Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 18

radiot pitsaussut ilåt
Her er noget af det rigtige
akia inornångitsoK batteritornikitsoK — batterit 1,5 volt åma 90—120 volt atortarpai
En virkelig fin batterimodtager til en overkommelig pris og med ringe batteriforbrug,
magisk øje, 6% rørs modtager med robuste stålrør og push-pull udgang 210 mm
højtaler, bølgeområder 16—50 mtr., 180—550 mtr. og 1000—2000 mtr.
Batterier 1,5 volt og 90—120 volt
GODTHÅB - SERVICE
Kr. 360,00
liden batterier
batteréKarnane akeKarpoK.
NU KAN DE
floragraféré

I samarbejde med Den kongelige grønlandske Han-
del har „Sig det med Blomster" nu oprettet en fast
forbindelse med Grønland, således at også De kan
floragrafere til hele verden —- samt fra Den konge-
lige grønlandske Handels skibe i åben sø.
Forlang den 4-farvede
brochure på Handelens
stedlige kontor med
alle oplysninger.

INTERFLORA
Kalåtdlit-nunåta piorsagaunera
aitsåt autdlardparput
(Khp. 4-mit nangitaK)
nalime erKarsauteKaraluardlunga.
matumane sujugdlermik erssersi-
kumavara tupigusutigalugo taku-
simagavkit ukiune kingugdlerne
kalåtdlinut nunånutdlo suliat nå-
magsissarpagssuit.
inuiaKatiglme ukiune ardlauå-
ngitsunguane avdlångortitdluinå-
savdlugit suliarujugssuvoie, pi-
niarnikut aulisarnikutdlo inuniar-
nerup avdlångornerisa nagsatåi-
nut Kalåtdlit-nunåtalo Danmarki-
mut ilångutivingnerané tåssane
inuiaKatigingnut malingnaisinau-
tiniåsavdlugit. inutigssarsiorner-
me, atuarfingne, pei’Kingnigssap
kultureicarneruvdlo tungåtigut nå-
magsineKarérsimassut Kimerdlo-
råine måne mumisitsineKavigsi-
manera påsissariaKarpoK, suliag-
ssamilo tamatumane Kalåtdlit-nu-
nåne Danmarkimilo suleieatau-
ssut angisumik nersortariaKarti-
påka.
anguniagarputdle anguvdlugo
oKarsinaulernigssarput sule unga-
seKaoK. suliniarneK suliumåssu-
serdlo takussat nuånåjatdlangna-
raluartut taimåitoK nikatdluat-
dlangnångitsungilaK pitsussuseK
pingårtumik igdlulussutsikut nu-
naKarfigpagssuarne takussag-
ssaungmat. neriutigåra kalåtdlit
påsisimagåt sule taima amigaute-
KartigineK påsingninginermik
imalunit ikiukumånginermik pi-
ssuteKångingmat. tamavtame ani-
ngaussat malungnaKissumik kig-
dleKarnerat misigisimavarput. er-
sserKigsumik oitarsmauvunga
DanmarkitorKamisaoK igdlunik
ajoKissunik peKarmat, atuarfit su-
le nåmångeKingmata nåparsima-
vitdlo sule pissariakavigsumik
ilaortortariaKarmata ikiuinerdlo
sule angnertusartariaKardlune.
najugkanik igdloKarnermut mini-
steritut uvdlut tamaisa tamatuma-
ne nåpitagssat nuåningitsut taku-
ssarpåka amerdlasutigutdlo alia-
soKalunga nutånik igdluliagssat
pissariaKardluinaraluartut itigar-
titsissutigissariaKartarsimavdlu-
git, uvagut pissariaieavigsutut issi-
gigaluarivut aningaussautivta
ajornartikångatigik.
imåingilardle nikatdluinåsassu-
gut anguniagkavutdlo taimaitmå-
Hajen havde en hund i maven
Adam Quist fra Umanak har fan-
get en haj, der i længere tid må have
lidt af mavepine. Hajens mave rum-
mede nemlig et ufordøjet lig af en
ret stor hund. Det ejendommelige un-
derstreges yderligere derved, at hun-
den næppe kan være en grønlandsk
hund, idet den havde meget store
hængeøren, der var ca. 15 centime-
ter lange. Hunden var iøvrigt af en
lavstammet, fremmedartet type.
Er hval kød eller fisk?
I Norge diskuterer man for tiden,
om hvaler kan betragtes som „kød"
eller „fisk". Grunden er, at en poli-
tiforordning i Bergen forbyder salg
af kød på torvet, og man har udfra
denne bestemmelse også forbudt salg
af hvalkød, fordi man betegner det
som fisk.
I Stavanger må kødforretningerne
ikke sælge hvalkød, ligeledes fordi
man her betegner det som fisk. Det
norske sundhedsvæsen er blevet
spurgt om spørgsmålet, men sund-
hedsvæsenet svarede, at det er et
lokalt spørgsmål, om hval er kød el-
ler, fisk.!
sagivut. suliagssat ardlagdlit
ingerdlaterKigtariaKardluinartut
takuvdluarpåka, tamatumalo Dan-
markime påsineKarnigssånut ikiu-
niarKigsårumavdlunga neriorssui-
vunga.
påsivarame igdluliorneK sule
suliagssartalerujugssussoK. igdlu-
me tåssauvoK ilaKutantut inuvfi-
gissagssau nalerimtoK pingårtu-
mik nuname taima najoruminait-
sigissumik silåinalingme — Kalåt-
dlit-nunånisaoK inugtut inuner-
inut igdlo tungaviussugssauvoK
taimatutdlo pendngnigssamutaoK
pingårutilerujugssuvdlune. tamå-
na kalåtdlit igdlutoKaisa pitsåu-
ngitsut erssersitdluarpåt. kulturi-
kutaoK ineriartornermut igdlo pi"
ngårdluinartuvoK. inuniarnerup
saniatigut avdlanik soieutigissa-
KarsinaunigssaK kialunit ilimagi"
sinåungilå tårtumik mikissumig"
dlo ilaieutarit tåtuldlutik inigisså-
nik igdlpKaråine. atortugssiorner-
mutaoK kalåtdlit napåssutigssari-
ssånut igdlo pingåruteiearpoK-
iluamik igdloKardlune nåmagsi-
ssat angnertunerussarput, tåssa-
lume ajungitsumik iluarsaut-
dluagkamik igdlutårnigssaK kalåt-
dlimut sulivdluarniartumut angu-
niagagssarKigdluarpoK. iluamik
nåmagsissaKardlune sulisagåine
nalerKutumik akigssar siaKartaria-
KarpoK silatumigdlo aningaussau-
tit atornigssånut pissutigssaKarta-
riaieåsavdlune. tamatumanilo su-
na pitsaunerusava pitsaussunrik
igdlutårnigssamingarnit pitså-
ngorsartuarnigssånitdlo.
tamatumunga KanigtuvoK atu-
arfingmut atuartitsinermutdlo tii"
ngassut pitsångortikiartuinarnig"
ssåt. igdlup ajiingitsup pitsåussu-
sia naleKåssusialo atuartitsinerUp
påsisiluartusavai -— atuartitsiner-
dlo tamanut tungassoK saniatigut"
dlo iliniagagssanik ingmikutårtu-
nik iliniartitsiviussoK pissariaKar-
tuvoK kalåtdlit sujumukåinåsag"
pata nunånutdlo avdlanut angii"
mangniarsinåusagpata. taimåitU"
mile atuarfingmut atuartitsiner-
mutdlo tungassut isumagineKar-
nigssåt pingårtorujugssuvoK.
iliniagagssanik ingmikutårtu-
nik iliniartitsineK taeriaravko Ka'
låtdlit-nunåne inutigssarsiornikut
inuneK erieailerpara. kalåtdlit na'
lunginguatsiarpåt måne pitsussU'
seK migdlisarniardlugo Daninaf"
kip aningaussarparujugssuit ator'
simangmagit — sulilume taima1'
liusavdluta piarérsimavugut. Ka"
låtdlit-nunånile atugarigsårnerUP
tungåtigut Kanoic angussaKarnté'
ssamik aulaj anginerpaussugssalv
tåssa kalåtdlit nangmingneK tun1'
ssagssiornerat. sut tamaisa atof'
dlugit tunissagssiornermik Kag'
fagsainigssaie pingårtuvoK, tåssa
sulinermut atortut moderneuss1^
pissariaieartutdlo pineKarsina'
ngordlugit kalåtdlitdlo iliniarsin;1'
ngortitdlugit tamåko iluam1^
atornigssånut. tamatumane ak1^
ssugssåussuseicarnerput pås1'^
dluarsimavara, kalåtdlitdle alug^
rigsårnerujartornigssåt kalåtm‘
nangmingnérdlutik akissugss3
ssutsimingnigdlo påsisimassaKa^
dlutik suleKatauneratigut pis®11?
ssauvoK. sujumukarnerup
slik*'
ssusigssarpiå ilivse nangminek au
Iajangigagssarårse. at
suliagssat ingerdlatfnagagsS,‘j,
påsissaraluåka tamåkerdlugit
18
j