Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 14

åssilinermut tungassut
KaumanersiorneK.
(nangitaK)
Kauinanersiornerme ajornartorsiu-
tit ajornerpåt pilersarput Kalipauti-
lingnik åssiliniarnerme. tamatumu-
nga sujugdlermik pissutauvoK color-
film erKartorérsimassarput Kauma-
ncrniut såkortuvatdlårtumut såkuki-
patdlårtumutdlunit atorsinauniklne-
ikitsisit-uko aslgssugagssåungitsut —
KamlgtfikasigpoK nåmel
rungmat filmimit KalipauteKångitsu-
mingarnit. taimåitumik måleriata kl-
salo pivfigssap blændevdlo erKor-
dluinarKigsårtumik åriungnigssåt
piumassarineKartut pingårnerssari-
ssariaKarpait. KaumaneK Kalipaule-
KarpoK (farvetemperatur) „Kelvin-
grad“inut ugtorneKartartumik — °K.
tamatuma takutitarpå Kaumanerup
Kingornernik tungujortunik augpa-
lugtunigdlo KanoK akoKartiginera.
icalipautit tåuko imarissai åssiglngc-
Kaut ajoraluartumigdlo issåinarmik
nalunaeruminaitsoKalutik. uvdlup
Kaumarna nalinginaussoK 5800 °K
migssåne farvetcmperatureKarpoK,
åssilinermutdle Kutdlit 3200 °K mig-
ssånitdlutik, elektricitetimigdlo Kut-
dlit sule angnikinerussumik farve-
temperatureKardlutik. farvetempera-
ture angnerujartortitdlune Klngorne-
rit tungujortut imarissai amerdlane-
rujartortarput, mingnerujartortitdlu-
nilo Kingornerit augpalugtut imari-
ssai amerdlauerujartortardlutik. mi-
sileriaruk elektricitetimik KutdleK
nalinginaussoK unukut ikitdlugo —
Kaumanera KaKortussutut ipoK, Kut-
dlerdle tåunarpiaK uvdlunerane ike-
riaruk, tauva malugisavat Kaumarna
seKernup Kaumarnanut nalerKiutdlu-
go augpalujårlussoK. ama taimardlui-
naK itarpoK elektricitetimik KutdleK
nalinginaussoK åssilinermutdlo Kut-
man hilser i Heering
Heering
ilagsingnissutaussarpoK
Dansk likør
danskit likøriliåt
dleK sanilerigsitdlugit ikikångavti-
gik — åssilinermut Kutdliup Kaumar-
na KaKornerussarpoK, seKinersumile
augpalujartussardlune. tåssa imåi-
poK: KaumaneK KaKornerussutut ikå-
ngame Kingornernik lungujorlunik
akoKarnerussarpoK (farvetemperatu-
ria angnerussarpoK).
taimåitumik fabrikit filmit Kalipau-
tigdlit åssigingitsut mardluk sana-
ssarpait -— åipå uvdlup Kaumarna-
nut 5800 °K-p migssånltumut ator-
tugssiaK åipalo Kutdliup Kaumarna-
nut 3200 °K-p migss. atortugssiaK.
måna tikitdlugo nangmineK påsissat
issivdlo Kaumanerup Kalipautainik
ugtuisinåussusia najorKutariniarta-
riaKartarsimåput. kisiåne måna Kali-
pautinut ugtutit sarKumersimåput
kelvingradinut takussutigssat. Kali-
pautilingnik Kalåtdlit-nunane åssili-
ssartut ardlaligpagssuit malugissarsi-
mavåt åssilissatik tungujuarneKartut
—• taineKartartumik „blåstik". tama-
tumunga pissutauvoK måne Kaumane-
rup farvetemperaturia anginerung-
mat farvefilmimut uvdlup Kaumar-
nane nalinginaussume atugagssatut
nautsorssussamut nalerKiutdlugo, ki-
siåne issåinaup Kingornerit tamåko
tungujortut amerdlanerussutåt taku-
slnåungilå. Kingornerit tungujortut
augpalugtutdlo naligigsarnigssånut
filtrit tamatumunga atortugssiat pi-
gineKarput (erKaimajuk filtrit nali-
ngtnaussut farvefilmimut atugag-
ssdungingmata), filtritdle taimåiiut
pigingikåine sujuniutigivdluinarta-
riaKarpoK Kalipautilingnik åssiliniå-
sagåine tamatumunga periarfigssaK
pitsaunerussoK utarKerKuvdlugo.
nautsorssutigineKarajugsinaussarpoK
Kingornerit tungujortut seKernup tar-
rikiartulernerane ikingnerussartut.
taimåitumik fabrikit inerterKutigi-
ssarpåt uvdlorparnerane Kalipauti-
lingnik åssilinigssaK, taimailinerane
farvetemperature angnerussarmat.
åssilineruvdte tungåtigut uvdlut ta-
mangajaisa nutånik atortugssanik
sarKumersoKartalermat belysnings-
måleritut sordleic piuminarnerusa-
nerpa? sanat ardlåinåtdlunit ugsag-
sårutiginiångikaluardlugo sujunersu-
tigissariaKarsorårput (uminga atuar-
tut aningaussamingnik asulinåungt-
nerussumik atuisinaorKuvdlugit)
Kaumanersiumik pisiniåsagunik „Six-
tomat x3“ pisiarerKuvdlugo. Kauma-
nersiutip tåussuma sujugdlermik pit-
saoKutigå ugtuivdluarsinaugame tai-
malo blænde erKortumik årKigtisi-
nauvdlugo. åipagssånik ajungeKutigå
tidsinddeling pisoKaK nutårdlo „li-
neære“ tamaisa pigigamigit kisalo
Compur-lukkerinut nutålianut Kau-
manermut skalaKardlune. tauva åma
Kaumanersiutinit månamut pigine-
Kartunit kisivingme „color-finder“e-
KarpoK Kaumarngup Kalipautainut
°K atordlugo takussuligssamik. ator-
tua tåuna kingugdlinaK kisiatdlunit
erKarsautigigaluaråine Kaumanersiu-
tinit avdlanit tamåna pitsauneroivu-
tigivdluinarérpå, Kalipautilingnigdlo
åssilissartunut åssilissat ajortortug-
ssaugaluit ardlaligpagssuit taimailiv-
dlune ånåutarsinauvai. tauva åma so-
runame_ taissariaKarpoK „Sixtomat
x3“ objektmåling åmalo lysmåling
(Kaumanermut ugtuineK) tamaisa
atorsinauvfigingmagit —- Kaumaner-
siutinitdlo avdlanit pitsaussulianit
akisunerunane.
atago åma Atuagagdliutit åssiliner-
mik unangmisitsinerat matumane er-v
Kaisitsissutigilårtigo. ukiumåna 31.
decemberip tungånut atassugssau-
vok. åssilissat ajungivigsut ardlaxå-
loKissut tigorérpavut, åssiliveKartut-
Kodak ,,Retina“ I b
sisamanik linselik „Retina“-Xenar
f:2,8/50 mm. ungasissusersiutå 0,9-mit
sumorssuaK. naKitautå kingusinåjuit-
sok 1-imit 1/500 sekundimut kisalo
B-niut.
isumaminik åssilinigssånut årKitagaK.
Kaumanersiutilik. imailiatdlangneri-
narmilo filme piarérértartoK.
ersserxigsunik åssiliumaguvit Kodak-
filmisiniarit.
Kodak
Kodak „Retina44 I b
med firelinset antirefleksbehandlet
„Retina“-Xenar f:2,8/50 mm. Afstands-
indstilling fra 0,9 m til uendeligt.
Fuldsynkroniseret Synchro-Compur-
lukker med indstilling fra 1 til 1/500
sekund samt B.
Indbygget selvudløser. Lysværdiind-
stilling (tid-blænder kobling). Hur-
tigoptræk.
Få klare skarpe billeder — — køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA
die tamarmik peKataussariaKarput
korunit 300-t akigssarsiagssat piniu-
nigssånut. maligtarissagssai ukuput:
åssilerKuneKartut: 1) nuna. 2)
inuit. 3) Kanga månalo.
ingmikortortane tåukunane pinga-
sune tamane åssilissat pitsaunerssåt
50 kr.-sissutigssauvoK, tugdlia 30 kr.
pingajuatdlo 20 kr.-sissutigssauvdlu-
ne. åssilissat nagsiuneKartut sivnere
Atuagagdliutit pisiariumavait inuisa
tuniumagpatigik atauseK 10 kr.-ler-
dlugo, sarKumiutarumåramigit. åssi-
lissat akigssarsissutaussut A/G-p pi"
gissagssarilisavai.
åssilissat nagsiuneKartut tamarmik
tunuine aKerdlussamik måko agdlag-
simåsåput:
nagsitsissup arKa sumiuvfialo.
åssip sume åssilissaunera uvdlualo-
kisalo pitsaunerusaoK åssilivik su-
na, blænde suna, belysningstid, uv-
dlup KanoK ilinera, filmia pissaria-
Kåsagpatdlo filtrit sut atorneKartut
nalunaeråine. kingugdlerdle tåuna
(filtrit) kigsautiginåinarpoK pissa-
riaKavigsunanile.
åssit nagsiuneKartut mingnerpå-
mik 9 X12 cm-iusåput erssersagåu-
savdlutigdlo påpiaramut blankt pa_
pirimut. kingugdlerpåmik tuniussi-
vigssait taineKarérsutut tåssa 31. de-
cember 1955 — uvdloK tåuna kingu-
singnerpåmik åssit tigorérsimåsava-
vut. pitsaunerit ajugaussut 1956-iine
A/G-ip normuine sujugdlerne sarKii-
miuneKarumarput.
åssilivdluarise!
BELYSNINGSMÅLING (fortsat)
De værste problemer indenfor bc-
iysningsmålingen opstår, når man
skal farvefotografere. For det første
har coior-filmen, som vi tidligere
har omtalt, et betydelig mindre spil"
lerum overfor over- eller underbe-
lysning end den sort-livide film. Alt-
så må absolut nøjagtighed med aflæs-
ning af måleren og indstilling af tid
og blænde være det første krav. Men
det er desværre ikke nok. Lyset har
en vis farvetemperatur, der måles
i „Kelvingrader" — °k. Denne far-
vetemperatur giver udtryk for lysets
indhold af blå og røde stråler, soiU
er højst forskelligt og desværre så
godt som umuligt for det menneske-
lige øje at registrere. Almindeligt
dagslys ligger som regel omkring
5800 °K, medens lyset fra fotolain-
per er på ca. 3200 °K, og almindelig
elektrisk belysning endnu lavere. J°
højere farvetemperaturen er, des
flere blå stråler indeholder lyset og
jo lavere den bliver des flere røde
stråler. Prøv en gang at tænde en
almindelig elektrisk pære om afte-
nen — lyset virker hvidt, men prØv
at tænde den samme pære i dagslys
og læg mærke til at nu virker dens
lys rødligt i forhold til sollyset. Det
samme gør sig gældende, når vi tæn-
der en almindelig pære og en foto-
lampe ved siden af hinanden — foto;
lampens lys virker hvidere, men 1
solskin virker også den rødlig. An-
så jo mere hvidt lyset virker for vor1
øje, desto flere blå stråler indehol-
der det (højere farvetemperatur)-
Fabrikkerne fremstiller derfor to
slags farvefilm (både i negativ-
omvende-color) — den ene afstem1
til dagslys, ca. 5800 °K og den anden
til kunstlys, ca. 3200 °K. Hidtil hm
man måttet forlade sig på erfaringen
og øjets bedømmelse af lysets farve-
temperatur, men nu er der frem-
kommet specielle målere til bestem-
melse af kelvingrader. Mange b®
gjort den erfaring, at deres farveio-
tos fra Grønland næsten alle bar 8
blåt skær — såkaldt „blåstik". Grun-
den er den, at lysets farvetempej’*
tur heroppe ligger hojere end alm11
delig dagslys-farvefilm er beregne
til, men øjet er ikke i stand til “
opfatte det overskud af blå stråle!’
der findes i lyset. Der findes specm
filtre til udligning af henholdsv
blå og røde stråler (husk: alniin/L
lige filtre må ikke anvendes til IK
vefilm), men hvis man ikke har »
danne, må det absolut tilrådes at vCat
te til et belejligere tidspunkt nied ,
tage farvefotografierne. Som }Cf\c-
kan man regne med, at lyset Jn_0p
holder færre blå stråler henimod s
nedgangstid, derfor fraråder ,\fc-
kerne som regel også farvefotogra