Atuagagdliutit - 14.03.1957, Síða 7

Kan ikke ske for hurtigt
Højskolen i Grønland skal være en
kulturspreder, der medvirker til at
gøre ungdommen selvstændigt tæn-
kende, så de unge i Grønland kan føl-
ge med den øvrige danske ungdom på
lige fod og med andre nationers unge.
Giv de unge mere kendskab til det
danske sprog. Lær dem, hvordan de
skal udtrykke sig, — f. eks. udtrykke
sig i et foredrag. Lær drengene sløjd-
arbejder og pigerne håndarbejde. Høj-
skolen skal kunne samle unge fra hele
landet, og udstederne må ikke glem-
mes. Den bør ikke placeres i Godthåb,
men i f. eks. Julianehåb eller Sukker-
toppen. Jeg foreslår m. h. t. ledelsen,
at de, der mener sig egnede, lader sig
opstille i A/G. Skoledirektoratet kunne
derefter bestemme, hvem der skulle
lede skolen, — der iøvrigt.bør admini-
streres af landskassen. Den bør kunne
tage 25 piger og 25 drenge. Opførelsen
af Grønlands højskole kan ikke ske
for hurtigt.
Oluf Høegh
Elektriker, kommunalbestyrelsesmedl.
Julianehåb.
Højskoletanken næppe almin-
deligt kendt
Grundtvigs skoletanker har haft stor
betydning i Danmark, — antagelig
især for landsbyungdommen. Jeg tror,
at det samme vil blive tilfældet i
Grønland. Høj skoletanken er næppe
almindeligt kendt heroppe, men jeg er
overbevist om, at der er behov for en
højskole og grobund for dens tanker
og arbejde. Når højskolen først står
der, vil der også komme tilslutning
fra ungdommen, selv om en sådan
skole ikke har bestemte skolefag. Sko-
len bør placeres et centralt sted, —
måske i sydgrønland, et sted med go-
de forbindelser og på et fredeligt sted.
Lederen bør være grønlænder med
indgående kendskab til danske for-
hold og specielt til højskoleånden.
Jonas Petersen, overkateket
Christianshåb
Dybere kendskab ikke
til stede
Fra Egedesminde skrives:
At indhente svar på spørgsmålet om
højskolen, dens ide og betydning, er
ikke ganske lige til, idet dybere kend-
skab til disse spørgsmål er forbeholdt
de få. Man står imidlertid positiv
over for tanken om en grønlandsk høj-
skole. Måske melder der sig en frygt
for, at der skal blive tale om en dansk
højskole, hvor man ønsker en højskole,
der først og fremmest skal bidrage til
udvikling og styrkelse af den grøn-
landske ånd, der er ude for svær be-
lastning og splittelser i disse år. Med
den erhvervsmæssige udvikling for
øje er man ligeledes interesseret i
spørgsmålet om en fiskerihøjskole.
Midt i „al kulturen", siges det, må det
bærende erhverv ikke glemmes, navn-
lig på et tidspunkt, hvor man står over
for at skulle have større fiskefartøjer,
opsøge nye fiskepladser og benytte nye
fiskemetoder.
Lad os betale sd meget
vi kan
Højskolen skal lære ungdommen om den
gamle grønlandske kultur. De unge må ikke
glemme, at de er grønlændere. De skal være
selvstændige og lære at sigte mod fremtidig
at bringe grønlænderne på lige fod med
andre nationer. De bør have samfundslære,
gymnastik og anden sport. De skal gøres til
voksne menn eskér, initiativrige og vilje-
stærke. De må lære at kaste ligegyldigheden
bort. Højskolen bør ligge på en lille plads,
f. eks. NarssaK ved Julianehåb, og den bor
ledes af en grønlænder, der kender den dan-
ske ånd og tankegang eller af en dansker,
der kender den grønlandske ånd og tanke-
gang. Jeg foreslår, at man heroppe laver en
indsamling til højskolen. Lad os selv betale
så meget vi kan. Eleverne bør gå på skolen
et halvt til et helt år. Jeg håber, at højskolen
må hjælpe de mange unge, der i dag går
*undt og hænger med hovederne, så de kan
*tlive rigtige grønlændere med en sund sjæl
\ et sundt legeme.
JOHAN KLEIST
organist, Julianehåb
»Skolen for livet«
Fra Sukkertoppen skrives:
Forventningerne til en grønlandsk høj-
skole er store i Sukkertoppen. Højskolen
skal dygtiggøre de unge i erhvervene og bi-
drage til at give de unge større kulturel og
åndelig forståelse. Formålet må være at give
de unge en helhedsopfattelse, — at skabe
„skolen for livet“. Skolens virkeområde bør
være erhvervskundskab, almindelige skole-
fag, meddelelse af kundskab om gammel-
grønlandsk kultur, og dansk kultur. Hertil
kommer litteratur, sang, sport etc. Skolen
bør placeres i Sukkertoppen, fordi der her
er helårsbesejling, gode erhvervsmuligheder
og en fremskridtsvenlig befolkning. Og så
har byen ikke mange institutioner i forvejen.
Lederen bør være en danskuddannet grøn-
lænder, lærer eller teolog, der bliver med-
bestemmende i valget af medarbejdere. Sko-
len bør kunne tage 20—30 elever, og der bør
være mulighed for oprettelse af specialkur-
sus uden for de ordinære højskolefag.
Åndeligt oplysningsarbejde
Fra Umanak skrives:
— Jeg fik to personer til at udtale sig. De
har begge forstået højskolens formål på den
måde, at skolen skal styrke åndeligt oplys-
ningsarbejde, og at skolen skal give sine
elever kundskaber om det, man må vide i
det daglige liv. De nærer begge store for-
ventninger til den grønlandske folkehøjskole,
hvis opgave skal være at skabe fremgang
åndeligt og materielt, fremme grønlandsk
kultur, husflidslære, erhvervsuddannelse. Og
endelig skal højskolen lære sine elever til at
skrive fejlfrit grønlandsk. Angående place-
ringen siger de begge, at spørgsmålet er
mindre vigtigt, men at de helst ser højskolen
stå i Midigrønland et sted, f. eks. i Hol-
steinsborg. De grønlandske byer er ikke no-
gen store byer, siger de. At højskolen må
placeres i en by eller lige i nærheden af en
by er praktisk for opgavens og det tekniske
spørgsmåls skyld. Forstanderen må være
grønlænder med en yngre medarbejder. An-
gående højskoleopholdets varighed siger den
ene, at otte måneder vil være passende, mens
den anden foretrækker et års ophold på høj-
skolen. Begge er enige om, at opholdet ikke
må vare for kort tid, hvis højskolen skal få
god betydning.
Højskoleforeninger
— Vi venter med glæde på den kommende
højskole, idet den vil være et godt middel
til at standse den efterhånden mere udbred-
te tilsidesættelse af grønlandsk samfund og
kultur. Det anser jeg for højskolens vigtigste
opgave. Højskolen skal blive vejen til styr-
kelse af det grønlandske samfund. Angående
placeringen må man støtte landsrådets stand-
punkt, nemlig at højskolen bør stå i en by.
De, der afgør den endelige bestemmelse om
dette spørgsmål, må blot sørge for at vælge
en by i Midtgrønland. At den kommende
højskole placeres i en by er ønskelig ikke
alene for driftens, men også for elevernes
skyld, idet livet i en by med alsidige ar-
bejdsområder vil virke stimulerende for den
opvågnende ungdom. Forstanderen må kun-
ne det danske og grønlandske sprog. Sam-
men med sine medarbejdere må han inter-
essere sig for arbejdet for den opvoksende
ungdom. De skal kunne løse opgaven på den
måde, at den grønlandske ånd og den dan-
ske ånd om side indpodes hos de unge,
der kommer til at være højskolens elever, og
som vil viderebringe denne påvirkning til
hele vort land. Det er meget ønskeligt, at alle
højskoleinteresserede støtter sagen bedst mu-
ligt ved at danne foreninger, så alle kan stå
bag opgaven, som vil være af stor betydning
for det grønlandske samfund.
Samuel Olsen
overkateket, Frederikshåb
Væk med mindrevædskomplek-
serne!
—Når man har fået lidt kendskab til
sådan en skoles formål og indflydelse
i Danmark, og når man konstaterer, at
højskolen inden længe vil være en
kendsgerning heroppe, ja, så står man
der med store forventninger og tan-
ker. I vore dage står næsten alle unge
og mangler lærested. 1 mange år har
mange af dem tænkt på deres nationa-
litet som noget, der gør dem ringere
end andre. Årsagen er først og frem-
mest fattigdom og for lidt indsigt. Af
den kommende folkehøjskole venter
vi, at den udrydder grønlændernes
mindreværdskomplekser, og at den
henter den gamle og frie grønlandske
ånd tilbage. På grundlag af kristen-
dommens lære, at kunne skelne mel-
lem det onde og det gode, mener vi, at
sådan en indstilling vil kunne medføre
åndelig fremgang. Målbevidst ungdom
vil få meget større indflydelse til gavn
for deres land. Skolen vil skabe folk,
der er åndelig frie, og som kan skelne
mellem det rigtige og det forkerte.
Derfor vil den medføre åndelig væk-
kelse. Højskoletanken er så god, at det
er underordnet, hvor skolen skal pla-
ceres, men det er ønskeligt at skolen
opføres i en mindre by. Her i Frede-
rikshåb støtter vi enigt sagens gen-
nemførelse.
PAVIA MOGENSEN
fisker, Frederikshåb
Kartofler nautsiat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
POUL ANDERSEN
Grøndals Parkvej 34 København F.
God smag — Hensigtsmæssig indpakning — Rimelig pris
matussartoK tungujortoK niuvertarfingne piniaruk!!!
R.FÆRCH
AAGE HAVEMANNS EFTF.
Nikolaj Plads 34 København K. — Telegr.-adr.: Ahavemann København
Aalborg — Aarhus — Haderslev — Holstebro — Nykøbing F. — Odense
7