Atuagagdliutit - 11.08.1955, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åndgss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redalction: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianeh&b: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
aligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
NCmgme sinerissap kujatdliup naKitcriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
igdluliat — peridngnigssaK pivdlugo
Størstedelen af menneskeheden har
ikke adgang til rent vand
Rigelige tilførsler af rent vand har
j* *ltid været en nødvendig betingelse
•°r de store civilisationer. Kulturer-
ne blomstrede i dalene omkring de
berømte floder •— Nilen, Eufrat,
y»dus, Ganges og Yangtse. Efterhån-
den som disse kulturer udviklede sig,
!°rgiftede de voksende befolkninger
imidlertid altfor ofte det vand, af
dvilket deres egen eksistens afhang.
For kun 100 år siden hærgedes
Menneskene jorden over af kolera-
iyfus, dysenteri og andre sygdomme,
der var forårsaget af forurenet vand.
Men omkring 1850 begyndte for al-
v°r forståelsen af de sanitære proble-
mers store betydning. Gennem det
Pionerarbejde, der udførtes af folk
s°m Chadwick, Shattuck og Snow,
°S de opdagelser, der blev gjort af
Mdenskabsmænd som Pasteur og
R°ch, blev grundlaget lagt for vore
dages sundhedsvæsen, som i løbet af
de sidste få årtier har opnået næsten
Mirakuløse resultater med hensyn til
nedbringe dødelighedsprocenterne
°g hæve den almindelige sundheds-
mæssige standard.
En stor del af denne fremgang i
Vesteuropa og Nordamerika skyldes
r<Msning af drikkevandet og den sa-
ditære behandling af affald.
Selv om der er opnået iøjnefal-
dende resultater, kan intet land i
verden dog tillade sig at slække på
»M årvågenhed, når det gælder vand-
forsyningerne. Man må ikke glemme,
jd der endnu i slutningen af 18-
Juindredtallet stadig forekom alvor-
hge og meget omfattende kolera- og
^yfusepidemier i Europa og Amerika.
sent som i 1937 forårsagede et
Midlertidigt sammenbrud af vand-
,ensningsanlæget i Croydon nær
k°ndon en frygtelig tyfusepidemi. I
„Mrseilles indtraf der i 1943 639 til-
}?elde af tyfus, hvoraf 127 med døde-
*g udgang. Drikkevandet var den
af°re smittekilde. Umiddelbart efter
, 'slutningen af den sidste verdens-
t;Ug forekom der årligt 250.000 tyfus-
Miælde i Europa. I de 25.00 tilfælde
edførte sygdommen døden. I Mexi-
ansiog raan i 1948, at 22% af alle
jj.dsfald skyldtes bakterier i vandet.
j perter mener, at man i mange
jj \atiske lande ville kunne opnå en
tvering af sygdomstilfældene gen-
eein
De mennesker, der kan være helt
sikre på, at det vand, som kommer
fra lianen i køkkenet eller badevæ-
relset eller fra landsbyens pumper,
er frisk og rent, bør tænke på det
stadige arbejde, der udføres af vi-
denskabsmænd, laboratoriefolk, inge-
niører og sundhedsmyndigheder, for
at der hele tiden kan være rigelige
mængder af velsmagende, rent vand
til rådighed. Disse mennesker bør
også gøre sig klart, at de er medan-
svarlige for, at søer, floder og under-
jordiske vandreservoirer ikke for-
urenes.
Hvad angår den del af jordens be-
folkning — og det er desværre fler-
tallet af menneskeheden — som ikke
kan nyde fordelene ved sundheds-
beskyttet vandforsyning, er det på-
krævet, at de og deres myndigheder
vil fordoble anstrengelserne for at
fjerne en af de væsentligste hindrin-
ger for fremtidig udvikling. Disse
mennesker og de myndigheder, der
har ansvaret for deres sundhed, vil
kunne finde opmuntring ved at sætte
sig ind i de erfaringer, man har
gjort i andre lande, hvor de økono-
miske investeringer, der har været
nødvendige for at sikre forsyningen
af rent vand, altid er kommet hun-
dredfold igen i form af øget produk-
tion og større velstand.
En motorbåd fra Sukkertoppen
skod forleden en sildepisker, der
imidlertid gik til bunds, og det var
umuligt at fiske den op. Dagen efter
tog andre motorbåde afsted på fiske-
ri, og de fandt da sildepiskeren, der
var drevet op til havoverfladen.
igdluliat aningaussarpagssuit ator-
dlugit taorsigagssarsiarineKartartut
perivingnigssamut suniuteKarnigssåt
neriunauteKarpoK, tamåname suju-
nertarineKarmat.
sordle-una niuvertoruseKarfingne
niuvertorutsit kalåtdlit igdlue (niu-
vertoruseKarfiup igdlutai) puiorne-
Karsimassut? tamatumunåkut ilaKuta-
rif tåukunane najugaxartut perning-
nigssap tungåtigut minitauvdluinar-
tutut issigissariaKalerput. sineriak
tamåkingajagdlugo éssilissagssiaK
(model) atausinaK avdlåussuteKalå-
ginartardlune (oKorsarncratigut il.
il.) atorneKarpoK. atausex tailara: ki-
gångaK sialugtalik såkortusiatdlagkå-
ngat init nalorårfigssåinångortarput,
avdla pissutaunane igalåsserfé %„
migss. ima iluarsinartariaugaluartut
1%,,-ingordlugit.
tamåko pissutausimåput ilaicuta-
ringne anånaussoK mérånguanilo sa-
kiagdluteKalersimangmata ilaming-
nitdlo ungasigdleKalutik suliarine-
KartariaKalerdlutik. inigissap ajussu-
sia taima naleKaraigtåsagpat ajussar-
nåsaKaoK, måssa niuvertorutsit akig-
ssautikeivissut inigissamingnut ukiut
tamaisa 500 kr.-t tikitdlugit sivner-
dlugitdlunit akilissarérsut.
sinigtarfiuniartoK mikingårtoK
(angiss. 4x2% Xl m) inuit Kulit
migssånitut sinigfigissariaKartarpåt,
tamarmigdlunitdlo ingmikut sinigfe-
Karaluarpata nalunångerérpoK tai-
måissusia perivingnigssamut igdler-
sutåungivigsoK. naitsumik onautiga-
lugo: niuvertorutsit igdlulungnerpau-
ierput. perKingnigssaK pivdlugo suju-
nertarissatigut minitauginaratik pui-
ugauvdluinalerput. igdlut taimåitut
påriniåsavdlugit soruname igdlume
ningiussumut suliagssaK angeKaoK -—
pisoKaungåramik KanoK ilioriarfig-
ssaerusimassut.
kåpiartuaneK taimåitoK nutauvoK
sumiginagagssaunanilo.
KujanåsaKaoK iluåtdlåsaKalunilo
taimåitut piårnerpåmik avdlatutdle
suliariniarneKalisagpata, tamatumuna
åssigingnerussumik atugaKartitauler-
Kuvdluta.
kissarssutait igavfit nutårssugat-
dlaramik pikuminarunaKaut angne-
rugamik taimanernitsanitdlo avdla-
tulårneruvdlutik. kisiåne-una nutåu-
aussan puemunavenarput
Danmarkime kiak anersårpiarfiu-
ngerugtortoK Kalåtdlit-nunavtine
ukioK måna puerKunålivigparput.
Nungme iliniarfigssuarme iliniartit-
sissoiv Nikolaj Rosing ivsåinaK pili-
niardlune Nup kangerdluanlpoK
K’oricut kilinguåne Tingmiånguanit-
dlune. unuaK puerKunårérdlugo ite-
riatdlartut Kåtåt sikusimatdlarnera-
me tommip åipå Kiterivutdlugo ivssu-
ssusilingmik. uvdlup ingerdlanerane
augpoK, aKaguanile sikorivigsimav-
dlune.
sundhedsmæssig beskyttelse af
, *orsyningerne og større mulig-
a ior tilintetgørelse af affald.
Een kolde sommer —
Danmark puster i varmen,
k0],er Grønland på en usædvanlig
Nik i s.ornmer i år. Seminarielærer
fUv0!ai Rosing var forleden taget på
i>0Mlur 1 Godthåbsfjorden, hvor han
at Åe. Ve<l Tingmiånguit i nærheden
bid orKut- Da han vågnede efter en
der nde kold nat opdagede lian, at
va var halvanden tomme tyk is i
is Mspanden. I løbet af dagen tøede
ige men næste morgen var der
ls i spanden.
ngilinerdlugtorssusimassut. inisau-
ssait taortigssaKångivigkamik aseror-
taleriardlutik ingmingnut malinalcr-
sarput, aumarssuitdlo seKunerinut
nåmerdluinaK atorsinåungitdlat. pe-
Kinganere (knærør) måssåkut nior-
Kutigssanut namagutingitsut angma-
ssoKalersitdlugit ajornartornavigtar-
put ikuatdlagtornigssamut ulorianau-
teKaKalutik.
igdlut Kilåvisa akorne sånakuarxa-
nik kivfiuteKarajugput, pujorfigssuit-
dlo uigunersornerc Kilait akornåni-
kangamik angmartortarsinåuput. pi-
ssusck taimåitoK Nugssuarine
(Kraulshavnime) ikuatdlagtorn ermut
pissutausimagunarpoK. taimåitumik
igdlut taimåitut kissarssutait anordli-
ngatsiartume ikumåtisavdlugit nålai-
serdlungnångitsorneK ajorput.
taima oicauseKardlunga niuverto-
rutsit inigissamikut puiugaulcrnerat
erKarsautigericuvara.
atuarlerse.
okauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet ==

landsrådimut KinersineK tungavi-
galugo „Kristeligt Dagblad" agdlag-
poK: —• kalåtdlit tunganit ajorusug-
toKartåinarpoK. tamatumane ilåtigut
sangmivigineKartartut tåssa tunissag-
ssiornikut nåmagsissat — tåssalo
aperKume tamatumane inutigssarsior-
tut aulisartut, savautigdlit il. il. pine-
Kartorujugssuput. taimåitumik måne
(Danmarkime) nuånårutigalugo Ka-
låtdlit-nunane tunissagssiortut lands-
rådime ilaussortaKalernerat ilagsissa-
riaKarpoK. tamånale ima påsinenåså-
ngilaK inutigssarsiortut ajornartorsiu-
tait månamut landsrådiusimassumit
issiginekarsimångitsut, kisiåhe imåi-
kame inuit ajornartorsiutinik nang-
mingneK atuissut ilatik sivnerdlugit
oKardluarsinauncrussardlutik.
*
„Kristeligt Dagblad" skriver med
udgangspunkt i landsrådsvalget: —
„Der kommer ofte fra grønlandsk
side vemodige udtalelser til orde om
uselvstændighed og afhængighed.
Vejen ud af sådanne fornemmelser
er bl. a. produktionsmæssige præsta-
tioner — der vises altså i dette
spørgsmål i høj grad hen til erliver-
verne, fiskerne, fåreholderne o.s.v.
Det skal derfor hilses med glæde
hernede, at det producerende Grøn-
land har fået mæle i landsrådet. Ikke
sådan at forstå, at de hidtidige lands-
• råd ikke har haft øje for erhvervenes
problemer, men ganske enkelt sådan,
at folk, der har problemerne helt
inde på livet, nu engang bedst vil
kunne give udtryk for standens syns-
punkter."
Afrikap kujatåne KaKortunik ami-
liungitsut pineKarnerånut atassumik
„Vestkysten" agdlagpoic: —- uvagut-
dle nangmineK avdlatut Kalipautiling-
nik amilingnut avdlatutdlo issiku-
lingnut issiginerdluineK atorloringa-
nginavtigo pingåkujugtungutigeKina-
tigo. pasigdlissutåinåungitsumik tå-
ssångale anginerussumik tungaveKar-
dluta isumaKarpugut danskit nutar-
terinerme suleKataussugssatut Kalåt-
dlit-nunåliartitaussut ilarpagssue „a-
ngutit KaKortut anginerssuånik" misi-
gisimanermit _ tunitdlagausimassut,
tamånalo ikigtungitsutigut nunarea-
tivta kalaliussut inerikiartornerme
angumangnigssanut ajornartorsiortit-
sissussoK.
„Vestkysten" skriver i forbindelse
med en omtale af racefordomme i
Sydafrika: — „Men lad os ikke for-
falde til selvretfærdighed eller selv-
glæde over vor egen mangel på race-
fordomme. Vi har mere end en mis-
tanke om, at en del af de danske,
som er sendt til Grønland for at
hjælpe til med den omskabelse, som
der foregår, er angrebet af „store-
hvide-mand“-komplekset, og at dette
i ikke så få tilfælde gør det besvær-
ligt for vore grønlandske landsmænd
at vinde med i udviklingen".
11