Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 7

endnu mangler så meget. Men vi
et jo alle underkastet de bånd,
s°m pålægges os af en stram øko-
nomi. Jeg kan forsikre, at der og-
så hjemme i det gamle Danmark
findes mange elendige boliger og
ntilstrækkelige skolebygninger,
°g at der også der er et skrigende
behov for nye sygehuse og sociale
institutioner. Som boligminister
er jeg dagligt vidne til tragiske
tilfælde heraf og må tit med blø-
dende hjerte sige nej til nyt,
stærkt påkrævet byggeri, fordi
vores økonomi ofte forbyder os at
ndrette selv det, vi anser for alde-
les påtrængende.
Men dette betyder naturligvis
ikke, at vi bare skal resignere og
°Pgive at nå videre. Jeg har fået
et klart indtryk af en række om-
råder, hvor fortsat indsats er by-
dende nødvendig, og jeg skal til-
sige al min støtte til at vække for-
ståelse hjemme herfor.
Jeg er nemlig klar over, at der
endnu kræves en meget stor ind-
sats inden for boligbyggeriet. Bo-
ligen er jo, ikke mindst i et land
nied en så barsk natur som her,
den naturlige, skærmende ramme
°m det familieliv, som også i
Grønland må være grundlaget
for en tilfredsstillende tilværelse,
desuden har den jo en uhyre be-
tydning for hele sundhedstilstan-
den, hvad de gamle, dårlige grøn-
landske boliger har givet et kun
alt for godt bevis på. Og for hele
den kulturelle udvikling er boli-
§en jo også afgørende. Ingen kan
Vente, at man skal nære interesse
ud over dagen og vejen under
biørke, trange forhold, hvor hele
familien er sammenklumpet på en
snæver plads. Også for hele den
Produktion, som skal bære det
Srønlandske samfund, er boligen
en væsentlig faktor. Arbejdsind-
satsen øges, når man bor godt,
°g netop det at skaffe sig en god
°g velindrettet bolig er et værdi-
fuldt mål for den arbejdsomme
§rønlænder. Skal man yde en ef-
fektiv arbejdsindsats, må man ha-
v° en rimelig løn for sit arbejde
noget fornuftigt at bruge sin
Øn til, og hvad er mere animeren-
de i så henseende end netop ud-
sten til at kunne skaffe sig et
S°dt hjem og stadig forbedre det.
! nær sammenhæng med dette
sPørgsmål står hele problemet om
af skaffe stadig bedre skole- og
Undervisningsmuligheder. Denne
Undervisning skaber forståelse for
den gode bolig og de værdier,
°n rummer, og undervisningen
~~~ både den almene og den fagli-
ke -— er forudsætningen for
jSarnfundets videre udvikling og
Uulighederne for at hævde sig i
jUnkurrencen med andre lande,
'd Udbygning af skole- og under-
lsningsvæsenet er derfor af over-
ne betydning.
.i ^år jeg nævner den faglige un-
, dj'visning, leder det mig ind på
Vf. sP0rgsmålet om erhvervsli-
i Grønland. Jeg tror, grønlæn-
^erne er klare over, at Danmark
var sat meget ind på at højne le-
^standarden heroppe, og det er
)yj Naturligvis fortsat rede til. —
g,eN i sidste instans må den
, Ønhandskc levestandard jo blive
stemt af grønlændernes egen
indsats i produktionen. Det er
vigtigt, at der bliver ydet al mu-
lig støtte til at styrke produktio-
nen, dels ved at skaffe de nødven-
dige, moderne arbejdsredskaber
og dels ved at give befolkningen
adgang til at uddanne sig til at
bruge dem rigtigt, og jeg er fuldt
ud klar over vort ansvar i denne
retning. Men opbygningen af
grønlændernes levestandard hviler
jo på grønlændernes egen aktive
og ansvarsbevidste medvirken. I
sidste instans bliver det jer selv,
der bestemmer tempoet for frem-
skridtet.
Jeg skal ikke nævne alle de
Siden administrationens centrali-
sering i Grønland begynder Grøn-
lands landsråds anden valgperiode
i dag. Vi, som nu har fået sæde i
dette landsråd som valgte repræsen-
tanter, ved, at vi fortsætter det.lands-
rådsarbejde, som er sket i nyordnin-
gens forste fire år, hvor Grønlands
fremtid på mange områder er ble-
vet afgjort.
Som vi har set ved valgets afslut-
ning, er de fleste medlemmer valgt
ind i landsrådet, som tidligere ikke
bar prøvet arbejdet i dette råd. Man
vil kunne tænke, at de nye medlem-
mer altid vil stå fremmede overfor
dette arbejde, men det vil være klo-
gest ikke at sætte en sådan tanke
i forgrunden, for vi må altid regne
med de forudsætninger for at vinde
dette valg, og vi må respektere det
demokratiske valg, som er afgørende
for, at vi, som sidder her i dag, er
punkter, hvor jeg iøvrigt er klar
over, at en fortsat indsats er på-
krævet, men jeg vil dog fremhæve
at behovet for en udbygning af
flere af sygehusene heroppe har
gjort et stærkt indtryk på mig.
Jeg vil benytte denne lejlighed
til at takke Grønland for den stor-
artede modtagelse, man har givet
mig overalt, og.jeg vil slutte med
at bringe landsrådet regeringens
hilsen og udtrykke alle gode øn-
sker for landsrådets arbejde og
for vore fortsatte, fælles bestræ-
belser på at forbedre forholdene
for dette smukke land og dets
driftige befolkning.
blevet medlemmer af landsrådet, og
sender os ud på denne arbejdsmark.
Og dermed liar vi nu overtaget dette
hverv.
Ved overtagelsen af landsrådets
arbejde tror jeg, at vi må gøre nog-
le betragtninger med hensyn til, hvil-
ken situation vi er kommet ind i,
og gøre nogle bemærkninger i store
træk.
På mange områder er grundlaget
for videre udvikling lagt, men lands-
rådet må have sin opmærksomhed
henvendt på, hvilke områder der
trænger mest til støtte i øjeblikket.
Arbejdet med skole- og sundheds-
forhold er kommet i gang efter en
velanlagt plan. Der er endnu mange
mangler, men vi ved, at myndighe-
derne både i Grønland og i Danmark
er kendt med disse mangler.
Oplysningsarbejdet i den brede
befolkning trænger i allerhøjeste
grad til støtte. Men vi håber, at kul-
turudvalgene langs kysten vil kom-
me godt i gang med denne opgave,
som de i de seneste år har fået
overdraget, når de har sat sig i for-
bindelse med de interesserede folk
og samarbejder med de foreninger,
som bl. a. vil tage sig af oplysnings-
arbejdet.
Gode boliger er et stort savn hos
grønlænderne. Vi finder, at denne
udvikling med boligbyggeriet bør
fremmes mest muligt. Vi håber der-
for, at myndighederne må tænke på
denne situation ved bevillinger i det-
te formål.
I det kommunale arbejde, som og-
så har stor betydning for landsrådet
har vi på flere måder grund til at
glæde os over, at vi i dag kan spore
et godt samarbejde mellem kommu-
nalbestyrelse, kæmner, byggeleder
og gennem flere af sine funktioner
Den kongelige grønlandske Handel.
Disse institutioner har en meget
stor betydning for byernes trivsel
og udviklingen i kommunen i det
hele taget. Der er fri bane for disse
institutioner til et godt samarbejde.
Det er derfor landsrådets håb, at dis-
se institutioner fortsat vil finde
frem til et godt samarbejde, ikke al-
ene under møder og i udvalgenes
arbejde, men også i den daglige drift.
Retsvæsen og politi bør siges at
befinde sig i sit begynderstadium.
Vi har lovene, som danner grundla-
get for det specielle arbejde i sam-
fundet, men når den grønlandske be-
folkning skal komme til mere klar-
hed over retsplejen og retshåndhæ-
velsen, bør vi have større arbejds-
kraft til disposition i dette arbejde.
Med hensyn til det frie erhverv
kan vi ikke benægte, at arbejdet med
at fremme produktionen er længere
tilbage at ønske. Vi kan ligeledes ik-
ke benægte, at vi ikke selv kan ska-
De grønlandske er hververe kan ikke
selv bygge anlæggene
juni Kåumataugå Indiame seKineit pulavos. ussiliaK una igdlOKarfingme iluartume Kurikshctramc Delhip avangnane 200 km-inlk
ungasissusilingme åssilissauvoii. angalassut augutitdlo iluartut 400.000-it senincK pulatcriarssugssuarmit Rahumit incisaralugtuar-
ton Kinukiartordlugo aggersimåput. angutit iluartut il&t kapinantune nalavdlune KinungårtoK uvane åssilislmavåt.
I juni måned var der solformørkelse i Indien. Dette Rillede er fra den hellige by Kurikshetra, der ligger 200 km nord for Delhi.
Her var over 400.000 pilgrimme og hellige mænd samlede for at hede for solen, der var ved at blive opslugt af dæmonslangen
Halui. Billedet viser en af de hellige mænd, der hviler i dyb ban på et leje af tomeranker.
7