Atuagagdliutit - 09.02.1956, Blaðsíða 5

Spejderbevægelsen i Grønland
Hjælpsomhed.
Vi kom til Sukkertoppen i en lidt
trykket stemning. Vi vidste, at der
var udbrudt en for grønlænderne
livsfarlig mæslingeepidemi på stedet.
Fra København medbragte skibet tre
læger og seks sygeplejersker, der
skulle sættes ind i kampen mod syg-
dommen, og vi havde på vejen op,
udenfor sejlplanen, været inde ved
Godthåb og havde taget ca. 20 hus-
moderhjælpere ombord, desuden
medbragtes selvfølgelig medikamen-
ter samt en jeep for, at man hurtigt
kunne bringe patienter på sygehuset
og læger og sygeplejersker rundt til
de sygdomsramte huse.
Hvorledes havde befolkningen nu
taget mæslingeepidemiens udbrud?
Strålende! Intet tegn til panikstem-
ning var at spore, trods de mange
sygdomstilfælde, hvis antal stadig
voksede. I de tre dage vi lå ved ste-
det kom der ialt 200 nye tilfælde til,
og det er selvfølgelig noget, der kan
mærkes på det daglige liv i så lille
et bysamfund som Sukkertoppen.
Og så kommer vi til det, der for
den omrejsende spejderinstruktør
var en glædelig oplevelse: Spejderne
i Sukkertoppen var blevet organise-
ret som et hjælpekorps, der dag og
nat var til rådighed for den kom-
mission, der med læge Jordan og
lærer Lynge i spidsen stod for epide-
mibekæmpelsen på stedet.
Hvordan selve epidemien fra læ-
gernes side blev bekæmpet, har jeg
ingen forudsætninger for at kunne
bedømme, men for en lægmand så
det ud, som alt var vel forberedt og
godt organiseret. Lægerne fortalte
mig, at her var spejdernes indsats
i arbejdet fil stor gavn, idet de fun-
gerede som stedkendte vejvisere for
læger og sygeplejersker ud til de syg-
domsramte hjem. Da der ikke er no-
get udbredt telefonnet, fungerede
spejderne også som stafetter mellem
læger, sygeplejersker og bekæmpel-
sens hovedkvarter, der var oprettet
på sygehuset. Også andre end spej-
derne deltog på forskellig måde i det
frivillige hjælpearbejde. Hjælpsomhe-
den er dybt forankret i den grøn-
landske mentalitet.
En af de opgaver spejderarbejdet
har, er at opelske den aktive hjælp-
somhed, det gælder på Grønland som
i den øvrige del af verden, og jeg
tror ikke, at arbejdet på dette felt
vil få dårligere kår eller møde større
vanskeligheder end andre steder. —
Det er et arbejde, som skal gøres, og
som der trænges til, også så mange
andre steder. At arbejdet kan bære
frugt, så jeg i det strålende eksem-
pel fra Sukkertoppen, det var spej-
dersport i dens allerædleste form:
Udøvelse af hjælpsomhed mod næ-
sten.
Patruljesystemet.
I Holsteinsborg ledes spejdertrop-
pen af en ung dansker, der er ansat
i skolevæsenet som pedel og varme-
mester. Han har været spejderfører
i Danmark og kender derigennem he-
le systemet og har uden større æn-
dringer omplantet hele arbejdet til
Holsteinsborg. Måske spilles der lidt
mere fodbold (særlig med de uden-
landske skibsbesætninger, der kom-
mer til byen) og der dyrkes lidt me-
re vintersport med ski- og slædeturc
end tilfældet er i troppe nede i Dan-
mark, men ellers er det hele som i
en dansk trop: Lejrture i uniform og
med bare knæ om sommeren, patrul-
je- og tropsmøder, hvor klasseprøver
og duelighedstegn er arbejdsstof m.
(Af Erik Dahl)
m., altsammen præget af spejderlo-
vens ånd og båret frem af et godt eks-
empel fra lederens side. Patruljesy-
stemet med alle dets ydre tegn: Pa-
truljestander, patruljedagbog, hem-
melige patruljetegn, patruljeråb o.s.v.
er taget i brug og arbejdet i patruljen,
hvor der kaldes på den enkelte
drengs initiativ og medvirken, og
hvor der efterhånden lægges et an-
svar over på ham, for hvad der fore-
går i det lille patruljesamfund, som
han er medlem af, har sikkert gan-
ske den samme store indflydelse på
karakteren hos den unge grønlæn-
der, som systemet har vist sig at ha-
ve på børn og unge hele verden
over. Særlig med hensyn til fremme
af større ansvarsfølelse har spejder-
bevægelsen en opgave i Grønland.
Hos den unge grønlænder, der nu
vokser op, må der opelskes en lyst
og en vilje (og også en evne) til at
skabe et samarbejde grønlændere
og danske imellem, så de i fælles-
skab nogenlunde hurtigt kan ind-
hente det, som Grønland samfunds-
mæssigt set endnu ligger tilbage i
forhold til det øvrige Danmark. Og
i dette arbejde tror jeg, at spejder-
bevægelsen kan gøre en værdifuld
indsats, også gennem det, at danske
og grønlandske bom i de unge år
lærer at arbejde sammen. At beboer-
ne i Grønland, danske såvel som
grønlændere også tillægger spejder-
bevægelsen stor betydning kan ses af,
at der f. eks. i Holsteinsborg er dan-
net forældre- og tropsråd med såvel
danske som grønlandske medlemmer,
formanden er grønlænder, og at dette
råd overfor korps og myndigheder
har overtaget det moralske og øko-
nomiske ansvar for troppens ledelse
på linie med hvad der finder sted
i Danmark. Der er også dannet et
Set. Georgsgilde, d. v. s. en sammen-
slutning af gamle spejdere, der
blandt sine medlemmer tæller flere
grønlændere, der under deres op-
hold i Danmark i deres unge år har
været medlemmer af danske spejder-
troppe. Set. Georgsgildet har været
til uvurderlig gavn for spejdertrop-
pen.
Troppen tæller ca. 80 drenge, og
der er en tilsluttet pigetrop på ca.
40 piger. Den har deltaget i mange
frivillige hjælpetjenester og i mæs-
lingeepidemiens bekæmpelse var
troppen også aktiv. Nogle af de stør-
re spejdere blev på en rejse til Godt-
håb smittede af sygdommen der, og
fik således sygdommen overstået, før
den rigtig brød ud i Holsteinsborg,
således at de kunne gå helt og fuldt
ind i hjælpearbejdet. Ved spejdernes
hjælp blev alle byens huse mærket
med husnumre, således at det blev
muligt at henvise hjælp til de syg-
domsramte hjem, uden at vedkom-
mende var stedkendt. I sommer var
8 af troppens spejdere på en rejse
til Danmark og cyklede hele landet
rundt. Bortset fra transporten til
Danmark skaffede spejderne til dels
selv de fornødne penge ved at påta-
ge sig foreskelligt arbejde. Kommu-
nerådet støtter på mange måder trop-
pen, og den har fået overladt en
grund, hvorpå der skal opføres et
spejderhus af materialer fra nogle
barakker, som amerikanerne har ef-
terladt syd for Godthåb. Spejderne
har selv været nede og har brudt
barakkerne ned, og ved første skibs-
lejlighed vil materialerne blive bragt
til Holsteinsborg, hvor spejderne selv
vil rejse huset.
Udbredelse.
Også andre steder i Grønland end
de to forannævnte foregår der spej-
derarbejde. I Godthåb har der i man-
ge år været både drenge- og pigetrop,
og flere af spejderførerne har været
i Danmark på førerkursus. I de sene-
ste år er der yderligere oprettet en
spejdertrop blandt seminarieeleverne
på Godthåb seminarium, og forrige
vinter har der været afholdt specielt
aftenkursus i spejdersport, i det håb
at de unge lærere der udgik fra se-
minariet ville optage en spejderfø-
rergerning når de kom ud til de for-
skellige byer.
I Godthåb redigeres og trykkes
desuden et lille førerblad, som gra-
tis udsendes til medarbejderne i spej-
derarbejdet over hele Grønland. — I
Egedesminde og i Christianshåb blev
der ved instruktørernes besøg i 1955
oprettet både pige- og drengetroppe,
og en FDF-afdeling er under opret-
telse i udstedet Arsuk, hvor der er
meget stor børnerigdom. Næsten i al-
le grønlandske byer fra Upernavik
i nord til Julianehåb og Nanortalik
i syd, ja også omme på østkysten i
Angmagssalilc, er der spejderarbejde
i gang. Det vil være umuligt her ud-
førligt at omtale hvert enkelt sted
og at redegøre for det store og uegen-
nyttige arbejde, der frivilligt udføres
af så mange, både danske og grøn-
lændere, men det er beundringsvær-
digt, særlig når man ser hen til hvor
isolerede de enkelte ledere står, uden
det stærke incitament, der ligger i
jævnligt at kunne komme sammen
med og udveksle tanker og ideer
med andre, der står i et lignende
arbejde.
Til fremme af spejder- og FDF-
arbejdet på Grønland har de fire in-
ternationalt anerkendte spejderkorps
og FDF nedsat et fællesudvalg, og fra
dette udvalg er der de sidste tre år
hvert år udsendt en kvindelig og en
mandlig instruktør, der af ministe-
riet har fået bevilget gratis rejse, me-
dens de pågældende korps har. båret
instruktørens udgifter til ophold i
landet.
•
Man har drøftet muligheden og be-
timeligheden af at oprette et særligt
grønlandsk spejderkorps, men da
man i alle andre forhold søger at ar-
bejde hen til at give Grønland en
ligestilling med andre dele af riget,
har man ikke fundet det hensigts-
mæssigt på dette felt at gå den mod-
satte vej og give Grønland og grøn-
lænderne en særstilling. De ringe

II
“................

ai» %
‘ ' M

» 5 *'>< J 'r's ^ '• G* " '■ ”!• v
- .7 ' - ' -V ...: - V •• -
.. •
. "*v '•" :v*" ’ ' V * ' « '*■
K’utdligssat, nåparsimavingmU. -- K’utdligssat, set fra sygehuset.
5