Atuagagdliutit - 22.05.1958, Qupperneq 1

ukiut 98-iat
nr. 10
GRØNLANDSPOSTEN
majip 22-at 1958
kalåt. aulisartut iluanårutåinik ani-
ngaussaiautåinigdlo misigssuinerit
inutigssarsiornermut udvalgit aussarmåna aulisarnerup KanoK ilua-
nårutaussarneranik misigssuisitsinialersimåput
inutigssarsiornermut udvalgingor- ^
dlåt, handelsinspektøre Helge Ander-
sen sujuligtaissoralugo, aulisartut pe-
Katigivfianit ingerdlatsissoKarfingmit-
landshøvdinge
utimut Nungmut
landshøvdinge „tJmåna“mut ilauv-
dlune Københavnimut autdlarsima-
ssok umiarssuvdlo Ivigtune ajutome-
rata kingorna PAM-mit atautsimi-
kiat ilagalugit tingmissartumik ava-
lagsimassoK mardlungorpat Kalåtdlit-
nunanut utertugssångorpoK, atorfig-
dlit mingnerit atautsimikiartitait
Rasmus Berthelsen Ludvig Hamme-
kenilo ilagalugit. tåuko tingmissartu-
mik 27-åne Kangerdlugssuarmut pi-
ssugssåuput tåssångånit catalinamik
Nungmut apuneKåsavdlutik.
kungikut parnsa atissait
dronning Ingrid atissarpagssuarnik
Kalåtdlit-nunanut nagsitsisimavoK, a-
tissanik paningme pingasut prinsesse
Margrethep, Benediktep Anne Mariev-
dlo mikigilersimassåinik. atissat tamå-
ko avdlanut katerssorneKarsimassunut
ilångutdlugit Tunumut nagsiuneKar-
tugssåuput.
Landshøvdingen vender tilbage
Landshøvdingen, der rejste til Kø-
benhavn med m/s „Umanak" og efter
skibets uheld ved Ivigtut sammen
med PAM-forhandlerne Rasmus Ber-
thelsen og Ludvig Hammeken fortsat-
te med fly, vender tilbage til Grønland
på tirsdag. Selskabet ankommer med
flyver til Sdr. Strømfjord den 27. og
fortsætter til Godthåb med Catalina.
Rensdyrjagt
i Grønland
Dansk videnskabsmand foretager
omfattende undersøgelse
Magister George Nellemann har
gennem et år undersøgt problemerne
omkring rensdyr jagten i Grønland.
Han begyndte sine undersøgelser alle-
rede i 1952.
Nellemann har søgt at kortlægge li-
vet under rensdyr jagterne i indlandet,
han har set på jagtteknikken, han har
udforsket huler, der gennem mange
år har været anvendt af rensdyr jæ-
gerne, og han har søgt afklaret
spørgsmålet om rensjægernes overtro.
Overtroen gik bl. a. ud på, at man ik-
ke måtte bringe havet i form af for
eksempel sælkød ind i landet, og om-
vendt ikke indlandet ud til havet. De
gamle rens jægere anvendte under jag-
terne forklædninger, f. eks. rensdyr-
skind, som de svøbte sig i, når de li-
stede sig ind på dyrene.
På fiskepladsen
— indtægter og udgifter
dlo ilaussortaKartut, måna sujugdler-
mérdlutik sulissutigissaKarnialersimå-
put.
kalåtdlit aulisartut aningaussarsior-
nerat påsissaKarfigivdluarumavdlugo
aulisarnerup KanoK iluanårutautigi-
ssamera misigssortiniarneKalersima-
vok, tassa kalåtdlit aulisartut iluanå-
rutait aningaussaiautaitdlo misigssor-
neKåsavdlutik.
ukioK kaujatdlagdlugo nautsor-
ssusiornigssaK
OKautigineKarpoK misigssuineK i-
ngerdlåneKåsassoK aulisartut 250—300
sinerissame tamarme siåmarsimassut
uvdlut tamagkiavdlugit iluanåruti-
mingnik aningaussaiautimingnigdlo
agdlagtuerKussauneratigut. ingmikut
agdlagtuivfigssanik sanassoKartug-
ssauvoK tåukulo naKiterneKarnerat i-
neriarpat misigssuineK autdlarnerne-
Kartugssauvdlune.
nunavtine aulisartut peKatigivfiata
sujuligtaissua Carl Egede kujatåne au-
Iisartunik tamatumane ikiutugssanik
Det nye erhvervsudvalg, der er ble-
vet nedsat med handelsinspektør Hel-
ge Andersen som formand og med
medlemmer fra fiskeriforeningen og
administrationen er nu i færd med at
foretage sit første udspil.
For at få klaring over, hvordan øko-
nomien egentlig er for den grønland-
ske fisker har man besluttet at fore-
tage en såkaldt rentabilitetsundersø-
gelse, d.v,s. en undersøgelse af ind-
tægts- og udgiftsforholdene for de
grønlandske fiskere.
BOGFØRING IGENNEM ET ÅR
Undersøgelsen vil, siges det, blive
gennemført på den måde, at 250—300
torKagaKartugssauvoK, torKagaussut-
dlo ilitsersuneKåsavdlutik misigssui-
nerit sujunertarissanik nautsorssusior.
neruvdlo KanoK ingerdlåneKarnigsså-
nik. sinerissap Kentane avangnånilo
aulisartut peKatigivfiata nautsorssu-
serissua Kaj Narup aulisartordlo Ali-
bak Josefsen, manitsormio, peKautau-
ssugssanik torKalssugssauvdlutigdlo i-
litsersuissugssåuput.
påsissat kisitsisingordlugit
torKainigssame isumagineKartug-
SsauvoK sineriangmiut tamarmik mi-
ningneKånginigssåt åssigmgitsunik
pujortuléraKartut åmåtaoK tamarmik
ilånguneKartugssauvdlutik. påsissu-
tigssat katerssorneKarérpata kisitsisi-
ngordlugit suliarineKartugssåuput, ta-
månalo suliarineKarérpat aulisartut a-
kornåne aningaussarsiornikut pissut-
sit aitsåt iluamik påsissutigssaKaler-
sugssauvdlutik. tamåna tungavigalugo
aulisartut peKatigivfiat, ingerdlatsi-
ssoKarfik handelilo Kalåtdlit-nunane
niorKutigssiomermut tungassunik på-
siniaisitsiniarput.
fiskere spredt over hele vestkysten vil
blive bedt om at føre nøje bog over
deres indtægter og udgifter ved fiske-
riet fra dag til dag. Særlige blanketter
er ved at blive fremstillet, og såsnart
de foreligger færdigtrykt fra trykke-
riet, skal undersøgelsen sættes i værk.
Landsfiskeriforeningens formand,
landsrådsmedlem Karl Egede, vil i
Sydgrønland foretage udpegningen af
de fiskere, man vil bede om assistan-
ce, og derefter vil han instruere de ud-
pegede om undersøgelsens formål og
fremgangsmåden ved regnskabsførin-
gen. I Mellem- og Nordgrønland vil
fiskeriforeningens forretningsfører
Kaj Narup og Alibak Josefsen, Suk-
Grønlandsk fisker ■
kertoppen, foretage udpegning og in-
struktion.
STATISTISK BEARBEJDNING
Ved udpegningen vil man sørge for,
at hele kysten bliver repræsenteret og
at alle bådtyper kommer med. Når
materialet er udarbejdet og indsamlet,
vil det blive overgivet til statistisk
bearbejdning af „uvildig instans", —
og når bearbejdningen er foretaget, vil
man for første gang stå med en virke-
lig oversigt over de grønlandske fi-
skeres nuværende forhold. Man vil på
dette grundlag kunne gå videre med
erhvervsudvalgets arbejde, hvor
landsfiskeriforeningen, administratio-
nen og handelen står sammen om at
kortlægge de grønlandske produk-
tionsforhold.
Kalåtdlit-nunane
tugtuniarnen
Kavdlunåp ilisimatup angnertu-
mik misigssuinera
magister George Nellemann ukioK
migssiliordlugo Kalåtdlit-nunane tug-
tuniarnermut tungassunik misigssu-
gaKarsimavoK, 1952-imile misigssuini-
ne autdlarterérsimavdlugo.
Nellemannip tugtuniat nunap timå-
ne inussausiat påsissagssarsiorfigisi-
mavå, piniariausiat Kimerdlorsimav-
dlugo, Kangåtatdlo tugtuniat unuivfi-
gissartagait misigssorsimavdlugit. å-
måtaoK tugtuniat ugperissapalåvinut
tungassut ilångutdlugit påsissagssar-
siorfigisimavai. naluneKångilarme Ka-
nga tugtuniat imarmiunik nagsataKar-
navérsårtartut imarmiungoK nuna-
miutdlo Kingarissarigssungmata. å-
måtaoK tugtuniatorKat tugtunik pat-
dligtuilerångamik tugtup amianik u-
ligdlutik tugtussårtarsiméput.
— bogholderi i et år
Undersøgelse af de grønlandske fiskeres
indtægter og udgifter i år
Erhvervsudvalget har besluttet at foretage en rentabilitetsunder-
søgelse i indeværende fiskesæson