Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 9
nunat kaperdlagtartumttut VED PER BRYLD landsråde ukiumåna Canada- liartitsisinaulerunarpoK landsrådip 195G-ime Canadaliartilsi- niarnera iluagtitugssångulerunarpoK. pilerssårutigineKarpoK autdlartitag- ssat Manitsumit Sisimiuningånitdlunit ukiumåna augustip 15-ata migssåne Padloping Islandimut Sisimiut akinga- jånitdlune Baffin Islandip kangimut sineriåne avdlorniussat sanimukartut avangnardlit 67-iånitumut autdlåsa- ssut. tåssångånit Cumberland Sound- ime Pangnirtungimut kujavartisåput. tåuna Nup Manitsuvdlo akiånlpoK. nu- name tåssane eskimorpåloKarpoK. Ca- nadame tikerårneK Frobisher Bayme naggatårneKåsaoK. landshøvdingip pujortulérarssua „H. J. Rink“ CanadaliautigineKåsaoK tasa- manilo angatdlatigineKåsavdlune. aussavdle Kåumataine Davisstræde umiartorfigiuminaikulugsinaussartu- kasiuvoK. 1955-ime aussaunerane ima- nik misigssuissut taimailivdlutik sikut avdlorniussap 63-ip nalåne, tåssa K’e- Kertarssuatsiait avangnarpaseKatåne, sujumorsimavait augustip KiterKune- rane. åma pujorajugtardlunilo såkor- tumik anordlerajugtarpoK imaK tamå- na sarfat kissartut nigdlertutdlo nå- pivfigigamiko. ajornartorsiutigssausi- naussut tamåko isumagalugit pilersså- rutigineKarpoK angalassugssat sorssu- térKamik tasamunga utimutdlo ilaiiar- tineKasassut, Kalåtdlit-nunånilo såku- toKarneK ikiukumavdlune nalunaersi- niavoK. angalanigssame soKutigineKaKissu- me kikut ilaujumårnersut sule aulaja- ngerneKångilaK. Landsrådet sender ekspedition til Canada, sandsynligvis alle- rede iår. Det ser ud til at landsrådets planer om at sende en ekspedition til Canada i 1956 går i opfyldelse. Det er meningen, at ekspeditionen skal afgå fra Sukkertoppen eller Hol- steinsborg omkring den 15. august i år til Padloping Island, som ligger På Baffin Islands østkyst på 67° nord- lig bredde, altså omtrent overfor Hol- steinsborg. Derefter skal ekspeditio- nen rejse sydpå til Pangnirtung-om- fådet i Cumberland Sound, der ligger På højde med Godthåb og Sukker- toppen. I dette område bor der en del eskimoer, og det er hensigten, at afslutte opholdet i Canada i Frobisher Bay. luren foregår i landshøvdingens rejsebåd „H. J. Rink“, der også skal benyttes i Canada. 1 sommermånederne kan sejladsen i Davis Strædet imidlertid være me- get vanskeligt — i sommeren 1955 observerede havbiologerne således is belt ned på 63°, altså på højde med I'iskenæsset, i midten af august må- ned. Ligeledes optræder der hyppigt tåge og kraftig vind i strædet, hvor de kolde og varme strømme mødes, og af hensyn til disse vanskeligheder, har man tænkt sig, at en orlogskutter skal ledsage ekspeditionen på ud- og hjemturen, og Grønlands kommando har erklæret sig villig hertil. Det er endnu ikke bestemt, hvem der skal deltage i ekspeditionen, der imødeses med stor interesse. * K’aKorLume kulturudvalge ilisima- titsivoK Canadap radioa (Canadian Broadcasting Corporation) eskimutut unuat tamaisa Kalåtdlit-nunåta Kitåta nalunaeKutå nåpertordlugo atautsip KerKanit autdlakåtitsissartoic 300 me- terip migssåne, tåssa mellembølge atordlugo. autdlakåtitsissarneK tåuna Kularnångitsumik kalåtdlit soKutigisa- våt. pilerssårutaugujortaoK Kalåtdlit-nu- nåta radioa Canadamilo imaKalo Alaskame radiokut tusagagssiorfit su- leKatigilersiniarumavdlugit. naluneKå- ngilaK Kalåtdlit-nunåta radioa kalåt- dlisunik OKautsinik, erinarssugkanik erinanigdlo imiussarpåluteKarmat, isumaKarnarmatdlo akivtine radiokut tusagagssiorfit taimåitunigtaoK pigi- ssaKåsassut kulturråde misiliniarpoic imiussatigut atugkeKatigigtarnigssaK anguniarumavdlugo. Kulturudvalget i Julianehåb oply- ser, at den canadiske radio (Canadian Broadcasting Corporation) sender på eskimoisk hver nat kl. 0.30 vest- grønlandsk tid på ca. 300 in, altså mellembølgeområdet. Det vil sikkert have interesse for de grønlandske lyt- tere at følge disse udsendelser. løvrigt er det hensigten at forsøge at indlede samarbejde mellem Grøn- lands radio og radiofonierne i Canada og måske også Alaska. Grønlands ra- dio har som bekendt en hel del op- tagelser af grønlandsk tale, sang og musik, og da man går ud fra, at radio- fonierne på den anden side af strædet har et tilsvarende materiale liggende, vil kulturrådet forsøge at bringe en udveksling i stand af båndoptagel- serne. 1955-ime ukiåkut Canadame aulisar- neK ukiume sujulianisut pigssarsivfiu- tigisimångilaK. septemberime pissat tikiuneKartut 15%-imik ikingneruput 1954-imilo septemberime iluanårutau- nerånit iluanårutaunerat 24%-imik mingneruvdlune. januarimit septem- bere ilångutdlugo pissat iluanårutau- nerat katitdlune ukiumit sujulianit 8%-imik mingneruvoK, pissaussutdlo katitdlutik 7%-imik ikingneruvdlutik. Canadap Atlantikumut sineriåne septemberime pissat 122.381,000 poundsinut ikileriarput, ukiumilo su- juliane Kåumåme tåssane pissaussut 140.665,00 poundsiusimavdlutik. sårug- dlingnik pissaussartut agsut ikiliartor- put. angmagssagssuarnigdle pissau- ssarlut amerdliartorput. * Fiskeriet i Canada har i efteråret 1955 ikke været så udbytterigt som forrige år. I september måned lande- de man således 15% færre fisk, der indbragte 24% mindre end i septem- ber måned det foregående år. Den samlede fangst i perioden januar — september lå i værdi 8% under for- rige år, og den samlede fangst var 7% mindre. På den canadiske Atlanterhavskyst faldt fangsten i september til 122.381.000 pounds, medens man i den tilsvarende måned forrige år fangede 140.665.000 pounds. Fangsten af torsk gik stærkt nedad, medens man note- rede en stigning i sildefangsten. * Canadame atausiaratik misilissarsi- måput umassut nujuartat nutåt enui- niardlugit åmalo umassut nunanut su- jornatigut umassuvfigisimångisåinut pissutardlugit. Canadame nålagkersui- ssut måna nalunaerput ardlaligssuar- tigut iluagtitsivdluartarsimavdlutik, åmale Kavsitigut misilinerit ilimagi- sséungivigsumik ingnardlup tungå- nortumik misigissaKartarsimavdlutik sordlo tuluit Kupalorårssuat eKalu- ssardlo (karpe) Europame imermiu- ssok ei-Kukuluaramikik. akerdlianigdle fasånit (tingmissat paperaortut) sar- fårssugssuitdlo (snepper) iluagtit- dluavigsimavait. ukiungoK 30-ngajait Kångiuput fasånit 36-t Eriep tasiane KeKertamut pissuneKarmata. KeaertaK tåuna 10,000 acresinik (10,000 tøndit migss.) angissuseKarpoK. ukiut arfi- neK-mardluk tikiuneKarnerånit Kå- ngiungmata fasånit 10,000-it pissarisi- naorérsimavait, kingornalo ukiut ta- maisa taima amerdlatigissut pissarisi- naussarsimavdlugit. Man har i Canada gjort flere forsøg på at indføre nyt vildt, ligesom man har udsat dyr i områder, hvor de på- gældende arter ikke før har levet. De canadiske myndigheder oplyser nu, at man har opnået gode resultater i mange tilfælde, men ofte har forsøge- ne givet uventede og næsten skæb- nesvangre udslag, f. eks. viste sig, da man indførte den engelske spurv og den europæiske karpe til Canada. Derimod har man haft stor glæde af at indføre fasaner og snepper til Ca- nada. Det oplyses således, at man for næsten 30 år siden udsatte 3 dusin fasaner på en ø i Eriesøen. Øen var på 10.000 acres, og 7 år efter at fug- lene var kommet, skød man 10.000 fa- saner, og sidenhen har man hvert år kunnet nedlægge tilsvarende antal. * Canadame eskimut pivdlugit cana- damiut nålagkersuissue ingmikut ag- dlagfeKarput taineKartumik „Northern Administration and Lands Branch, Arctic Division**, tåssane pissortauvoK mr. B. G. Siverts, tåunalugOK Kalåt- dlit-nunanut tikerågssamårpoK, imaica 1956-ip aussåta ingerdlanerane tåku- terérsimasinaujumårdlune. * De canadiske eskimoers interesser varetages af den canadiske regering gennem et kontor, der hedder „Northern Administration and Lands Branch, Artic Division**, og dette kon- tor ledes af Mr. B. G. Sevirts. Mr. Si- verts regner med at aflægge Grønland et besøg, måske allerede i løbet af sommeren 1956. Jakob OlseniugaluaK Knud Rasmus- seniugalup angalaKatigissarsimasså — ilåtigut Canadap avangnånut — anga- lassarnermingnik uvdlorsiuterpag- ssuaKarsimavoK. toKimgmat ernerata nungmiup Hendrik Olsenip agdlagtu- gai tamåko tigusimavai, isumaKalersi- mavordle issigtut pivdlugit sulivfing- mut Danmarkimitumut Arktisk Insti- tutimut tuniukåine ajunginerusassoK. tåssungalume nagsiutigssamålersima- vai. Jakob Olsen, der ledsagede Knud Rasmussen på mange af ekspeditio- nerne, blandt andet til de arktiske egne \af Canada, efterlod sig et stort antal dagbogoptegnclser fra rejserne. Efter Jakob Olsens død, er hans op- tegnelser blevet opbevaret af sønnen Hendrik Olsen, Godthåb, som imidler- tid mener, at faderens notater burde overgives til Arktisk institut. Hendrik Olsen agter derfor at sende materia- let til instituttet. „Jutlio“me aKugtutut ilisarisima- ssauvdluartoK aicugtuneK Bang Chri- stensen martsip 8-åne 50-inik ukioKa- lisaoK. måna umiartorneK Kimagdlugo kosangasimik sulivfingme atorfigssar- sisimavoK. Ditz Peschardt & Søn Løgstørgade 33 — København 0. Marcipan- og kransekagemasse marcipan kransekågiliagssaldlo Export waterit Tonicitdlo kimigtunut akugssandgsut, iugmingnilo imeruersautig- ssauvdluartut H. Guttermann & Søn Østergade 42 København [{. Guld-, Sølv- og Bijouterivarer en gros kultimit, søvimit erdlingnartunitdlo sanåt amerdlasorssuåkutåt 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.