Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 20

atuartartut agdlagait
Breve fra læserne
Kalåtdlit-nun&ne krislamiut peKaii-
gingniat ukiut ingerdlaneråne nukig-
dlåriarlornerdnut pissutausimassiit.
miserratigssåungitsumik ajoraluar-
tumik peKatigingniat kristumiut
1900-t autdlartilårneråne autdlartisi-
massut ukiut ingerdlaneråne nukig-
dlåriartorsimåput, efterskolemilo su-
juiigtaissup Frederik Nieisenip Atua-
gagdliutit/Grønlandspostenime febru-
ar nr. 4-1955 famatuminga agtuitsiar-
nerata pissutigssaKalersipånga tamå-
na initunerussumik erKartusavdlugo.
OKåtåriardlara Frederik Nieisenip
nukigdlåriartornermut pissutautitå
(ilumorssuseKarsinaussoK) itineru-
ssuraik ersserKigsåsavdlugo.
QRUNDLAQT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peKutait — uligssuit
tingerdla atigssiat —* tingerdlau-
tigssiat — ngdlunaussat — kit-
sat — kitsingit — agdlunaussi-
agssot — orsstit mångertoK
agdlui.aussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skib:<inventar — Presenningdug
Sejldag — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —
Takkelgods
kristumiut peKatigingniat nukig-
dlariartnrsiroanerat Frederik Niei-
senip pissuligititainit itinerussunik
ilu ngersornarnerussun igdlo pissute-
KarpoK, imalo tugdlerigsitdlugit OKau-
tigilåka:
1. uvagut palasit pissuvugut. peKa-
tigingniat kristumiut Nungmit ukioK
1900 autdlartilårneråne autdlartisi-
massut sukusumigdlo niuvertoKar-
fingnut kujåmut avangnamutdlo tåu-
kunångalo asimioKarfingnut siarua-
lertorsi massut nalane autdlarnéKa-
tausimassut suleKatauvdluarsimassut-
dlo palasit Kavdlunåjussut nunarput
Kimangmassuk, peKatigingnianik
kristumiunik suleKatigingningneK pa-
lasit akornåne Kasugkiartulersima-
vok. paiasime nugtaKåtårtarnermikut
niuvertoKarfingne peKatigingniat
kristumiut nangminértinerujartuina-
lersimavait, atautsimitarnerine ilagi-
saeriartuinardlugit suliniarnerming-
nilo ingerdlafitsiniarnerat akuliuvfi-
givdluarungnaerdlugo. palasit Kav-
dlunåjussut inusungnerussut peKati-
gingniat kristumiussut iluaKutauv-
dluarsinåussusiat ilagit^ inujaKati-
gingneruvdlo iluåne påsingångilåt
akuliuvagingårnagitdlo. nunaKar-
fingne palasit suleKatauneruvflne
peKatigingniat kristumiut anersåvat
su'-iniarneratdlo umaringnerussarpoK
kingune.Karnerussardlunilo.
2. ukiut 1920 kingornagut nipe tut-
siusimavoK mérK.anut inusugtunutdlo
aiuarfit iluarsåuneKarnigssånik ni-
piussoic ni])ip tamatuma palasit tai-
mane atuaifingne rujulerssuissussut
ajoKitdlo atuartitsissut isumait ima
sunertigisimavai, palasit ajoKitdlo
atautsinutarnere atuarfinangajang-
mik atuartitsinerinangajangmigdlo
imaKalersitdlugit. taimåitumigdlo pa-
lasit ajoKitdlo atuagagssiat „Nalunae-
rutit“ asrilamik imaKarungnaingajag-
Cigarer. sikåt — Tobakker. tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa rigai
En gros:
WILLY RASMUSSEN
Hovedvagtsgade 6, København K.
Forhandles af: „Ole" s Varehus -- Godthåb
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-broehuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRy arnat moderniussut tamarmik
pinersa) nermingne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tamutitdlo åssigingitsut
arnat Kanordlunlt issikugdlit atorsinau-
ssait. tymåko tamarmik plnersautit Duba-
rry agdlauserineKameråne erKartomeKar-
simåput, agdlagfiglnaruvtigut agdlagartaK
tduna akcKangitsumjk nagsiutisavarput.
poK atuarfingmik atuartitsinermig-
dlo. ilagitdle akornåne. suliniaKati-
gingniartunguit peKatigingniat kri-
stumiussut erKarsautigineKarungnae-
riartuinarput nangminérniaraluar-
nermingnilo nukigdlåriartuinardlu-
tik. atuartitsissut ajoKitdlo ilaisa pe-
Katigingniat soKutigissorssungilait
ikiorniangårnagitdlo.
3. 1920 kingornagut inusugtut Dan-
markimut avalagtartut iliniarnertik
nangikiartordlugo uterångamik pe-
Katigingniane kristumiune suleKatau-
nigssartik erKarsautigiungnaertarsi-
mavfit. iliniarfigssuvme ukiut. inger-
dlanerisa ilåine iliniartune inusugtu-
nut peicatigingnianut kristumiunut
akuliuterKujungnaersimagaluarpai.
peKatigigfit kristumiussusermik tu-
ngaveKångitsut ukiut tamåkua nalane
autdlarnerneKariartulerput, taimalo
inusugtut peKatigingniat kristumiu-
ssut suliniarnerat soKutigineKarung-
naeriartuinardlune, nutåt anersåve
alapernåineKarnerujartuinardlutik.
4. ukiut 1930 sujunlnguine kingorna-
gutdlo nipe atuagagssiatigut inuitdlo
OKaloKatigigtarnerine inigssitdlune
nipeitartoK „sujumut” nipiussorujug-
ssuångorsimavoK. agdlagaussartut
oKalugiautaussartutdlo ima navsuiau-
sersortarpait: Kagdlikut pigigsårne-
ruleruvse, såkugigsårneruleruvse,
KåumaissaKarneruleruvse pivdluarne-
rulerumårpuse. nipip tamatuma inuit
isumait suneriartuinarpai neriuler-
sitdlugit sujunigssamik Kaumassu-
mik. tamåko tamarmik ajungitdlat,
inuit ama pigigsårnerujartorput atu-
garigsårnerujartordlutigdlo, kisiåne
kristumiutut anersåK ingerdlatitsi-
ssungilaK, taimåitumik inuit inune-
rat tavagkiartulerpoK, ingnardlup tu-
ngånit sarKiimersitat ersseriiarigsiar-
tuinarput sujumukarnermut ilagssau-
ssutut isumaKåuneKariartuinardlutik
pissusigssausorineKariartuinardlu-
tigdlo. inuit anersakut inussutigssa-
mingnik norKainerat nukigdlåriar-
tuinarpoK. tamåkuåtaoK kingunerå-
nik peKatigingniat kristumiut anerså-
vat nukigdlåriartortineKartuinarpoK,
suliniarneruvdlo autdlarterKarame
avKutå peridngnartoK nigorneKariar-
tuinalerdlune.
sens angivne grunde, som sikkert
har sin rigtighed, til at den kristeli-
ge forening mistede sin virkekraft.
Den kristelige forenings tilbage-
gang har alvorlige og dybere årsa-
ger end det som Fr. Nielsen angav.
Lad mig fremhæve dem i følgende
række:
1. Vi præster er skyldige. Da den
kristelige forening, som begyndte i
begyndelsen af 1900 fra Godthåb og
spredte, sig hurtigt mod syd og nord
i kolonierne og derefter til udsteder-
ne, mistede de danske præster, som
var med til at grundlægge arbejdet,
interessen, og samarbejdet svække-
des blandt præsterne, som sta-
dig skiftes ved kolonierne. De be-
gyndte at lade foreningen selv ordne
møder og arbejdsgangen. De yngre
danske præster forstod ikke fore-
ningens betydning og havde ikke lyst
til samarbejde. På de steder, præsten
havde forbindelse med foreningen,
var der større leve- og virkekraft i
foreningen.
2. Lige efter 1920 kom interessen
for børne- og ungdomsskolerne og
interessen optog præsternes tanker
så meget, at præstekonventers og ka-
teketmøders indhold langtovervejen-
de drejede sig om skolen og skole-
væsenet, så præsters og kateketers
blad „Nalunaerutit“s indhold næsten
udelukkende drejede sig om skolen
og skolevæsenet. Men interessen for
menighedsarbejde og samarbejde
med den kristelige forening blev
skubbet i baggrunden. Lærerstanden
og nogle kateketer viste ingen inter-
esse for den kristelige peKatigingniat.
3. De unge mænd, der fra højere
skoler rejste til Danmark, tænkte
aldrig på ved tilbagekomsten at vir-
ke for de kristelige foreninger o»
end de havde været medlemmer }
den kristelige forening inden de rej-
ste til Danmark. — Flere og flere
foreninger uden kristeligt grundlag
startedes og således svækkedes også
interessen for kristeligt arbejde og
interessen for nyt fangede efterhån-
den de unges interesser mere og mo-
re.
5. Kavdlunåt Danmarkimit tikiutar-
tut akornavtine peKatigingniat kri-
stumiut suliniarnerat akuliuvfigisi-
mångilåt, erdlingnartutut issigingilåt,
inungnut KåumarsagårKartuinarnut
pissusigssarisoråt. Kavsinume takor-
nartauvoK.
OKautsit peKatigingniat anersåvata
suliniarneratalo nukigdlåriartorsima-
neranut pissutaussutut Kulåne erKar-
torneKartut pivdlugit ilumorumaguv-
ta tamavta pingitsoKarata sakissav-
tigut tigdlugtariaKarpugut oKardluta-
lo: „uvagut tamavta pissuvugut“.
peKatigingniat kristumiut anerså-
vat suliniarneratdlo Kamititdlugo
inuiaKatigingnermilo atorfigssaiiar-
sorinago åssigå sujunigssaK siorKane
Karmardlugo. peKatigingniatdle kri-
stumiut åssigåt ilagit anersåvat —
atareivdlugo iltsersuissigalugulo åssi-
ga sujunigssaK Kaersumut Karmar-
dlugo.
peKatigingniat kristumiut anerså-
vat sule aumårpoK. KamivingilaK,
atorfigssaKarssutsine sule tuniuter-
Kigsinauvdlugo. Kasujuitdluta Gute
Kinuvigituinartigo peKatigingniat
kristumiut anersåvat ikumarigsarne-
KarterKernuvdlugo peKatigingniat na-
lå.nisut pissuseKangikaluartuinigdlu-
nit, kisiåne Gutip piumassane nåper-
tordlugo sujunigssame inuiait ilagit-
dlo akornåne pivdluarKussutaussu-
mik iluaKutaussumigdlo kingunigssa-
lingmik.
Jens L. A. Chemnitz.
AgdluitsoK.
Årsagerne til at den kristelige
forening (peKaligingniat) ad åre
mistede sin virkekraft.
Beklageligt, kan det ikke nægtes,
at den kristelige forening (peKali-
gingniat), som begyndte i begyndel-
sen af 1900, ad åre har mistet sin
virkekraft. Efterskoleforstander Fre-
derik Nielsens berøring af sagen i
Atuagagdliutit-Grønlandsposten fe-
bruar nr. 4 1955 gav anledning til,
at jeg gerne vil omtale sagen mere
omfattende.
Lad mig prøve at uddybe Fr. Niel-
4. Lige før 1930 og derefter slog
bladene til lyd for „Sujumut“ —’
„Fremad” og optog tankerne meget-
Artikler og taler forklarede som re-
gel dette således: Får I flere penge
mellem hænderne, bedre redskaber
og bedre oplysning, vil I finde stør-
re lykke. Det er udmærket altsam-
men, men tiden og udviklingen bier
ikke båret af kristelig ånd, derfor
virkede udviklingen demoraliseren-
de og forvirrende for manges ved-
kommende, og dette bevistes af det
daglige livs begivenheder og hændel-
ser. Gilder eftertragtedes, alt dette
svækkede efterhånden søgen efter
sjæleføde, og alt dette virkede også
til den kristelige forenings åndelige
svækkelse og tab, og foreningen Sa-
mere og mere bort fra den sunde
forenings vej.
5. De danske, der kom fra Dan-
mark, deltog ikke i den kristelige
forenings virksomhed, de fandt ikke
foreningen værdifuld, de fleste be-
tragtede foreningen som hørende tn
blandt mindre oplyste folk, ja, f°’
manges vedkommende var forenings-
arbejdet fremmed.
Ved betragtning af de ovennævn-
te årsager til den kristelige forening®
svækkelse, kan vi — når vi vil vær”
ærlige — ikke andet, end at sige‘
„Vi er alle skyldige".
At slukke den kristelige forening®
ånd er det samme som at bygge fm
fremtid på sandgrund, men ved a
ære og lade den kristelige forening
ånd være ledende, har et folk c,
lys og solid fremtid på klippegrun(
Den kristelige forenings ånd u,
mer endnu, den er ikke udslukke
og vil kunne få sin værdi igen, t
ånden blusser op. Lad os utrættet*-
af hjertet bede, om Gud selv vil 1® c
den kristelige forenings ånd bld®^
op i vore hjerter og blandt os 0
end ikke i samme form som i P^d
tigingniats tid, men dog som ^
vil til gavn og velsignelse i
tiden blandt menigheden og f°*K
Jens L. A. Chernkitt
Lichtenau.
20