Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 11

Grønlands første brugsforening
kan startes i Godthåb
Godthåbs Arbejderforening har taget initiativet, flere foreninger
bakker op om ideen, og nu overvejes planerne. Grønlands største
private handlende, købmand Kaj Narnp, holder op
En lille kreds af Godthåb-borgere
arbejder for liden med planer om at
starte Grønlands første brugsfor-
ening i Godthåb. Initiativtageren er
Godthåbs Arbejderforening, der tid-
ligere har haft sådanne planer, men
det er meningen, at brugsforeningen
skal have liele befolkningen bag sig,
og forskellige foreningsledere har gi-
vet tilslutning til tanken. Grunden til
at man på nuværende tidspunkt sø-
ger at føre planerne ud i livet er, at
købmand Kaj Narup har besluttet sig
til at holde op med detailhandel, og
man har nu en chance for at overtage
forretningsbygningerne på gode vil-
kår. Man bar mulighed for enten at
købe eller leje bygningerne, og der
skal i nær fremtid føres forhandlin-
ger herom. Som oplysende og inter-
esseskabendc midler vil man benytte
sig af brugsforeningsfilm, der skal
vises i biografbarakken i Godthåb, og
når planerne er længere fremme, kan
man så indkalde til stiftende general-
forsamling af „Godthåb Brugsfor-
ening", andelsselskab med begrænset
ansvar.
100 MEDLEMMER NØDVENDIGE
FOR BRUGSFORENINGENS START
Selv om intet endnu ligger fast, har
man dog allerede udfærdiget et ud-
kast til love. Enhver person, der bor
i Godthåb, kan optages' som medlem,
Der har været jubilæum i Det grøn-
landske Selskab. Det var vistnok 50
år, det drejede sig om.
Beretningerne fra festlighederne er
nået herop. De fortæller malende om
jubilæumsfestens pomp og pragt. Fi-
ne folk i fine klæder. Ordner glimten-
de omkap med krystallysekroner.
Kort sagt: Store mænd og store ord
i store omgivelser.
Af de ikke-kongelige talere blev
der sagt ting, som jeg forstod det me-
ste af. Mange af tingene var
fornuftige, synes jeg. En kon-
gelig person holdt også tale.
Men det vil jeg helst gå let hen
ø hen over.
Forøvrigt var det ikke b a -
r e fine folk, der fejrede jubilæet.
Der var for eksempel også grønlæn-
dere med!
I grunden blev det til to jubilæums-
fester. Jubilæumsmiddagen kostede
35 kr. kuverten. Ved spisetid sivede
derfor godtfolk ind til overkommeli-
ge priser i de tilstødende lokaler. —
Folk af betydning derimod koncen-
trerede sig om den grønlandske laks,
de grønlandske rejer og den grøn-
landske lammesteg.
Kiggede man ind bag gardinet til
det dyre lokale — eja, sikke for-
nemheder man så! Listen over stands-
personer ved den jubilæumsmiddag
måtte blive så lang som en torskeline.
Det grønlandske Selskab er nemlig
et fint selskab. Ganske vist lyder der
indimellem på selskabets møder jæv-
ne ord som: „Grønland er en bygge-
plads". Eller: „Vi må smøge ærmerne
°p!“ Og meget mere.
Efter møderne trakterer bestyrel-
sen på højt smørrebrød — for besty-
relsen og særlig indbudte. På for-
eningens regning. Naturligvis.
Jo, det er et fint selskab. Så fint og
så kongeligt, at det vistnok er alt for
fornemt for mig.
i n u n g u a k.
og bestyrelsen kan tillade, at selska-
ber, forretninger etc. optages som
medlemmer. Ved indmeldelsen skal
hvert medlem tegne sig for en a n -
d e 1 på 100 kr. Den til enhver tid ind-
betalte andel forrentes med 5 procent
pro anno med rentetilskrivning og
udbetaling sammen med dividenden
i december måned. Det er tanken at
oprette en brugsforening med be-
grænset ansvar, og medlemmerne hef-
ter således kun med deres andele for
foreningens forpligtelser. Medlem-
merne skal ifølge det foreløbige ud-
kast have ret til at tegne flere andele
i foreningen, men hvert medlem har
kun een stemme i alle anliggender
uanset størrelsen af hans køb, antal-
let af hans tegnede andele og indbeta-
lings-tiden for hans andel. Man reg-
ner med, at 100 medlemmer er nød-
vendige for foreningens start, og 200
andele er sat som minimum.
BRUGSFORENINGEN KAN OVER-
TAGE HANDELENS
VIRKSOMHEDER
Foreningen vil naturligvis søge at
blive optaget i „Fællesforeningen
for Danmarks Brugsforeninger" i
København, og man håber på et
frugtbart samarbejde. Da direktør
Ebbe Groes i 1949 var i Godthåb, til-
kaldte han fire personer, bl. a. nuvæ-
rende kommunalbestyrelsesformand
Rasmus Berthelsen, og redegjorde for
brugsforenings-arbejdet. Der kom
dog ikke dengang noget ud af det,
men nu er chancen der. Det er tanken,
at brugsforeningen efterhånden skal
søge at overtage og videreføre — helt
eller delvist —- de virksomheder, som
Handelen driver i Godthåb i dag.
Endnu er alt dog på de forbereden-
de forhandlingers stadium..
KØBMANDEN FORTSÆTTER —
MED FISKERI?
Kaj Narup, der har haft betydelig
sukces som forretningsdrivende i
Godthåb, nedlægger sin købmands-
virksomhed, men rejser ikke til Dan-
mark. Narup har store planer om sø-
gående fiskeri i større stil. Til „Grøn-
landsposten" fortæller købmand Na-
rup, at han vil søge at opnå samme
vilkår, som Claus Sørensen fik, da
han for et par år siden fiskede i
Ameralik-f jorden.
n i n g-
Fliv. formand for kommunalrådet i
Nanortalik, Otto Korneliussen, er ved
kredsretten i Nanortalik blevet dømt
for underslæb af cirka 2700 kr. Belø-
bet skal betales tilbage, og endvidere
blev han idømt en bøde på 500 kr. ---
Han vil ikke i 10 år kunne vælges til
offentlige stillinger. En fåreholder
blev for tyveri og for at have dræbt
6 får dømt til to års forvaring i Godt-
håb.
K’aKortup ernåne sikorssuit rnulu-
lersimassut tutsiiipoK. muluneratdle
igpingiatutigineuångilaK iluaKUtauv-
figssartik nagdlerpat tåkukumårmata.
aulisagkanik tingmissanigdlo pigssa-
KarneK ajungituåinarsimavoK.
*
Sisimiune pujortulérKat Kåumatine
mardlungne sikumit angalasinausima-
natik angalavdluaricilerput Kilalugkat,
aorfit puissitdlo pissarissalerdlugit.
Kilalugkat kangerdlugsiorsimångit-
dlat, avatåne pissaussardlutik.
Vajgatip sikua februarip 25-åne ki-
gångarmat pingajugssånik seiuigter-
poK puissinut Kagssuterpagssuit tå-
martitdlugit. januarime natsit 106
februarimilo 148 pissausimåput Kag-
tartaralugit. — Kingminut neruvkau-
tigssat pisiagssat februare autdlarti-
narmat pisiniarfingine nunguput.
K’utdligssane Kingmit 500 sivneKartut
tamatumuna agsut nalorninartorsiu-
lersineKarput, sikulo uningigpat eKa-
lugssuarniarfiulingigpatdlo avdlatut
ajornartumik toKoråinartariaualisagu-
nartut nalunaerutigineKarpoK, perdle-
rartlsångikåine. aussaK silardlungner-
ssua sårugdlisangneralo neruvkautig-
ssanik katerssuisitsingingajagsimaga-
me.
landshøvdinge nalunaerpoK:
pujortulérKat ilaussuisa inuisalo isumangnaitdlisaiv-
figineKarnigssåinik pujortulérKatdlo nalunaerKutser-
sugaunigssånik landsraadip ilerKorerKUssångortikat-
dlagå.
§ i.
umiatsiartå, motoria, nåparutai,
aKunermut atortue usilersortarfiatalo
angmartartua umiatåiåraKarpatdlo
umiatsiårå tamatigut isumangnaitsu-
såput, pujortulérKatdlo pissariauag-
kamingnik kisaKåsåput kaluvniling-
nik imalunit sisangnik ungerutigssiar-
ssualingnik imaersauteKardlutigdlo.
§ 2.
pujortulérKat matusimassunik mo-
toré inigdlit Kavterutigssaligåusåput
ingmikut imagssamautilingnik. pujor-
tuléncat avdlat karseKåsåput pilag-
torncrdlukunik sodanik akussanik
imalingnik.
§ 3.
pujortuléraK sunalunit nåparute-
Kardlunilo tingerdlauteKåsaoic nagsa-
tårisavdlugitdlunit pugtanumigdlo
nigalingmik atautsimik nagsatånåsav-
dlune mingnerpåmigdlo piigtaKutit
åKångitsussat pugtåssismaussut inuit
•pujorlulérKamitut tamaisa nåmagtit-
dlugit.
pujortulérKat ilaussoitartåsangit-
dlat umiatsiårKat nagsarncKartut il.
il. usigisinaussåinit amerdlanerussu-
nik. nalornissorutigssaKartitdlugo po-
litit (kommunefogedip) aulajangiså-
put KanoK amerdlatigissunik ilausso-
Karnigssånik.
§ 4.
pujortulérKat 22 fodigdlit imalunit
5 tonsigdlit tåukulo inordlugit angi-
ssusigdlit mingnerpåmik fima iputit
mardluk nagsatårisavait.
Kigssarsiartik agdlangnernik GR-mik
kisitsimigdlo agdlagsimassugssaK pu-
jortuléncap siuanut igdlugtut takug-
ssaussumik ersserKigsumigdlo Kali-
pagdlugo ivertisavåt inigssanarpat
Kuleruå 8 å 10 cm-nik atautdlugo Ka-
lipåumik ulialingmik KUKortumik Ker-
nertumut tugtitdlugo.
agdlangnerit kisitsisitdlo lamarmik
merKimitut måkuninga angissuseKé-
såput:
angatdlatit 15 tons brultomik angi-
ssusigdlit angnerussutdlo:
mimut .............. 45 cm
sanimut ............. 6 cm
angatdlatit 5 tons bruttomik angi-
ssusigdlit angnerussutdlo 15 tons
brutto kigdligalugit:
Kumut .............. 25 cm
sanimut ............. 4 cm
angatdlatit 5 tons brutto inordlugit
angissusigdlit:
Kumut .............. 10 cm
sanimut .......... 1,2 cm
§ 10.
inaleruarKussanit siuline agdlagsi-
massunit sanerKutsinigssaK akuerssi-
ssutigineKarsinauvoK pujortulérKanut
umiarssualiviup iluinåne umiartor-
nermut umiartornermutdlo avdlamut
kigdlilingmut atorneKartartulnarnut.
sanerKutsinigssaK nålagauvfiup umi-
arssuarnut nåkutigingnigtutitainik
isumalioKatigingningnikut kommunal-
bestyrelsemit akuerineKartåsaoK.
§ -
ilei'KorerKussaK rnéna sakutut imar-
siortut angatdlatéinut atusångilaK.
§ 5.
pujortulérKat 22 fodit imalunit 5
tonsil Kångerdlugit angissusigdlit
umiarssualivik Kimagdlugo umiartor-
nerme umiatsiårKamik kalitaKartåså-
put.
§ 6.
pujortulérKat KutdligssamauteKåså-
put Kaumanerit umiartornerme male-
ruarKUSsane silarssuarme tamarme
atortune inåssutigineKartut pissaria-
Karneratut takutitarsinangordlugit.
taiinåitordle pujortulérKat Kalåtdlit-
nunåta imartai ilordlit akimornagit
angatdlaveKartut namaginarsinauvait
KutdleKarnigssamik aulajangersagkat
oKilisagaunerussut umiartornerme
maleruarnussanik umiartornermilo
perKussutinik avdlanik 13. november
1953-me kungip perKiissutåne nr. 299-
mc § 3-me aulajangersagau nåpertor-
dlugo perKilssutigineKartugssat na-
magsisavdlugit.
§ 7-,- .
PujortuléraK sunalunit nåkutigdli-
nermut agdlagtaiveKåsaoK.
§.8-
nalagauvfiup uimarssuarnul nåkuti-
gjugnigtutitaisa nåkutigdlinermut ag-
djagtaivit OKausertalertåsavait angal-
dlavigssame sume pujortuléraK ator-
ncKartåsassoK.
skibsinspektørit nalagauvfiup umi-
arssuarnut nåkutigingnigtutitåinit
autdlartitat Kalåtdlit-nunåne pujor-
tuléraK sunalunit mingnerpåmik 18.
fodinik taklssuscKartoK avdlamilo ag-
dlagtugausimångitsoK merKigssånik
tunissåsavåt.
pujortulérKat inutigssarsiutauvdlu-
tik aulisarnermut atorneKartut mer-
§ 12-
aulajangersagkanik siuline agdlag-
simassunik uniornutitsineK akilisitsi-
ssutausinauvoK.
§ 13.
ilerKorersussaK måna atulerpoK 1.
januar 1956 atorungnåisavdlunilo u-
miarssuit agdlagtugaunerånik umiar-
ssuarnutdlo nåkutigingnigtutitaKar-
nermik inatsisit Kalatdlit-nunåne
atulersineKarneratigut.
uvdlormit tåssånga atorungnåisaoK
pujortulérKat ilaussuisa inuisalo isu-
mangnaitdlisaivfigincKarnigssåinik
landsrådip > ilencorerKussångortikat-
dlagå Kalatdlit-nunane landsråd-
imit isumaKatigissutigineKarsimassoK
11. september 19o3-me statsministerie-
mitdlo aulajangersarneKarsimavdlune
15. december 1953-me.
isumaKatiglssutigineKarput Kalåt-
dlit-nunåta landsrådianit uvdloK 5.
september 195j.
P. R. V.
N. O. Christensen
sivn.
siuline agdlagsimåssoK pujortulér-
Kat ilaussuisa inuisalo isumangnait-
dlisaivfignieKarnigssåinik pujortulér-
Katdlo nalunaerKutsersugaunigssånik
landsrådip ^ ilerKorerKiissångortikat-
dlagå Kalåtdlit-nunåta landsrådianit
5. september 1955 isumaKatigissutigi-
neuartoK matumuna aulajangersarne-
Karp<>K-
Ministeriet for Grønland, 28. de-
cember 1955.
P. M. V.
Eske Brun
K. B u d de Lund
fg.
li