Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Page 12

Atuagagdliutit - 14.03.1957, Page 12
bilimik Balkanimut Mykenemingånit Spartaliarpugut, tikisavta kujatdlersånut. tåssångånit Pelo- ponnesip kimut sangmernane Olympiamukarniarpugut, avKutigssardle nalårsi- nerussoK nunap sajungneranit — Grækenlandime akugtuneK ajortumit — av- KutigssaujungnaersineKarsimangmat KeKertaussap avangnamut sineriåtigoriar- tortariaKarpugut. Olympia nuname pukitsume erKigsinartumlpoK. itsarssuaK grækerit unangmissartorssugatdlaramik måne unangmissarfé siorKaUvssoKissut agssatdlugit navssårineKarsimåput. ukiune 1000-ine timerssutit måna uvagut nalivtine nangineKartut taimane tamåne unangmissutigissarsimavait. silarssuar- miut unangmeKatigilisagångata unangminerup ikumatitagssartå tåssånga aine- KartarpoK. — una åssiliaK Korinthip kangerdliumarnata avangnåne nunamit inukitdlune KåKartumit pissuvoK. KororssuaK angisunik mencutaussalingnik orpigpagssualik avKutigalugo sangujorårdluta Kutdlarterpugut. tamåne KåKat akorninarssuåne inuilåme grækerit uko åiparit sujumorpavut atissatik pitsau- nerit ateriardlugit åmukarsimassut merssorfigtågssartik måna siutitumut nang- magtitartik aivdlugo. nunåinaup avKuserngine alliarit åssilissame takussavsitut itut takussavut amerdlaKaut. KaKortumik tungu jortumigdlo KalipauteKarput, Kavsinigdlo unukut KåumarKuserneKartardlutik. unugkå Delfi anguvarput. tå- ssane 1300 meteritut Kutsigsigissume ipoK gutip Apollonip iluartutåta Oraklip amiåkue. itsaK Orakle téuna taimane silarssuarmit ilisimaneKartumit tamarmit påsiniaiartorfigitineKartarsimavoK, aulajangigagssat pingårtut aulajangernia- lersinagit sujuligtuivfigerKårKuvdlutk aulajanginiarnertik KanoK ikumårnersoK. Fra Mykene gik det til Sparta, rejsens sydligste punkt. Herfra ville vi over til Olympia på vestsiden af Peloponnes, men da den mest direkte vej var spærret af jordskælv — som Grækenland jævnlig plages af — måtte vi rundt langs halvøens nordkyst. Olympia ligger i et lavt fredeligt landskab; under tykke sandlag har man fundet ruinerne fra dengang, da oldtidens olympiske lege fandt sted her; gennem 1000 år afholdtes disse sportslege, som vi i nutiden har genoptaget. Det er herfra, faklen hentes til hver Olympiade. — Billedet er fra den tyndt befolkede bjergrige egn nord for den korintiske bugt. Ad stærke stig- ninger snoede vi os op gennem dalstrøg md store nåleskove; midt i de bare og vilde fjelde mødte vi dette græske ægtepar, der — i deres bedste stads — havde været nede og hente deres nyerhvervede symaskine, som de nu transportere- de hjem på æselryg. Landevejsaltre som det, billedet viser, så vi mange af. Europap nunåta ilå tikerårneKakulånginer- påt ilåt Balkan sujornåk nuliaralo sulingivfe- Karnivtine angalavfigingmigiput. aprile Kiter- Kukå bilimik kujåmukålerpugut Danmarkimit Europap KerKane nunat avKUsårdlugit Jugo- slaviamut Grælcenlandimutdlo. uvdlune 55-ine angalavugut katitdlugit 10,500 km.-it bilersi- mavdlugit. silagigsioratdlardluta bilinguarput- dlo piginauniligssugatdlartitdlugo perdlasiat- dlagkaluångilagut. avKuserngit ilait pingårtu- mik Jugoslaviame itersserårtorssuvdlutigdlo sioraussaraluaKaut, KåKarssuit uigulukutut sangoriarfigpagssualingnik avKusinigdlit Kar- ssutarpavut, angalanerputdlo akisuvatdlåler- itunago akunigtarfitdlume isumavdlutigini- narpatdlårumanagit atausiarata bilime sini- nartardluta. taimaitdluta serbiamiut nausso- rigsaissut imalunit grækerip nerssutinik pår- ssissup tovKa unuivfigissaråvut. sumilunit npånitsunik sujumugaKångilagut, sume ta- marme ikingutingnersorssuit inugsiarnersor- ssuitdlo, tåssa tikisavut tamarmik taimåiput. nålagauvfit arfineK-mardluk avKusårpavut — nålagauvférKatdle Triest, Liechtenstein Saarilo nautsorssutigisaguvtigik Kuliusavdlu- tik. taima angalavdlune Europap åssigingisi- tissusia misigivdluarneK ajornångilaK: nunap pissusia avdlångorartuarpoK narssarssuarnut Kånanutdlo, sinerissanut alianaitsunut Katsig- sunutdlo tujorminartunut. Grækenland Dan- markimisutdle imartuvoK; Schweitzime, Ty ro- lime Montenegromilo KorKut Korsorigssuit, KåKarssuit kussanaKissut. inuitaoK åssiginge- Kaut, issikumikut, OKautsimikut, ugperissa- mikut inussautsimikutdlo. ukiut untritiligpag- ssuit, agdlåme tusintigdlit, OKalugtuarissauni- kut ericumitsuliornikutdlo OKalugtuagssartait OKalugfingne igdlussårssuarnilo kussanaKissu- ne, nålagfingne issigingnårtitsivingnilo erssi- put. igdloKarfigssuit silamiutdlo åssigikåneKi- ssumik inuneKarnerisa akornåne sule — pi- Midt i Athen, en moderne storby på langt over 1 miil. indbyggere, rejser sig den stej- le klippe, Akropolis, på hvis flade overside ruinerne af oldtidens skønneste templer ligger. Når man er nået op ad den brede marmortrappe og gennem den store port- bygning, Propylæerne, har man til højre det lille Niketempel, til venstre en bygning med slanke ioniske søjler kaldet Erech- teion — og midt for det største, selve Par- thenon, som ses på billedet. Det opførtes omkring år 440 før Kristi fødsel, altså for 2400 år siden, til gudinden Athenes ære som tak for grækernes sejr over perserne. Med sine kraftige doriske søjler og resterne af galvornamenter og friser ligger det for- bavsende velbevaret og virker i sit gullige marmor og rene arkitektur meget betagen- de. På Akropolis’ ene skråning ligger ver- dens ældste teater, hvor de græske trage- dier og komedier opførtes for første gang. ngårtumigdlo Balkanime — sujumugagssåu- put igdloKarfinguarmiut kisalo savanik savau- ssanigdlo pårssissut kinguarsimassumik inu- ssut ukiut untritilikutait ingerdlausiånit suni- gausimanatik. angalanerput Kalåtdlit-nunåta radioane er- sserKingnerussumik mardloriardlunga OKalu- giautigisimavara. avKuterput uvane nalunaer- ssutsiéinåsavara: bilit avKusinerssue inger- dlaorfioKissut nunåinauvdlo avKUsernge ator- dlugit Tysklandikut kujåmukårpugut, Tysk- landip kujatåne igdloKarfit ukiunit akutdler- nit pissut alianaitsut Oberammergauilo Kri- stusip åniarneranik toKuneranigdlo tusåma- ssaussumik issigingnårtitsiviussartoK unigfigi- ssardlugit. Østrigikuteriardluta, Tyrolip kuja- tåtungåtigordluta Gardap tasia sinerdlugo Ve- neziamut, tåssa tåuna takornariat alutoriv- dluartagåt ikerasaliarpagssualik, igdlussår- ssualilc Kalipagkanigdlo katerssugautigigsor- ssuaK. tauva Jugoslaviamut iserpugut; sujug- dlermik Slovenien, nuna KåKartoK merKutau- åsalingnik orpiligssuaK naggorigsardluagkanik hunauteKarfiussoic, tåssanikiputdlo Kårusug- isuit Postojnap Kårusugssue Europame ang- ierpåt alutorineKartaKissut. tauva Kroatiap nunåtigut pukitsukut Beogradimut bilit avKu- sinerssuat nardloKissoK avKutigeriardlugo ku- jåmut Serbiåkorpugut, nuna KagtunerasåK angisunik igdloKarfingualik nunauteKarférar- pagssualigdlo, Makedoniap narssarssue Kat- sigsut avKutigåvut Vardarivdlo kugssua Ka- pugtuinaK sinerdlugo Grækenlandimut iser- dluta. igdloKarfigssuaK moderneussoK alianaitsoic Saloniki Kimagkavtigo kujåmut Olympop Kå- Karssua 3000 meteriussoK Kanga itsarssuaK gutit najugåt tunoricuparput, KåKat ivnaring- nerpåt narssarssuitdlo maningnerpåt avKusår- tordlugit, Thermopylæme kotok avKutigeriar- dlugo — Athenimut. åssilissat takutisavåt angalanivtine avKutivta pisanganarnerssåt, tåssa Athenimit Grækenland avangnamut na- pivdlugo Makedoniåkut Montenegrolo avKU- sårdlugit utimut ingerdlalernivtine åssilissav- ta ilait. tåssångånit Dalmatiap sineriå atuarparput, avKuserngit ajornerinit ilåne KåKat kalkiu- ssut suitsut tunuarterfigissaraluardlugit. tiki- savta ilagait igdloKarfit kussanardlutigdlo so- Kutiginartut Dubrovnik åma Split takorna- riartartut ilarpagssuisa nalungisait. Triestimi- nganit italiamiut bilerpagssue scootererpag- ssuilo ingiaKatigissarniånguardlugitdlo kug- ssup Pop narssartarssuatigordluta Comop ta- sia kussanartOK anguvarput. Schweitzime tat- sit KåKatdlo kussanartut alutorssautigåvut, avKuserngit pitsagssuit, pisiniarfit peKaKissut akunigtarfitdlo ipitsut iluarisimåKalugit. Frankrigip teKerKuisa ilåt, kigdleKarfingme nuna Alsace, tikikujarputaoK, Mosevdlo kug- ssua sangujorårtoK, erxai vinigssanik nautit- sivigssuit igdloKarférailo alianaitsut, sinerdlu- go — kisa Tysklandip avangnåtungågut Dan- markimut uterdluta. J. Kisbye Møller. Athen Akropolisip saniatigut avdlanigtaoK Kangarssuar- nitsanik igdlukoKarpoK. igdloKarfiata ilå tyrkit najugaråt, avKusernge amitsut kujasigsormiut tivkinik tipisiagssag- dlit, silåinarme niuvertut erKåine pissorpalugtuartut inu- gasårtuartutdlo. Athenip igdloKarfia takuminartunik mo- derneussunik ilaKarpoK, Kiterissålo tåssa Syntagna, atau- sioKatigingnerup igdloKånginersså. tåssane grækerit ku- ngiata pårssissue avåmut tikungassunik naitsunik ateKU- taussagdlit nuilo Kumut peKingassunik kamigpagdlit pår- ssissuput såkutup kinåussusianik ilisimaneKångitsup iler- fata inatsissartutdlo igdlorssuata kigdlingine. Athenip er- Kånguane OKalugfit kussanartut måtuvfitdlo ukiut akut- dlit pilerKårneråne sanaussut sujumugagssåuput katitig- kanik mosaikinik åssiliartagdlit. ilagåt Kassariani uvane takusinaussarse. Athen har andre klassiske ruiner end Akropolis. Byen har også en gammel tyrkisk bydel, hvis snævre gader er fyldt med sydlandske lugte og med larm og. trængsel om- kring de handlende, der i fri luft tilbyder deres varer; den har flotte, moderne kvarterer og dens centrum er Syntagna, Enighedspladsen, hvor Euzoner — den græske konges maleriske livgarde med struttende balletskørter og snabelsko — holder vagt ved den ukendte soldats grav og parlamentsbygningen. I Athens omegn ligger yndige kirker og klostre i byzantinsk stil, smykket med mosaik- ker, bl. a. Kassariani, der ses her. Athenip, igdloKarfigssup moderneussup millionit sivneKa- lugit inugdlip, KerKanipoK KåKartaK ivnarigsoK Akropolis. tåssaniput itsarssuaK nålagfigssuit kussanarnerpåt Karma- korssue. majuartarfigssuit siligtut marmoriussut igdlor- ssuardlo isertarfiussoK Propylæerne, avKutigeriardlugit talerpiup tungånlpoK nålagfinguaK Niketempel, såmiuvdlo tungånipoK igdlorssuaK kussanartunik sukarssualik Erech- teinonimik taineKartartoK — KerKanipordlo angnerssåt Parthenon uvane åssilissame erssitsoK. Kristusip inungor- nerata sujornagut ultiup 440-p migssåne, tåssa ukiut'2400-t sujornatigut, sananeKarsimavoK gute arnaK Athenes atar- Kiniardlugo Kutsaviginiardlugulo grækerit perserinut aju- gaunerat pivdlugo. nåkånikuvatdlångeKaoK, marmorimik sungarpalugtumik sanauvdlune igdluliauvdlunilo kussa- nartoK issikuminartorssuvoK. Akropolisip sivingarnane ipoK silarssuarme issigingnårtitsis'sarfit pisoKaunerssåt it- sarssuaK grækerit pivdlugit issigingnårtitsissusiat sujug- dlit takutineKarfigissarsimassåt. Atheniminganit Korinthip erKåne nuk Karssutdlugo ingerdlagåine KeKertaussa- rujugssuaK Peloponnes tikitariaKarpoK. ikerasaliaK nuk napivdlugo ingerdlassoK kaisarip Nerop nalånile suliarineKalersimavoK 1893-imile aitsåt inerneKarsimav- dlune. umiarssuit Peloponnes uiardlugo ingerdlåsagaluarunik avKutigssåt 300 km.-inik isorartunerussugssaugaluaK ikerasaliap sivikitdlisikatdlarujå. KeKer- taussaK kalkiussunik KåKaKardlunilo naggorigsunik narssarssuaKartiterpoK oli- venit orpinik orpigpånguaKartitertunik igdloKarfinguaKartitertunigdlo igdlue kalkitersimavdlutik KaKortunik Kaliaitdlo augpalugdlutik. åssilissame takuvar- put Mykeneme „løvep isertarfia“ tusåmassaK, tåssa patdligtailissarssuaK Pelo- ponnesip avangnåne kangiane Kagtorngup KånitoK ujararujugssuarnik sanåK. Mykenep patdligtailissarssua ersinartunik inerpagssuaKarsimavoK, inaisalo ang- malortut kungit ilivisut issigineKartut ilait pinersautinik imertarfingnigdlo aki- sunik navssårfigineKartarsimåput. Mykenep OKalugtuagssartå iluamik ilisima- neKångilaic, ukiutdle 4000-it sujornatigut sanausimasorineKarpoK kungerssuitdlo Trojamik ajugauvfigingnigtut „Iliaden“ime „Odysseen“imilo ericartorneKartut tåssane najugaKartarsimasorineKardlutik. tyskeK igdlukusioK pisoK Schliemann 1800-t nålerneråne Mykenemik — åmalume Trojamik — navssårtuvoK. Homerip atuagkiai ugperalugit ilisimatunit ugperineKangångerugtortut tåussuma atuag- kiamine ajoKersussutai najorKutaralugit ujagkane nanivai. Mykeneme kulture Kretame itsarssuaK grækerit sujugdlit kulturiånut Kanigtumik atåssuteKarsi- mavoK, kisiåne kulturit tåukua pivdlugit apemutit nalunartorpagssuput. Når man fra Athen er kørt over tangen ved Korinth, er man på den store halvø Peloponnes. Den kanal, der nu gennemskærer tangen, begyndte man allerede at bygge under kejser Nero, men først i 1893 blev den fuldført; den sparer skibs- farten 300 kms sejlads rundt om Peloponnes. På halvøen veksler de bare kalk- bjerge med frugtbare sletter med lunde af oliventræer og venlige småbyer med hvidkalkede huse med røde tage. Billedet viser den berømte løveport i Mykene, en fæstning bygget af vældige stenblokke på en bakketop i det nordøstlige Pelo- ponnes. Mykene har huset mange skumle rum, og i nogle store cirkelrunde kam- re, som man anser for kongegrave, er der fundet kostbare smykker og bægre. Mykenes nærmere historie kendes ikke, men man regner med, at denne borg fra førgræsk tid er bygget for henved 4000 år siden, og at de storkonger, der be- sejrede Troja og som omtales i Iliaden og Odysseen, har resideret her. Det var tyskeren Schliemann, en velhavende amatørarkæolog, der i slutningen af forrige århundrede fandt Mykene og iøvrigt også det gamle Troja. Han tog Homer bog- stavelig, gravede — trods videnskabens skepsis — efter dennes anvisninger og fandt, hvad han søgte. Kulturen i Mykene har haft nær forbindelse med en før- græsk kultur på Kreta, men endnu hersker der mange uløste spørgsmål i for- bindelse med den kretiskmykenske kultur. 12 13

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.