Atuagagdliutit - 01.12.1955, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. åridgss. Dansk redaktor Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehdb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen, Fiskenæssci: Pastor Efraim
Josefsen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kabjevscy, kredsdommer Peter Da-
lager. ICuldligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Nfingine sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
anersårme —?
Kalåtdlit-nunane højskoleKalernig-
ssåta oKatdlisaunerane ilait mianer-
ssorKussilerput atuarfik „anersarsior-
tuinaiv", inungnut højskolevik, ani-
ngaussartutiginiarpatdlårKunago. høj-
skolemik taineKartumik peKalernig-
sså tapersersoraluarpåt iliniagagssat-
dle tigugssaunerussut inigssaKartine-
KardluarKuvdlugit. inutigssarsiutinut
tungassut iliniartitsissutigerKuvait
sujugdlerpåmik aulisarnermut tunga-
ssut. taimailivdlune isuma unaune-
rulerpoK atuarfik Danmarkime auli-
sartut højskoleånut nåpertutoK sana-
neKåsassoK. pissortat sujunersuissar-
tut aningaussagssissartutdlo aningau-
ssatigut atugkatigut pigssarsiagssaKa-
rumåput. atuarfingmit taima iturait
piumassait tåssa aulisartut, raaskina-
lerissut il. il. pikorigsut.
taimatut OKalungneic påsinerdlui-
nerusoråra inungnitdlo danskit fol-
kehøjskolenik inungnutdlo suniutigi-
sinaussåinik nangmingnérdlutik på-
singnigsimångitsunit pissusoralugo.
nalungivigpara sut tamarmik isuma-
lingmik suliarineicarsinaussut, taiina-
tutaoii ipoic liøjskolemut „anersåmut
tungassumut" iliniagagssanik sulia-
nut tungassunik ilångussaKarsinau-
nerme. nalungivigparalo sapåtip aku-
neranut lime atauseK mardlugdlunit
maskinanik iliniarnermut atorneKar-
sinaussut tigugssåunginerussunut ta-
pissutitut. årdlerKutigigigale-una ar-
dlagdlil tunganit højskoletåriniagaK
kalåtdlinut inusugtunut ima atornia-
gautiniarneKarmat inusughd masld-
nalerinermut pikorigsarfigssatut inu-
iaKaligingnilo moderneussune maski-
nat atordlugit sulivfiussume avdlati-
gutaoK atunigssamingnut iliniarfig-
ssåtut. tamånausimagunångilardle ka-
låtdlit liøjskolcKarnigssåne angunm-
gaK sujugdleK. sujuncrtarme tamana
sujunertarinago danskit kalåtdlitdio
ilagit ukiut mardlugsuit matuma su-
jornagut aningaussanik katerssuivfi-
gineKalersimåput.
Kalåtdlit-nunane højskoleKalernig-
sså ilagit tunganit sulissutigineicar-
mal tamatumungå måna lungaviussu-
tut KiviartariaKarpoK ilagit påsisi-
mangmåssuk ukiune måkunane suti-
gut tamatigut nutarterinerup tungå-
nut kalåtdlit pissariaKayigsumik aki-
ussusertariaKalermata. isumaga ma-
ligdlugo atuarfiup suliagssaisa pi-
Rgårnerpårtagssåt unaussariaicarpoK
kalåtdlit ingmingnut tatiginerat eicér-
såsavdlugo. kalåtdlit pasitiniartaria-
karput inuiagtut naleKåssutsimikut
inuiangnit avdlanit tamanit inorne-
rungingmata. påsitiniartariaKarput
kinguårit mana inussut nangmingneK
°Kalugtuarissaunertik — tåssa kalåt-
dllt inuiait OKalugtuarissaunerat —
nålaugagssaringinåssuk kingornutag-
ssaralugulo Danmarkip oKalugluari-
ssauneranit sagdliutitdlugo. kalåtdlit
påsitiniartariaKarput inuiait akornå-
ne nangminérsunik taigdliortoKaler-
sarnera atuagkiortoKalersarneralo
imalunit inuiait avdlat atuagkiåinik
pikorigsumik patajaitsumigdlo nug-
tcrissoKalersarnera — agdlame nug-
tigait „Del Bedste“mit åssigissåinit-
dlunit tigussaugaluarpata — soKutåu-
ngitsutut issigissagssåungingmat. fol-
kehojskolep „oKausé umassut" (oita-
riauseK atugaugaluaKalune taimåitOK
imarKukigissagssåungitsoK) atordlu-
git inuiait ukiue pcrérsut månalo atu-
tut kingunigssalingmik ingmingnut
nåpitineKarsinåuput.
agdlagaK una folkehøjskolep suju-
nertarissainik nalunaiåussuartut på-
sineKåsångilaK, isumanik-una ersser-
sitsinertnaK. kisiåne tåssane erKartor-
neKartut tungåsiordlugit Kalåtdlit-
nunane højskole pilersineKartariaKa-
raluarpoK (iliniagagssat sanginissag-
ssatdlo tigugssaunerussut ilångutilår-
tarnigssåt soruname tupingnåsasori-
n ångilaK pingårn erssaussariaKara-
nile).
inuiangnik eKérsaissumik atuarfe-
Kalernigsså nukinginartuvoK. kalåt-
dlit nangminerissamikut makinigssåt
nukinginarsivoK issaitdlo angmarta-
riaKalerdlutik curopamiut kulturia-
nik issuainiarnerit tåssaussariaKa-
ngingmata inuiangne issigtup nunai-
nc najugaKartuarsimassune najuga-
Kartuartugssanilo anguniagagssat.
suna ingminut akilersinauneru-
nersoK: højskole „anersåkut atuar-
fiussoK" imalunit aulisarnermut høj-
skole sordleK ardlåt pissariaKarneru-
nersoK oKaluserisavdlugo soruname
pissariaKangilaK. kialunitdle ukiut
1900-gssåta Danmarkime oKaluglim-
rissauneranik påsisimangnilårtup na-
lugunångilå Kanos højskoleKarneK pi-
ngåruteKarsimatigissoK tåssane nang-
mineic nunagissap inuiaKatigissatdlo
OKalugtuarineKarnerat anersåmikut-
dlo sarKumersitait sagdlerpautineKar-
simangmata.
Svend Erik Rasmussen.
aumarssuåungitdlat
ukiarme tutsiupoK Ikerasagssuar-
inc Augpilagtup erKåne aumarssuar-
nik navssårtoKarsimassoK. misigssu-
gagssaK Københavnimut nagsiune-
KarsimåyoK, tåssanilo påsineKarP0K
aumarssuåungitsoK, tåssaussutdle u-
jancat Kernertut sagfiugagssanik man-
ganimik saviminermigdlo akugdlit.
ujareat ilisimatunut soKutiginartuput
ujarKanigdlo katerssugausivingmut
tuniuneKarsimavdlutik.
Er der ikke
I diskussionen om en kommende
højskole i Grønland rejser der sig
røster, der advarer mod at give så
mange penge ud til rejsningen af en
„rent åndelig skole“, en egentlig fol-
kehøjskole. Man vil nok gå ind for
at få skabt noget, der skal kaldes
højskole, men kræver en stærk hen-
syntagen til mere håndgribelige fag,
en oplæring i praktisk erhverv, først
og fremmest fiskeri, således at der
snarere bliver tale om en skoleform,
der svarer til fiskerihøjskole i Dan-
mark. De indstillende og bevilgende
myndigheder vil have „smæk for
skillingen", ønsker at se resultater
far en sådan skole, nemlig i form af
dygtigere fiskere, motorpassere o. a.
Jeg mener, at sådan tale er at for-
kludre tingene, og den må være op-
stået blandt folk, der ikke personligt
har erfaret, hvad en dansk folkehøj-
skole er og hvilken betydning den
kan have for et folk. Nu ved jeg ud-
mærket, at alt kan gøres med måde,
og indførelsen af praktiske fag på en
iøvrigt „åndelig" højskole, og at en
ugentlig time eller to i motorlære
kun kan være en sund modvægt mod
mere luftige fag. Vi står jo med beg-
ge ben på jorden og skulle gerne bli-
ve stående der. Men det for mig for-
uroligende er selve den vægt, man
fra forskellig side lægger på den be-
tydning, den kommende skole skal
have som udklækningsanstalt for un-
ge grønlændere, der er blevet dygtig-
gjorte til at passe maskiner og iøv-
rigt begå sig i et moderne, industri-
elt samfund. Men dette var vel ikke
i første række tænkt som den grøn-
landske højskoles mål. Det var i
hvert fald ikke til et sådant formål,
der blev samlet penge ind i den dan-
ske og grønlandske menighed for et
par år siden.
Når der fra kirkens side er taget
initiativ til at få rejst en højskole i
Grønland, må begrundelsen soges i
en forståelse af, at det for det grøn-
landske folk er bydende nødvendigt
at få skabt en åndelig modpol mod
disse års venden op og ned på alt.
Angmagssalingme kostskoletårniar-
nermik (atuarfik atuartut asimioKar-
fingmiut najugaKarfigaiug0 nerissa-
Karfigalugulo atuarfiat) sujunersut
Angmagssagdlip avisiata „Sukag-
saut“ip encartorpå. kolonirådip ataut-
siminerane upernåK sujunersut er-
KartorneKarsimavoK, rådivdlo tug-
dluai net usasoiisimavu atuarfik angl"
sok modcrneussordlo perKårtaria-
KåsassoK arritsumik kostskolengorti-
kiartuårneKarsinaussugssaK. asimio-
Karfingne atuartuteKartut isumaKar-
simåputaOK kostskole angisorssuaK
månåkut pilersitåusagaluarpat atuar-
tutimik Kimagunerisigut ånaissaKau-
tertik angivatdlåsassoK pingårtumik
inutigssarsiornertik erKarsautigalugo.
Angmagssalingme kolonirådimut
ilaussortaussoK OKauseitarpoK isuma-
Kardlune namalcraluartoK Angmag-
ssalingme et-Kånilo kalåtdlit imigag-
ssanik pisisinautitaulernigssånut,
kigsautigissarme tamåna kolonirådi-
mit oKaluserineKartardlunilo alau-
siångitsumik sarKumiuneKartarérmat.
kussagingilå kalåtdlit akornåne akue-
råd til ånd?
Efter min mening må skolens foV-
nemste opgave være at vække grøn-
lændernes selvbevidsthed. Det må
fortælles grønlænderne, at deres
værd som folk tåler sammenligning
med alle andre folkeslag. Det må for-
tælles dem, at den nulevende gene-
ration har sit eget, nemlig det grøn-
landske folks historie at lytte til og
tage i arv — fremfor det øvrige Dan-
marks historie. Det må fortælles
grønlænderne, at det ikke er ligegyl-
digt, om der i folket rejser sig selv-
stændige digtere eller habile over-
sættere af andre folks digterværker
— endsige af artikler fra „Det Bed-
ste" og lign. Gennem en folkehøjsko-
les „levende ord" (et udtryk, der ik-
ke er så indholdsløst, som det er for-
slidt) kan der skabes et frugtbart
møde mellem et folks fortid og nutid.
Dette indlæg må kun opfattes som
en replik, ingenlunde en udtømmen-
de redegørelse for en folkehøjskoles
målsætning. Men noget i retning af
det skitserede bør være den eneste
egentlige bevæggrund for rejsningen
af en højskole i Grønland. (At man
så ind i en sådan skole putter ele-
mentære skolefag og lidt praktiske
sysler turde være selvfølgelige, men
ikke det væsentlige).
Og det haster med en skole, der
har en folkelig rejsning som sit mål.
Det haster med at få grønlænderne
bekræftet i deres eget og åbne deres
"jne for, at en efterplapren af et eu-
ropæisk kulturmønster ikke bør væ-
re målet for et folk, der altid har
boet og fremdeles skal bo i arktiske
egne.
At diskutere, hvad der bedst „kan
betale sig": enten at rejse en „ånde-
lig" folkehøjskole eller en fiskerihøj-
skole, er selvfølgelig nonsens. Men
enhver, som er så nogenlunde for-
trolig med det 19. århundredes dan-
ske historie, vil vide, hvilken skel-
sættende betydning den skoleform
fik, hvor folkets egen historie og
poesi blev sat i højsædet.
Svend Erik Rasmussen.
rissåungitsumik imigagssaliorniar-
neiv angnertuseivissoK unigtineicarsi-
naujungnaertordlo imigagssanik
akuerssissutaussunik taorslnaruma-
neKarnera Danmarkime* soKutigine-
Kångitsutut ingmat, Angmagssaling-
milo inspektøre sågfigineKarpoK ka-
låtdlit imigagssanik pissagssaKaleru-
mavdlutik kigsautigissånut ikiuter-
Kuvdlugo.
Angmagssalingmit tusagkat
kostskole tunumiut inutigssarsiornermikut ånaissaKautigisanga-
våt. •— kalåtdlit imigagssarsisinautltariaKalerput
13