Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 10

te-
OGHJØRNET
atuagkat
En ualmindelig kok
Sara Letrone er en fransk kok, men
han er ikke nogen helt almindelig
kok. Han har en kro i Frankrig i
nærheden af Tours, hvor han ikke
nøjes med at sørge for, at hans gæ-
ster får dejlig mad og vin, men han
sørger også for deres underholdning,
mens de venter på maden. Han har
dresserede høns, som kan lægge æg
på kommando og gøre kunster, og
han spiller på mange forskellige mu-
sikinstrumenter; nogle af dem har
han lavet selv.
I bogen „La boheme en toque blan-
che“ (Kunstneren i kokkehue), som
Sam Letrone har tilsendt A/G, fortæl-
ler han om sit liv, der har været fuldt
af eventyr og morsomme oplevelser.
Vi skal her gengive et par episoder
fra bogen.
Da Sam var 7 år, fandt han, at det
var ganske uretfærdigt, at det berøm-
te franske cykleløb „Tour de France“
skulle køre igennem hans by uden at
standse, så han kunne få lejlighed til
at tage sine helte i øjesyn. Han be-
sluttede sig til at råde bod herpå og
strøede tusindvis af små spidse søm
ud på gaden. Sømmene virkede upå-
klageligt. Cyklerytterne måtte for en
gangs skyld standse i den lille by
Octeville, Og Sam havde rigelig tid til
at betragte sine helte på nær hold,
men det var en skuffelse, for heltene
lignede fuldstændig almindelige men-
nesker.
Som 13-årig kom han i lære hos en
konditor, hvor han tilbragte nætterne
i selskab med væggelus og dagene
^med hårdt arbejde fra den tidlige
morgenstund. To gange om måneden
fik han lov til at gå i biografen, men
var han ikke hjemme til midnat, var
døren låset, og han måtte tilbringe
Landshøvdingen meddeler:
Midlertidig landsrådsvedtægt om foranstaltninger til
sikring af passagerer og besætninger i motorbåde
samt om mærkning af motorbåde
§ i.
Skrog, motor, rejsning, styregrejer
og lugeskalkning, og eventuel slæbe-
jolle skal altid være i forsvarlig
stand, og bådene skal være udstyrede
med fornødne ankre med kæder eller
ståltrosser samt lænsegrejer.
§ 2.
Både med lukkede motorrum skal
være udstyret med en ildslukker med
reserveladning. Andre motorbåde
skal være udstyret med kasse med so-
damættet savsmuld.
§ 3.
Enhver motorbåd skal være forsy-
net med eller medføre mast og sejl
og skal medføre en redningskrans og
mindst en flydedygtig redningsvest
for hver person, der befinder sig om-
bord.
Bådene må ikke medtage flere pas-
sagerer, end de medbragte joller m.v.
kan bære. I tvivlstilfælde træffer po-
litiet (kommunefogden) afgørelse om,
hvor mange passagerer der herefter
kan medtages.
§ 4.
Både på 22’ eller 5 tons og derun-
der skal endvidere medføre mindst 2
årer.
§ 5.
Både over 22’ eller 5 tons skal un-
der sejlads uden for havneområdet
medføre en slæbejolle.
§ 6.
Bådene skal være udstyret med
lanternemateriel i et sådant omfang,
at de er i stand til at vise de i de in-
ternationale søvejsregler foreskrevne
lys. Både, hvis fartsområde ikke
strækker sig ud over indre grøn-
landsk farvand, kan dog nøjes med at
opfylde de lempede lanternebestem-
melser, som måtte blive foreskrevet i
medfør af bestemmelsen i § 3 i konge-
lig anordning nr. 299 af 13. novem-
ber 1953 om søvejsregler og andre
sejladsforskrifter.
i 7.
Enhver båd skal være forsynet med
en tilsynsbog.
§ 8.
Statens skibstilsyn indfører i til-
synsbogen bemærkning om, i hvilket
fartsområde båden må anvendes.
§ 9.
De af statens skibstilsyn udsendte
skibsinspektører tildeler enhver mo-
torbåd i Grønland, som måler mindst
18 fod og ikke er indregistreret an-
detsteds, et mærke.
Motorbåde, som benyttes til fiskeri
i erhvervsøjemed, skal have det til-
delte mærke, der består af bogstaver-
ne GR samt et tal, påmalet iøjnefal-
dende og lydeligt på begge sider af
boven, såvidt pladsen tillader det, 8 å
10 cm under rælingen, med hvid olie-
farve på sort grund.
Størrelsen af hvert bogstav og tal
i mærket skal være følgende:
Fartøjer på 15 tons brutto og der-
over :
Højden ............ 45 cm
Bredden ............ 6 cm
Fartøjer på 5 tons brutto og der-
over indtil 15 tons brutto:
Højden ............ 25 cm
Bredden ............ 4 cm
Fartøjer under 5 tons brutto:
Højden ............ 10 cm
Bredden ........... 1j2 cm
§ 10.
Dispensation fra foranstående reg-
ler kan meddeles for både, der alene
anvendes til sejlads i havneområder
eller anden begrænset sejlads. Dis-
pensation meddeles af kommunalbe-
styrelsen efter samråd med statens
skibstilsyn.
§ Il-
Nærværende vedtægt tinder ikke
anvendelse på søværnets fartøjer.
For overtrædelse af foranstående
bestemmelser kan idømmes bøder.
§ 13.
Denne vedtægt træder i kraft den
1. januar 1956 og bortfalder ved gen-
nemførelse af en skibsregistrerings-
og skibstilsynslovgivning i Grønland.
Fra samme tidspunkt ophæves mid-
lertidig landsrådsvedtægt om foran-
staltninger til sikring af passagerer
og besætninger i motorbåde vedtaget
af Grønlands landsråd den 11. sep-
tember 1953 og stadfæstet af statsmi-
nisteriet den 15. december 1953.
Vedtaget af Grønlands landsråd
den 5. september 1955.
p y,
N. O. Christensen
kst.
Foranstående midlertidige lands-
rådsvedtægt om foranstaltninger til
sikring af passagerer og besætninger
i motorbåde samt om mærkning af
motorbåde, der er vedtaget af Grøn-
lands landsråd den 5. september 1955,
stadfæstes herved.
Ministeriet for Grønland, den 28.
december 1955.
P. M. V.
Eske Brun
K. B u d d e Lund
fg.
Hermed udgår Kundgørelsen Afsn.
16, Gr. 12, lb. nr. 2.
natten på gaden, befriet for vægge-
lusenes selskab.
Af sin mor fik han en violin og gik
lil undervisning; men hans kammera-
ter kunne ikke lide at hore ham øve
sig og beklagede sig til deres mad-
mor. Hun svarede, at de vel nok selv
kunne finde ud af at ødelægge violi-
nen. Og det gjorde de.
Sam var fortvivlet, og Sams mor
beklagede sig til mesteren og gav
Sam en ny violin, som han fik lov til
at beholde i fred.
Sams musikalske interesse ind-
skrænkede sig ikke til violinen. En
dag, da han var gået ind til en instru-
mentmager for at købe strenge, hørte
han en ukendt klang fra radioen. In-
strumentmageren fortalte ham, at det
var en sav. Sam skaffede sig en sav
og lærte sig at spille på den. Derefter
fulgte guitaren, banjoen og xylofo-
nen.
Efter sin læretid hos konditoren
blev han kok. Engang da han kom for
at tiltræde en ny stilling med alle si-
ne instrumenter på ryggen, spurgte
mesterkokken ham, hvad han ville.
„Jeg kommer for at tiltræde plad-
sen”, svarede Sam.
„Pladsen som dirigent eller som
kok?" spurgte chefkokken.
Da han om aftenen underholdt
kammeraterne på sovesalen med sit
spil, kom chefkokken ind og lod ham
tydeligt mærke sin misbilligelse, men
en af de andre kokke holdt meget af
musik. Han holdt også af en ung pige,
og han lod Sam komme ind på sit væ-
relse hver lørdag aften. Der sad Sam
og kiggede ud af vinduet og spillede
på sin sav, mens kokken holdt hyrde-
time med sin elskede.
Men da Sam en dag 18 år gammel
tiltrådte en mere overordnet stilling,
lod han musikinstrumenterne blive
hjemme. Nu blev han imidlertid for-
elsket i en-ung opvarterske, der var
meget romantisk. Den unge dame vil-
le gerne have en serenade, og tilsidst
aftalte Sam med hende, at hun skulle
komme under hans vindue nogle dage
efter. I mellemtiden lavede han en
violin af en cigarkasse og et koste-
skaft, og på den spillede han „Sole
Mio“ for den skønne, der stod uden
for det åbne vindue. Pludselig stod
chefkokken i værelset — han kunne
ikke lade være med at more sig over
Sam, men befalede ham at lukke vin-
duet, inden der blev opløb udenfor.
I en periode af arbejdsløshed vaga-
bonderede Sam rundt i Sydfrankrig
LANDSHØVDINGEN
BESØGER DANSKE
SANATORIER
Landshøvding Lundsteen har i et
par uger været på besøg hos grøn-
lændere på danske sanatorier. Lund-
steen udtaler, at grønlænderne er
glade og tilfredse på sanatorierne, og
han er glad for besøgene, som han
finder værdifulde. Landshøvdingens
rejse foregik med forhindringer på
grund af issituationen, men rejsen
har været strabadserne værd, siger
Lundsteen.
MENIGHEDS- KONTAKT
MELLEM DANMARK OG
GRØNLAND
Biskop Fuglsang-Damgaard har
nedsat et foreløbigt udvalg til at for-
berede en menigheds-kontakt mellem
Grønland og Danmark. Udvalget kan
i løbet af kort tid ventes udvidet, idet
man agter at anmode de to grønland-
ske folketingsmænd om at træde ind
i udvalgsarbejdet. Udvalgets første
opgave bliver at forberede planen for
menighedskontakten, således at som-
merens to udsendinge, forstander
Brøndum og missionær Hans Munck
kan ventilere planen under Grøn-
lands-rejsen. Man håber på den må-
de at se en begyndende virkeliggø-
relse af tanken til efteråret, så kon-
takten derefter gradvis kan folde sig
ud.
og Nordafrika og spillede på sin sav.
Men så blev der igen brug for ham
som kok, og en tid var han på Vol-
taires gamle slot Ferney. Da han blev
kaldt ind til sin frue for at få sine
ordrer, gjorde han den ubeskrivelige
fadæse at sætte sig ned. Han blev
skarpt irettesat af fruen, der meddel-
te ham, at høflighed er den gode op-
dragelses højdepunkt. Da han kom
ind i sit værelse, fandt han en bog
om takt og tone. Han bladede i den
og fandt følgende beskrivelse af en
meget lærd mand: „Han er så lærd,
at han kan sige, hvad stol hedder på
græsk, ja endog på hebraisk, men
han ved ikke, hvordan man benytter
den."
Sam understregede disse linier og
skrev i marginen: „Jeg kan hverken
græsk eller hebraisk." Derpå lagde
han et mærke ind i bogen ved denne
side og lagde bogen tilbage i daglig-
stuen. Fruen belønnede hans vid med
at lade ham sidde ned, når han mod-
tog sine ordrer. Men hun kunne ikke
tilgive ham, at han stak pegefingeren
i saucen og underholdt de handlende
med sine musikalske færdigheder, når
han gjorde indkøb. En dag, da fruen
havde gæster, havde Sam været ved
at pudse kobbertøjet. Hans forklæde
var derfor ikke helt rent. Netop da
opdagede han, at vejret var usædvan-
lig smukt, og det ville være en glim-
rende lejlighed til at fotografere
Moht Blåne fra terassen. Dørene fra
stuen ud til terassen stod åbne og da
Sam var færdig med at fotografere,
løftede han lige hånden til hilsen, idet
han passerede gæsterne inde i stuen.
Det var for meget for fruen. Hun bad
ham straks pakke sine kufferter og
forsvinde.
Men nu er Sam som sagt sin egen
herre. Han er gift og har en lille søn.
Højdepunktet i hans liv har været en
rejse til Taliiti med sine dresserede
haner og høner. Det er klart, at gæ-
sterne i Sam Letrones restaurant ikke
får lid til at kede sig.
K. J.
peKatigit „Det grønlandske Selskab"
nagdliutorsiorsimåput, ukiunik 50-
ingortorsiunguatsiardlutik.
nagdliutorsiornerat månisaoK tusar-
narpoK, ilagox nagdliutorsiornerat ku-
ssanaKaoK. inuit nuimassut atissarig-
sut. sarKarmiut naneruserfigssuitdlo
Kivdlernendsautlnartut. naitsumik o-
Kautigalugo: angussuit oKautsitdlo
kussanartorssuit avatangisserigsåxi-
ssut.
kungikormiungitsut onausisa amer-
dlanerssait påsivåka, ilarpagssuilo
isumatumik oxausiusoråka. inuk ku-
ngikormiussoK ama oxalugpox, tåu-
nale OKauseKarfigingikuvko iluarne-
rutipara.
nagdliutorsiortut nuimasugi-
nausimångitdlat. sordlo kalåt-
dlinik ilaKarsimåput.
nagdliutorsiornerit mardlusi-
^ måput. nererssuarnerme inuk
atausex 35 kr.-nik akilisimavox.
taimaingmat inuinait nerivfiup nalå-
ne ininut sanilinut aké inornångineru-
ssunut isåsimåput. inuitdlo nuimassor-
tait kalåtdlit exaluinik, rejeinik savå-
rainigdlo sujatanik nerrisimåput.
inimut akisumut alåkaråine -— tu-
pin’, akimanerup takussap ajungissu-
sia! inuit akimassut nererssuåutut ar-
xisa agdlagsimavfiat aulisåumit nai-
, nerugunångilax.
pexatigigfik „Det grønlandske Sel-
skab" akimassut pexatigigfigigamiko.
atautsinhtarnerinime ilåne oxautsit
nuimassungitsut tutsiutaraluarput,
sordlo: „Kalatdlit-nunåt igdluliorfig-
ssuvox". imalunit: „åvut kangujarter-
lariaxarpavut" — avdlarpagssuitdlo.
atautsiminerit kingornatigut suju-
lerssuissut xagdlersugarssuarnik ig-
fiagdlertarput — sujulerssuissunut
ingmikutdlo xaerxussanut. pexaligig-
fiup akiligagssainik. soruname.
tåssame, pexatigigfik akimasox. aki-
manermit uvavnut akimavaldlånguat-
siardlune.
inunguax.
10