Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 5

— Vi er endnu kun ved begyndelsen af
opbygningen i Grønland
Enhver dom over udviklingen og befolkningens indsats må være
præget af de særlige vanskeligheder, som landet byder befolk-
ningen
Ved åbningen af landsrådets
samling i Godthåb forleden talte
landshøvdingen, indenrigs- og bo-
ligminister Johs. Kjærbøl og
landsrådsmedlem, kredsdommer
Peter Nielsen. Landshøvdingen
sagde følgende:
Grønlands landsråds 1. valgpe-
riode er endt, en ny er begyndt,
°g et nyt råd er trådt sammen for
at drøfte de mange vigtige anlig-
gender, der ligger befolkningen på
sinde.
Vi har den ære og glæde at kun-
ne byde indenrigs- og boligmini-
sier Kjærbøl velkommen i vor
pidte. Heldigvis har ministeren
hunnet tilrettelægge sin rejse såle-
ns, at han kan være tilstede.
Det er første gang efter nyord-
ningen, at landsrådets åbning har
laet sit særlige festlige præg ved
an ministers tilstedeværelse. Vi fø-
!er> der deri ligger en særlig til-
kendegivelse af interesse for Grøn-
lands landsråds arbejde fra rege-
^ngens side, og en personlig inter-
esse fra minister Kjærbøls side for
nt lære de mennesker at kende,
aer er valgt til denne forsamling
?r at arbejde med Grønlands sær-
!8e anliggender.
Velkommen her i landsrådet,
°§ tak fordi ministeren har glædet
°s med at komme.
Må vi samtidig bede ministeren
bringe statsministeren og den øv-
£lge regering en personlig hilsen
ra Grønlands landsråd.
Vi har i dag også departements-
chef Brun iblandt os. Først nu si-
an 1950 har det været departe-
mentschefen muligt at gennemfø-
Fe sine planer om at mødes med
samlede landsråd.
, Velkommen og tak, fordi De er
K°inmet tilstede.
Deres venner her vil gerne sam-
tg give udtryk for taknemme-
,'ghed for det arbejde, De gen-
em en årrække har udført i
<■ fønland, og for tillid til Deres
amtidige virke.
s 1 Plejer ved hver landsråds-
Selntings åbning at sende en hil-
0 11 til Deres Majestæter Kongen
8 Dronningen.
„„ VD foreslå, at følgende tele-
kram sendes:
ge”Grønlands landsråd påbegyn-
d/ \ sin samling 1955 og be-
str 1 den anledning deres maje-
fofl Gr m°dtage landsrådets og be-
D '^dugens hjerteligste hilsener
panktum ved modtagelsen for et
lan /daFe siclen af misi9ssut følte
in('i '<ldet og befolkningen påny
sUpt ta^cnemmelighed deres maje-
ty ers interesse for og kærlighed
dfønland"
på landsrådets vegne
allerunderdanigst
p h lundsteen
Siden landsrådets samling har
Danmark mistet en af sine betyde-
lige mænd, statsminister Hans
Hedtoft. Når jeg siger Danmark,
mener jeg hermed det samlede
Danmark, og ikke mindst Grøn-
land. Hans Hedtofts indsats for
Grønland og befolkningen her,
hans interesse og kærlighed til alt,
hvad grønlandsk er, har været
følt og forstået heroppe, og med
sorg blev budskabet om Hans Hed-
tofts død modtaget af alle kredse
i Grønland.
Når vi beder minister Kjærbøl
bringe regeringen landsrådets hil-
sen, vil vi samtidig bede ministe-
ren bringe regeringen landsrådets
udtryk for, at Hans Hedtoft vil
blive mindet i Grønland med tak-
nemmelighed og kærlighed.
Æret være Hans Hedtofts min-
de.
I slutningen af 1954 har Grøn-
lands statsretslige stilling været
drøftet i De forenede Nationer un-
der tilstedeværelse af vore to
grønlandske folketingsmedlem-
mer. Vi kender alle resultatet;
men der er grund til her i landsrå-
det at nævne vedtagelsen i De for-
enede Nationers generalforsam-
ling, der fastslog den store ver-
dens syn på det, der skete den 5.
juni 1953, da Grønland blev opta-
get som ligeberettiget del af det
danske rige.
Ser vi på det år, der er gået,
kan vi ikke lade være med at tæn-
ke på de byrder, landet har haft
på grund af epidemier og sygdom-
me, der ligesom tidligere har
ramt landet hårdt.
Nu igen har mæslingerne meldt
sig i et nyt distrikt. Vi ved, hvad
det betyder, vi ved, at det er noget
vi skal igennem efterhånden, men
vi ved også, hvilke menneskelige
lidelser, disse epidemier betyder i
et land, hvis befolkning endnu
ikke er rustet mod epidemiernes,
og ikke mindst mæslingeepidemi-
ernes følger. Og så tuberkulosen,
som stadig hærger, skønt vi jo gør
os forhåbninger om at komme den
tillivs ad åre. I det sidste år er
Dronning Ingrids sanatorium i
Godthåb kommet i gang, og for
få dage siden kom den nye rønt-
genbåd „Misigssut“ til Grønland.
På dette område mener vi, at vi
står stærkt nu. Vi har en arbejds-
plan, som vi tror på, vi har stort
set de midler og redskaber, der er
nødvendige, og vi har de menne-
sker, der har egenskaberne til at
lede kampen mod tuberkulosen.
Men endnu er tuberkulosen en bå-
de menneskelig og praktisk dybt
alvorlig svøbe for landet, og ser
man på livet og arbejdet i Grøn-
land og de muligheder for udvik-
ling, der er i landet, må man for-
stå ikke blot befolkningens kamp
mod et hårdt og vanskeligt klima,
som hvert år koster mange men-
neskeliv i erhvervet, men også den
byrde, som tuberkulosen og epide-
mierne —- i hvert fald tidligere
og vel nogle år endnu — betyder
for Grønland. Enhver dom med
hensyn til udviklingen heroppe,
befolkningens indsats og bestræ-
belser for at kæmpe sig frem til et
rigere erhvervsliv og bedre forhold
må være præget af disse særlige
vanskeligheder.
Året, der gik, har været så som
så i erhvervsmæssig henseende.
Det synes, som om resultaterne
bliver større i år, og uanset de
hårde vilkår for erhververne, fi-
skere, fangere og fåreholdere, tror
jeg, at alle i landsrådet vil være
enige i at forsætte opfordringen
til erhververne om at holde ud og
presse på for at forøge produktio-
nen og dermed bringe det økono-
miske grundlag for Grønlands
trivsel fremover i vejret.
Der er sket meget og på mange
områder i Grønland efter grøn-
landslovenes vedtagelse. Ingen,
der rejser gennem landet kan und-
gå at se det, og ingen, der bor i
landet, kan være i tvivl om det.
Og dog ved vi alle, at vi kun er
ved begyndelsen -— ikke mindst
når der er tale om udsteder og bo-
pladser.
Det tidligere landsråd har i
mange henseender præget den ud-
vikling og de forbedringer, der er
opnået.
Arbejdet vil blive fortsat, men
det er min opfattelse, at situatio-
nen i dag ikke er alt for lys, for
så vidt nogen tror, at den endelige
udbygning af Grønland er noget
nært forestående. Vi ved alle, at
bl. a. de nødvendige anlægsbevil-
linger vedrørende udbygningen i
Grønland er blevet knapt så sto-
re, som vi en overgang havde reg-
net med. Ingen vil kunne eller ha-
ve kunnet betvivle de bevilgende
myndigheders interesse for de
grønlandske forhold eller ønske
om at kunne yde mest muligt til
fuldbyrdelsen af det værk, der er
påbegyndt her i Grønland. Men vi
må forstå, at de økonomiske van-
skeligheder, som i hvert fald en
Jordanip kungia katernåit Hussein nulllo Spaniame tiker&rsimåput. Spaniaminermingne sflrunalime nerssiissuarnik anguteralang-
nik kamagsårivdlutik issiglngnårtitsissut takångitsårumasimångilait, taimatutdlo issigingn&rtitsissarfingmut isilerneråne åssingat
una ussilissauvoK. såmintungånipoK tikerårtltsissuat general Franco.
Den nygifte kong Hussein af Jordanien og hans dronning har været på officielt besøg i Spanien. Naturligvis skulle de også til ty-
refægtning, og ved parrets ankomst til arenaen, blev dette billede taget. — Til venstre ser man deres vært, general Franco.
5