Atuagagdliutit - 22.05.1958, Page 18

Model K 559
nukagpiarKap tujulua mo-
derneK 7-nit 8-nut ukiu-
lingnut.
alortugssai:
Kasserujugtut Rilertat 20 nr. 52.
simgånit sivnikut nr. 52.
nuerssautit nr. 2 åma 2%.
tunugsså:
nuerssautinik nr. 2-nik Kilarlameraik 100-
nik autdlartitseriardlutit sinigssånik Kdruår-
tumik (silåm. 1, ilungm. 1) 2 cm-imik por-
ttissusilingmik nuerssagagssamik Kassertu-
mik nuerssaigit, tauva sungåKimik nuer-
ssautit mardluk, nuerssautit sisamat Kasser-
tumik, sungåKinik mardlungnik, sisamanik
Kassertumik, sungåKimik nuerssautit mar-
dluk tauva Kassertumik tugdlilerdlugo 2
cin-imik portdssusilingmik nuerssautit nr.
2%-inut taorsikit manigsuinarmigdlo nuer-
ssardlugo. nuerssaut sujugdleK ilungmukå-
mik nuerssåsaoK tujålåp timitå (såva tunua-
lo) mamingårmata talllo silåmérdlutik (kr-
visigut). nuerssåume sujugdlerme (timitag-
ssåne) Kilariarnerit 110-ngartikit, tugdlinilo
nuerssautit pingajugssait tamaisa igdlugtut
atautsimik ilassardlugit Kilariarnerit 128-
ngomerat tikitdlugo. KdmuinaK nangiguk 28
cm-imik takissuseKalemera tikitdlugo, tauva
igdlugtut Kilariamemik nutånik sisamanik
ilajuk. KiimuinaK nuerssaruk talilerfigsså 16
cm-imik takissuseKaleraigsså tikitdlugo,
tauva tuvigssai igdlugtut 13-tkCitårdlugit si-
sainariardlugit inåmeKåsåput, Kilariarnerit-
dlo sivnere 32 Kdruårtumik (silåm. 1,
ilungm. 1) nuerssameKåsåput nuerssautit
sujugdlit sisamat Kassertumik, tugdlé mar-
dluk sungåKimik, tugdlilo sisamat Kassertu-
mik. tamaisa atautsikut inåkit.
s dgsså:
tunuatut nuerssarnCKåsaoK uniata Kilariar-
nemik sisamanik ilarérnerata kingomagut 3
cm-imik takissusoKalemera tikitdlugo. tauva
nuerssagkat mardlungordlugo avgoruk (Ki-
lariarnerit 68-lngordlugit igdlugtut) lingml-
kértitdlugit nuerssékit, nuilåta nalåne ig-
dlugtut Kilariamemik mardlungnik ilångar-
taruk 52-ingomorat tikitdlugo. sujumuinaK
(KtimuinaK) nuerssamk tunuata takeKatigi-
lemigsså tikitdlugo. tunuatut inåruk. såvata
igdlua’tungå taimatut nuerssaruk ilångarter-
nere pårdlagtlnardlugit.
taligssd:
nuerssautinik nr. 2-nik 60-inik autdlartit-
sigit Kåruårtumigdlo timitåtut sinilordlugo.
nuerssautitit nr. 2%^inut taorseriardlugit su-
jugdleK siilåmuinarmik nuerssamk (timitåta
Kåva ilungmårtåssoK talé silåmusangmata),
nuerssåume sujugdlerme Kilariarnerit 70-
ingortikit tugdlinilo nuerssautit sisamagssåt
tamaisa igdlugtut atautsimik ilassåkit icila-
riamerit 106-ingornerat tikitdlugo. Kumui-
naK nuerssaruk taligssaK 36 cm-dmik taki-
ssuseKalemei-a tikitdlugo, nuerssagagssaK
sungåKimut taorseriardlugo nuerssautit
mardluk sujumuinågkanik nuerssariardlugit
tugdlé sisamat Kassertumik nuerssåkit. Ki-
lariarnerit tamaisa atautsikut inåriardlugit,
taligssåta igdlua åssinganik nuerssamk.
katiternigsså:
ånoråminermik isugutassumik sinai kisisa
pinagit nareiguk. nuilagssåne såvane Kilariar-
nemik 93-inik nuioraeriardlutit pukusuatut
k 6 ru årt umi k sinilioruk, nuerssautit ardlai
tamaisa såvata KerKatigut pingasut atautsi-
kut ungérutigissardlugit. taligssai ikutikit,
nuerssautit tåuko sisamat Kassertumik nuer-
ssagkat sungåKimut peKitagssatut nautsor-
ssåtåuput. sanerai katikit.
Model K 559
Drengepullover i moder-
ne facon str. 7-8 år
MATERIALE:
20 fed gråmeieret kval. 52
1 rest gult kval. 52
Pinde nr. 2 og 2%.
RYGGEN:
Slå 100 masker op på pinde nr. 2 og strik
2 cm rib 1 ret, 1 vrang med gråt, 2 pinde
med gult, 4 pinde med gråt, 2 pinde mod
gult, 4 pinde med gråt, 2 pinde med gult og
til sidst 2 cm med gråt garn. Skift til pinde
nr. 2% og glatstrikning. Første pind strikkes
vrang (da vrangen er udad på forstykke og
ryg, men retten udad på ærmerne) og
tag på denne pind ud til 110 masker. Tag
derefter 1 maske ud d begge sider af hver 3.
retpind til 128 masker. Fortsæt lige op til
stykket måler 28 cm. Slå nu 4 nye masker
op d hver side. Strik lige op til ærmegabet
måler 16 cm. Så lukkes 4 gange 13 masker
på hver skulder. De resterende 32 masker
strikkes i rib 1 ret, 1 vrang 4 pinde gråt, 2
pinde gult og 4 pinde gråt. Luk af.
FORSTYKKET:
Strikkes som ryggen til 3 cm efter de ny-
opslagne 4 masker. Her deles arbejdet (68
masker til hver), og hver del strikkes op for
sig. Tag i slutningen af hvoranden retpind
(mod halssiden) 2 masker sammen, til der
er 52 masker tilbage. Fortsæt lige op til
stykket måler som på ryggen. Luk af som
på ryggen. Strik den anden side mage til,
men indtagningerne modsat.
ÆRMER:
Slå 60 masker op på pinde nr. 2 og strik
rib som på forstykket. Skift til pinde nr.
2% og glatstrikning (første pind ret) med
retten udad. Tag på første pind jævnt ud
til 70 masker og tag derefter 1 maske ud i
hver side af hver 4. pind, til der er 106 ma-
sker Strik lige op til ærmet måler 36 cm,
skift til gult garn og strik 2 pinde glatstrik-
ning, slut med 4 pinde gråt. Luk af lige over.
Strik el ærme mage til.
MONTERING:
Pres alle dele under et fugtigt stykke
(undtagen ribbeborteme). På forstykket ta-
ges 93 masker op, og der strikkes rib som
på ryggen. Tag på hvoranden pind 3 masker
sammen midt foran. Sy ærmerne i (de 4
pinde gråt er beregnet til ombøjning helt
hen til den gule bort). Sy sidesømmene sam-
men.
heder fortsat skal administreres di-
rekte fra København på grund af de-
res specielle karakter og størrelse.
Hvad angår kulbrudet bemærkes, at
GTO ud fra de gennem de sidste år
gjorte erfaringer har anset det for
nødvendigt at ansætte en driftsbesty-
rer som den øverste administrative le-
der af den samlede virksomhed. Sam-
tidig har man lagt byggetjenesten ind
under kulbrudet, idet man herved bå-
de personalemæssigt og materiel- og
værkstedsmæssigt opnår den optimale
udnyttelse af de samlede GTO-res-
sourcer.
Under driftsbestyreren sorterer føl-
gende sideordnede afdelinger:
1. Minen, der forestås af mineingeniø-
ren.
2. Værkstedstjenesten (omfattende
kraftstationen, som tillige leverer
strøm til byen), der forestås af ma-
skiningeniøren.
3. Byggetjenesten, der forestås af byg-
ningsingeniøren.
4. Administrationskontoret.
Byggetjenesten i K’utdligssat sorte-
rer ikke under distriktsingeniøren i
Egedesminde, idet minedriften ifølge
sagens natur er den primære del af
den samlede kulbrudsvirksomhed, og
byggetjenestens arbejde må derfor ko-
ordineres med den øvrige tekniske ak-
tivitet i K’utdligssat, hvilken koordi-
nering følgelig bør foretages af kul-
brudets driftsbestyrer. Det bemærkes
dog, at der mellem sidstnævnte og di-
striktsingeniøren i Egedesminde etab-
leres et samarbejde med henblik på
spørgsmål af fælles interesse vedrø-
rende arbejdstilrettelæggelsen.
I forhold, der ikke er af intern ka-
rakter, har driftsbestyreren samtlige
pligter, der ellers påhviler byggelede-
ren, hvis instruks han skal følge in-
den for disse områder.
Med hensyn til skibsværftet skal
anføres, at dette som ovenfor nævnt
er en selvstændig virksomhed, der føl-
gelig ikke har noget umiddelbart sam-
hørighedsforhold med de øvrige GTO
institutioner.
Imidlertid er der for — analogt med
forholdene i K’utdligssat — at udnytte
de samlede ressourcer inden for GTO
mest hensigtsmæssigt etableret et
nært samarbejde mellem byggetjene-
sten i Holsteinsborg og skibsværftet.
Værftet ledes af en værftsleder, der
er skibsbygningsingeniør, og som til
sin assistance — efterhånden som
stålskibsreparationerne ved værftet
tager til i betydning — skal have en
maskiningeniør samt en kontorleder.
IKRAFTTRÆDEN
Den beskrevne reorganisering af
GTO i Grønland træder i kraft i sin
helhed fra 1. april 1958, idet dog di-
striktsingeniørordningen allerede del-
vis er iværksat fra 1. januar 1958.
Anlægsudvalget ønsker at påpege,
at organisationsforslagene,s hensigts-
mæssighed ifølge sagens natur først
vil kunne endelig afgøres, når disse i
en vis tid har været prøvet i praksis.
Anlægsudvalget henstiller derfor, at
ministeriet nøje følger virkningerne
af reorganisationen og fremkommer
med forslag til ændringer i organisa-
tionens opbygning, såfremt de frem-
tidige erfaringer måtte tale herfor.
Kangianut angalanivne
takussåka åssiglngitsut
Kup. 7-mit nangitaK.
figpagssuitdlo sanileriat sordlume
Kaersumut nipititinagkat, tåssalo Kina
kommunistinit nålagkersomeKartoK
ungaralånguaK sanileralugo — taimåi-
tordle åpakåvfigisinåungitdluinardlu-
go. nunamineK tåuna Bornholmip ag-
fåtuinaK agtigissoK ukiut 100 matuma
sujorna 2.000-Inarnik inoKarsimaga-
luaK måna inugtusiartupatdlagsima-
vok måna 2,5 millioningajangnik ino-
Kalersimavdlune — ukiutdlo tamaisa
60—70.000-inik amerdlissardlutik. i-
nuisa 99 procenté sivnerdlugit kina-
miuput sivnerilo tåssauvdlutik inui-
angnit åssigingitsunit 50-it migssåinit
pissut. Hongkongip tingmissartunut
mitarfianit angingeKissumit Kangåtar-
Kardluinarpugut, sanilimalo filippine-
rimiup tugpatdlersarpånga OKardlune
Honkong silarssuarme navianarnerpå-
mik tingmissartunut mitarfeKartoK. i-
ssigalugulume naviasungnångitsungi-
laK, anigorparputdle. 3.000 meterisut
Kutsigtigissukordluta anorerssuarsior-
dluta asulo kagdlersorssuaK Det kine-
siske Hav ikarparput — taimåikaluar-
dle kingusinårpatdlårata Japanimut
aputdluta.
(normomit king. nangitaK)
Kalåtdlit-nunane agdlagkat piv-
dlugit åndgssuineK nutaK
<Kup. Kiterdlernit nangitaK)
portugkat agdlagkatdlunit aningau-
ssanik naligdlit nagsiuneKarnerane a-
ningaussat naliussugssat kigdligssåt
Kalåtdlit-nunåne 1000 kr.-utineKali-
saoK. tamåna ima påsissariaKarpoK,
nagsiussat tigunerine inugssåinit aki-
lerneKartugssat nalimikut 1000 kr. a-
kimotsimåsångilait. Danmarkivdle
Kalåtdlit-nunåtalo akornåne nagsiu-
ssat angnerpamik 10.000 kr.-nik nag-
siussinerme atautsime akeKarsinau-
tineKarput, ingmikutdle akuerineKar-
siméngitsut 1000 kr. sivnerdlugit na-
lilingnik nagsiussiniarunik Københav-
nime Handelip agdlagkerissarfia av-
KusårtitariaKåsavåt.
taimatut agdlagkat pivdlugit nutå-
mik årKigssuinermut tungassuteKartu-
tigut nalornissuteKaråine agdlagkanik
tuniussissarfingne aperKutigdlisso-
KarsinauvoK, niuvertoruseKarfingnilo
agdlagkanik tuniussissarfigssat amer-
dlanertigut niuvertorutsinit sujuler-
ssorneKartåsåput, niuvertOKarfingnile
agdlagkerissarfivingnik peKartune
niuvertut, inspektørit nunaKarfingmi-
lunit silasiorfit pissortait (igdlusissar-
fit pissortait) sågfigissagssåusavdlutik.
tamåkunane pissortaussut niuverne-
rup pissortaKarfianit (Kalåtdlit-nunå-
ne agdlagkerissarfeKartitsissumit) ilit-
sersumik 57-inik Kupernilingmik nag-
sitsivigineKarsimåput tamåkunanilo
nalunaerssorneKarsimåput sune nuna-
Karfingne agdlagkerissarfeKardlunilo
agdlagkanik tuniussissarfeKarnersoK.
OKautigineKarpoK agdlagkerissarfivit
30-ussut tuniussissarfinaitdlo 67-iuv-
dlutik. nunap avgomerine K’aKortup
erKå peKarnerssauvoK, tåssa ei'Kå-
miuine arfineK-pingasunik tuniussi-
ssarfeKarame.
En revolver er dog et grimt redskab
ved afpresning. Så er der langt mere
kultur over kommunekontorets nyde-
lige rudekonvolutter.
☆
Giv, og du føler dig som en ussel
økonom, behold, og du føler dig som
en lurvet egoist.
☆
I kulturens gry fandt man på at ud-
hule træstammer. På et senere tids-
punkt fandt staten på at udhule pen-
gene.
A/S Dansk glasuldfabrikimlt igalåmemgit amutdlarnerinik uvsigsausiat issimut, kissamut nipimutdlo pitarnavårsautigissarniåkit
Aktieselskabet
Dansk Glasuldfabrik
(Aktieselskabet for Kemisk Industri)
20