Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 8
be sådanne virksomheder til fremme af produktionen, sålænge de frie er- hververes indtjeningsmuligheder er så ringe, som det hidtil har været til- fældet. Vi vil derfor gerne gøre de højere myndigheder opmærksom på, at produktionen først vil kunne bli- ve sat definitivt op, når vi har store og bedre mekaniserede anlæg, som kan tage mange fisk på een gang, og at grønlænderne først derved vil få udvej til selvhjælp. Dette vil ska- be et virkeligt erhvervsliv heroppe og et stadigt arbejde for grønlænde- ren. I denne forbindelse kan vi ikke undlade at nævne den betydning, som eksporten fra Grønland har for landet. Vi vil gerne gøre vore lands- mænd bekendt med dette forhold. Før i tiden var det sådan, at repar- titionen bestemmer, hvor man bor, men siden oprettelsen af den grøn- landske salgsorganisation er lokal- patriotismen uden betydning. Derfor er det nødvendigt at udvikle sådanne steder, der har gode produktions- og andre muligheder, således at folk, der mener at have bedre fremtid i det nye sted end i deres gamle hjem- sted, kan flytte eller drage dertil. Efter at danske og grønlændere hører under samme grundlov, bør staten anerkende grønlænderne som ligestillede med de øvrige danske statsborgere. Også vi her i landsrå- det vil arbejde med at fjerne rester- ne af en udvikling, der smager altfor meget af det tidligere kolonistyre, hvor grønlænderen behandles ander- ledes end danskeren som den mindre udviklede, men som på flere måder ikke er retfærdigt. Det er sikkert gået op for den brede befolkning i Dan- mark, måske også for myndigheder- ne, hvor dyrt det er i dag at opret- holde livet i Grønland i forhold til tidligere, en dyr periode, som det endnu ikke er lykkedes at blive dæk- ket gennem lønreguleringer. Netop på dette grundlag vil det blive et til- bagevendende spørgsmål om lønfor- bedringer for de grønlandske bestil- lingsmænd og arbejdere svarende til livet i dag. Som følge af udviklingen i de se- nere år er grønlænderne gjort selv- stændige og har de samme rettighe- der, som gælder for borgerne i an- dre demokratiske lande. Som følge heraf bør vor vigtigste opgave være stabilsering af de erhvervede menne- skerettigheder og tilpasning af for- holdene i det moderne grønlandske samfund. Vi er en del af den demo- kratiske verden, og dette vil betyde, at vi må arbejde hen til, at vi kan føle os mere trygge end hidtil under den danske statsstyrelse. Derved vil grønlænderen kunne se klart, at han har ansvaret og forpligtelserne, og så må vi vide, at varetagelsen af vore vitale interesser er lagt i vore hæn- der. kalåliarKat peridgsut Kimassutdlo 40-t Kanigttikut grønlandsdepartementip nunåi- nut angerdlartipai, tingmissartumut nåparsimassunik ilaussoKartartumut ilautit- dlugit. tingmissartup Danmarkimut uternermine mérKat avdlat G3-it peritigsar- tugssat avalåupai, manalo Jyllandime perKigsartarfingne avguatårdlutik peririg- salerput. MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer Uamtnit kissarssutit igavflt Nykøbing Mors. København. Grønlandsdepartementet sendte fornylig 40 friske og raske grønlandske børn hjem igen. Man havde chartret et hospitalsfly, så børnene kom direkte og hurtigt tilbage. Flyet hentede i Grønland 63 syge børn, der nu er fordelt til sanatorier i Jylland. NY SYGDOM AF POLIO-TYPEN Verdenssundhedsorganisationen undersøger forekomsten af RADOX FOD-BADESALT Gå ikke om på overhede, varme og ømme fødder! Find Dem ikke i hård hud og ligtorne! Nej — lad RADOX Badesalt komme til. Et eneste iltende fod- bad lindrer — og gradvis bliver fødderne friske og veloplagte påny. — Efter badet skal De altid bruge RADOX Fodbalsam, som gør huden blød og smidig. isigkat aitdlerulugtorssuit maitsut ajorput I amen ivssugtiniko Kångnilik pinavérsåruk! Kå — RADOX-ip «P" farnermut tarajue ikiorsiuteriåkit. isigkanik uvfainerme atausiåinavig- dlune atoråine iluåtdlarértarpoK — tåssalo taimågdlåt isigagigsiartordlunilo inumarig. siartoråine. — isigkatit assarérdlugitdlo isigkanut tarnut tipigigson RADOX fodbalsam amermik Kitu- lisitsivdlunilo eKaitsungortitsissoK atortarniaruk. — Eng,os: Willy Rasmussen & Co. Forhandles af: „OLE“s VAREHUS . Godthåb København K. Hovedvagtsgade 6 „Meningo-encephaIitis“ og mulighederne for dens bekæmpelse En ny sygdom, ofte med vanske- lige symptomer, er blevet registreret af den medicinske sagkundskab. Den hedder meningo-encephalitis, minder om polio og er hidtil, såvidt man ved, kun forekommet i Centraleuro- pa. Meningo-encephalitis kan medfø- re lammelser og kan i svære tilfælde betyde døden. Den forårsages af en virus, der ligner polioens. Det er sandsynligt, at sygdommen er forekommet i mange år, selv om man ikke har været klar over, at det drejer sig om en særlig sygdomsart. I 1946 konstaterede man for første gang en epidemi af sygdommen i Centraleuropa. Hidtil har man haft epidemier og enkelttilfælde i den vestlige del af Sovjetunionen, i Cze- koslovakiet, Østrig og Jugoslavien. I 1953 havde både Jugoslavien og Østrig alvorlige epidemier, og det gav stødet til, at videnskaben viede syg- dommen en særlig interesse. Ver- ^enssundhedsorganisationen — WHO —• indledede en undersøgelse , ,Johest“ - nipaitdlisaut pissorpalungnera migdlisitarpå akornutaunane. såkukitdlisitsineK ajorpox — — ingerdlatinik atuinikitsoK. motorinut tamanut benzinetor- tunit mikinerpånit dieselinut anginerpånut. nålagauvfiup, kommunit, suliv- fjt, motoriliorfit, umiarssualior- fit, umiarssuautigdlit il. il. pi- sivfigissarpåtigut. navsuiautinik nauitanik, sordlit ajunginerunerånik akinigdlo piumaniaritse. »>Johest“ - lyddæmper Ind i anivfia iserfia firma „margroco- Stavangergade 6 — København 0 , ,Johest“ lyddæmper dæmper støjen effektivt uden at øve modstand. Intet krafttab — lavt brændstof- forbrug. Til alle slags forbrændingsmo- torer fra den mindste benzin- motor til den største dieselma- skine. Leverandør til stat og kommu- ner, offentlige institutioner, mo- torfabriker, skibsværfter, rede- rier etc. — Forlang tryksager, tilbud og overslag. og resultatet heraf meddeles i det sidste nummer af organisationens månedsskrift. Navnet meningo-encephalitis anty' der, at sygdommen angriber hjerne- hinden, meninges. Efter hvad man hidtil har klarlagt, angriber sygdom- mens virus centralnervesystemet oS forårsager en infektion af hjerne' hinden. Smitten overføres gennem insekter, muligvis gennem en særke myggeart, men såvidt man ved ikke direkte fra menneske til menneske- Sygdommen ytrer sig i to faser. D°n første minder meget om en sværere influenza: temperaturstigning, værk i ledene, træthed og hovedpine, un- dertiden kvalme og stivhed i nakken- Efter el par dages forløb går det hele over, men ca. 10 dage sener*- bliver patienten påny syg med de samme symptomer, denne gang i}ye' tydelig voldsommere form. Ho')cr. feber, stærkere hovedsmerter, nak' kestivhed og i svære tilfælde anfam med bevidstløshed. Undertiden nie* fører sygdommen lammelser. I n?, r sætning til polio, som ofte angribe børn, er det kun sjældent, at b0‘ under 10 år får meningo-encepha* tis. Endvidere har videnskaben tkk£ opdaget noget hjælpemiddel mod u? nye sygdom. De kendte antibioU*y_ virker ikke på den nye virusart. Dødsfald som følge af meningO'e j ceplialitis er noget sjældnere, cl j når.dét drejer sig om polio: 4,6 iu •, 6,8 pct. Lammelserne er sjældent svære som ved polio, og chance1 for helt at overvinde dem er bety lig større. ter Den undersøgelse, hvis resulta WHO nu offentliggør, er blevet to c taget af 11 specialister i epideiU sygdomme og mikrobiologi fra s europæiske lande og USA. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.