Atuagagdliutit - 01.12.1955, Page 18

K’utdligssane onalugfik nutåK kussanartoK. — Den nye smukke kirke i K’utdligssat. l'oto: P. Brandt.
De danske stenfiskere liar haft en
sommer med gunstigt vejr og meget
at bestille. Der er omkring hundre-
de både beskæftiget med at hente
sten op fra havbunden, og de fleste af
dem har en besætning på tre mand.
Mindst tredive af fartøjerne er dyk-
kerskibe.
Det område, hvor der har været
størst travlhed, er Storebælt. Her
skal bruges sten til anlægget af NA-
TO-liavnen i Korsør og de to færge-
havne ved Halskov rev og Knuds-
hoved. På et vist tidspunkt var om-
kring 40 både i travl aktivitet her, og
endnu arbejdes der med transport-
af sten til Halskov-havnen.
De danske stenfiskere driver også
en betydelig eksport-virksomhed. —
Hele sommeren har en halv snes bå-
de været beskæftiget ved opførelse
af nye moler i forbindelse med ind-
sejlingen til havnen i Falkenberg,
fortæller Erhvervenes Oplysnings-
råd. Selve havnen ligger et stykke
oppe ad en elv, men molerne bygges
ud i Kattegat for at beskytte mun-
dingen. Nu er vejret blevet for uro-
ligt, og arbejdet er indstillet for i
år, men til foråret begynder det
igen. I det hele taget har svenskerne
ofte hud efter danske stenfiskere,
fordi dette erhverv ingen rolle spil-
ler i broderlandet. Et af de største
arbejder var kystsikringen i forbin-
delse med Falsterbo-kanalen, hvor op
,,Gute Kutsingnerme nålangnarsile, nunamilo eridg-
silit, inungne nuanarissaKartOK“. — Luk. 2, 14.
tugsiut tåuna jutdlimit avigsårtineK
ajornaKaoK, tåuname jutdlimut ilåu-
ngitsorsinåungilaK, uvagut inuit sa-
peravta sivnerdluta ingilit jutdlip
inungnut tunissutå pivdlugo Gute
unersiutigingmåssuk.
Gute Kutsingnerme nålangnarsile.
taima ingilit autdlarnerput. tamåna-
me ingilinut ajornångilaK nålangnar-
ssutsip Gutiane najugaKaramik. uva-
gutdle inuit taimåingilagut, nersutig-
ssaK iluvtine piarérsimaneK ajorppK
anguniardlugule sulissutigineKarKår-
tariaKarpoK. måssa uvagut lngilinit
pissugssaunerugaluartugut, ajortig-
dlup ånåuneitarnera pasisinaungika-
luardlugo ingilit Gute unersiutiging-
måssuk.
ingilit Gute unersiutigåt erKigsineK
nunavtinut pingmat. ingilit taima
OKaråmik nunarssuaK lamåt eruar-
sautigåt, inuitdlo atausiakåt umatåine
erKigsineK ericarsautigalugo. Gutivme
asangningnera pigavtigo tassuna
umativut ernigsisitauput, KitornaK
atåtap igdluanut utermat, tupingna-
Kissumik tåssunga isertitausinauvdlu-
ne taimåitumik eridgsinermik misi-
gingisåinagkaminik misigissaKaler-
Pok, tåssame atåtap asangningnerani-
lerame. tåssane inuit akornane ami-
gautaunerpaK erKigsineK. umatime
erKigsivitsut ersinermik nenute-
Kånginermigdlo imaKartarput,^ eriug-
siungnaersitaussardlutigdlo. umati t-
dle ernigsisimassut KanilardlutiK
iluartumigdlo isumaitardlutik mo-
Katitik inoitatigissarpait.
inungne nudnarissaKarloK, sorme
ingilit taima oKarnerpat? Gutip ajor-
ssuseK pitsussuserdlo, ajorte nag-
dlingnarssuserdlo inungnitut issi-
gingineramigit? någgalunit, tamåko
tamaisa ilisimavdluarpai, taimåika-
luartoit taimåitoK Gute inungne nuå-
narissaKarpoK, åjuna nuånarisså: ta-
tigingnigdlutit atåtangnut pissar-
ssuarmut mérånguatut ugpersinaune-
rit oKautsiminut ukununga: ajorteKa-
raluartutil asavavkit. — sångikalua-
Kalutame Jisusip pigissainut ilauvu-
jutdlip umiarssuai Amerikamit
aggersut Atlantikume anorerssuar-
siorput. svenskit umiarssuåt „Kungs-
holm“ uvdlunik mardlungnik kingu-
åutordlune atausingormat Køben-
liavnimut apupoK. „Oslofjord" dec.
7-åne apupoK.
gut, tamånalo Gutip nuånarå, — ki-
namé-una uvagut taimåitungortisav-
dluta pissauneKartoK? tassauvoK ta-
manit angnerussumik uvavtinik nud-
naringnigloK. tamanitdlo angnermik
asangnigtoK tassauvoK: „nålungiaK
imusimassoK nerssulautitdlo nerri-
vidne inangassoK* 1'.
jfttdle pivdlugo, Gute Kutsingner-
me nålangnarsile. urnen.
Niels Lynge
imungmik asiunavérsårut nutåK
Kalåtdlit-nunånutaoK pingåruteKaler-
sinaussoK Danmarkime sujugdlermér-
sumik misilingneivarsimavoK. Fyni-
me Hesselagerip imuliorfia imung-
mik KerititaliorsimavoK sujugdlermik
umiarssuit taituagssait erKarsautiga-
lugit, iluagtitsivdluarsimavordlo.
umiarssuaK „Esso“ Københavnimit
pissoK imungmik icerititamik Ameri-
kamut kujatdlermukarnermine nag-
saataKarsimavoK, uterdlunilo Ny-
borgimut pigame sap. ak. arfinigdlit
mulorérsimavdlune imuk nutåussut-
simigut avdlångungitdluinarsimavoK
nutatutdlo mamartigiuardlune.
punguane plasticiussune imuk Keri-
tineKarsimavoK tauvalo kartoninut
portorneKardlune. misilinerit inger-
dlateridngneKarput, iluagtitdluave-
riarpatdlo danskit nioriiutait ilag-
ssarsisimåsåput.
ny konserveringsmetode for
;, der også vil kunne få betyd-
for Grønland, er for første gang
■t prøvet i Danmark. Det er Hos-
er mejeri på byn, der liar frem-
t frossen mælk, foreløbig til
proviantering, og med lovende
tat M/s „Esso“ af København
ørte den frosne mælk på en rej-
1 Sydamerika, og ved tilbage-
lten' til Nyborg efter G ugers
var mælken liSe ^rls c som
afsejlingen, og lige så velsma-
e som frisk mælk. Mælken fry-
plastic-poser og emballeres i
artoner. Forsøgene fortsættes,
lår produktet an, er der skabt
y dansk eksportartikel.
silarssuarme mérarpagssuit jutdlip
inua Kalåtdlit-nunåne najugaicarso-
råt. uvdlune måkunane Danmarkime
turistforeninge agdlagkanik tigorai-
ssuatsiångorpoK-åsit. agdlagkat mér-
Kat kigsautigait jutdlip inuanut Ka-
låtdlit-nunånrtumut jutdliaruame tu-
nissutiserusugtut.
til en halv snes danske både var be-
skæftiget i fire år, sidste gang i fjor.
Hvor stenen ligger, er stenfisker-
nes forretningshemmelighed. Men
det er flere hundrede tusinde tons,
der hentes op fra bunden hvert år,
og det er slet ikke ringe valutamæng-
der, der hentes til landet ad den vej.
Man kan trygt sige, at stenene i de
danske farvande bliver til brød for
mange mennesker.
Der er altid et af C. \V. Obels gade mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
CATE RPI LLAR‘s
(indreg. varemærke)
traktore
pi Isak
01. Kngevej 3
Kobenhavn V
HILDA 1090
hydrauliske
læssetraktor
LANRGEUTERS
19