Atuagagdliutit - 09.02.1956, Blaðsíða 19

På et livligt møde i grønlænder-
foreningen „Kalåtdlit“ i København
hvor folketingsmand Frederik Lyn-
ge indledte en diskussion over em-
net „Det siges', vi er blevet danske",
skete der det ret overraskende, at fol-
ketingsmandens frue, Maria Lynge,
under diskussionen irettesatte sin
mand, fortæller „Information11. —
Blandt diskussionsdeltagerne var
Hans Gabrielsen, der stærkt beklage-
de, at Frederik Lynge havde brugt
tiden til historiske udredninger i
stedet for at holde sig til emnet. Ma-
ria Lynge erklærede derefter, at hun
var enig med Gabrielsen^ på dette
punkt, og at „Frederik måske ikke i
tilstrækkelig grad var kommet ind på
emnet". Da Frederik Lynge senere
havde ordet for at svare på mange
indlæg, fik han afleveret denne lille
snert: „Med hensyn til det, min kone
sagde, vil jeg blot sige, at det ønsker
jeg at diskutere^med hende, når vi
biiver alene.......“
— katikavkit isumaitdliornera mikissu-
ngeKaoK...
— ilumvimé! uvavnitdle shnigauvdlutit
piarérsarnigssat ilimagisimagaluarpara...
— Hvor var jeg dum, da jeg giftede mig
med dig.....
— Det var du I Men jeg troede, du ville
forbedre dig under min indflydelse...
— ipilit... æ æ æ gnnnnnnnnnn 1
— Æbler — æ æ æ gnnnnnnnnnn — —- —!
*
amagoK radiokut oKalugiarloKa-
' lerujoK. oKalugiautigssap sussusia
* taineiiarérmat oKalugiartugssap
' nipå taimak-taimak... sivitsutdlar-
* tOK angmarpatdlagtutut eriånguar_
* dlune ila Kuersorpalungålerame!
* matorpatdlånguatsiariardlugo ni-
" påikame nipåikame angmarpat-
* dlandnguatsiariarå ingagdlune
* Kuersorpalugkame. taivnaKagoK
taimailiulerpoK -— sunauvfagoK
’ åtataussaK autdlakåtitsinerrnut
angmåussutigssane kukuvdlune
matoriardlugo tamaviånguat OKa-
' lugiartartoK... narKigkiartorne-
KarsimanersoK OKauligineKångi-
laK, Kuersornerale tåunarårssu-
* nguåkoriarame-åsit tusarnårdlugo
* nuånivigsimavoK...
pigisavdlugit pingårnerussutut issiginerai.
ima akivoK: — aKago, Kåumåme tugdlermc
ukiumilo tugdligssame pissugssat sujumut
oKautigisinauniåsavai, kingornalo navsuiar-
sinåusavå sok taima pissoKarsimångitsoK.
— pérKama agdlagai tamaisa torKortaravkit.
— Jeg har gemt alle hans breve!
Frederik narKingneKarmat...
penatigingne „Kalåtdlit“ne oKat-
dligfiuvdluavigsumik Københavnime
alautsimineKarsimavoK. folketingimut
ilaussorlaK Frederik Lynge auldlar-
KausivoK KuleKutaralugo „Kavdlunå-
ngorsimassugut oKautigineKartarpu-
gut“. oKatdlitdlutik låssane folketingi-
mut ilaussorlap nuliala Marie Lyngep
uvine naridgssoratdlarsimagujå, avi-
se „Information" oKalugpalårpoK.
oKauseKartut ilagisimavåt Hans Gab-
rielsen. Idussuma agsut ajiissårutigi-
simavå Frederik Lyngep OKaluseri-
ssagssaK pinago oKalugtuarissauner-
mut timgassut nalunaerssuinarmagil.
Marie Lyngep Gabrielsen isumaKati-
ginerurpå „Frederigdlo oKaluseri-
ssagssamik imaKa agtuivatdlårsimd-
ngitsoralugo". oKauseKauterpagssuit
akissugssångoramigit Frederik Lynge
åma ima OKarsimagujoK: ,,— nulia-
ma oKausé pivdlugit oKåinardlanga
kisimileruvta nuliaralo OKaluseriu-
mårivut..."
EN RUSSISK ANEKDOTE
Da Sovjets udenrigsminister Molo-
tov sidste gang var på besøg i USA
fortalte han en del gamle russiske
anekdoter. En af dem lød således: —
I en primitiv del af det store russi-
ske rige, hvor man aldrig tidligere
havde set et spejl, fik en bonde fat
i et sådant, så i del og tænkte: Hvil-
ket udmærket billede af min far!
Da han vidste, at hans hustru ikke
kunne fordrage sin svigerfar, gemte
han spejlet, men ikke bedre end at
hans hustru fandt frem til det. —
Hvad er del for et portræt, han gem-
mer for mig. Nu har han naturligvis
været mig utro, tænkte hun. Men da
hun så sig i spejlet, folie hun sig be-
roliget og sagde: Nej, en så grim
kvinde kunne han umuligt forelske
sig i....
OOOOO 0000 o o o o o o o
o O
o ? o
o inuit inugpasigdluartumik nu- o
o ånersumik orKardlugtarnerat o
o narrujumissutigssåungitsoK o
o inuneruvdle nuåneKutigissar- o
o tagaisa ilåt uvane sariuimersi- o
o lårniarparput. arKit avdlångor- o
o titdlugit pisavavut. o
o Nikulina nunaKarfingme i- o
o nuit nuånarivdluagkat ilagåt, o
o inuk inugsiarnerdluartoK Kat- o
o suneK ajornartoK, asulo inga- o
o ssavigdlune OKautsit pårdlakå- o
o titårnigssånik ilisimatoK. jor- o
o ngune nunaKarfingmut avdla- o
o mut autdlagssamårtoK Ni kuli- o
o na asuna uvdlut ardlåne piler- o
o sok: — silarssuaK Simiutamu- o
o karKuniardlugo Jorssuåt Kalso- o
o rumdnginame —/ o
o uvdloK avdla perdlatårsima- o
o riarame: — kuvdlorssuara i- o
o pingnerussugpat ulimåussuaK o
o kipernajaKåra •—I o
o soruna toKungmat inuit ma- o
o Kaissinivingmik maKaissine- o
o Kartut ilagigatdlarujåt... o
o o
000000 o ooooooooo
SÆRNUMMER TIL EN SYG
Den engelske udenrigsminister i 1925,
lord George Nathaniel Curzon, blev indlagt
på hospitalet, og der var ikke meget håb om,
at han overlevede sygdommen. Alligevel skul-
le han hver morgen have sin „Times" ind
på sengen for at følge med i verdensbegi-
venhederne. At han samtidig kunne følge
bulletinerne om sin egen sygdom var en selv-
følge, indtil den dag, hvor bulletinen ikke
var særlig god. Hospitalets overlæge hen-
vendte sig til „Times"* redaktion og bad dem
om at fremstille bare eet eksemplar af avi-
sen med en optimistisk bulletin. Redaktionen
opfyldte dette ønske — men da man skulle
bringe avisen ind til lord Curzon, var han
bevidstløs, og han sov ind i døden inden
aften.
— Viktor, arssåraK puiorniaKinago.
— Viktor —- — ^Usk, at tage bolden med op!
OOOOOOOOOOOOOOOO
o DA THEEN BLEV OPDAGET o
o Det var en kejser, der opda- o
o gede theen. Det hændte for o
o over 4.000 år siden. Kejseren o
o sad en dag i sin liave og drak o
o kogt vand. Ved en ren tilfæl- o
o dighed faldt et par blade fra o
o en busk ned i vandet. Da kej- o
o seren drak det, opdagede han, o
o at vandet både smagte og lug- o
o tede godt. Det var verdens før- o
o ste kop the, for det viste sig, o
o at de blade, der havde forure- o
o net kejserens kogte vand, stam- o
o mede fra den vilde theplante. o
OOOOOOOOOOOOOOOO
— ivdlit-una OKartutit?
— Var det dig der sagde noget?
„— nålaoraluarniarta“.
Kanga arfangniat avdlatdlo imerajugtCisi-
magunartut pissutausimanerdlutik imigag-
ssaK kalåtdlit Kanga aulakdrutigssåinalia-
vigtut sårdluna ila påsisimagunaråt, Kangat-
siånguardK imiagssat (måna igdlune imior-
neKartarnigssåt inerterKutigineKalerKuvdlugo
OKatdlisauleralugtuinartOK) tikerKårtalerma-
ta asimioKarférånguit ildne piniartoK Kav-
dluniarame imiagssarsivoK. angerdlamut ti-
kis imaler dlune imiornialerput igarssuaK
ikuteriardlugo imiagssat kuivait. såruname
sukulerdlugit Kalauteriardlugit ndmalerunar-
mata pågutanut nidrarpait. alugssauserdlu-
tik nereriardlugit nerisimalerdlutigdlo asåna
ituat oKamissoK:
— nålaoraluarniarta...
nålaoraluaramik taimak —/
té navssårineKarmat.
kiniserit oKalugtuartarput té kaisa-
rimit navssårineKarsiinassoK. tamåna
ukiut 4000-it sujornatigut pisimavoK.
kaisarigoK ilåne nautsivingminitdlu-
ne imermik Kalatamik imerussårpoK.
tauva nalautsuvigsumik orpigkap pi-
lutainik imigånut nåkartoKarsimavoK.
kaisarip imeramiuk pileriatdlarå ila
mamangålerame, asulo tipigcKalunc.
tåssagoK silarssuarme titorKarpiar-
toK, tåssamigoK pilutat kaisarip imi-
gånut Kalatamut nåkartut tåssaung-
mata téKutip isumaminik naussup pi-
lutai.
l’tisit Kuiasårutåt.
Sovjelime udenrigsministere Molo-
tov kingugdlermik Amerikamlkame
rusil Kuiasårutåinik oKalugtuciKålug-
simavoK. ilåt imdipoK: — rusil nå-
lagauvfigssuata ilåne kinguarsimassu-
nik tarrarssumik lakusimångisdinar-
tunik inulingme naussorigsaissoK tai-
ma ilumik pigssarsisimavoK. larrane
lakoriaramiuk ila isumaliumingåra-
me: atålcana dssinga dssinguvdlud-
ssusia!
nulialagoK-una sakinc nuanarissa-
ringivigkå, taimaeriarmatdlo uviata
tarrarssut lorKorpå. iasilatdle, nulia-
ta navssårisimagujå. — ussck suna-
me-åstt uvavmit takorKungilitdlarpå.
avdlaunavidngilaK ilumungitsuliorfi-
gisimavånga. tarrassumutdle ingmi-
nut lakugame erKigsiatdloKalune ing-
minut oKarfigaoK: — nåtnik, arnan
taima pinitsigissoK asalcrsindungi-
vigpå...
Cliurchill blev engang spurgt om, hvilke
kvalifikationer han anså for de vigtigste for
en politiker. Han svarede: — Evnen til at
forudsige, hvad der hænder i morgen, i næ-
ste måned og næste år —• og bagefter kunne
forklare, hvorfor det ikke hændte.
FERD’NAND
Ferd’nand har og-
så et ord al skulle
have sagt.
(?)
Férdnåt åma oKar-
sinauvoK.