Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Page 7

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Page 7
Kan ikke ske for hurtigt Højskolen i Grønland skal være en kulturspreder, der medvirker til at gøre ungdommen selvstændigt tæn- kende, så de unge i Grønland kan føl- ge med den øvrige danske ungdom på lige fod og med andre nationers unge. Giv de unge mere kendskab til det danske sprog. Lær dem, hvordan de skal udtrykke sig, — f. eks. udtrykke sig i et foredrag. Lær drengene sløjd- arbejder og pigerne håndarbejde. Høj- skolen skal kunne samle unge fra hele landet, og udstederne må ikke glem- mes. Den bør ikke placeres i Godthåb, men i f. eks. Julianehåb eller Sukker- toppen. Jeg foreslår m. h. t. ledelsen, at de, der mener sig egnede, lader sig opstille i A/G. Skoledirektoratet kunne derefter bestemme, hvem der skulle lede skolen, — der iøvrigt.bør admini- streres af landskassen. Den bør kunne tage 25 piger og 25 drenge. Opførelsen af Grønlands højskole kan ikke ske for hurtigt. Oluf Høegh Elektriker, kommunalbestyrelsesmedl. Julianehåb. Højskoletanken næppe almin- deligt kendt Grundtvigs skoletanker har haft stor betydning i Danmark, — antagelig især for landsbyungdommen. Jeg tror, at det samme vil blive tilfældet i Grønland. Høj skoletanken er næppe almindeligt kendt heroppe, men jeg er overbevist om, at der er behov for en højskole og grobund for dens tanker og arbejde. Når højskolen først står der, vil der også komme tilslutning fra ungdommen, selv om en sådan skole ikke har bestemte skolefag. Sko- len bør placeres et centralt sted, — måske i sydgrønland, et sted med go- de forbindelser og på et fredeligt sted. Lederen bør være grønlænder med indgående kendskab til danske for- hold og specielt til højskoleånden. Jonas Petersen, overkateket Christianshåb Dybere kendskab ikke til stede Fra Egedesminde skrives: At indhente svar på spørgsmålet om højskolen, dens ide og betydning, er ikke ganske lige til, idet dybere kend- skab til disse spørgsmål er forbeholdt de få. Man står imidlertid positiv over for tanken om en grønlandsk høj- skole. Måske melder der sig en frygt for, at der skal blive tale om en dansk højskole, hvor man ønsker en højskole, der først og fremmest skal bidrage til udvikling og styrkelse af den grøn- landske ånd, der er ude for svær be- lastning og splittelser i disse år. Med den erhvervsmæssige udvikling for øje er man ligeledes interesseret i spørgsmålet om en fiskerihøjskole. Midt i „al kulturen", siges det, må det bærende erhverv ikke glemmes, navn- lig på et tidspunkt, hvor man står over for at skulle have større fiskefartøjer, opsøge nye fiskepladser og benytte nye fiskemetoder. Lad os betale sd meget vi kan Højskolen skal lære ungdommen om den gamle grønlandske kultur. De unge må ikke glemme, at de er grønlændere. De skal være selvstændige og lære at sigte mod fremtidig at bringe grønlænderne på lige fod med andre nationer. De bør have samfundslære, gymnastik og anden sport. De skal gøres til voksne menn eskér, initiativrige og vilje- stærke. De må lære at kaste ligegyldigheden bort. Højskolen bør ligge på en lille plads, f. eks. NarssaK ved Julianehåb, og den bor ledes af en grønlænder, der kender den dan- ske ånd og tankegang eller af en dansker, der kender den grønlandske ånd og tanke- gang. Jeg foreslår, at man heroppe laver en indsamling til højskolen. Lad os selv betale så meget vi kan. Eleverne bør gå på skolen et halvt til et helt år. Jeg håber, at højskolen må hjælpe de mange unge, der i dag går *undt og hænger med hovederne, så de kan *tlive rigtige grønlændere med en sund sjæl \ et sundt legeme. JOHAN KLEIST organist, Julianehåb »Skolen for livet« Fra Sukkertoppen skrives: Forventningerne til en grønlandsk høj- skole er store i Sukkertoppen. Højskolen skal dygtiggøre de unge i erhvervene og bi- drage til at give de unge større kulturel og åndelig forståelse. Formålet må være at give de unge en helhedsopfattelse, — at skabe „skolen for livet“. Skolens virkeområde bør være erhvervskundskab, almindelige skole- fag, meddelelse af kundskab om gammel- grønlandsk kultur, og dansk kultur. Hertil kommer litteratur, sang, sport etc. Skolen bør placeres i Sukkertoppen, fordi der her er helårsbesejling, gode erhvervsmuligheder og en fremskridtsvenlig befolkning. Og så har byen ikke mange institutioner i forvejen. Lederen bør være en danskuddannet grøn- lænder, lærer eller teolog, der bliver med- bestemmende i valget af medarbejdere. Sko- len bør kunne tage 20—30 elever, og der bør være mulighed for oprettelse af specialkur- sus uden for de ordinære højskolefag. Åndeligt oplysningsarbejde Fra Umanak skrives: — Jeg fik to personer til at udtale sig. De har begge forstået højskolens formål på den måde, at skolen skal styrke åndeligt oplys- ningsarbejde, og at skolen skal give sine elever kundskaber om det, man må vide i det daglige liv. De nærer begge store for- ventninger til den grønlandske folkehøjskole, hvis opgave skal være at skabe fremgang åndeligt og materielt, fremme grønlandsk kultur, husflidslære, erhvervsuddannelse. Og endelig skal højskolen lære sine elever til at skrive fejlfrit grønlandsk. Angående place- ringen siger de begge, at spørgsmålet er mindre vigtigt, men at de helst ser højskolen stå i Midigrønland et sted, f. eks. i Hol- steinsborg. De grønlandske byer er ikke no- gen store byer, siger de. At højskolen må placeres i en by eller lige i nærheden af en by er praktisk for opgavens og det tekniske spørgsmåls skyld. Forstanderen må være grønlænder med en yngre medarbejder. An- gående højskoleopholdets varighed siger den ene, at otte måneder vil være passende, mens den anden foretrækker et års ophold på høj- skolen. Begge er enige om, at opholdet ikke må vare for kort tid, hvis højskolen skal få god betydning. Højskoleforeninger — Vi venter med glæde på den kommende højskole, idet den vil være et godt middel til at standse den efterhånden mere udbred- te tilsidesættelse af grønlandsk samfund og kultur. Det anser jeg for højskolens vigtigste opgave. Højskolen skal blive vejen til styr- kelse af det grønlandske samfund. Angående placeringen må man støtte landsrådets stand- punkt, nemlig at højskolen bør stå i en by. De, der afgør den endelige bestemmelse om dette spørgsmål, må blot sørge for at vælge en by i Midtgrønland. At den kommende højskole placeres i en by er ønskelig ikke alene for driftens, men også for elevernes skyld, idet livet i en by med alsidige ar- bejdsområder vil virke stimulerende for den opvågnende ungdom. Forstanderen må kun- ne det danske og grønlandske sprog. Sam- men med sine medarbejdere må han inter- essere sig for arbejdet for den opvoksende ungdom. De skal kunne løse opgaven på den måde, at den grønlandske ånd og den dan- ske ånd om side indpodes hos de unge, der kommer til at være højskolens elever, og som vil viderebringe denne påvirkning til hele vort land. Det er meget ønskeligt, at alle højskoleinteresserede støtter sagen bedst mu- ligt ved at danne foreninger, så alle kan stå bag opgaven, som vil være af stor betydning for det grønlandske samfund. Samuel Olsen overkateket, Frederikshåb Væk med mindrevædskomplek- serne! —Når man har fået lidt kendskab til sådan en skoles formål og indflydelse i Danmark, og når man konstaterer, at højskolen inden længe vil være en kendsgerning heroppe, ja, så står man der med store forventninger og tan- ker. I vore dage står næsten alle unge og mangler lærested. 1 mange år har mange af dem tænkt på deres nationa- litet som noget, der gør dem ringere end andre. Årsagen er først og frem- mest fattigdom og for lidt indsigt. Af den kommende folkehøjskole venter vi, at den udrydder grønlændernes mindreværdskomplekser, og at den henter den gamle og frie grønlandske ånd tilbage. På grundlag af kristen- dommens lære, at kunne skelne mel- lem det onde og det gode, mener vi, at sådan en indstilling vil kunne medføre åndelig fremgang. Målbevidst ungdom vil få meget større indflydelse til gavn for deres land. Skolen vil skabe folk, der er åndelig frie, og som kan skelne mellem det rigtige og det forkerte. Derfor vil den medføre åndelig væk- kelse. Højskoletanken er så god, at det er underordnet, hvor skolen skal pla- ceres, men det er ønskeligt at skolen opføres i en mindre by. Her i Frede- rikshåb støtter vi enigt sagens gen- nemførelse. PAVIA MOGENSEN fisker, Frederikshåb Kartofler nautsiat Løg uvanitsut Gulerødder mussat Rødbeder rødbeditdlo Engros Export POUL ANDERSEN Grøndals Parkvej 34 København F. God smag — Hensigtsmæssig indpakning — Rimelig pris matussartoK tungujortoK niuvertarfingne piniaruk!!! R.FÆRCH AAGE HAVEMANNS EFTF. Nikolaj Plads 34 København K. — Telegr.-adr.: Ahavemann København Aalborg — Aarhus — Haderslev — Holstebro — Nykøbing F. — Odense 7

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.