Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 21

okauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
“Horsens Avis“ onalugpalårpoK:
statsministeriep grønlandsdeparte-
jhentianit atuagaK åssiliartarpagssua-
pisimavarput. aricata „Kavterissar-
mtut Kalåtdlit-nunåta kimut sineriå-
ne 4954-ime misigssuivdlune angala-
neK“ sunik imaKarnera nalunaerpå.
OKautigineKarsimagujortaoK 1949-me
1951-ime, 1952-ime 1953-imilo raisig-
ssuineKarsimassortaoK, erKaimassa-
kangilagutdle misigssuinerit sujug-
dlit tamåko atuagångortitaussarsima-
^ersutaoK. imaKale taimåisimavoK. —
^dlut pujornere pasinartut icanordlu-
nH angnikitsigissunguit pendgsårtu-
^ik atuagkame erKartorneKartarsi-
tuborg
måput — igdluvdlo åssinga. nuna-
me tåssane agdlauserineKarsinaussu-
nut atuagkiarineKarsinaussunutdlo
nalerKutumik åssersutigssatut taine-
KarsinauvoK kavåjaussaK jåke ikuat-
dlangniko sulissartut igdluisa ilane
— tåssagoiv angnerussumik aseruinig-
ssaugaluaK jåkimuinaK narKuvdlo
jåkip angissusiatut angnertutigissu-
mik paggernerinånut kigdlilerneKar-
simavoK. takisumik erKartorneKarsi-
mavoK igalågssanut kititerutigssap
kaussarfingmiup ånoraminermut fer-
niserutaussumut agtunerata jåkip
ikuatdlangnera kingunerisimagå. ta-
matuma oKalugtuarineranut Kiiper-
nerit ardlagdlit atorneKarsimåput,
naggatågutdlo unuame pigårtartoKa-
lernigsså pisimassumit tamatumånga
pissariaKalersitaussutut tikuarneKar-
simavdlune!
tauva åma grønlandsdepartementip
atuagaK maligdlugo sujunersut nålå-
sagpago Kavterussuit motorigdlit
umiarssuit mardlugsuit usigssait Ka-
låtdlit-nunånut nagsiuneKåsåput, ta-
månalo akuerineKåsagpat aningau-
ssanik millioninik ardlalingnik ta-
måna naleKåsaoiv millioninut 30-nut
Kalåtdlit-nunata nålagkei'sugaunera-
nut atugaussartunut sule amerdlissu-
tigssåusassunik. erKarsautigisiugdlo
kommissionit misigssuiartortitatdlo
KanoK amerdlatigissut ukiut tamaisa
Kalåtdlit-nunåta Danmarkivdlo akor-
nåne angalassartul tamarmigdlo su-
junersutigssanik isumagssarsianigdlo
piviussungortikumassamingnik uliv-
kåvigsarlut. — isumaKåinarpugut jå-
ke ikuatdlangniko naterdlo paggerni-
ko erssiutauvatdlårtut nålagauvfiup
atorfiligtaisa kisimik nålagauniarne-
rånut. ikuatdlangnermutdlunlme
tungassutigut misigssuiartortitsissar-
neK uvfa ukiune Kavsigsunguane a-
ngerdlarsiinåinaratdlarune pitsaune-
rusagaluarpoK.
★
„Horsens Avis" fortæller: •—- Fra
statsministeriets grønlandsdeparte-
ment har vi modtaget en diger bog
med talrige " illustrationer. Emnet
fremgår af titlen: „Brandværnsin-
spektion på Grønlands vestkyst 1954“
Det fremgår, at der også har været
inspektionsrejser i 1949, 1951, 1952,
og 1953, men vi erindrer intet om,
hvorvidt de tidligere år har givet
tilsvarende smukke boglige resulta-
ter. Men det liar de vel nok. — Bogen
giver fyldig beretning om hver ene-
ste lille uregelmæssig røg, der har
vist sig ved et hus — og billede af
huset. Som typisk eksempel på, hvad
der i dette land kan skrives beretnin-
ger og udgives bøger om, kan næv-
nes en forkullet jakke i en entrepre-
nørbarak, hvor skaden begrænsedes
til jakken og en sodet gulvplet pa
jakkens størrelse. Dette giver anled-
ning til en lang afhandling om lidt
glarmesterkit i lommen, som har ind-
gået forbindelse med en fernisklud.
Og så forkullede jakken. Beretningen
herom fylder nogle sider, som mun-
der ud i, at tilfældet giver anledning
til at indrette en nattevagtsordning!
løvrigt skal der, hvis grønlandsde-
partementet følger beretningen og
dens forslag, sendes et par skibslad-
ninger motorsprøjter til Grønland,
og det er nogle millioner til de ca.
30, det koster at administrere Grøn-
land, hvis denne ene inspektion får
sin vilje. Og tænk så på, hvor mange
forskellige kommissioner og inspek-
tioner, der årligt bevæger sig mel-
lem Grønland og Danmark og som
alle er sprængfyldte med gode og
kostbare ideer, de vil have ført ud i
livet. — Vi synes blot, at tilfældet
med den brændte jakke og den sode-
de plet på et gulv er typisk for bu-
reaukratismen. Vi kunne godt tæn-
ke os, at i hvert fald denne inspek-
tion holdt sig hjemme et par år.
ATOMREAKTOR TIL THULE
De amerikanske militærmyndighe-
der har udarbejdet praktiske planet-
for konstruktion af foreløbig seks
atomreaktorer af bekvem størrelse
med henblik på elektricitetsforsynin-
gen i polarområdet. Den første skal
anbringes i Thule. Hver reaktor vil
koste 2 millioner dollars og få en
kapacitet på 1700 kilowatt eller nok
til en by med 30.000 indbyggere.
Kalåtdlit-nunåne imiorfeKalersitsiniat
danskit imingernavérsårtuinit aut-
dlartitauvdlutik Kalåtdlit-nunåne
angalasimassut, palase Børge Ander-
sen iliniartitsissordlo Verner Jensen,
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik ator-
nerdluine'K akiorniardlugo .ersser-
Kingnerussunik måna sujunersuteKar-
simåput. imerniartarfeKarncrup tu-
ngåtigut piårnerpåmik inatsiseKaler-
sariaKartipåt, månåkut pissusiussut
atutitdlugit iluångitsumik imertitsi-
ssarnigssaK årdlerinartutikamiko, ki-
kutdlunit taima itumik ingerdlatita-
Karnigssamut agdlagartamik akuer-
ssissuinik pigissagdlit taimailiorsi-
liaungmata. igdlunisaoK imiortarne-
rup inerterKutauvdluinarnigsså pissa-
riåKartipåt, kisiåne aitsåt nunap inui-
nut nfunagtunik aulakornångitsunik
imiorfcKalerérpat. imigagssap ator-
nerdlugauvdlune ajoKutåussusianik
putumaniångineruvdlo kingunerissai-
nik ajungitsunik erssersitsissumik ag-
dlagartaliortitsivdlune unangmisitsi-
neKartariaKartipåt. imigagssannit nå-
ingeniore Idnamio Tunumut
kinamio Formosamit agdlagartalik
mr. Tsiang norskit umiarssuånik
„Jopeter“imik autdlarsimavoic Kap-
tobinimut, Scoresbysundimut Aputi-
timutdlo ingerdlåsavdlune. Tsiang
tingmissartunut ingeniøritut Ameri-
kame iliniarsimassuvoK, grønlands-
departementimilo nautsorSsutinik
misigssuerérsimavdlune måna nang-
minérdlune misigssuiartorpoK Kalåt-
dlit-nunåne silasiorfiliornerme sila-
siorfeKarnermilo ajornartorsiutit på-
sissagssarsiorfiginiardlugit. åipago
aussékut nunat åssiglngitsut Atlanti-
kup avangnåne silasiornermut ikiutut
atautsimérssutigineKarnigssånut på-
sissutigssanik katerssuivoK. kingu-
singnerussukut norskeK silasiorner-
mut sulivfingme ICAO-me sulissu-
ssok inatsisinik ilisimatoic Stosen Is-
landime nåpisavå.
karsimassut perKigsartarfigssanik,
imaica Danmarkimilunit, månarpiaK
pilersitsineKartariaKartipåt, kisalo
danskit vine frugtvinit mikissungit-
sumik akitsorneKartariaKartitdlugit.
Første spillefilm om Grønland
Forfatteren Leck Fischer og
filminstruktør Erik Balling er rejst
til Grønland med m/s „Umanak" for
at gøre en måneds studier til den
første spillefilm fra Grønland. Leck
Fischer har ikke som sin broder,
finansminister Kampmann, tidligere
været i Grønland, hvor han nu skal
dramatisere en ide til spillefilmen.
Det er tanken, at filmen skal være
færdig næste år og kunne markere
Nordisk Films 50 års jubilæum.
Besøget gælder Jakobshavn og
Diskobugten.
INGER
mere end 100 fir verdens-
mærket i symaskiner.
ukiu* 10G sivnerdlugit silar-
ssuarme merssorfik piuma-
ssauvdluartoK.
Symaskiner til alle formfil
merssorfik tamanut atorsinaussoK
SINGER CO. SYMASKINE
Aktieselskab, Amt. 8 Kbhv.
2 Nyheder!!
der letter det daglige arbejde:
uvdlukut suliagssat oKililertarpait:
KNIVSKÆRPEREN
Universal!!
holder Deres knive, uloer, sakse og kødmaskineknive skarpe,
savise, uluse, Kiutise neKinutdlo aserorterutivse savigtai ipigtutisavai.
Praktisk for enhver fisker og husmoder,
aulisartunut tamanut igdlumilo ningiussunut tamanut atoruminartoK.
REVOLUTION I KØKKENET!
iggavingme avdlångornerujugssuaKartitsissarpoK!
Diogenes
Husholdningskniven, vi har ledt efter med lygte!
savik nerissagssiornerrne atortusinaussoK nanerusserdluta ujarsima-
ssarput!
Kniven, der skærer frossen kød og selv ben over med lethed,
savik neKinik Kerissunik ajornartorsiutiginago avguisinaussoK sauner-
nigdlunlme kipissisinaussoK.
Kalåtdlit nunåne taimåitunik
nioricutilituaK
amerdlasunik nioreutilik
Victor Petersen
NarssaK
K’aKortume
Forlang nærmere oplysninger.
Pasiniaivdluariåsassutit
Eneforhandling for Grønland
EN GROS
Victor Petersen
NarssaK
ved Julianehåb
21