Atuagagdliutit - 22.05.1958, Qupperneq 9

Læserbreve
“ KLIP
Svar til Jens Simonsen
Det er lidt trist, at Jens Simonsen
og jeg tilsyneladende har så svært
ved at gøre os forståelige overfor hin-
anden skriftligt. Når vi har talt sam-
men, synes jeg, der har været langt
færre misforståelser; men jeg vil al-
ligevel prøve endnu engang at klar-
gøre min mening i A/G.
Jens Simonsen skriver: „Det sunde-
ste og klogeste i denne sag, hvis det er
virkeligt, at provsten først i den sene-
ste tid har set disse afskrækkende ek-
sempler (udhævet af mig, H. B.), da
havde henvendt sig til sine præster og
kateketer om situationen, før han skri-
ver herom".
Jeg skrev ikke i mit indlæg, at jeg
„først i den seneste tid havde set dis-
se afskrækkende eksempler". Men jeg
skrev omtrent det modsatte (som Jens
Simonsen iøvrigt citerer ganske kor-
rekt lidt længere oppe i sit indlæg)
idet jeg udtrykkelig skrev, at jeg også
tidligere har set eksempler på, hvad
spiritusmisbrug kan ødelægge (men
ikke så mange og så stærke, som i den
sidste tid).
Hvis Jens Simonsens kritik af, at
man „fra gejstlig side først kan se pro-
blemet på så sent et tidspunkt, er ret-
tet mod mig personligt, vil jeg gerne
tage kritikken til mig (blot vil jeg i
denne sammenhæng bemærke, hvad
Jens Simonsen sikkert er enig med
med mig i, at der også er andre måder
at modarbejde spiritusmisbrug på end
ved at gå ind i en afholdsforening).
Men hvis J. S. vil rette kritikken mod
alle præster og kateketer under ét, er
det en uretfærdighed mod de præster
og kateketer, som fra begyndelsen har
været i første række i den direkte
kamp mod spiritusmisbruget (f. eks.
pastor Karl Heilmann eller Jens Ol-
sen).
Til sidst skriver J. S.: Provsten har
i sit indlæg givet mig ret og er helt
enig med mig, men er alligevel uenig,
hvad skal jeg tro?
Svar: Der er bestemte ting, jeg er
enig med J. S. i (og jeg nævner nogle
af dem i mit forrige indlæg), men det
forhindrer jo ikke, at der er andre
ting, jeg er uenig med ham om.
En af de ting vi er enige om er, at
„dette skulle jo ikke gerne kun være
en diskussion mellem Jens Simonsen
og Holger Balle", så dette regner jeg
for min sidste skriftlige bemærkning
til J. S. Hvis der opstår flere misfor-
ståelser foreslår jeg, at vi snakker
sammen om tingene.
Med venlig hilsen
H. Balle.
Højskolen — for tidlig?
Det er som om man med højskole-
tanken hæfter sig for meget ved for-
delen af en sådan skole. Man skal ik-
ke kunne forvente, at alle, der har
gået på skolen vil få et udbytte af op-
holdet. Man kan bare tænke på de un-
ge grønlændere, der har været på fi-
skerihøjskolen i Danmark. Er de dyg-
tigere end deres kammerater, der ikke
har været på fiskerihøjskolen. Er de
mere påpasselige og er deres fangst-
udbytte større end de andres? Lad
kendsgerningerne tale!
Man kan ikke forvente, at unge
mennesker, der har tilbragt 10 måne-
der på en højskole, skal blive så dyg-
tige, at de kan blive ledere indenfor
deres erhverv. Der er mange semina-
rieuddannede som tager deres gerning
op med frisk mod på udstederne, men
som efter nogle års forløb mister ly-
sten til videre initiativ og falder til-
bage til den stedlige rytme. Spørgs-
målet er bare, om man skal stille stør-
re forventninger til en ung mand, som
bare i 10 måneder har været på en
højskole?
Der er ingen tvivl om, at tanken om
en højskole er for tidlig, sålænge op-
lysningsarbejde på udsteder ligger på
det nuværende niveau.
Tuma.
„Samfund af andre religioner“
I tidsskrifter og radio bruger man
nu på grønlandsk udtrykket „sam-
fund af andre religioner" om sekter,
som er begyndt at virke heroppe. —
Mon denne betegnelse ikke er vild-
ledende, eftersom sekterne tror på den
samme Gud som lutheranerne? Be-
tegnelse „de, som har en anden tros-
lære", er mere passende, og så vidt
jeg husker, har man tidligere brugt
dette udtryk om sekter på grønlandsk.
Jeg vil ikke sige noget om sekterne
eller deres arbejde, da det er hævet
over enhver tvivl, at menigheden i
Grønland er rustet til at modstå sek-
ternes virksomhed.
En læse-lytter.
Patroner med messingprojektiler?
Rifler, som Handelen sælger i butik-
kerne, er åbenbart ikke mere af den
gamle gode kvalitet. En magasinriffel,
som bliver flittigt brugt, har ikke me-
re end et års levetid. Hvad årsagen til
det så end er, så tror jeg, at det skyl-
des de projektiler, som jo er lavet af
et hårdt materiale. Men det er en
kendsgerning, at andre modeller, som
man har brugt heroppe, har længere
levetid end 1889-modellerne.
Mon der kan fremskaffes projektiler
af et blødere materiale, f. eks. af mes-
sing? Den slags projektiler har man
kunnet rekvirere for et par år siden.
Men idag kan de ikke fås mere. Hvad
er grunden hertil?
Jeg synes, man burde rette en fore-
spørgsel til Handelens direktør om
projektiler af messing ikke kan kom-
me til salgs i butikkerne heroppe. Man
burde også rette en henvendelse til
landsrådet om at få det gennemført
snarest muligt. Der er ingen mening i,
at man skal kassere en tilsyneladende
ny riffel, fordi løbet er blevet slidt op
efter kort tids brug.
Lars Ingemann.
Filetfabrikken i Sukkertoppen
Enok Petersen skriver i „Meteore":
Filetfabrikken i Sukkertoppen har
haft en uvurderlig betydning for be-
folkningen i de få år, den har eksiste-
ret. Men det er ikke heldigt, at de
mange penge, der tjenes, forbliver i
byen. Udstedsbeboeme må også have
adgang til arbejde ved fabrikken, da
der i udstederne ikke findes tilsvaren-
de indtjeningsmuligheder.
Kommunen burde bygge en barak,
hvor arbejdere og fiskere kan ind-
kvarteres. Det er sundhedsfarligt, at
fiskere, der kommer til byen i vinter-
månederne, er tvunget til at bo i de
trange kahytter.
Den katolske kirke og Grønland
Fra dette udgangspunkt skriver pa-
stor Kristian Lauritsen i Holsteins-
borg avis bl. a.: — Det er vel efter-
hånden en offentlig hemmelighed, at
den katolske kirke har sin opmærk-
somhed rettet mod Grønland. Det er
jo efterhånden heller ikke noget nyt,
før medlemmer af den grønlandske
menighed bliver præsenteret for
fremmede kirkesamfund og sekter.
Dog må man være forberedt på, at
katolikkerne vil gribe deres mission
an på en hel anden måde. Deres ar-
bejde vil være baseret på et grundigt
forarbejde og indleven i grønlandsk
sprog og tankegang.
Men dermed skal man ikke tro, at
den grønlandske menighed bliver et
let bytte. De kirkesamfund og sekter,
som allerede har gjort deres indtog på
Grønland, har fået et klart svar i
grønlændernes trofasthed mod deres
kirke og i deres forståelse af vor kir-
kes syn på ordet og barnedåben. Det,
vi har brug for i dag, er veluddanne-
de menighedsarbejdere såvel gejstlige
som lægmænd. Det bør stå klart for
kirkens tjenere, hvori vor lutherske,
arv består, og det bør være sådan, at
alle ved, hvor de kan komme med de-
res tvivl og spørgsmål og finde hjælp.
Det kræver oplysning og uddannelse.
Bestillingsmandene bør have
en gruppeordning
I de år, PAM har eksisteret, er det
adskillige gange lykkedes foreningen
at hæve medlemmernes lønninger.
Men det er ikke lykkedes foreningen
at lave en gruppeordning, en ordning,
som er blevet en nødvendig forudsæt-
ning for foreningens fortsatte eksi-
stens. Foreningen trænger nu til en
gennemgribende reorganisation, og en
gruppeordning må snarest blive en
realitet. Forskelsbehandlingen kan ik-
ke længere tolereres. Efter en gruppe-
deling, kan de forskellige grupper
FLYTNING
Vender De hjem eller rejser
De op.
AABAC anbefaler sig med flyt-
ninger, pakning m. garanti overalt.
Opbevaring på egne magasiner.
AABAC
Tlf. C. 8812 8813.
Victoriagade 12, København V.
Halbergip tupai piuminarneruput
Mac Baren’s
GOLDEN BLEND
tupatsialavit
bedre varetage deres specielle inter-
esser. Man kan ikke have en forening
alene med lønforbedringer for øje. Det
kan ikke være statens hensigt at hæ-
ve alle bestillingsmændenes lønninger.
Kvalifikationer spiller en stor rolle.
Lad en gruppedeling blive foretaget.
Derved vil der blive skabt basis for
en mere hensigtsmæssig lønordning.
Lohmann.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. jn.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
PFAFF
— kontinentets største symaskine-
fabrik —
— nunaviup merssorfiliorfisa
angnerssåt —
PFAFF har det største udvalg i
såvel håndmaskiner som elektri-
ske zig zag symaskiner.
PFAFF merssorfingnik agssag-
ssorissanik elektricitetimigdlo
ingerdlateKardlutik sangujorår-
tumik merssorsinaussunik amer-
dlanerpånik pigissaKarpoK.
PFAFF forhandles af:
PFAFF niorKutigineKarpoK:
Oles Varehus
GODTHÅB
PFAFF sender Dem gerne bro-
churer og tilbud.
PFAFFip agdlagtitsivigssanik pi-
siagssanigdlo unersussutinik nag-
seriåinauvåtit.
PFAFF Symaskiner a-s
Industribygningen - København.
igdlingnartunik nerissagssigit
kfigérKat pitsavit ^ j£S — det bedste i biscuits
kungikut pisivfigissartngåt
kiksit kågérKatdlo mamangå-
ramik semulårtuinait Kav-
dlunåt nimamit piliåinit tu-
såmassaussunit sanåjussut
Byd noget lækkert. Fine,
sprøde kiks og biscuits frem-
stillet af de berømte danske
landbrugsvarer.
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK W LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOF
10