Atuagagdliutit - 09.02.1956, Blaðsíða 6

ulemper, der er forbundet med, at
det er fem samarbejdende korps, der
arbejder på Grønland udlignes ved,
den store ensartethed, der er i korp-
senes formål og det gode forhold,
der hersker mellem de pågældende
korps.
Der vil selvfølgelig kun blive op-
rettet een drenge- og een pigeafde-
ling hvert sted og hvilket korps den-
ne slutter sig til, må den lokale fører
eller forældrerådet afgøre. For den
unge grønlænder tror jeg, at det har
en vis følelsesmæssig betydning, at
han gennem sit medlemsskab i spej-
dertroppen eller FDF-afdelingen
kommer in d ien kammeratskabs-
kreds og et verdensomspændende
spejderbroderskab. Den instruktør-
virksomhed, der hidtil er sat ind fra
KIJAFA
vine pitsak kirsebærvin
J. J. JACOBSENS EFTF.
odense — København
autdlarnerneKartoK 1841
Grundlagt 1841
Forhandles af: plsiarlneKarslnauvoK:
Kaj Narup - Godthåb
dansk side har uden tvivl haft sin
store betydning, men der burde gøres
endnu mere. Først og fremmest hem-
mes ungdomsarbejdet stærkt af man-
gel på lokaler, men her må selvføl-
gelig vises nogen resignation. Sålæn-
ge sygehus- og skolelokalerne ikke er
bragt op til en sådan standard, at vi
som danske ikke behøver at skamme
os over dem, og der er et godt stykke
vej endnu, så må selvfølgelig opfø-
relsen af forsamlings- og spejderlo-
kaler komme i anden række. Instruk-
tørvirksomheden bør fortsættes og
udbygges, ved at der eventuelt bevil-
ges frirejser for grønlandske førere
til andre byer i Grønland, ligesom
der skaffes forøgede muligheder for
at unge grønlændere kan komme på
spejderførerkursus sammen med dan-
ske førere på de mange førerkursus,
korpsene holder i Danmark.
Landslejr i Grønland
Der har været planer fremme om
afholdelse af en landslejr for grøn-
landske spejdere til sommer. Selv om
det er en dristig tanke, — transport-
forholdene på de meget store afstan-
de vil lægge store vanskeligheder i
vejen for en sådan plans gennemfø-
relse, — så bør planen ikke på for-
hånd afvises, og ministeriet bør til-
sige sin støtte rent økonomisk ved al
bevilge frirejser for deltagerne, og
Den kgl. grønlandske Handel må vi-
se imødekommenhed ved tilrettelæg-
gelse af besejlingen. Pengemæssigt
vil den støtte, der kræves måske nok
lidt over, hvad der ellers gøres for
danske børn, men i princippet er
støtten på linie med, at det danske
samfund bevilger en årlig frirejse og
stiller transportmuligheder til rådig-
hed for alle skolesøgende børn til fe-
rie- eller lejrophold, indenfor Dan-
marks grænser.
Hvad lejren iøvrigt vil komme til
at koste deltagerne, må disse til dels
selv udrede, evt. suppleret med hvad
der kan skaffes gennem privat støtte.
Betydningen af et sådant ung-
domsstævne kan næppe overvurde-
res. Det vil være det første større
stævne på Grønland. Boriset fra
landsrådsmøderne, hvor grønlændere
fra alle dele af Grønland vil kunne
komme sammen, og medens lands-
rådsmøderne har været en samling af
den ældre og moderne generation vil
et spejderstævne samle ungdommen
og dens ledere og et meget større an-
tal deltagere. Her vil være mulighed
for at skabe samfølelse og begejstring
og her vil kunne lægges en grund,
hvorpå der kan bygges noget godt
op for fremtidens Grønland.
nuånarissavnik misigissaKarid-
nguarpupga, nudnålsangårama sor-
dlume tassa sorssuarmik pissaKarsi-
massunga avdlanutaoK avgudusinau-
ssavnik. agdlåme ima nuanårtigan-
nga sordlume iaimane nutåvingmik
puj or lulérartår ama uvavnut ilavnul-
dlo — nunavnutdlo — iluaKUsersuli-
giniagagssavnik.
tassauna Kalåtdlit-nunåta radior-
tågsså Kilanårutigigigal
aningaussartagssai pineKarsimdput.
ukiut mardluk Kångiugpala kalåleK
kinalunit suluit takugssaungitsut inu-
nermik nangmineK silarssud-
A nguavta avatåne i lumi k pajug-
V lalisavåt. nunanik atorlorigså-
J ngåramik ugperndngingajaglu-
£ nigdlunit, inuiaKaligingnik pi-
sorKamlt nutåmut såkanissu-
mik ingerdlassunik — minavlinisat
— lusardltlisaoK.
ama radiop ajungilsunik sujuner-
sulisavåtigut nulåt nagdliussornerdne
KanoK iliusassugut. neriugpugut tai-
mailiusassoK, åmalo OKautsit inuit på-
sisinaussait alordlugit piumårtoK,
OKautsit oKauseKatigitdlo erKumitsut
inatsisine dssigissdinilo alugaussartut
atornagit.
asimioKarfingmiutdlo radiop atuar-
titsinermut tungassortåligut iluaKU-
ligssanik Hisimassagssanik tuniorar-
neKalisdput. tdussuma ajonit tiguinag-
kal ajoKitdlo ikiusavai.
Kalåtdlil-nunånilo tamarme inu-
nermik tusartalisaugut. pingorlitamat
ilungersordlune akiunermik igdlune
nerissagssaKartitsissumik avdlanig-
dlo iluaKutigssaKartitsissumik. nålag-
kersuinikut pikorigsiartornermik
kommunene nunamilo pissorlagssa-
nik pitsaussunik pilersitsissumik.
ilame radiop taima ilup nagsalari-
sinaussai kigdleKdngiussarput.
taimaitumik nuanåleKissunga.
kisidnile åma tupigusugpunga. lu-
pigusuligåra ailsåt tdkutitiniagauler-
mat, mdssale-mdssa lusagagssat ili-
karsautigssatdio ulciune ardlaKaleKi-
ssune nunamit nunamut, silarssup
nunarssuarlåmt nunarssuarlanut av-
dlanut ing er dldtarér simag ai. aitsåt
radio tduna pissugssångulerparputl
igdloKarfit asimioKarfitdlo akorndne
angatdlatitigut ajornartorsiorujug-
ssuartarérdlula.
ardlåne KaKugo (KaKugume-iauva?)
tingmissartut Kalåtdlit-nunåne igdlo-
Karfingnut tamanut inungnik, agdlag-
kanik niorKutigssanigdlo ingerdldssi-
ssaleraluatdlarpata tauva Kularndngi-
laK taimanikugssaK inussugssat ing-
mingnut aperissarumårput: sok uva-
gut ukiune ima amerdlaligissune
umiarssuårardlune angalaniarussar-
tarneK atugarissariaKarKårsimaneri-
put Kalåtdlit-nunåne...
Hale kisianc radio tduna lipaitsuat-
dlautigingåravko.
ilale åma lupigusungårama...
inunguan.
imigagssaK ikiutitomerdlo
Kalåtdlit-nunåne uvdlune måkuna-
ne imigagssartorneKånguatsiaKaoK.
tunissat nalunaerssornerata tamåna
takutipå. tåunalume misigssungika-
luaråinilunit tamatuminga Kularuti-
gingnigneiv ajornarserértarpoK tatdli-
mångornikut arfiningornikutdlunit
unukut kalåtdlit igdloKarfiåne pisu-
loråine; kikut imertut sordlo taimai-
liortut isumaliuterssutigisångilara,
inungnik ilisimatut påsiniagagssa-
ringmåssuk. inuitdle perKingnigsså-
nik, timikut anersåkutdlo, aserorteri-
ssunera uvdlut tamaisa takussarpar-
put, s. i. tuberkulosep tungatigut. er-
Kumingila erKarsautigalugo aningau-
ssat ilaKutaringnut tuberkulosemit
nalåuneKarsimassunut ikiutit ilarpå-
lugssue imigagssamut akilerårutinit
pissungmata? åmalo ikiutisiat ilarpå-
lue akugtungitsumik imigagssarsiniu-
taussarput — tåssa imåipoK „utencig-
tarput“, sordlo naussorigsaissoK oKar-
tOK pulukiune pulukip orssumernga-
nik lunigamiuk.
måna åridgssussinerup Storm P.-p
titartagaisa ilåt erKailersipå: angutip
Kingmip pamiua kipigå Kingmimut-
dlo nerissagssissutigalugo tuniut-
dlugo.
P. V. Smith, Ausiait.
atuagagssiaK „Ingeniøren" agdlag-
poic ilimanarsinautitdlugo danskit
fjernsynikut autdlakåtitait Kalåtdlit-
nunåne takuneKarsinåusagaluartu-
taoK. ingeniør P. Gudmandsen ilåli-
gut agdlagpoK amerikamiut fjernsy-
nikut autdlakåtitait Kalåtdlit-nunåt
Savalingmiutdlo avKusårdlugit Kø-
benliavnimut ånguneK sapisångitsut
tamatumunåkutdlo Kalåtdlit-nunåt
Savalingmiutdlo danskit autdlakåti-
tåinik ilangisinaulisagaluartut. piler-
ssårut ilisimatut påsissåinik tungave-
KarpoK, Danmarkivdlo tekniske høj-
skoleanisaoK påsissat misigssorne-
Karsimåput.
*
aKerdlugssamik piaineK
autdlartilerpoK
sapåtit akunere mardluk Kångiug-
pata Danmark pernardlune ujarag-
siornivingmik ingerdlåssilisaoK, tå-
ssa Mestersvigime aKerdlugssamik
piaineK autdlartineKåsangmat. janua-
rip nålernerane angutit 26-t Køben-
liavnimit Mestersvigiliarput sulissu-
nut ilångukiartordlutik, augustimilo
aiterdloK zinkilo piagkat sujugdlit
Lauritzenikut umiarssuait atordlugit
Danmarkimut avalåuneKåsåput. må-
nåkorpiaK sulissussut 80-it migssåi-
niput. piaineK februarimit novembe-
rimut ingerdlåneKåsaoK.
w%%m_______
CRAN FABRICA DEtaBACOS pu

Cigarer. sikåt — Tobakker. tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
pas .e Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
J
6