Atuagagdliutit - 14.03.1957, Blaðsíða 12
bilimik Balkanimut
Mykenemingånit Spartaliarpugut, tikisavta kujatdlersånut. tåssångånit Pelo-
ponnesip kimut sangmernane Olympiamukarniarpugut, avKutigssardle nalårsi-
nerussoK nunap sajungneranit — Grækenlandime akugtuneK ajortumit — av-
KutigssaujungnaersineKarsimangmat KeKertaussap avangnamut sineriåtigoriar-
tortariaKarpugut. Olympia nuname pukitsume erKigsinartumlpoK. itsarssuaK
grækerit unangmissartorssugatdlaramik måne unangmissarfé siorKaUvssoKissut
agssatdlugit navssårineKarsimåput. ukiune 1000-ine timerssutit måna uvagut
nalivtine nangineKartut taimane tamåne unangmissutigissarsimavait. silarssuar-
miut unangmeKatigilisagångata unangminerup ikumatitagssartå tåssånga aine-
KartarpoK. — una åssiliaK Korinthip kangerdliumarnata avangnåne nunamit
inukitdlune KåKartumit pissuvoK. KororssuaK angisunik mencutaussalingnik
orpigpagssualik avKutigalugo sangujorårdluta Kutdlarterpugut. tamåne KåKat
akorninarssuåne inuilåme grækerit uko åiparit sujumorpavut atissatik pitsau-
nerit ateriardlugit åmukarsimassut merssorfigtågssartik måna siutitumut nang-
magtitartik aivdlugo. nunåinaup avKuserngine alliarit åssilissame takussavsitut
itut takussavut amerdlaKaut. KaKortumik tungu jortumigdlo KalipauteKarput,
Kavsinigdlo unukut KåumarKuserneKartardlutik. unugkå Delfi anguvarput. tå-
ssane 1300 meteritut Kutsigsigissume ipoK gutip Apollonip iluartutåta Oraklip
amiåkue. itsaK Orakle téuna taimane silarssuarmit ilisimaneKartumit tamarmit
påsiniaiartorfigitineKartarsimavoK, aulajangigagssat pingårtut aulajangernia-
lersinagit sujuligtuivfigerKårKuvdlutk aulajanginiarnertik KanoK ikumårnersoK.
Fra Mykene gik det til Sparta, rejsens sydligste punkt. Herfra ville vi over til
Olympia på vestsiden af Peloponnes, men da den mest direkte vej var spærret
af jordskælv — som Grækenland jævnlig plages af — måtte vi rundt langs
halvøens nordkyst. Olympia ligger i et lavt fredeligt landskab; under tykke
sandlag har man fundet ruinerne fra dengang, da oldtidens olympiske lege
fandt sted her; gennem 1000 år afholdtes disse sportslege, som vi i nutiden har
genoptaget. Det er herfra, faklen hentes til hver Olympiade. — Billedet er fra
den tyndt befolkede bjergrige egn nord for den korintiske bugt. Ad stærke stig-
ninger snoede vi os op gennem dalstrøg md store nåleskove; midt i de bare og
vilde fjelde mødte vi dette græske ægtepar, der — i deres bedste stads — havde
været nede og hente deres nyerhvervede symaskine, som de nu transportere-
de hjem på æselryg. Landevejsaltre som det, billedet viser, så vi mange af.
Europap nunåta ilå tikerårneKakulånginer-
påt ilåt Balkan sujornåk nuliaralo sulingivfe-
Karnivtine angalavfigingmigiput. aprile Kiter-
Kukå bilimik kujåmukålerpugut Danmarkimit
Europap KerKane nunat avKUsårdlugit Jugo-
slaviamut Grælcenlandimutdlo. uvdlune 55-ine
angalavugut katitdlugit 10,500 km.-it bilersi-
mavdlugit. silagigsioratdlardluta bilinguarput-
dlo piginauniligssugatdlartitdlugo perdlasiat-
dlagkaluångilagut. avKuserngit ilait pingårtu-
mik Jugoslaviame itersserårtorssuvdlutigdlo
sioraussaraluaKaut, KåKarssuit uigulukutut
sangoriarfigpagssualingnik avKusinigdlit Kar-
ssutarpavut, angalanerputdlo akisuvatdlåler-
itunago akunigtarfitdlume isumavdlutigini-
narpatdlårumanagit atausiarata bilime sini-
nartardluta. taimaitdluta serbiamiut nausso-
rigsaissut imalunit grækerip nerssutinik pår-
ssissup tovKa unuivfigissaråvut. sumilunit
npånitsunik sujumugaKångilagut, sume ta-
marme ikingutingnersorssuit inugsiarnersor-
ssuitdlo, tåssa tikisavut tamarmik taimåiput.
nålagauvfit arfineK-mardluk avKusårpavut
— nålagauvférKatdle Triest, Liechtenstein
Saarilo nautsorssutigisaguvtigik Kuliusavdlu-
tik. taima angalavdlune Europap åssigingisi-
tissusia misigivdluarneK ajornångilaK: nunap
pissusia avdlångorartuarpoK narssarssuarnut
Kånanutdlo, sinerissanut alianaitsunut Katsig-
sunutdlo tujorminartunut. Grækenland Dan-
markimisutdle imartuvoK; Schweitzime, Ty ro-
lime Montenegromilo KorKut Korsorigssuit,
KåKarssuit kussanaKissut. inuitaoK åssiginge-
Kaut, issikumikut, OKautsimikut, ugperissa-
mikut inussautsimikutdlo. ukiut untritiligpag-
ssuit, agdlåme tusintigdlit, OKalugtuarissauni-
kut ericumitsuliornikutdlo OKalugtuagssartait
OKalugfingne igdlussårssuarnilo kussanaKissu-
ne, nålagfingne issigingnårtitsivingnilo erssi-
put. igdloKarfigssuit silamiutdlo åssigikåneKi-
ssumik inuneKarnerisa akornåne sule — pi-
Midt i Athen, en moderne storby på langt
over 1 miil. indbyggere, rejser sig den stej-
le klippe, Akropolis, på hvis flade overside
ruinerne af oldtidens skønneste templer
ligger. Når man er nået op ad den brede
marmortrappe og gennem den store port-
bygning, Propylæerne, har man til højre
det lille Niketempel, til venstre en bygning
med slanke ioniske søjler kaldet Erech-
teion — og midt for det største, selve Par-
thenon, som ses på billedet. Det opførtes
omkring år 440 før Kristi fødsel, altså for
2400 år siden, til gudinden Athenes ære
som tak for grækernes sejr over perserne.
Med sine kraftige doriske søjler og resterne
af galvornamenter og friser ligger det for-
bavsende velbevaret og virker i sit gullige
marmor og rene arkitektur meget betagen-
de. På Akropolis’ ene skråning ligger ver-
dens ældste teater, hvor de græske trage-
dier og komedier opførtes for første gang.
ngårtumigdlo Balkanime — sujumugagssåu-
put igdloKarfinguarmiut kisalo savanik savau-
ssanigdlo pårssissut kinguarsimassumik inu-
ssut ukiut untritilikutait ingerdlausiånit suni-
gausimanatik.
angalanerput Kalåtdlit-nunåta radioane er-
sserKingnerussumik mardloriardlunga OKalu-
giautigisimavara. avKuterput uvane nalunaer-
ssutsiéinåsavara: bilit avKusinerssue inger-
dlaorfioKissut nunåinauvdlo avKUsernge ator-
dlugit Tysklandikut kujåmukårpugut, Tysk-
landip kujatåne igdloKarfit ukiunit akutdler-
nit pissut alianaitsut Oberammergauilo Kri-
stusip åniarneranik toKuneranigdlo tusåma-
ssaussumik issigingnårtitsiviussartoK unigfigi-
ssardlugit. Østrigikuteriardluta, Tyrolip kuja-
tåtungåtigordluta Gardap tasia sinerdlugo Ve-
neziamut, tåssa tåuna takornariat alutoriv-
dluartagåt ikerasaliarpagssualik, igdlussår-
ssualilc Kalipagkanigdlo katerssugautigigsor-
ssuaK. tauva Jugoslaviamut iserpugut; sujug-
dlermik Slovenien, nuna KåKartoK merKutau-
åsalingnik orpiligssuaK naggorigsardluagkanik
hunauteKarfiussoic, tåssanikiputdlo Kårusug-
isuit Postojnap Kårusugssue Europame ang-
ierpåt alutorineKartaKissut. tauva Kroatiap
nunåtigut pukitsukut Beogradimut bilit avKu-
sinerssuat nardloKissoK avKutigeriardlugo ku-
jåmut Serbiåkorpugut, nuna KagtunerasåK
angisunik igdloKarfingualik nunauteKarférar-
pagssualigdlo, Makedoniap narssarssue Kat-
sigsut avKutigåvut Vardarivdlo kugssua Ka-
pugtuinaK sinerdlugo Grækenlandimut iser-
dluta.
igdloKarfigssuaK moderneussoK alianaitsoic
Saloniki Kimagkavtigo kujåmut Olympop Kå-
Karssua 3000 meteriussoK Kanga itsarssuaK
gutit najugåt tunoricuparput, KåKat ivnaring-
nerpåt narssarssuitdlo maningnerpåt avKusår-
tordlugit, Thermopylæme kotok avKutigeriar-
dlugo — Athenimut. åssilissat takutisavåt
angalanivtine avKutivta pisanganarnerssåt,
tåssa Athenimit Grækenland avangnamut na-
pivdlugo Makedoniåkut Montenegrolo avKU-
sårdlugit utimut ingerdlalernivtine åssilissav-
ta ilait.
tåssångånit Dalmatiap sineriå atuarparput,
avKuserngit ajornerinit ilåne KåKat kalkiu-
ssut suitsut tunuarterfigissaraluardlugit. tiki-
savta ilagait igdloKarfit kussanardlutigdlo so-
Kutiginartut Dubrovnik åma Split takorna-
riartartut ilarpagssuisa nalungisait. Triestimi-
nganit italiamiut bilerpagssue scootererpag-
ssuilo ingiaKatigissarniånguardlugitdlo kug-
ssup Pop narssartarssuatigordluta Comop ta-
sia kussanartOK anguvarput. Schweitzime tat-
sit KåKatdlo kussanartut alutorssautigåvut,
avKuserngit pitsagssuit, pisiniarfit peKaKissut
akunigtarfitdlo ipitsut iluarisimåKalugit.
Frankrigip teKerKuisa ilåt, kigdleKarfingme
nuna Alsace, tikikujarputaoK, Mosevdlo kug-
ssua sangujorårtoK, erxai vinigssanik nautit-
sivigssuit igdloKarférailo alianaitsut, sinerdlu-
go — kisa Tysklandip avangnåtungågut Dan-
markimut uterdluta.
J. Kisbye Møller.
Athen Akropolisip saniatigut avdlanigtaoK Kangarssuar-
nitsanik igdlukoKarpoK. igdloKarfiata ilå tyrkit najugaråt,
avKusernge amitsut kujasigsormiut tivkinik tipisiagssag-
dlit, silåinarme niuvertut erKåine pissorpalugtuartut inu-
gasårtuartutdlo. Athenip igdloKarfia takuminartunik mo-
derneussunik ilaKarpoK, Kiterissålo tåssa Syntagna, atau-
sioKatigingnerup igdloKånginersså. tåssane grækerit ku-
ngiata pårssissue avåmut tikungassunik naitsunik ateKU-
taussagdlit nuilo Kumut peKingassunik kamigpagdlit pår-
ssissuput såkutup kinåussusianik ilisimaneKångitsup iler-
fata inatsissartutdlo igdlorssuata kigdlingine. Athenip er-
Kånguane OKalugfit kussanartut måtuvfitdlo ukiut akut-
dlit pilerKårneråne sanaussut sujumugagssåuput katitig-
kanik mosaikinik åssiliartagdlit. ilagåt Kassariani uvane
takusinaussarse.
Athen har andre klassiske ruiner end Akropolis. Byen
har også en gammel tyrkisk bydel, hvis snævre gader er
fyldt med sydlandske lugte og med larm og. trængsel om-
kring de handlende, der i fri luft tilbyder deres varer;
den har flotte, moderne kvarterer og dens centrum er
Syntagna, Enighedspladsen, hvor Euzoner — den græske
konges maleriske livgarde med struttende balletskørter
og snabelsko — holder vagt ved den ukendte soldats grav
og parlamentsbygningen. I Athens omegn ligger yndige
kirker og klostre i byzantinsk stil, smykket med mosaik-
ker, bl. a. Kassariani, der ses her.
Athenip, igdloKarfigssup moderneussup millionit sivneKa-
lugit inugdlip, KerKanipoK KåKartaK ivnarigsoK Akropolis.
tåssaniput itsarssuaK nålagfigssuit kussanarnerpåt Karma-
korssue. majuartarfigssuit siligtut marmoriussut igdlor-
ssuardlo isertarfiussoK Propylæerne, avKutigeriardlugit
talerpiup tungånlpoK nålagfinguaK Niketempel, såmiuvdlo
tungånipoK igdlorssuaK kussanartunik sukarssualik Erech-
teinonimik taineKartartoK — KerKanipordlo angnerssåt
Parthenon uvane åssilissame erssitsoK. Kristusip inungor-
nerata sujornagut ultiup 440-p migssåne, tåssa ukiut'2400-t
sujornatigut, sananeKarsimavoK gute arnaK Athenes atar-
Kiniardlugo Kutsaviginiardlugulo grækerit perserinut aju-
gaunerat pivdlugo. nåkånikuvatdlångeKaoK, marmorimik
sungarpalugtumik sanauvdlune igdluliauvdlunilo kussa-
nartoK issikuminartorssuvoK. Akropolisip sivingarnane
ipoK silarssuarme issigingnårtitsis'sarfit pisoKaunerssåt it-
sarssuaK grækerit pivdlugit issigingnårtitsissusiat sujug-
dlit takutineKarfigissarsimassåt.
Atheniminganit Korinthip erKåne nuk Karssutdlugo ingerdlagåine KeKertaussa-
rujugssuaK Peloponnes tikitariaKarpoK. ikerasaliaK nuk napivdlugo ingerdlassoK
kaisarip Nerop nalånile suliarineKalersimavoK 1893-imile aitsåt inerneKarsimav-
dlune. umiarssuit Peloponnes uiardlugo ingerdlåsagaluarunik avKutigssåt 300
km.-inik isorartunerussugssaugaluaK ikerasaliap sivikitdlisikatdlarujå. KeKer-
taussaK kalkiussunik KåKaKardlunilo naggorigsunik narssarssuaKartiterpoK oli-
venit orpinik orpigpånguaKartitertunik igdloKarfinguaKartitertunigdlo igdlue
kalkitersimavdlutik KaKortunik Kaliaitdlo augpalugdlutik. åssilissame takuvar-
put Mykeneme „løvep isertarfia“ tusåmassaK, tåssa patdligtailissarssuaK Pelo-
ponnesip avangnåne kangiane Kagtorngup KånitoK ujararujugssuarnik sanåK.
Mykenep patdligtailissarssua ersinartunik inerpagssuaKarsimavoK, inaisalo ang-
malortut kungit ilivisut issigineKartut ilait pinersautinik imertarfingnigdlo aki-
sunik navssårfigineKartarsimåput. Mykenep OKalugtuagssartå iluamik ilisima-
neKångilaic, ukiutdle 4000-it sujornatigut sanausimasorineKarpoK kungerssuitdlo
Trojamik ajugauvfigingnigtut „Iliaden“ime „Odysseen“imilo ericartorneKartut
tåssane najugaKartarsimasorineKardlutik. tyskeK igdlukusioK pisoK Schliemann
1800-t nålerneråne Mykenemik — åmalume Trojamik — navssårtuvoK. Homerip
atuagkiai ugperalugit ilisimatunit ugperineKangångerugtortut tåussuma atuag-
kiamine ajoKersussutai najorKutaralugit ujagkane nanivai. Mykeneme kulture
Kretame itsarssuaK grækerit sujugdlit kulturiånut Kanigtumik atåssuteKarsi-
mavoK, kisiåne kulturit tåukua pivdlugit apemutit nalunartorpagssuput.
Når man fra Athen er kørt over tangen ved Korinth, er man på den store halvø
Peloponnes. Den kanal, der nu gennemskærer tangen, begyndte man allerede
at bygge under kejser Nero, men først i 1893 blev den fuldført; den sparer skibs-
farten 300 kms sejlads rundt om Peloponnes. På halvøen veksler de bare kalk-
bjerge med frugtbare sletter med lunde af oliventræer og venlige småbyer med
hvidkalkede huse med røde tage. Billedet viser den berømte løveport i Mykene,
en fæstning bygget af vældige stenblokke på en bakketop i det nordøstlige Pelo-
ponnes. Mykene har huset mange skumle rum, og i nogle store cirkelrunde kam-
re, som man anser for kongegrave, er der fundet kostbare smykker og bægre.
Mykenes nærmere historie kendes ikke, men man regner med, at denne borg
fra førgræsk tid er bygget for henved 4000 år siden, og at de storkonger, der be-
sejrede Troja og som omtales i Iliaden og Odysseen, har resideret her. Det var
tyskeren Schliemann, en velhavende amatørarkæolog, der i slutningen af forrige
århundrede fandt Mykene og iøvrigt også det gamle Troja. Han tog Homer bog-
stavelig, gravede — trods videnskabens skepsis — efter dennes anvisninger og
fandt, hvad han søgte. Kulturen i Mykene har haft nær forbindelse med en før-
græsk kultur på Kreta, men endnu hersker der mange uløste spørgsmål i for-
bindelse med den kretiskmykenske kultur.
12
13