. Et velhavende samfund, hvor
alle medlemmer er samlet om den
opgave på den ene eller anden
måde at gøre deres by til et val-
fartssted for hele verden. Og det
er sandelig lykkedes. Og naturen
er på deres side, disse skønne al-
per indfatter denne mangefacette-
rede diamant på en storslået må-
de. Og vi finder vor vogn mellem
de mange parkerede, kinesiske,
ægyptiske og ikke mindst ameri-
kanske vogne, og forlader Obe-
rammergau ad de fine veje en ene-
stående oplevelse rigere.
Helga Bruun de Neergaard.
tilhørende
hovedtøjer. Disse
er og kaftaner stammer fra
nSe steder, Persien, Syrien og
le ^Pten, somme over 800 år gam-
ble bliver de kælet for. Med
r^J^j
be ;Uratesse står tiaraer og andre
^yhUlerlige hovedprydelser på
ss'idt1' 0ver dragterne og gamle
e sandaler og støvler og ga-
KflngnfiK — pingorlitame tupingnartut ilåt. avdlaneKångilaK Japanimc KåKarssuaK Fuji-Yama.
KOngnåt-fjeldet ved Ivigtut — et naturens under, der virker overraskende med sin lighed med .Tapans Fuji-Yama.
Foto: Mogens Lindhard.
9