Atuagagdliutit - 08.11.1956, Side 12

Kirkelivet i Baffinland
/
Da vi den 18. august 1950 sent på
aftenen kom til Pangnirtung, blev vi
bl. a. modtaget af stedets canadiske
befolkning. Deriblandt var præsten.
Vi lod ham vide, at vi gerne ville del-
tage i gudstjenesten næste dag, søn-
dag.
Søndag formiddag, da gudstjene-
stetiden nærmede sig, gik vi i land
med besvær, ebbetiden var i fuld
gang. Vi så menigheden bevæge sig
hen imod kirken, børn, mænd og
kvinder, de sidste med langsnippede
hvide parkaer, med småbørn i bære-
posen. Da vi endelig kom ind i kir-
ken, var den fuldt besat. Vi fik dog
plads, da præstens son hentede bæn-
ke til os.
Kirkebygningen kunne nok rumme
ca. 200 mennesker, men kirkegænger-
nes antal var derudover. Barnegråd
og uro i kirken var mere, end vi var
vant til i Grønland.
Der findes intet alter i kirken, det
bruger man ikke. Vi savnede også or-
gel eller harmonium. Det har man ik-
ke, fordi man mangler een, der kan
spille på det. Præsten og hans lo
eskimoiske hjælpere sad længst inde
i kirken med hvide slag på.
Vi kunne desværre ikke synge
med, da salmebogen er trykt med syl-
labiske bogstaver. (Disse er tegn, der
udtrykker en stavelse, og som er ble-
vet udarbejdet specielt til brug
blandt eskimoerne). Menigheden
sang pænt, men unisont. Gudstjene-
steformen finder jeg meget tiltalen-
de i menighedens aktive medvirken,
f. eks. med fælleslæsning af bonner-
ne.
Det glædede os, at præsten bød os
velkommen på engelsk. Hans eski-
moiske var endnu ikke det bedste.
»Prædikanten var den ene eskimoiske
medhjælper James. Efter gudstjene-
sten stillede præsten og medhjælpe-
ren sig ved kirkedøren og gav alle
kirkegængerne hånden.
Efter aftale samledes vi tirsdag af-
ten i kirken, da vi — omend få —
gerne ville synge for menigheden i
Pangnirtung. Kirken var atter stu-
vende fuld. Vi sang nogle af vore
kønneste salmer og sang flerstemmigt
efter at have forklaret indholdet. Jeg
benyttede lejligheden til at holde en
lille tale. Præsten talte også med ste-
dets altmuligmand, vor gode ven, Ki-
låpaiv som tolk. Bagefter overrakte
han menighedens gave til menighe-
den i Grønland: To hvalrosfigurer af
vægsten. (Disse blev senere videregi-
vet til provsten for Grønland). Vi an-
dre fik overrakt bibel og salmebog
(trykt med syllabiske tegn) som en
hilsen fra biskoppen for de arktiske
områder. Det var ikke så få hænder,
vi trykkede den aften efter mødet.
Dette opløftende møde sluttedes med
et samvær hos præstens.
Menigheden i Frobishcr Bay, som
også tilhører Anglican Church in
Canada, er ikke betjent af nogen
præst. Befolkningen ejer et lille, be-
skedent forsamlingshus, som benyt-
tes som opbevaringssted, som danse-
hus og som kirke. Der var tre eski-
moiske „kateketer", som ledede guds-
tjenesten. (Den tredie var vor eski-
moiske forbindelsesmand, Arnakal-
lak).
Vi overværede gudstjenesten en
regnfuld søndag formiddag. Der var
ikke mange i „kirken", og de, der
var, kom dryssende ind. Dog var
gudstjenesten egentlig gribende ved
sin enkelhed og umiddelbarhed.
Peter Nielsen holdt en tale, og vi
sang nogle af vore sange og salmer.
Til slut sang vi alle „Glade jul" på
eskimoisk.
Som nævnt tilhører menighederne
i Pangnirtung og Frobisher Bay Ang-
lican Church in Canada. Denne be-
gyndte sin virksomhed i Pangnirtung
i 1925, og der var, som nævnt, både
kirkebygning og præst. Nu skal Fro-
bisher Bay også snart have begge de-
le. Katolikkerne arbejder overvejen-
de blandt eskimoerne ved Hudson
Bay, og der skal efter sigende være
en følelig konkurrence mellem for-
skellige kirkesamfund m. h. t. mis-
sionering blandt eskimoerne. Jeg
spurgte vor canadiske forbindelses-
mand, Leo Manning, hvorfor f. eks.
katolikkerne ikke er kommet angli-
kanerne i forkøbet i Frobisher Bay.
Dertil svarede han, at de derværen-
de eskimoer foretrækker anglikaner-
ne, hvis metode de er vant til. Dette
Sølvsmykker med tegninger af Gitz-Johansen
sølvimik pinersausiat Gitz-Joliansenip titartagainik åssiliartagdlit.
7-delt armbånd 84 kr.
5-delt armbånd 87 kr.
Broche 15 kr.
Slipsholder 9 kr.
Manchetknapper 21 kr.
Øreclips med cmalie 22 kr.
Øreclips, udsavet 15 kr.
Vedhæng 5 kr.
Alle smykkerne kan fås enten med
isbjørnen eller Thu le-pi gen.
Sendes pr. efterkrav.
tajat arfineK-mardloKiussat 84 kr.
talat tatdlimanik katinigdlit 87 kr.
kukilit 15 kr.
Kilerniussamut kåporKut 9 kr.
ilugdlit åvinut åtatit 21 kr.
iverutit emailertagdlit 22 kr.
iverutit rlngiussat 15 kr.
noKUtit 5 kr.
plnersautit nanortagdlit thulemiu-
infgdlo niviarsiartagdlit ardlåt piu-
magåine.
piumassatit nagsiutisavavut.
Tage Hansens Guldsmedie Ole Suhrsgade 15 København K.
Sisimiune spejderit tangmårsimårsimavdlutik tikitiit.
Spejderne i Holsteinsborg vender hjem fra en lejrtur.
Foto: Arne Kof oed.
skal dog ikke forstås således, at der
indgås aftaler in. h. t. missionsste-
derne, men man bryder sig vist ikke
om at nedsætte sig der, hvor der i
forvejen er missionsvirksomhed.
Alle eskimoer i Baffinland er krist-
nede. Men i det vældige arktiske om-
råde findes der efter sigende nogle
eskimogrupper, som endnu er hed-
ninger.
Den anglikanske kirke benytter sig
af eskimoiske medhjælpere, men
disse er uden uddannelse. De kan
kun beskæftige sig med prædikant-
virksomhed, og ikke med sakramen-
tale handlinger. Derfor benytter man
sig også af „rejsepræster", der sen-
des fra moderkirken i Canada til de
steder, hvor der ingen præst findes.
De foretager sakramentale handlin-
ger som dåb og brudevielse. Rejse-
mulighederne er blevet betydelig for-
bedrede i form af flyvning, men der
findes endnu mange steder, som er
ret utilgængelige. Dette medfølger, at
ægteskaber finder sted uden kirkelig
handling. Det tidspunkt, en kvinde
flytter ind til sin tilkommende mand,
regnes som ægteskabets indgåelse
med juridisk gyldighed. Ved præ-
stens ankomst velsignes ægteskabet,
og det er ikke sjældent, at ægtepar-
rets børn døbes ved den lejlighed.
Man gifler sig åbenbart i en ung al-
der; vi har set nogle 17-årige koner.
Af den grund er der kun få børn, der
er født uden for ægteskabet.
Hvordan deres kristendom ytrer
sig i deres daglige liv er det vanske-
ligt at sige noget om, dertil har vort
ophold mellem dem ikke været va-
rigt nok. Det er også vanskeligt al
tale med dem om alvorlige proble-
mer. Under en mere opløftet stem-
ning siger de ofte „for Jesu skyld",
og det er nok en talemåde, de har
lært fra missionærerne.
En eftermiddag i Pangnirtung
gik vi hen for at se kirkegården, som
ligger noget uden for beboelsesområ-
det. Den ligger ved siden af en yndig
dalsænkning, men selve kirkegården
er uden ynde, lige så fattig som man-
ge af vore kirkegårde i Grønland. —
Der er kun en gravsten, og det er på
Pangnirtungs mangeårige præsts,
Turners, grav.
På grund af den dybe sne og den
frosne jord om vinteren sker det, at
man udsætter den egentlige gravsæt-
ning af vinterens døde til foråret.
Vor rejse til Baffinland har ind-
ledt samkvemmet med vore stamme-
frænder. Om det også bliver kirke-
ligt samkvem, må tiden vise.
Frederik Nielsen.
ilagit Akilinermiut
augustip 18-iånc umikut Pangner-
tumut pigavta angatdlativtinut ikår-
lut ilagåt palase. aicaguane sapåtiu-
ssugssaungmat angalassussugut nåla-
giarnigssamut pilereKaugut, taimåitu-
migdlo palase ilisimatiparput Pang-
nertormiut nålagiarnigssåne naju-
niartugut.
aieaguane sapåt silagigssuaK nal. 11
nålagiarfigssaK Kanigdliartulermat
ikårpugut, tåssalo Akilernup nunå-
nut tungmarK&rutigissugssauvdlugo.
asume kangerdlugssup Tinigssuar-
fiup Kingungajånitugut tinigkiartu-
lersorssuaK ikåravta tulagfivtinit nu-
nap tungånut ingerdlaniarnerput pi-
lårnaussaKaoK, tåssalo takuvdlugit
inugpagssuit arnartait akutunik ku-
Kortunik atigigdlit amautimingnilo
mériianik amarråtul oKalugfiup tu-
ngånut ingerdlaortut. majuarniau-
ssårtugut sujanilermat inuit isålersut
tuaviorniavigdluta maligpavut, inig-
ssaeruterérsimagaluartugutdlo pala-
sip ernera igsiavingnik erKussigat-
dlartitdlugo tamaunga OKalugfiup i<i-
tikånianut inigssipugut.
OKalugfeKarput igdlukåtsiånguamik
inungnit 200 inigss. isersimavigine-
Karslnaussumik. taimanile nålagiat
tåuko sivnersimarKorpait. inérartaKa-
ngåtsiaKaut ilait amautimingne igssi-
massut nunavtine mérKat nålagiane
Kissåtarnerånit mingnerungitsumik
Kissåtut.
OKalugfik altareKångilaK taimåito-
Kartugssåunginamime, påtagiaivångi-
lardlo taimåitoKarsinaugaluardlune
sule pisårsimånglname SmalugoK på-
tagtugssaKånginame. OKalugfiup ki-
nguane igsiåput palase ikiortailo
mardluk inuit (eskimut), tamarmig-
dlo KaKortunik uliguaKarput.
tugsiuteKarput tåvanimiutut ag-
dlagkanik agdlangnernik syllabiski-
nik taineKartartunik. ilikardlugit atu-
aruminartungmata imaKalume åma
tugsiutigissartagkatik sungiutdluarsi-
maivineramikik nalorssarpalungnatik
tugsiarput. tugsiutinut tåukununga
Waltei? J E55 en &.Gfe
Danasvej 26—30 København V.
Telegramadresse: Waltjessen
Hårdttræ — Trælast — Krydsfinér —
Isoleringsplader — Plasticplader
finérit mångertut — Kissuit krydsfi-
nerit — oKorsautigssat cellodexikut
åssigissaitdlo — plasticpladit
12