Atuagagdliutit - 20.10.1955, Blaðsíða 8

sarKumerpoK. angut igdlautigineKar-
poK, arnardlo nalinginartutut issigi-
neKarsinaujungnaerpoK.
takuvat, Kanga tivaneK ikinguti-
gingnermik naiussuslssutigssartuinaiv
atorn eKartarsimångilaK, neriugpu-
ngalo atuartugssat måne erKartorne-
Kartut nåpertordlugit påsilårsinauju-
måråt, tivaneK sunaussoK. tivfatit
åssigtngitsorpagssuput, nuånårniu-
tåinait amalo ilumorsårnerussut.
åmåtaoK tivanermut maligtarissagssat
åssigingitsorpagssuput, tamåkule 1-
ssigtut nunarssuata angnertoKissup
eskimunit nunagineKartup ilaine ta-
malåne avdlaussarput, sordlutaoK
atissat taimåitut.
tåssa-una tivassartut åungartitag-
ssåungitsumik uvavnik tåkordlisima-
ssut ikatiginiåinarnagit Jørgen Egede
uvangalo Diisseldorfime Tysklandime
takornartarpagssuarnut tivanermik
takutitsisimassugut. isumaKångilanga
tamatumunåkut inuiaKatiglssutsivta
tungåtigut angnertorssuarmik kukii-
ssuteKarsimavdlunga, tåssa tivassar-
tut takussartagkåka issuarniapalåra-
luaravkit. akerdlianigdle tugdlusi-
mårpunga isumaKarama tamatumuna
kulturitorKavta sarKumersuisa ila-
merngat nivtarigput.
U. Kristiansenivdle agdlagå påsi-
ssutigssauvoK månåkut nunavtine tiv-
fatitorKat ivngerutitorKatdlo ilisima-
neKarKardluinalernerånik. tivfaiitor-
W\LTEF? J E55EN
DanasveJ 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringsplader — Plasticplader
finérit méngertut — Kissuit krydsfi-
nerit — ofiorsautigssat cellodexikut
éssigissaitdlo — plasticpladit
W/ MLRER t ENTRIPitENIIUUlBEJOEll
■ A.JESPERSEN E SØN
Karmaissut entreprenøritdlo
suliait
Telegramadresse:
Jespson-København
Kat piiigugaiivdliiinalerput, livassar-
luldlo amidkulersul toKugpala tivfa-
tit Kagfagsarnigssåt ajornakusårdlui-
nalisaoK. taimåitumigdluna tamdna
isumagalugo 1950-ime professor W.
Thalbitzerip sulissutigingningnerali-
gut, dansk folkemindesamlingivdlo
ikiorsineraligut livfalitorKal ivnge-
rulitorKatdlo KagfagsarKiwdlugit ka-
jumigsårutinguamik liaKitertilsisso-
KarsimassoK. kajumigsårut tåuna
Johannes Batlep, Carl Brobergip
Hans Lyngevdlo'uvangalo atsiorsima-
varput. KularnångilaK ardlagdlit na-
KitånguaK tåuna soKutigalugo atuar-
simåsagåt; kingunerilermatdlo tusar-
punga Narssame K’anortup eri;ane
peKatigingnik sujuaissanit erKaima-
ssanik pugtåssiniartunik autdlarni-
ssoKarsimassoK. agsutdle ajussåruti-
gåra uvagut atsiortussugut tamatuma
kingorna suliariniag'kamut ikiuniar-
simångipatdlåKigavta.
måne Danmarkime pisorKanik a-
tugkersordlutik itsarnitsanik Kitigtar-
tut issigingnårångavkit agsut usorug-
dlunga tivfatitorKavut unlnardluta
puigugaulersitavut ernaimassarpåka.
kingugdlermik uvdlortunersiordlutik
nagdliutorsiortut akuvfigigavkit taku-
vara KanoK mane Danmarkime su-
juaissat ilerKutoKait pugtåniarneKar-
tut agdlåtdlume sujunertanut ajungit-
sunut atorneKardlutik. tåssame uv-
dlortunersiordlune nuånånerme ani-
ngaussanik mérKanut iluaKutigssanik
katerssuissoKarpoK.
sorme åma uvagut nunavtine lai-
mailiorsindusdngilagut? —- sumipa
angut sujulivta livfatitoKait ivngeru-
titoKaitdlo atarKinarsiserKisavdlugit
KunungitsoK?
Jørgen Fleischer.
avisiliortoK J. Fleischer Kutsavige-
Kåra Kulåne agdlagkamine navsuiau-
tai pivdlugit. kalåtdlit tivassarnerå-
nik oKalugtussisinaussunik sule pe-
Kalårsimangmat nuånårutigingitsor-
neK ajornavigpoK. oKåinarsinauvunga
Atuagagdliutine nr. 11-me agdlautigi-
ssavkut sujunertarissara ilåtigortu-
mik pigssarsiarerériga —- tåssa påsi-
simangnigtut kalåtdlit tiv'assarnerå-
nik uvavtinik oKalugtussisinaussut
Kårne angmåsavdlugit. mana neriuti-
giumalerpara Kalåtdlit-nunåne tiva-
nermik påsisimangnigtut amerdla-
jungnaersimagunaKissut månamit ta-
maviat ilungersornialisassut sulissu-
tigilisavdlugulo inuiagtut pigissavta
avdlanit ingmikorutigissavta ilåta tå-
marnavérsineKarnigsså. tipaitsugpu-
nga nr. 11-me agdlautigissavne aper-
Kut titarnerit akornånitoK Jørgen
Fleischerip malugisinausimangmago;
„... sumipa angut sujulivta tivfatito-
Kait ivngerutitoKaitdlo atarKinarsi-
serKisavdlugit KunungitsoK?"
U. Kr.
ukiordlune Kimugserfingornigsså utaraigå.
....den venter på vinter og slædeføre. Foto: Palle Brandt.
Lidt om biblioteksvæsenet
i Grønland
Forleden lagde jeg min vej om til
biblioteket i Godthåb for at låne et
par bøger. Inde i det meget lille
rum, der til bristepunktet rummer
cirka 2.000 bøger af vidt forskellig
art, traf jeg bibliotekaren, provsti-
medhjælper Motzfeldt Hammeken.
Han stod foran en bogsamling, som
så meget ny ud, med et tilsyneladen-
de tilfreds smil. Og i fornemmelsen
af, at der er noget særligt ved dette
smil, spurgte jeg bibliotekaren om,
hvad det var, der tilsyneladende var
så morsomt.
Mute pegede på den nævnte bog-
samling, men sagde ikke noget, hvor-
for mit næste spørgsmål måtte falde
omgående:
—• Hvad er det for en samling?
Denne gang lukkede han gabet op
og sagde: —• En ny samling bøger,
vi lige har modtaget fra Danmark,
børnebøger — det første tegn på, at
biblioteksvæsenet i Grønland nu en-
delig er begyndt at gå i den rigtige
retning. Nu skal du bare se — ivre-
de han — her har du „Tag din løv-
sav", lige til alle raske drenge. Og
hvad siger du om denne her „Euro-
pas Frimærkekatalog", er det ikke
en af de helt rigtige til både drenge
og piger, som har en smule interesse
for at samle frimærker? — Herefter
remsede han en hel masse nye bøger
op med en begejstring, der kunne
tyde på, at en så fin samling aldrig
havde været i Godthåbs bibliotek:
„Børnenes kogebog", „Pigernes
sybog", „H. C. Andersens eventyr",
„De tre små mænd", „Den lille
brandbil".... Ikke alene Godthåb,
men også alle de andre grønlandske
byer — Thule og Østgrønland inklu-
sive — havde fået en samling børne-
bøger tilsendt — ialt ca. 1900 bøger
blev sendt op af Statens Biblioteks-
tilsyn.
Nysgerrigheden var vakt, og jeg
fik at vide, at det var det første re-
sultat af bibliotekskonsulent Iverscns
gronlandsrejse sidste år. Biblioteks-
konsulenten, der er udsendt af Sta-
tens Bibliotekstilsyn, havde ganske
vist sat pris på, at der først og frem-
mest måtte skaffes grønlandske bø-
ger til de grønlandske „biblioteker",
men bl. a. af økonomiske grunde
måtte denne plan udsættes, og i ste-
det skaffede man så børnebøgerne,
der virkelig også var tiltrængt, idet
man hidtil havde savnet disse stærkt.
— Man har med andre ord for al-
vor fået øjnene op for, hvor stor be-
tydning et ordnet biblioteksvæsen
kan få i Grønland, fortsatte Mute. —
Man har endda fået den udmærkede
tanke at oprette et landsbibliotek, der
skal forsyne hele landet. Statens
Bibliotekstilsyn og ministeriet arbej-
der videre med tanken i samarbejde
med kulturrådet......
— Og hvornår regner man med, at
landsbiblioteket bliver til en realt"
tet?
— Det kan jeg desværre ikke sige
noget om — endnu, svarede Hamnie-
ken, der som kuriosum iøvrigt for-
talte, at begrebet biblioteksvæsen ik-
ke var af helt ny dato i Grønland.
Allerede i Samuel Kle'irischmidtS
tid havde man en slags bibliotek 1
Godthåb seminarium med missions-
selskabets bøger. Man havde endda
lavet en trykt fortegnelse over, hvil-
ke bøger man havde i biblioteket.
U. Kr.
ujarKat avdlanartut
Nup kangerdluane Kornormio Hans
Nielsen ivsåinaK agdlagarsivfigigavko
ilåtigut ima agdlagpoK:
— igpagssigame 5. oktober Marius
Abeisen aperssorit tusarnåravko so-
Kutigivdluinarpara. sermip ingerdla-
nera avåmut tunungmutdlo ugpernar-
sautigssaKartitdluinarparput, auvar-
tartuvdlune tamåna malugingitsugag"
ssauneK ajorpoK.
sermip ingerdlaortitdlune ujarKS-
nik tigorKaissarnera ilumordluinaf-
poK sermip Kåvano ujarivat takug"
ssaussaivinginata. tugtunigdlo nang'
magtukasiuvdluta ujarKat avdlagH0'
riardlugit kaussarfivut imileraråvæ-
uvangame ujarauteKangatsialoraluM"
punga, soruname mikissualukåta
nguanik. Kalianltitdlugitdle uningS'
rugtulcrnivne pikujungnut ilång11;'
dlugit igineKarsimåput. uvgorissarP^
ka ujaragsiortoKaleicingmat takutil/1^
ssaraluavut — imaica ilait soKut*#1
narsinaugaluartut...
Ujaragssuit timåne nunataK Kfn”j
Kåinissartut kisimik tikitagåt ujaf^
avdlanardluinartut takussarpavut
ujarKat ilait angissutsimingnut n-
ku tingi tdluinartunik OKimåissUsl^_
dlit. ualipautitdlo åssiglngitsut ulin
tap tåussuma pigai. -u.
aulisagårKétaoK marrångortut slll
mugagssaussaicaut, ilait imamit un^,-
seKissut. Kularnångilarme KaI?”ai—
ssuai; imap angumassånlsimagul11,
tut. U- 1{r‘
8