Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 10

----—-—---—— -----------------------
ATO'AG&ttSitHJTIT
Kanganitsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
Morten Egede Narssamut nunasiniko OKalugpalårpoK piniartut
ilaisa atortåinagånik ukiune ardlaKaidssune nangiartunerminik ta-
matumalo ilaKutarit pigssarsiornerånut suniutigissartagånik, agdla-
me akigssarsilårumavdlune aussakut eKalugssuarniartariaKartarsi-
mavoK. oKalugtuarataoK taimanikut sule K’arajat iluåne sårugdle-
KartartoK.
Morten Egede, tilflytter fra Godthåb til NarssaK, fortæller om
den blandt fangerne ret almindelige kajaksvimmelhed, som han led
under i en årrække, og om dens eftervirkninger for familiens øko-
nomi og tarv. Fangeren måtte ofte om sommeren gå over til haj-
fiskeri. Tillige fortæller han om, at der endnu var torskeforekomster
inde i K’arajat-bassinet.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
Abraliamip nordlermiup Benigne Augusta 1850—70 pisimassunik
oKalugtuartitdlugo agdlagpoK ukiut tåuko ingerdlaneråne ukior-
dlugssuarmit piniariarfilungneranitdlo Kangerdluarssugssup inuisa
ilait perdlerarsimassut, agdlåme ilaisa angalassutuat ukiaungmatdle
perdlukut igitatik agssagdlugit nerissarsimagait, tamånalo sule ila-
sautiglnarsimagåt.
Hernliutbeboeren Abraham skriver et indlæg om Benigne Augustas
beretning om tilstandene i 1850—70, hvor han bl. a. fortæller, at
der i løbet af de tyve år opstod hungersnød i Grædefjorden, forår-
saget af dårlige fangstforhold og uvejr, og at der døde én del af
befolkningen af sult; de, som lige kunne stå på benene, gravede
endog det affald, de havde smidt udenfor i løbet af efteråret, op og
spiste det, hvilket sikkert forværrede tilstandene.
Kangerme ajoKip åipå, Kristian, Kangerup OKalugfigsåvata sep-
temberip 11-åne 1904 atorKårtineKarneranik agdlautigissaKarpoK.
uk. 1903 ukiukut tJmunumc Nup i.;mp,crii)uunu KaUvngutigingniat lg-
dlorssuåta agfarssua umiat mardluk kaligutigalugit Kangermukåusi-
mavåt tåunalo oKalugfigsåralugo.
Den anden kateket ved KangeK, Kristian, beretter om indvielsen
af en ny kirke i KangeK. Året før om efteråret havde to konebåde
bugseret den ene halvdel af hernhutbygningen på Umanak-øen (i
Godthåbfjorden) ud til KangeK, hvor den genrejstes som kirke.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
Samuel Nielsenip kangermiup aulisarneK pivdlugo agdlautigissa-
mine kigsautigeKå avatåne aulisarnerup kalåtdlinit iliniarneKarnig-
sså. angatdlatit tamatumunga nalerKutut atorneKartarnerat kalåtdlit
iliniartariaKarpåt. åssersutitut taivå 1929-me Kangerup avatåne kig-
dleKarfiup avatåne takornartat aulisartue atortorigsåKalutik natår-
narpagssuarnik Kagdluissut. kalåtdlit aulisartue piårtumik angneru-
ssunik angatdlatitårsinaulersariaKaraluarput. tamånalo nålagkersui-
ssut avicutigalugit anguneKarsinåusaoK.
Samuel Nielsen fra KangeK fremhæver i et indlæg om fiskeriet
ønskeligheden af, at grønlænderne får lejlighed til at lære fiskeri
ude i rum sø. Anvendelse af større fartøjer til dette fiskeri burde
grønlænderne lære snart. Han fik i 1929 lejlighed til at se, at frem-
mede fiskere udenfor tremilegrænsen fangede en mængde helle-
flyndere ved hjælp af moderne fiskeredskaber. Grønlænderne burde
snart have mulighed for at få større fiskefartøjer, og dette kunne
opnås gennem myndighederne.
Kristoffer Heilmannip manitsormiup landsrådip 1929-me ukatdlit
aKigssitdlo piniarKussaujungnaernerånik aulajangigai issornartor-
siorpai. umassut tamåko Kujatåta ildne angnerpåme K’aKortup pi-
gisså erKarsautiginago inuniarnermut suniuteKångigpata tugdluar-
nerusagaluarpoK landsrådip inaligtarissagssiå pinago nunap ingmi-
kortuine angnikinerussune (sysseleKarfingne) maligtarissagssaliu-
neKåinaraluarpata.
P. B.-p agdlautigissamine naitsume kalåtdlit kajumigsårpai ani-
ngaussarsiat silatumik atorniarKuvdlugit kavfimut tupamutdlo ator-
neKartartut amerdlavatdlårtaKingmata; aningaussarsiat s. i. igdlu-
nut pitsångorsautigssanut åssigissåinutdio atorneKarnerussariaKara-
luarput imalunit sparekassemut diorarneKartariaKåsagaluardlutik
ukiup akigssarsiornarungnaerfiane tigussagssångordlugit. „ukiug-
ssamut Kissugssartartarriiaritse, lauva aningaussarsiase Kissugssanut
atugagssaugaluit avdlanut atordluarnerusinauvase,“ agdlagpoK.
P. B. opfordrer grønlænderne i et kort indlæg til at anvende de
indtjente penge på fornuftig måde, bl. a. fordi der ofres altfor
mange penge til kaffe og tobak; i stedet skulle pengene være an-
vendt f. eks. til forbedring af boliger o. lign., eller man skulle sætte
pengene i sparekassen, så man kunne hæve dem om vinteren, hvor
indtjeningsmulighederne var minimale. „Saml brænde til vinter-
brug, så får I mere ud af pengene til andre formål,“ skriver lian.
Havene kan give dobbelt så megen fisk
FAO-undersøgelse med det formål at øge verdens fiskeproduktion
For at få klarhed over, i hvor høj
grad fiskeriet verden over kan effek-
tiviseres, agter FAO — FN’s levneds-
middel- og landbrugsorganisation —
at foretage en beregning over, hvad
der menes at være i have og vandløb
af fisk, skaldyr og andre spiselige
fiskeprodukter. I øjeblikket dækker
menneskeheden kun 1 procent af -sit
næringsbehov og 10 procent af sit
behov for proteiner gennem fisk og
andre fiskeprodukter. FAO er over-
bevist om, at disse procenttal kan
øges betydeligt, uden at fiskebestan-
den i havene ville lide derved. En
tidligere foretaget beregning viser,
at tallene i alle tilfælde skulle kunne
fordobles.
For 1952—53 opgives verdens sam-
lede fiskefangster til ca. 27 millioner
tons levende vægt pr. år. Hertil kom-
mer hvalfangstresultaterne, der lig-
ger på ca. 2 millioner tons om året.
90 procent af fiskefangsterne blev ta-
get i saltvand. Over 40 procent — 12
millioner tons — blev fisket i far-
Grønlands kommando meddeler,
at fyrene ved Satut og Smukke 0 er
tændt.
★
Skuespillerinde Ebba With har op-
trådt i Julianehåb forsamlingshus
for cirka 200 skolebørn og om afte-
nen for lige så mange voksne tilhø-
rere. Oplæsningen omfattede Knud
Rasmussens „Snehyttens sange“, Fr.
Nielsens digte og H. C. Andersen.
Oplæsningen af H. C. Andersen var
ledsaget af lysbilleder. Forsamlingen
påhørte oplæsningen med stor inter-
esse, og den første optræden af den-
ne art var en stor oplevelse. Fru
"With rejser videre på mandag til
Ivigtut og Grønnedal.
*
Kommunalbestyrelsen i Nanortalik
har konstitueret sig med Jacob Abei-
sen som formand og kolonibestyrer
Ove Bruun de Neergaard som næst-
formand.
*
Nungme ningiut peicatigigfiat fru
Dahlerup Petersenip tikerårnera
iluagtitdlugo seminariap iliniartunut
nerissarfiane atautsimlpoK. sujulig-
taissoK fru Guldborg Christoffersen
tikitdluarKussivoK. tauva fru Dahle-
rup Petersenip Danmarkime ningiut
peKatigigfisa inuvdluarKussutåt oKatt-
tigå Nungmilo ningiut erfalassumik
atautsiminermilo sujaninguamik tu-
nissuteKarfigalugit. igdlume ningiu-
ssok ArnånguaK Holm såliaKutingnag-
POK, silarssuarme ningiut peKatigig-
fine suliarssuarmik fru Dahlerup
Petersen oKalugiarpoK Malayamilo
ningiunik filmiliaK issigingnårtitdlu-
gutaoK. Københavnime ningiut ataut-
simérssunerat filmiliausimassoK ama
issigingnartipå.
★
Husmoderforeningen i Godthåb
har holdt møde i seminariets økono-
mibygning i anledning af fru Dah-
lerup Petersens besøg. Formanden
for husmoderforeningen, fru Guld-
borg Christoffersen, bød velkommen
hvorefter fru Dahlerup Petersen
overbragte hilsen fra husmoderfore-
ningerne og forærede foreningen et
flag og en dirigentklokke til brug
ved møderne. Husmoder ArnånguaK
Holm fik overrakt et forklæde. Der-
efter gik fru Dahlerup Petersen over
til at fortælle lidt om det store ar-
bejde, der verden over bliver gjort
i husmoderforeningerne, og fruen
viste en film fra Malaya. Endvidere
så man en film fra en stor husmoder-
kongres i København. Den hyggelige
aften sluttede med fælles kaffebord.
vande i det fjerne østen, 7,2 miil10'
ner tons i Europa.
FAO understreger, at der findes
mange lande, hvor der praktisk tage1
ikke drives fiskeri, skønt havene om-
kring er rige på fisk. Hertil kommer
så det hidtil næsten uprøvede næ-
ringsmiddel plankton. I en del asiati-
ske lande har man dog nu med stort
held forsøgt at anvende plankton tu
f. eks. mel, som har vist sig at inde-
holde betydelige mængder af yderst
værdifulde næringsstoffer. Også en
del havplanter kan med fordel ud-
nyttes. FAO nævner således, at alene
Skotland ville kunne producere mel-
lem 70.000 og 110.000 tons kulhydrat
om året til både menneskeføde og
kreaturfoder.
nivdlorserdlugo mamarnerussarp°K
Bør serveres afkølet.
BRISSON’s GARDENIA
Udsøgt dansk hedvinstype med
behagelig sødme. Egner sig spe-
cielt til is og desserter.
GOD
BEDRE
BESTLE
10