Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 5

Anlægsarbejder i Thule 1954
septemberip KerKane „Jutho“ ulia-
mik usivdlune tikingmat uliausivig-
ssaK suvdluligdlo pumpertarfigsså
atoriåinångorérsimåput. tiningnerdle
namagtordlugo ilulissap suvdlulik
imap iluatigortoK nanersimavå atu-
gagssaujungnaerdlugo. silanugssuar-
dle iluagtitdlugo „Jutho“ sigssarpar-
dluarsinaugatdlartitdlugo ulia pumpi-
gagssaK suvdlulingmik avKuserneicar-
sinångorpoK.
septemberip nålernerane sagfiorfik
maskinanigdlo iluarsaissarfik ikuat-
dlangmat sånaterpåluit atortugssarpå-
luitdlo ånaineKarput. tauva piårner-
Påmik pujortuléraK Dundasimut aut-
dlartineKarpoK, amerikamiutdlo aju-
ngisaKalutik amigautigineKartut amer-
dlanerssait nagsiupait. pujortuléraK
utersimatsiariartoK sikuarame pujor-
tulériianik mikissunik angatdlavig-
ssaujungnaerpoK.
kiagsaissarfiup igartagssai katiter-
neKalermata påsinarsivoK uvsigsisi-
neK ajornavigsut. igartagssat katiteru-
tigssait Kivnigdlit nåmagutingitdlat.
kingunerilermat påsineiiarpoK tukaut
Danmarkime tamåkuliutausimassoK
kukussumik iluarsineKarsimassoK. tå-
ssa oktoberip nålernerane taimatut
ajornartorneKarpoK, nunåkut imåkut-
dlo avKutigssaeruterugtorfiatigut, su-
le siko atugssåungitsoK. igartagssa-
rnut katiterutigssanik nutånik Køben-
havniine sanatitsissoKapatdlagpoK,
tåukulo „Umanak“ut Kangerdlug-
ssuarmut nagsiuneKarput, tåssångå-
nitdlo tingmissartumik amerikamiunit
DundasimukåuneKardlutik. Dundasi-
mit ama katiterutigssat tingmissartu-
TOik ThuleliåuneKarput, novemberiv-
dlo autdlartinerane katiterutigssat
nutåt tingmissartumit Tliulemut nå-
kartineKarput.
ajornakusorutitdle sujuline taine-
Kartut erKåisångikåine sulineK kångi-
saruteKarane ingerdlåneKarpoK.
sulivfik kingugdleK
septemberip 18-åne sulissartut a-
naerdlanerit „Alca“mut ilauvdlutik
autdlarput. tåuko autdlarmata angutit
80 migss. kinguleruput igdluliat ilui-
nik inårsaissugssat. sulile ama ardla-
Kartut sivisujåmik silame larsiartui-
hartuine issileriartuinartumilo suli-
ssariaKaratdlarput. taimatut kiagsai-
ssarfik kiagsautitdlo avKutigssait
InårsarneKardlutigdlo atorneKalerput
hovemberip nålernerane 20—30 a-
nguvdlugit issigtoK.
septemberip KerKane „Jutho“mut
ilauvdlutik Københavnimit tildput
ingnåtdlagialiorfigssap pissortagssåta
ikiortigssåtalo ilaKutait, Dundasimit-
Olo tikiput inspektøre, palase, nakor-
sau ikiortitdlo mardluk tamarmik ila-
kutalissardlutik. tamåna sujorKutdlu-
So niuvertugssaK, radiolerissoK ajoKi-
1° Thuleme utarKisaugatdlartumik
'PigssineKarsimåput.
tamatuma inigssåne igdlugssat sule
lr*ivigsimångitdlat. tikhitutdle Kulåne
laineKartut inigssaKartariaKarput, tai-
hiåitumigdlo igdlugssamik agfå iner-
aeKarérsoK iserterfigåt agfåta inår-
sarneKarnerane. kiagsautigssat ulia-
niik ikumassunik utandsaugatdlartu-
nik klssarssutitagdlit atulingikatdlar-
neråne kiagsainigssaK avdlatut ilior-
( une isumangnaerneKarpoK, iggavit-
dlo intngikatdlarneråne ilaKutarit su-
1 issar tut nerissarfiåne nerissarput.
„OKalugfik novemberip 21-åne ator-
KårtineKarpoK. taimanikut sikup atug-
sSaulernera nåmagtorKardluinardlugo
^torKårtitsinerme nagdliutorsiornar-
,me Kimugserpagssuit tikerarsima-
1 laramik OKalugfik ulivkåvigdlugo
ni*lagiartoKarpoK.
nakorsaK tikisimatsiåinartoK nåpar-
simavik atulerpoK, aitsåtdle novembe-
! Kei-Kata migssåne inivigdlune
'derpoK.
Thul ep igdloKarfigtåne méreat dc-
cemberip KerKane atualerput, aitsåt-
(Kiip. 22-me nangisaoK).
I to tidligere numre af Grønlands-
posten, nr. 16 1953 og nr. 5 1954 har
redaktør Helge Christensen og kon-
torchef Ph. Rosendahl skrevet om fol-
keflytningen til det nye Thule *).
I de pågældende artikler er dels
skrevet om forudsætningerne for fol-
keflytningen dels om Thuleboernes
flytning og opførelsen i 1953 af deres
nye boliger i Thule, K’eKertarssuaic,
KangerdluarssuK og K’eKertat. Som
kontorchef Ph. Rosendahl omtalte i
slutningen af sin artikel, var der i lø-
bet af sommeren 1953 gjort klart til at
modtage den arbejdsstyrke, der i for-
året 1954 skulle begynde opførelsen af
de offentlige bygninger i Thule. Der
var opmagasineret værktøj, materia-
ler og proviant og opført indkvarte-
ringsbarakker til ca. CO mand.
1 vinteren 1953—54 udarbejdedes
projektet for den nye bebyggelse. Ar-
kitekt m. a. a. Friethling projekterede
bygningsarbejderne i samråd med
grønlandsdepartementets arkitektkon-
tor, de elektriske installationer blev
projekteret af departementets radio-
og cltj eneste, og de øvrige ingeniørar-
bejder af undertegnede i samråd med
departementets ingeniørkontor.
BEBYGGELSESPLANEN
Når man som i Thule på een gang
skal opføre en hel hy er der rig lejlig-
hed til under byplanlægningen at pla-
cere de enkelte bygninger på en måde,
der tager hensyn dels til ønsket om
en landskabsmæssig rigtig placering,
dels til bygningens anvendelse i byli-
vet og dels til teknikernes krav om ra-
tionelt udformede veje og forsynings-
ledninger.
Oprindelig havde man tænkt sig
fortrinsvis at placere bygningerne i
et område der er bevokset med græs-
tørv og lyng. En undersøgelse viste
imidlertid, at en fundering i dette ter-
ræn på grund af fare for flydning af
jordlagene ville blive både kostbar og
langsommelig. Med undtagelse af kir-
ken blev alle bygningerne derfor pla-
ceret i stenrovsen — det tidligere sto-
re elvleje — vest for det bevoksede
terræn.
Det skrånende terræn medfører, at
der fra alle husene er udsigt udover
den smukke Inglefield fjord med Her-
bertøen i baggrunden. Omvendt er
byen som det ses på fotografiet, fig- L
med de øverste huse beliggende 50 m
over havet, synlig på lang afstand, når
man i skib eller med slæde er på vej
over fjorden.
Som det fremgår af situationspla-
nen fig. 2 kan bebyggelsen deles op
efter bygningernes funktion. Nærmest
kysten ligger Handelens tre pakhuse
saml butiks- og kontorbygningen. Li-
geledes i umiddelbar nærhed af kysten
ligger tankanlægget og i tilknytning
hertil elværk, fjernvarmecentral °S
garagen med mekanikerværkstedet så-
ledes, at de tekniske bygninger alle er
samlede i eet område.
Midt i byen ligger skole og kirke,
fig. 3. Kirken er placeret i det frodige
græstørvs- og lyngbevoksede område
øst for stenrovsen, hvor dens smukke
arkitektur kommer bedst til sin ret
ved den frie beliggenhed. Længst mod
nordøst har sygehuset fået en fredelig
placering.
Mellem hutik og skole og mellem
*) I vinteren 1953—54 blev der truffet ende-
lig bestemmelse om, at det tidligere K’a-
naK skulle overtage navnet Thule, samti-
dig med, at det tidligere Thule blev døbt
om til Dundas. I nærværende artikel an-
vendes navnene i overensstemmelse med
denne ændring.
Af G. P. Rosendahl
skole og sygehus ligger boligerne, for-
trinsvis placeret således, at beboerne
er nærmest muligt ved deres arbejds-
plads.
Endelig har magnetisk observatori-
um nord for byen fået den isolerede
placering, der er nødvendig af hensyn
til de fintmærkende instrumenter.
En sammenligning af forskellige
opvarmningsmetoder viste, at et olie-
fyret fjernvarmeanlæg ville give den
mest økonomiske drift. Som det frem-
går af bebyggelsesplanen er bygnin-
gerne derfor placerede således, at
fjernvarmeledningerne, der ligger i
isolerede kanaler over jorden, ingen
steder krydser hovedveje eller stikveje
til de enkelte bygninger.
FJEBNVABMEANLÆG,
VANDVÆRK OG EL-
INSTALLATIONEN
Ved projektering er der lagt vægt
på, at der skulle opføres en moderne
hy. Man ville bl. a. med hensyn til de
tekniske installationer imødekomme
alle rimelige krav om tidssvarende an-
læg, således at man ikke i løbet af
få år skulle blive stillet overfor nød-
vendige ændringer og nyanlæg.
Som nævnt sørger en oliefyret fjern-
varmecentral, fig. 4, for opvarmnin-
gen af alle de nyopførte huse med
undtagelse af kirken, hvor der på
grund af den afbrudte opvarmning,
ville være fare for frostsprængninger
i de vandfyldte radiatorer. Kirken er
i stedet forsynet med termostatstyrede
elovne.
I tilslutning til fjernvarmecentralen
er opført et vandværk. 3—4 måneder
om sommeren får vandværket vand
fra en elv beliggende vest for bebyg-
gelsen, men resten af året er man hen-
vist til at smelte is, der hentes fra de
indefrosne isfjelde på fjorden. Vand-
værket er udstyret med et issmelt-
ningsanlæg, hvor man udnytter spild-
varmen fra elværkets dieselmotorer til
at smelte isen. Efter rensning ledes
vandet ud til forbrugerne i vandled-
ninger, der ligger frostsikret i samme
kanal som fjernvarmeledningerne. I
husene er der rindende vand både
over den rustfri stålvask i køkkenet
og til håndvask og bruser i badeværel-
serne.
Der er ikke egentlige vaskerum i hu-
sene, men til gengæld er der i en
særlig bygning indrettet et moderne
vaskeri med vaskemaskine, centrifuge
og elektrisk opvarmet rulle.
I skolen er der foruden de alminde-
lige badeinstallationer tillige to finske
badstuer for eleverne og hvem der el-
lers måtte ønske at benytte dem.
Alle bygninger er selvfølgelig for-
synet med elektrisk lys, ligesom der er
sørget for en effektiv vejbelysning. —
Der er elektriske komfurer i alle køk-
kener og afløb fra køkken og bad er
frostsikrede med elektriske varme-
kabler.
Funktionen af alle de nævnte tekni-
ske installationer er afhængig af for-
syningen med olie, og da der kan ind-
træffe år, hvor Thule grundet isfor-
holdene ikke kan besejles, er tankan-
lægget udført så stort (1800 m3), at
det kan rumme to års forbrug.
BYGNINGSARBEJDER
Med undtagelse af pakhusene er alle
bygningerne opført af elementer. Ele-
mentanvendelsen er drevet meget vidt;
foruden yder- og indervægselementer
blev der fremstillet elementer til lofts-
og gulvbeklædning ligesom spær og
gulvhjælker blev færdigfremstillet i
Danmark.
Ydervægselementerne er isolerede
med 9 cm glasuld og rockwool og med
undtagelse af de små vipperuder er
der 3 lag glas i alle vinduer. For at
øge tætheden mellem elementerne er
alle samlingerne sprøjtet med en pla-
sticmasse, foruden at de er kalfatrede
på sædvanlig måde.
Som vist på fig. 5 falder Thule, lige-
som det øvrige Grønland med undta-
gelse af vestkysten fra Godthåb di-
strikt og sydover, i permafrostområ-
det, d. v. s. at der under det overfla-
delag, der fryser og tør op hvert år,
ligger et permanent frossent lag af
flere hundrede meters tykkelse.
I terræn udenfor permafrostområ-
det (f. eks. i Danmark) føres byg-
ningsfundamenterne ned til frostfri
dybde. I permafrostområdet fører
man fundamenterne ned til en dybde,
hvor jorden ikke tør op om somme-
ren. I begge tilfælde vil man opnå det
samme, nemlig at fundamenterne ikke
kiagsausiorfiup pujérfigsså nåparneKalersoK. pujårfigssaK Danmarkime inerérdlugo sa-
nauvoK pingasungordlugo katitlnariångordlugo. nunamut natdlartitdlugo katiterneKarér-
mat pujdrfiup atå’tunga tornavigssåmit Kiversartunik KajangnaerneKarpoK tåliårdlugulo
inigssånut ikuneKardlune.
Skorsten ved varmecentral under rejsning. Skorstenen er færdigfremstillet i Danmark
og udsendt i tre sektioner. Efter sammenboltning på jorden blev skorstenen fastgjort
til et hængsel på fundamentet og vippet på plads.
5