Atuagagdliutit - 09.02.1956, Blaðsíða 15

Peter Freuchenim.it nutårsiagssat:
Kalåtdlit-nunåne ikånerssuaK
aulisagaKarfik navssaK
Canadame avisit nalunaerput nor-
gemiut aulisagaKarfingmik nutåmik
navssårsimassut manamut påsissat
raaligdlugit p'igssarsivigssauvdluå-
nguatsiartumik.
ikånerssuaK „Eggvin Bank“iraik
taineKartoK (navssårtua atsiusimagu-
nardlugo) Kalåtdlit-nunåta Tunuani-
poK Jan Mayenip KeKertåta kitåne
sømilit 71-it inigssiliordlugit ungasi-
ssuseKardlune.
avangnarpasissutsip 71-ip tåssa
migssånipoK, Kitåne NugssuaK avang-
narpaseKatigalugo. kisiåne soruname
Kitåne Suvdlorssup erKånut naler-
Kiutdlugo sikutigut ajornartorsior-
narnerujugssuvoK.
Jan Mayen nangmineK umiatsiali-
veKångilaK. KeKertaK igdlugtut ka-
ngerdliumanissaKaraluarpoK. kisiåne
uiniarssuarnut talivfigssaKaranilo ki-
ngunigssalingmik Kuerssualiorfigssa-
KångilaK. ScoresbysundimutaoK Ka-
nigpiartukasiungilaK. taimaingmat
tåukua ardlåinåtdlunit nunigtarfiga-
lugo aulisarfiulersinaunigsså ilima-
narpatdiårunångilaK. umiarssuit
nangmingneK tamåt isumagissariaKå-
savåt ulivkårångamik angerdlartaria-
Kartåsavdlutik.
ikånerssuaK pigssarsi vigssauvdluå-
sanersoK sule oKautigineK ajornarpoK.
itissusiale isangnerit 25-inauvoK,
ukiumilo tugdlerme angnerussumik
misigssorneKagssamårporoK.
aulisagaKarfiup-tåussuma nutåp ta-
kornartat aulisartue Kitåta avatånit
ingminut nutsulisagaluarpagit tai-
malo sårugdlit tamånitut erKigsisima-
tinerulerdlugit tamåna kalåtdlinit av-
dlanitdlo nunamit aulisartartunit ajo-
rusutigineKarpatdlårunångilaK, Da-
visstrædeme erKartorneKartitdlugo
aulisarfiuvatdlårnera taineKakula-
ssarmat.
Kalåtdlit-nunåne Kugssuit
Kalåtdlit-nunåt KugssoKalenugsi-
naugunarpoK. kigsautigineKarnersoK
soruname nalugaluarpara. Canada-
mile soKutigingnigtunik åssigingitsu-
nik oKaloKateKartamikut påsisimava-
ra tåssane sulivfeKarfingnik peKartoK
Kugssungnik åiparingnik ardlalingua-
nik Kalåtdlit-nunånut pisitsineKar-
nigsså kigsautigineKarpat ikiukusug-
tunik.
nalunaerfigåka soruname avdlatut
OKarneK sapersunga taimågdlåt s. i.
Nup erKåne K’ugssuk erniorfigssarig-
susinaugunartoK, pitsaunenisassordlo
kommune aperigåine akuerssisinaug-
patdlo Kugssuit tåukununga isumagi-
ssagssångortitdlugit. KularerKunago
OKarfigåka Kugssuit inungnit suniar-
neKarnaviångitsut nunamingnilo Kug-
ssoKalerKingnigsså soKutigingitsoru-
nangikåt.
D anmarkime
ri A
makanna
niorKUtigi- /yt
neKarnerpau-
SSOK...
ima ateKarpoK:
16
use åma ukiumåna Amerikame nå-
lagauvfeKatigingne Kugssuit (Trom-
peter-svanerne) agsut ikileriarsimå-
put. ilisimaneKångilaK sok. tingmia-
rujugssuaK tåuna kussanartoK 15 kg
tikitdlugit oKimåissuseKalersartoK Ka-
nga Amerikame nålagauvfeKatigit
avangnåtungåne, Canadame Alaskav-
dlo kujatåtungåne, agdlåme nunat
issigtut tikitdlugit, tamane siåmarsi-
mavdluartorssusimagaluarpoK.
nunale Kåtsiardlugo tingmissartu-
game meteritdlo mardluk anguvdlu-
git sulugtussuseKarame erKoruminar-
patdlårsimavoK taimalo ikiliartuinar-
simavdlune.
tåssame, 1907-me Kugssuit tamåko
nungusimasorissauleraluarput. tauva-
le nuliarikutåt ardlaKångitsut Monta-
name Amerikame nålagauvfeKatiging-
nitume sujumornekarput. ilungersor-
tumik serniginialersimavait, Kug-
ssuitdle tamåko erKigsisitaunigssanik
inatsisigssaK Amerikame nålagauvfe-
Katigingne Canadamilo aitsåt 1924-
me atulerpoK. kisiåne tamåna sujor-
Kuterujugssuardlugule autdlainiat
nangmingneK piumåssutsimingnik
aulajangersimåput piniartarumana-
git.
tamåna iluaKutauvoK. 1954-eKalermat
Kugssuit katitdlutik 642-put, siåmar-
simaKalutik Amerikamilo nålagauvfe-
Katigingne najugkane åssigingitsune
tatdlimane kisitsisit taineKartut pig-
ssarsiausimavdlutik. 1955-imiie ki-
sitsei-KingneKarsimavoK (tingmissar-
tumit), ajoraluartumigdio 1954-imi-
ngarnit 52-inik ikingneruput, tåssa
katitdlutik 590. tåukunånga 495-it u-
torKåuput piarKatdlo 95-inauvdlutik.
soruname ukiut ardlåine sila perKu-
tauvdlune tukertut ikingnerusinau-
ssaraluarput. 1937-me 73-inåuput. tai-
manimit Amerikame nålagauvfeKati-
gingne kisineKartalersimåput. tåssa-
lume amerdliartorsimagaluarput.
Canadame Alaskamilo untritigdlit
ardlaKarunarput, pårissariaKarputdle.
Kugssuit Kalåtdlit-nunåne tingmissa-
nut kussanartumik ilåssutausinauga-
luarput. sorunamile ukiorpåluit i-
ngerdlarérpata aitsåt iluaKutauleru-
mårsinaunigssåt nautsorssutigingitså-
gagssåungilaK. misiligkaluagagssardle
aitsåt? ilisimatut Kanorme oKarumå-
sagpat tingmiaK Kanga Kalåtdlit-nu-
nåta kujatåne ardlaligtigut nalingi-
naussumik umassusimassoK erKuter-
KineKåsagpat?
Peter Freuchen.
Nyt fra Peter Freuchen :
Ny fiskebanke fundet ved Grønland
De canadiske blade indeholder
meddelelser om, at nordmændene
liar fundet et nyt fiskefelt, som efter
de foreløbig indvundne erfaringer
synes at have gode betingelser.
Banken, som kaldes Eggvin Ban-
ken (formodentlig efter den mand,
som har fundet den) ligger ved
Grønlands østkyst ca. 71 sømil vest
for Jan Mayen øen.
Det er på ca. 71 grads nordbredde,
altså på højde med Nugssuaic-halvøen
på vestkysten. Men isforholdene er
naturligvis meget vanskeligere der-
ovre end lige ud for Vajgattet på vest-
kysten.
Jan Mayen selv har ingen havn.
Der er to svage indbugtninger, een
på hver side af øen, men ingen lan-
dingspladser for skibe eller steder,
hvor pakhuse kan bygges med for-
del. Der er også temmelig langt ind
til Scoresbysund, så der kan næppe
tænkes nogen mulighed for at bygge
et fiskeri op med basis nogen af de
to steder. Det hele må foregå fra
skib, og fisken sejles hjem, når der
er fuld last.
Om fiskebanken vil vise sig ind-
bringende, kan ikke siges endnu. Men
der er kun 25 favne over selve ban-
ken, og til næste år vil den blive nær-
mere undersøgt.
Om den nye skulle vise sig at kun-
ne trække nogen af de fremmede fi-
skeskibe væk fra Strædet, så torsken
der kunne få mere fred ville det næp-
pe blive beklaget af grønlænderne
eller andre, som fisker fra land. —
Overfiskning er et ord, man hører
udtalt ret ofte i mange kredse, når
talen er om Davis-strædet.
*
SVANER I GRØNLAND
Det er vist nok muligt at få svaner
i Grønland igen. Om det er ønsket,
ved jeg naturligvis ikke. Men ved at
tale med forskellige interesserede i
Canada har jeg fået at vide, at der
findes institutioner der, som vil vir-
ke med til at skaffe nogle par til
Grønland, hvis det ønskes.
Jeg meddelte, at jeg selvfølgelig
ikke kunne sige andet, end at det var
at formode, at man f. eks. ved K’ug-
ssuk ved Godthåbsfjorden ville kun-
ne finde udmærkede ynglesteder, og
at det bedste ville være at forespørge
kommunerådet, og hvis dette var vil-
ligt, give svanerne til offentlig vare-
tægt. Folk — forsikrede jeg — ville
absolut respektere fuglene og være
interesserede i at skaffe en bestand
af svaner tilbage til landet.
Forresten er der i dette år sket en
formindskelse af Trompeter-svanerne
i De Forenede Stater, man ved ikke,
hvorfor. Denne store, smukke fugl,
som vejer op til 15 kilo, var i sin tid
udbredt overalt i den nordlige del af
De Forenede Stater, i Canada og det
sydlige Alaska, ja endog helt op nord
for polarkredsen.
Men dens vane at flyve lavt hen
over landet og dens store vingefang
på over to meter gjorde den til et let
mål for jægerne, og det gik ned ad
bakke.
Ja, i 1907 var man bange for, at
trompetersvanen var fuldkommen
udryddet. Men så opdagede man nog-
le enkelte par i Montana i USA. Der
blev gjort et energisk arbejde for at
beskytte dem, selve loven om fred-
ning af disse svaner kom dog først
i både USA og Canada i 1922, men
da havde jægerne forlængst frivilligt
påtaget sig forpligtelse til ikke at sky-
de dem.
Det hjalp. Og i 1954 talte man 642
trompetersvaner alt i alt. De findes
mange steder, og de tal, som her an-
føres, er fra 5 forskellige af De For-
enede Stater. Men i 1955 har man talt
igen (fra luften), og beklageligvis var
der 52 færre end i 1954. I alt 590.
Heraf var de 495 gamle svaner og
kun 95 unger. Naturligvis kan visse
års naturforhold bevirke, at meget få
æg udruges. I 1937 var der kun 73.
Det var, da man i USA begyndte sy-
stematisk at tælle op. Så fremgang
er der jo.
I Canada og Alaska er der vistnok
adskillige hundrede, men der skal
passes på dem. Svanen i Grønland
ville være en smuk forøgelse af fugle-
bestanden. At det vil vare en del år,
før der kan regnes med nogen øko-
nomisk vinding ved at have dem, er
klart. Men var det ikke værd at prø-
ve? Hvad vil videnskaben sige til
kunstigt-indførte eksemplarer af en
fugl, der engang var almindelig visse
steder i Grønland?
Peter Freuchen.
s