Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 30.06.1955, Síða 5

Atuagagdliutit - 30.06.1955, Síða 5
Navigationsbogen for Grønlands fiskere og sømænd er nu på vej - En lille samtale med forfatteren, orlogskaptajn Janus Sørensen, som for at gøre bogen billigere for køberne, har frabedt sig honorar. Oet vil i fremtiden blive lettere at være sømand og fisker i grøn- landske farvande, til søs såvel ^ellem fjelde og skær. Det vil nlive lettere, fordi enhver sømand °8 fisker snart vil kunne anskaffe Sl8 en længe savnet bog, nemlig "Vejledning i elementær naviga- bon og sømandsskab samt kyst- plads i vestgrønlandske farvan- c'e'‘> skrevet af en af Grønlands 'edste venner, orlogskaptajn Ja- nus Sørensen. Bogen er færdig og °Psendes i disse dage til Grønland. Vi har besøgt orlogskaptajnen °8 bedt ham fortælle lidt om bo- 8en og arbejdet med den. Årsagen til bogens frem- komst, siger Janus Sørensen og hakker på shagpiben, må søges i ('eri omstændighed, at grønlæn- ('erne nu og da har haft lejlighed "1 at se „Den grønlandske Lods“, en diger bog på 365 sider, men en )08, der i virkeligheden kun er )eregnet for storskibssejlads. Den er således ikke til megen glæde b)r grønlandske søfolk, og des- uden er den kun skrevet på dansk. Ønsket om at få en navigations- 'J°g på grønlandsk er den direkte krsag til den nye bogs tilblivelse, bette ønske har været næret gen- dom lang tid, lige siden man be- 8yndte at anvende motorbåde i Grønland, det blev sidst fremsat då landsrådsmødet i 1952. Kort efler at dette møde var overstået, podtog jeg en henvendelse fra landsrådets formand, landshøv- d'ftg P. H. Lundsteen. Man bad dbg om at udarbejde bogen, fordi |e8 gennem en række år har er- dvervet mig et godt kendskeb til !b‘0nlandske farvande. SAGDE STRAKS JA T Og det var åbenbart en op- 8ave, De kunne tænke Dem at gå 1 Sang med? I høj grad, og jeg sagde da °gså ja til opfordringen med det samnie og forstod meget vel øn- 'vet om, at bogen tillige kom til d' rumme navigationens grundbe- greber. j ~~~ Vil det sige sådan noget som eks. at forstå et kompas og et Søkort? t Netop, kompasset med dets Påvisninger er et stort problem »åd: Gn enfor søfarten, ikke mindst i _0oland, hvor der er tale om bsvisninger, som kan forslå no- gtet- Uden forståelse af sådanne Pen tære ting er sejlads en me- get farlig sag og ganske særligt i grønlandske farvande. — Lad os kigge lidt på den nye dobbeltsprogede navigationsbog. — Bogen, der er på 275 sider, indledes med en fortegnelse over grønlandske søkort og derefter følger den elementære navigation, omfattende problemer som bl. a. kompas, pejling, tidevand, fyr i Grønland, internationale søvejs- regler m.m. Det næste afsnit er om sømandsskabet, om hvordan man forholder sig ombord på et skib under alle tænkelige forhold. Her gives oplysning om fartøjers pas- ning og vedligeholdelse, om hvor- dan man forholder sig i tilfælde af brand ombord, og om hvad man skal foretage sig ved grund- stødning og opankring. Også tov- værksbelastning er behandlet, og det kan lyde mærkeligt at sligt skulle være nødvendigt, men man ser tit, at der anvendes for svagt tovværk, og at dette afstedkom- mer ulykker eller skader. Et stort savn, vil jeg mene, er afhjulpet ved bogens næste afsnit, som handler om anduvning og besej- ling af Grønlands byer og større udsteder, når man kommer ude fra søen. Herefter følger afsnittet, der rummer farvandsbeskrivelser og indenskærs ruter. Enhver, der har sejlet med småskibe langs kysten ved, hvor værdifuldt det er at have kendskab til ruterne, og derfor tror jeg, at disse farvandsbeskri- velser vil blive meget benyttet i fremtiden. Endelig afsluttes bo- gen med et tillæg på oa. 40 sider, omhandlende nogle specielle far- vandsbeskrivelser og de sidste nye tilføjelser til de tidligere om- talte. EN ENESTÅENDE BOG — Uden at være sømand for- står man, at denne bog er noget enestående i den faglige søfarts- litteratur. — Det tror jeg også, man kan sige. Den er i virkeligheden det første forsøg på at forene elemen- tær søfartsviden méd de nyeste farvandsbeskrivelser, der findes. Jeg ved, det er en savnet hånd- bog, og det er min opfattelse, at den vil kunne bruges som lære- bog. — Hvordan har det nu været at arbejde med en så stor og van- skelig opgave? — Det har interesseret mig umådelig meget, og jeg har hele tiden gjort det med glæde, ja, -— jeg er blevet grebet af arbejdet, og bogen har været en personlig fornøjelse for mig. At opgaven så har fået et større omfang, end jeg oprindelig havde tænkt mig, er en anden sag. — Der siges, De har frabedt Dem forfatterhonorar? — Det er rigtigt, for jeg har nemlig gjort arbejdet som en tak for, hvad jeg har lært, og man vil i bogens forord kunne se, at jeg Orlogskaptajn Janus Sørensen retter denne tak til en række per- soner og institutioner, men mest af alt skal mit arbejde være en tak til Grønland. Når jeg tænker tilbage på årene, der er gået, så mindes jeg ofte al have haft en grønlandsk kendtmand ombord, og tit har jeg lært meget af ham, som er kommet mig til uvurderlig nytte. Jeg har mødt fremragende skonnertførere i Grønland, gæve og dygtige søfolk, som kunne de- res kram og kendte deres ansvar. Formålet med bogen kan kort og godt siges at være at glæde og gavne grønlænderne i deres dagli- ge færden til søs. Og under arbej- det med den har det været op- muntrende at drøfte en mængde enkeltheder med de to oversættere til grønlandsk, orlogskaptajn Jo- hannes Balle og seminarielærer Peter Heilmann. Vi har haft et rart samarbejde, som har lært os alle tre en hel del. PRISEN ENDNU UKENDT — Hvor stort bliver oplaget, og hvad kommer bogen til at koste? — Den er trykt i 1250 eksem- plarer, som snait vil blive til salg i Grønland, men prisen er endnu ikke beregnet. Det er j0 ikke bil- ligt at trykke en bog på to sprog, og de tre til fire korrekturer har været absolut nødvendige for at undgå fejl- 1 en kog af denne art må der jo ikke være fejl, som kan få følger. — De sagde før, at bogen er en håndbog, men at De håbede, at den også ville blive brugt til un- dervisning? — Jeg har i grønlandsdeparte- mentets kulturelle afdeling fået at vide, at bogen er sådan skrevet og tilrettelagt, at en hvilken som helst dansk lærer uden i forvejen at have personligt kendskab til søfart, vil kunne bruge bogen til undervisning, og det er derfor mit håb, at der rundt om i byerne langs kysten må blive etableret søfartskursus, hvor stoffet gen- nemgås. Skulle der være afsnit i bogen, som ikke er lettilgængelige nok, det er jo svært for mig at bedømme i alle tilfælde, så vil læ- reren kunne råde bod herpå, men forhåbentlig er der kun få mang- ler for forståelse af bogens tekst. — Herefter behøver grønland- ske søfolk altså ikke skæve mis- undeligt til „Den grønlandske Lods“? — Nej, nu kan man, grønlæn- dere og danske i Grønland, tage den nye bog med til søs. Den er netop dobbeltsproget, fordi dan- ske jo også farer til søs i grøn- landske farvande. Støder man på problemer i bogen, så er det rart, at den er på de to sprog, så man vil kunne diskutere sagen og drøfte problemerne med samme grundlag. Den nye navigationsbog svarer til håndbøgerne, vi bruger herhjemme, „Den danske Havne- lods" og „Den danske Lods“. — Ligger der ikke bag denne bog et langt livs erfaring til søs? — Der ligger i hvert fald 30 gode grønlandsår og tillige mit princip under alle sejladserne deroppe, at jeg gerne har villet give videre, hvad jeg har lært i det dejlige land, Grønland. Jeg ønsker ingen anden tak end be- vidstheden om, at bogen må blive brugt og blive til gavn og glæde for grønlandske søfolk og fiskere. kujatånit. 500 polio-vakcineret i Frederikshåb I Frederikshåb er der vakcineret 500 mod polio, ligesom hele udstedet Avigait er vakcineret. Vakcinationen er foregået fuldstændig uden kom- plikationer, og folk er glade for den smertefri vakcination, der ikke med- fører ubehag bagefter. Lægen i Fre- derikshåb regner med, at hele di- striktet er vakcineret i denne måned. Det er iøvrigt meningen, at man vil indkalde alle, der ikke møder af sig selv, for at forklare dem, hvorfor de bor vakeineres. aulisariut misigssut handelip aningaussanut ministere sujunersioKatigisimavdlugo 900,000 kr.-nik pissugssångorpon Kalåtdlit-, nunane aulisarnerup Kanon pigssar- sinartigisinauneranut misigssuinig- ssamut. taimailivdlune aulisariut mi- siligutigssaK Holbæk'ime sananeKar- tugssatut isumaKatigingnissutaorér- sok KularnarungnaerpoK. 5

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.