Atuagagdliutit - 09.02.1956, Blaðsíða 4

inungnik misigssuinermut atassumik erKarsautit
sulisitsineK Kularutigssåungitsumik
mikissungitsumik pingåruteKarpoK,
sulile angnerussumik suliniarneKar-
tariaKarpoK. méritat inusugtutdlo su-
livfiginiarnerat sujugdlerpåmik inig-
ssaileKinerssuarmik akornusersorte-
KarpoK, sorunamile tamåna nåmagig-
taitdliutiginiåinariaKångilaK. nåpar-
simavit aluarfitdlo uvavtinut danski-
nut kångusutigssaujungnaerdlutik
iluarsineKartinagit — iluarsineKaler-
tungikunarputdlo — katerssortarfig-
ssat spejderitdlo igdlugssait tunug-
dliutilåratdlartariaKarput. sungiusai-
ssoKartitsineK ingerdlateriugtariaKar-
poK piorsarneivartariaKardlunilo sor-
dlo imaKa kalåtdlit førere akeKångit-
sumik Kalåtdlit-nunåne igdloKarfing-
nut avdlanut angalatitardlugit taima-
tutdlo kalåtdlit inusugtut danskit pe-
Katigalugit Danmarkime førerkursu-
serpagssussartut ardlåinut kursuse-
Karsinautitardlugit.
langmårsimårnigssarssuaK.
kalåtdlit spejderisa aussamut tamå-
kerdlutik tangmårsimåKatigingnig-
ssåt pilerssårutigineKarsimavoK. er-
Karsaut sapiseraluaicissoK — sineriag-
ssuarme isorartoKissume angatdlati-
tigut ajornartorsiuterujugssuit miki-
ngitsumik akornutåungitsorunånging-
mata — taimditoK pilerssårut nangar-
tåinartariaicångilaK. ministerie taper-
sersuiniartariaKarpoK tangmårsimå-
riaxalaussugssat akeadrigitsumik a-
iigalasinautitdlugil, niuvernerdlo iki-
uniardlune angalanigssamik årKigssu-
ssissariaKarpoK. danskit mérartaisa
KanoK iliorfigineKartarnerånit tamå-
na aningaussat tungaisigut imaKa so-
runame angnerugaluarpoK, tunga-
vingmigutdle tamatuma åssigå dan-
skit inuiait ukiut tamaisa méreat
atuartut ferieKartitarmatigik tang-
mårsimårtitardlugitdlunit akeKångit-
sumik angalatitdlugit angatdlatigssa-
Kartitdlugitdlo Danmarkip nangmi-
neK nunåne.
itangmårsimåKataussugssat ani-
ngaussartutigssat nangmingneK ani-
ngaussagssaKartiniartariaKarpait pi-
ssariaKåsagpatdlo privatimik ilåssu-
tigssarsiniartariaKardlugit.
méricat inusugtutdlo taima nåpena-
tigingnigssåt pingåssutsimigut inga-
ssåuniarneK ajornangajagkunarpoK.
„Misigssut“ip avisine ericartugau-
nera tugdlusimårutigingnigpaloKaoK,
tiingavigssaKardluarpordlume. nakor-
sauneK Groth-Petersen „Misigssut“ip
misigssuerKårnerine ilausimassoK
Atuagagdliutine aperssorneKarpoK,
angatdlativdlo ilisimatussutsip tungå-
tigut pingåruteiiarumårnera nakor-
saunerup sagdliutitdlugo sarKumiupa,
taimåitordle ama Kularutigingilå Ka-
låtdlit-nunåne inuit peraingnigssanut
pingåruteKartut angnertut umiarssup
miSigssuinerata nagsatariumåråitaoK.
sulinigssap pilerssårusiugaunerane
umiarssuvdlo sananeKarnerane umi-
arssuvdlo sananeKarnerane suliag-
ssap ilisimatussutsimut tungassortå
pingåruteKarsimangmat nautsorssuti-
gerérneK ajornarsimångilaK. umiar-
ssup ikiuineragut takutineKåsaoK
akiussutigssamik kapuineK (calmette-
vaccination) tuberkulosep akiornia-
gaunerane KanoK suniuteKartoK, Ka-
noK utorKåussuseKardlune kapitita-
riaKarnersoK, iluaKutaunera KanoK
åtartussuseKarnersoK il. il. tupigusu-
tigilårnarlarpoK encarsautigalugo si-
larssuarme ingerdlåsseKatigit sor-
■ssungnerssup kingugdliup kingorna-
gut inuit millioniligpagssuit silarssup
nunartaine tamangajangne calmette-
mik kapissarsimangmatigik taimåi-
tordle aperautit taineKartut påsine-
Karatik. neriusaugut Kalåtdlit-nunå-
Kalåldlil-nunåne sujugdlerpåmik ail-
sål taima angnertutigissumik kater-
ssutoKartugssåusaoK landsrådime
ataulsimilarnerit kalåtdlit nunap
ilainil tamanit pissut nåpivfigisinau-
ssait erKuisdngikdine. landsrådime
kalerssulut lassaussarput utorKaune-
russut inerisimassut, spejderildle ka-
lerssuneraligul mérKat inusugtutdlo
pissortatigdlo nåpeKatigigsineKartug-
ssduput amerdlanerujugssusavdlutig-
dlo. tdssane ingminut atanermik mi-
sigineK tipaitsutigingningnerdlo pi-
lersineKarsinåusåput, tdssanilo tunga-
vigssaK ilineKarsinåusaoK — Kalål-
dlit-nunåta sujunigssånut ajungitsug-
ssamik sanavfiusinaussoK.
miut isserlugkanut tamåkununga ma-
tuersautaujumårtut. tuberkulose piv-
dlugo ilisimatussutsip nalunartue av-
dlåtaoK tamatumane påsiumårdlugit
ilimagineKarpoK. neriugpugut iluagti-
kumårtoK —.
ilimaginiarneKarsinåungilaK ilisi-
matussuseK silarssuarmut tungassoK
kalåtdlit soKutigisagåt. soruname pig-
ssarsiagssat atorfigssaKartitat kisisa
soKutigait, agdlåme Kavsinik tamåku-
lunit soKutigisanagit. Atuagagdliutine
aperssuissup Storm P.-p oKausé issu-
arpai „sujuligtuiniarneK ajornaKi-
ssok, pingårtumik sujunigssaK piv-
dlugo“. imaKale taimatut ajornartigi-
ngikaluarpoK. ilisimatutut sulinerup
Kularnångitsumik takutikumårpå tu-
berkulosep inuiangne nåpautaunera
„inunerup tungavia“nik taineKartar-
tumut atavdluinartoK, tåssa inussu-
tigssat pitsåussusiånut Kanordlo nå-
magtigissusiånut (amerdlatigissusiå-
nut), igdlut KanoK itunerånut, evid-
luisårnermut avdlarpagssuarnutdlo.
taimåinerame nunane avdlane misig-
ssuivfiusimassune tamane taimåinera
påsineKarsimavoK. calmettemigdlo
kapuissarnerup tungåtigut imaKa på-
sissat angnerulersimanaviångitdlat.
KularutigssåungilaK tuberkulose
måne nungusarniardlugo ilungersor-
tumik suliniarneK matuminga kingu-
neKarumårtoK tuberkuloseKalersar-
tut tamatumingalo toKussuteKartartut
angnikingitsumik ikileriåsavdlutik,
kisiåne Kalåtdlit-nunåne tuberkulo-
sep nåpautaussarnera Danmarkimi-
sul angnikitsigilernaviarunångilaK
Kalåtdlit-nunåmiut inunermikut atu-
garissait Danmarkimisut pitsautigi-
lersinagit.
taimailisinaujumårnersoK oKautigi-
neK ajornakusoKaoK, månarpiardle
oKartariaKarunarpoK taimailisagpat
tupingnartuliatut ingajagtumik avdlå-
ngorncKarKårtariaKåsassoK Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiornikut tungaviu-
ssut isumangnaitsungeKissut tungai-
sigut. — Kanortordle piårtumik tai-
ma pissoKarile!
P. V. Smilh, Aiisiait.
NB. nailisatsiagauvoK.
Sommerens kirke-repræsentanter
til Grønland bliver pastoralsemina-
riets forstander, Louis Brøndum, og
missionær Hans Munck, Aarhus.
Brøndum skal tale ved sommerens
kirkelige konvent i Godthåb, og
Munck skal ud fra erfaringer fra be-
vægelsen „Unge lijem“ koncentrere
sig om grønlandske hjems proble-
mer. De skal begge organisere kon-
takt med grønlandske menigheder.
*
Kalåtdlit-nunåne misiligutitut
aulisariutigssaK sujugdleK
januarip nålernerane singineKå-
saoK minister Kjærbøl najutoralugo.
martsime inerdlune Holbækime
umiarssualiorfingmit handelimut tu-
niuneKartugssauvoK. 45 tonsiuvoK 200 >
hk-migdlo motoreKåsavdlune. arfineK
pingasunik inoKartugssåusaoK. — au-
lisagkanik misigssut „Dana“ junip
15-ånit augustip 15-ånut Nordsøp
avangnåtungåne kilisaeriardlune f-
mavdlo pissusinik misigssueriardlu-
ne Keicertat Shetlandsøerne Savaling-
miutdlo avKusårdlugit Tunumut Da-
visstrædemutdlo ingerdlaniarpoK.
„Dana“ augustimit Nordsøme nanger-
KisaoK, aulisariutdlo misiligutigssaK
„Sujumut“ — julime Kalåtdlit-nunå-
nukartugssaK — sujugdlermik Nord-
søme, Skagerrakime Kattegatimilo
misigssuinerne atukatdlartugssauvoK.
Jeg blev glad. Så glad som havde
jeg fået stor fangst og kunne dele
nærende mad ud til mine naboer.
Ja gladere endnu: som den dag, da
en splintrende ny motorbåd blev min
ejendom. Skulle tjene mig og mine
— og vort land.
Jeg glædede mig over den nye
Grønlands radio!
Bevillingen er kommet. Om to år
vil talen på usynlige vinger bringe
enhver grønlænder budskab om til-
værelsen uden for hans egen lille-
verden. Om lande, der har så megen
teknik, at man har svært ved at tro
det. Om samfund, der er inde i en
rivende udvikling fra gammelt til
nyt. Ligesom vort land.
Og radioen vil give os gode
råd om, hvordan vi skal indret-
te os under alt det nye. For-
håbentlig vil den det. Og for-
0 håbentlig på et menneskesprog..
Ikke mærkelige ord og sætnin-
ger som i love og cirkulærer.
Og udstedsbørnene, lykkelige de,
vil få nyttige kundskaber gennem
skoleradioen. Den skal hjælpe læse-
ren og kateketen.
Og vi vil høre om livet i alle egne
af Grønland. Om den trodsige kamp
mod naturen, som betyder mad og
allehånde goder til hjemmene. Om
den vågnende politiske skoling, som
giver gode ledere til kommuner og
land.
Ja, der er ikke grænser for, hvad
den radio kan føre med sig.
Derfor blev jeg så glad.
Men jeg undrede mig også. Undrede
mig over, at den først kommer nu.
Efter at radiobølgerne i årtier på
overbevisende måde har bragt ny-
heder og kundskaber fra land til
land, fra verdensdel til verdensdel.
Først nu kommer den radiol Efter
at trafikvanskelighederne i mands
minde har lagt overvældende hin-
dringer for kontakt mellem byer og
udsteder.
Når engang (hvornår mon?) flyve-
maskiner bringer mennesker, breve
og varer rundt til alle byer i Grøn-
land, vil fremtidsmenneskene nok
også spørge sig selv: hvorfor mon vi
skulle lide skonnertsejladsens kvaler
i så mange år, før de flyvende far-
tøjer blev opfundet i Grønland...
Men hvor blev jeg glad for den
radio.
Men hvor jeg altså også undrede
mig. inunguaK.
„Magen" Kangerdlugssuarmc silukulugsiortoK. — Det gode skib „Miigon" i dårligt vejr i Sondre Strømfjord.
4