Atuagagdliutit - 08.03.1956, Blaðsíða 9

nunat kaperdlagtartumttut
VED PER BRYLD
landsråde ukiumåna Canada-
liartitsisinaulerunarpoK
landsrådip 195G-ime Canadaliartilsi-
niarnera iluagtitugssångulerunarpoK.
pilerssårutigineKarpoK autdlartitag-
ssat Manitsumit Sisimiuningånitdlunit
ukiumåna augustip 15-ata migssåne
Padloping Islandimut Sisimiut akinga-
jånitdlune Baffin Islandip kangimut
sineriåne avdlorniussat sanimukartut
avangnardlit 67-iånitumut autdlåsa-
ssut. tåssångånit Cumberland Sound-
ime Pangnirtungimut kujavartisåput.
tåuna Nup Manitsuvdlo akiånlpoK. nu-
name tåssane eskimorpåloKarpoK. Ca-
nadame tikerårneK Frobisher Bayme
naggatårneKåsaoK.
landshøvdingip pujortulérarssua „H.
J. Rink“ CanadaliautigineKåsaoK tasa-
manilo angatdlatigineKåsavdlune.
aussavdle Kåumataine Davisstræde
umiartorfigiuminaikulugsinaussartu-
kasiuvoK. 1955-ime aussaunerane ima-
nik misigssuissut taimailivdlutik sikut
avdlorniussap 63-ip nalåne, tåssa K’e-
Kertarssuatsiait avangnarpaseKatåne,
sujumorsimavait augustip KiterKune-
rane. åma pujorajugtardlunilo såkor-
tumik anordlerajugtarpoK imaK tamå-
na sarfat kissartut nigdlertutdlo nå-
pivfigigamiko. ajornartorsiutigssausi-
naussut tamåko isumagalugit pilersså-
rutigineKarpoK angalassugssat sorssu-
térKamik tasamunga utimutdlo ilaiiar-
tineKasassut, Kalåtdlit-nunånilo såku-
toKarneK ikiukumavdlune nalunaersi-
niavoK.
angalanigssame soKutigineKaKissu-
me kikut ilaujumårnersut sule aulaja-
ngerneKångilaK.
Landsrådet sender ekspedition
til Canada, sandsynligvis alle-
rede iår.
Det ser ud til at landsrådets planer
om at sende en ekspedition til Canada
i 1956 går i opfyldelse.
Det er meningen, at ekspeditionen
skal afgå fra Sukkertoppen eller Hol-
steinsborg omkring den 15. august i
år til Padloping Island, som ligger
På Baffin Islands østkyst på 67° nord-
lig bredde, altså omtrent overfor Hol-
steinsborg. Derefter skal ekspeditio-
nen rejse sydpå til Pangnirtung-om-
fådet i Cumberland Sound, der ligger
På højde med Godthåb og Sukker-
toppen. I dette område bor der en
del eskimoer, og det er hensigten, at
afslutte opholdet i Canada i Frobisher
Bay.
luren foregår i landshøvdingens
rejsebåd „H. J. Rink“, der også skal
benyttes i Canada.
1 sommermånederne kan sejladsen
i Davis Strædet imidlertid være me-
get vanskeligt — i sommeren 1955
observerede havbiologerne således is
belt ned på 63°, altså på højde med
I'iskenæsset, i midten af august må-
ned. Ligeledes optræder der hyppigt
tåge og kraftig vind i strædet, hvor
de kolde og varme strømme mødes,
og af hensyn til disse vanskeligheder,
har man tænkt sig, at en orlogskutter
skal ledsage ekspeditionen på ud- og
hjemturen, og Grønlands kommando
har erklæret sig villig hertil.
Det er endnu ikke bestemt, hvem
der skal deltage i ekspeditionen, der
imødeses med stor interesse.
*
K’aKorLume kulturudvalge ilisima-
titsivoK Canadap radioa (Canadian
Broadcasting Corporation) eskimutut
unuat tamaisa Kalåtdlit-nunåta Kitåta
nalunaeKutå nåpertordlugo atautsip
KerKanit autdlakåtitsissartoic 300 me-
terip migssåne, tåssa mellembølge
atordlugo. autdlakåtitsissarneK tåuna
Kularnångitsumik kalåtdlit soKutigisa-
våt.
pilerssårutaugujortaoK Kalåtdlit-nu-
nåta radioa Canadamilo imaKalo
Alaskame radiokut tusagagssiorfit su-
leKatigilersiniarumavdlugit. naluneKå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåta radioa kalåt-
dlisunik OKautsinik, erinarssugkanik
erinanigdlo imiussarpåluteKarmat,
isumaKarnarmatdlo akivtine radiokut
tusagagssiorfit taimåitunigtaoK pigi-
ssaKåsassut kulturråde misiliniarpoic
imiussatigut atugkeKatigigtarnigssaK
anguniarumavdlugo.
Kulturudvalget i Julianehåb oply-
ser, at den canadiske radio (Canadian
Broadcasting Corporation) sender
på eskimoisk hver nat kl. 0.30 vest-
grønlandsk tid på ca. 300 in, altså
mellembølgeområdet. Det vil sikkert
have interesse for de grønlandske lyt-
tere at følge disse udsendelser.
løvrigt er det hensigten at forsøge
at indlede samarbejde mellem Grøn-
lands radio og radiofonierne i Canada
og måske også Alaska. Grønlands ra-
dio har som bekendt en hel del op-
tagelser af grønlandsk tale, sang og
musik, og da man går ud fra, at radio-
fonierne på den anden side af strædet
har et tilsvarende materiale liggende,
vil kulturrådet forsøge at bringe en
udveksling i stand af båndoptagel-
serne.
1955-ime ukiåkut Canadame aulisar-
neK ukiume sujulianisut pigssarsivfiu-
tigisimångilaK. septemberime pissat
tikiuneKartut 15%-imik ikingneruput
1954-imilo septemberime iluanårutau-
nerånit iluanårutaunerat 24%-imik
mingneruvdlune. januarimit septem-
bere ilångutdlugo pissat iluanårutau-
nerat katitdlune ukiumit sujulianit
8%-imik mingneruvoK, pissaussutdlo
katitdlutik 7%-imik ikingneruvdlutik.
Canadap Atlantikumut sineriåne
septemberime pissat 122.381,000
poundsinut ikileriarput, ukiumilo su-
juliane Kåumåme tåssane pissaussut
140.665,00 poundsiusimavdlutik. sårug-
dlingnik pissaussartut agsut ikiliartor-
put. angmagssagssuarnigdle pissau-
ssarlut amerdliartorput.
*
Fiskeriet i Canada har i efteråret
1955 ikke været så udbytterigt som
forrige år. I september måned lande-
de man således 15% færre fisk, der
indbragte 24% mindre end i septem-
ber måned det foregående år. Den
samlede fangst i perioden januar —
september lå i værdi 8% under for-
rige år, og den samlede fangst var
7% mindre.
På den canadiske Atlanterhavskyst
faldt fangsten i september til
122.381.000 pounds, medens man i den
tilsvarende måned forrige år fangede
140.665.000 pounds. Fangsten af torsk
gik stærkt nedad, medens man note-
rede en stigning i sildefangsten.
*
Canadame atausiaratik misilissarsi-
måput umassut nujuartat nutåt enui-
niardlugit åmalo umassut nunanut su-
jornatigut umassuvfigisimångisåinut
pissutardlugit. Canadame nålagkersui-
ssut måna nalunaerput ardlaligssuar-
tigut iluagtitsivdluartarsimavdlutik,
åmale Kavsitigut misilinerit ilimagi-
sséungivigsumik ingnardlup tungå-
nortumik misigissaKartarsimavdlutik
sordlo tuluit Kupalorårssuat eKalu-
ssardlo (karpe) Europame imermiu-
ssok ei-Kukuluaramikik. akerdlianigdle
fasånit (tingmissat paperaortut) sar-
fårssugssuitdlo (snepper) iluagtit-
dluavigsimavait. ukiungoK 30-ngajait
Kångiuput fasånit 36-t Eriep tasiane
KeKertamut pissuneKarmata. KeaertaK
tåuna 10,000 acresinik (10,000 tøndit
migss.) angissuseKarpoK. ukiut arfi-
neK-mardluk tikiuneKarnerånit Kå-
ngiungmata fasånit 10,000-it pissarisi-
naorérsimavait, kingornalo ukiut ta-
maisa taima amerdlatigissut pissarisi-
naussarsimavdlugit.
Man har i Canada gjort flere forsøg
på at indføre nyt vildt, ligesom man
har udsat dyr i områder, hvor de på-
gældende arter ikke før har levet. De
canadiske myndigheder oplyser nu,
at man har opnået gode resultater i
mange tilfælde, men ofte har forsøge-
ne givet uventede og næsten skæb-
nesvangre udslag, f. eks. viste sig, da
man indførte den engelske spurv og
den europæiske karpe til Canada.
Derimod har man haft stor glæde af
at indføre fasaner og snepper til Ca-
nada. Det oplyses således, at man for
næsten 30 år siden udsatte 3 dusin
fasaner på en ø i Eriesøen. Øen var
på 10.000 acres, og 7 år efter at fug-
lene var kommet, skød man 10.000 fa-
saner, og sidenhen har man hvert år
kunnet nedlægge tilsvarende antal.
*
Canadame eskimut pivdlugit cana-
damiut nålagkersuissue ingmikut ag-
dlagfeKarput taineKartumik „Northern
Administration and Lands Branch,
Arctic Division**, tåssane pissortauvoK
mr. B. G. Siverts, tåunalugOK Kalåt-
dlit-nunanut tikerågssamårpoK, imaica
1956-ip aussåta ingerdlanerane tåku-
terérsimasinaujumårdlune.
*
De canadiske eskimoers interesser
varetages af den canadiske regering
gennem et kontor, der hedder
„Northern Administration and Lands
Branch, Artic Division**, og dette kon-
tor ledes af Mr. B. G. Sevirts. Mr. Si-
verts regner med at aflægge Grønland
et besøg, måske allerede i løbet af
sommeren 1956.
Jakob OlseniugaluaK Knud Rasmus-
seniugalup angalaKatigissarsimasså —
ilåtigut Canadap avangnånut — anga-
lassarnermingnik uvdlorsiuterpag-
ssuaKarsimavoK. toKimgmat ernerata
nungmiup Hendrik Olsenip agdlagtu-
gai tamåko tigusimavai, isumaKalersi-
mavordle issigtut pivdlugit sulivfing-
mut Danmarkimitumut Arktisk Insti-
tutimut tuniukåine ajunginerusassoK.
tåssungalume nagsiutigssamålersima-
vai.
Jakob Olsen, der ledsagede Knud
Rasmussen på mange af ekspeditio-
nerne, blandt andet til de arktiske
egne \af Canada, efterlod sig et stort
antal dagbogoptegnclser fra rejserne.
Efter Jakob Olsens død, er hans op-
tegnelser blevet opbevaret af sønnen
Hendrik Olsen, Godthåb, som imidler-
tid mener, at faderens notater burde
overgives til Arktisk institut. Hendrik
Olsen agter derfor at sende materia-
let til instituttet.
„Jutlio“me aKugtutut ilisarisima-
ssauvdluartoK aicugtuneK Bang Chri-
stensen martsip 8-åne 50-inik ukioKa-
lisaoK. måna umiartorneK Kimagdlugo
kosangasimik sulivfingme atorfigssar-
sisimavoK.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marcipan
kransekågiliagssaldlo
Export waterit Tonicitdlo
kimigtunut akugssandgsut,
iugmingnilo imeruersautig-
ssauvdluartut
H. Guttermann & Søn
Østergade 42 København [{.
Guld-, Sølv- og Bijouterivarer en gros
kultimit, søvimit erdlingnartunitdlo sanåt
amerdlasorssuåkutåt
9