Atuagagdliutit - 22.05.1958, Blaðsíða 7

Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssianutigssat
Kagssutaussåricat. koréncat saviminemit nuio-
ragkat. tungmerKat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
En gros:
Willv Rasmussen & Co
Hovedvagtsgade 6 . København K.
DUBARRY er alle moderne kvinders skøn-
hedspleje — med cremer, lotions og make-
up præparater for enhver type. De er alle
omtalt i Dubarry-brochuren, som vi med
glæde sender Dem — gratis — blot De
skriver til os.
DUBARRY arnat moderniussut tamarmik
pinersarnermingne atortagarait — tåssa
eremit, tipigigsut tarnutitdlo åssiglngitsut
arnat Kanordlhnit issikugdlit atorsinau->
ssait. tamåko tamarmik pinersautit Duba-
rry agdlauserineKarneråne erKartornesar«
simåput. agdlagfiglnaruvtigut agdlagartan
tåuna akeKångitsumik nagsiutisavarput.
Forhandles af: „Ole"s Varehus — Godthåb
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
Bardelivaler og
Da der er overvejelser igang om nye
regler for hvalfangst i Grønland, og
der kommer hvalarter på tale, der er
lidet kendt i Grønland, er det af in-
teresse at vide, hvorledes man skel-
ner de mere sjældne fra dem, der er
velkendte i landet.
Herom oplyser dr. F. W. Bræstrup:
BARDEHVALER
Der er to familier:
RETHVALER
Rethvaler var dem man i meget
gamle dage fandt var de „rette“ at
drive fangst på, da de var langsomme
i deres bevægelser, og barderne var
dengang meget værdifulde, de kaldtes
derfor rethvaler. Man kaldte dem og-
så siethvaler, da de var glatte, d.v.s.
uden rygfinne. Deres barder er meget
lange. Deres hoved og krop er så klod-
set, at de ikke kan nå nogen stor fart.
Hertil hører grønlandshvalen Ba-
laent mysticetus (grønlandsk Arfek).
Den har hvid hage og meget stort ho-
ved. Dens spæklag og mattak er tyk-
kere end nogen anden hvalarts. Dens
blæsehuller vender skråt udad, hvor-
for man ikke ser en sammenhængen-
de stråle men to stråler Mellem ho-
ved oa. kron er en tvdei'g fordybning,
den har således ..nakke".
Endvidere hører hertil nordkaperen
Balaena glaciatis (grønlandsk Arfivik).
Den er sædvanligvis helt sort og har
ingen „nakke". Det voksne dyr er ca.
15 m langt.
FINHVALER
Finhvalerne udgør en stor familie,
alle dens arter har rygfinne. De er
slanke og kan opnå stor fart. De har
dybe længdefolder på undersiden af
kæben. Deres barder er korte. Når
disse hvaler har haft gabet åbent for
at få føde, vælter de sig om på siden
og delvi,s på ryggen i vandoverfladen
for lettere at lukke munden — det
hedder i norsk hvalfangersprog, at de
„boltre". De opholder sig om vinteren
i de varme have, hvor de føder deres
unger.
Til denne familie hører blåhvalen
Balaenoptera musculus (grønlandsk
Tunulik). Den er den største af alle
hvaler og det største pattedyr, som
nogensinde har levet. Den kan blive
30 m og veje 150 tons. Den kendes på,
at barderne er mørke og hele krop-
pen grålig. Ret ofte har den små hvide
pletter i brystregionen. Dens rygfinne
er ganske lille. Den lever udelukkende
af meget små krebsdyr („kril"). Den
er ikke så almindelig som finhvalen,
og bestanden er i stærk tilbagegang.
Den næstlængste af finhvalerne
hedder egentlig sildehval eller rør-
hval Balenoptera physalus. men be-
nævnes i almindelighed finhval (grøn-
landsk TikagugdliussaK). Den er den
næststørste art og bliver op til 25 m.
På højre side af underkæben er den
hvid, ligesom nogle af de forreste bar-
der er hvide, medens venstre sides un-
derkæbe og barderne er mørke. Det
meste af undersiden er kridhvid. Det
er denne bardehval Sonia Kaligtot
fanger flest af.
En art af denne familie er sjælden
i Grønland. Det er sejhvalen Balae-
noptera borealis. (Denne hval har in-
tet grønlandsk navn. En sådan hval
drev, ifølge Peter Egede, ind i Suk-
kertoppens distrikt for en del år siden.
Da den i flere henseender mindede om
en sildepisker antog man den for en
usædvanlig stor sildepisker og kaldte
den: tikågugdlerujugssuaK). Den bli-
ver 12—15 m, sjældent 16 m. Den er
slank og er lys på undersiden og har
de fineste bardetrævler af alle. næsten
som silke. Den lever af ganske små
vandlopper.
Omtrent af samme størrelse er knøl-
hvalen Megaptera nodosa også kaldet
pukkelhval (grønlandsk K’iponcaK).
Den har usædvanlig lange forluffer,
hvis baggrund har bugtet kontur. Luf-
ferne er hvide på undersiden og i reg-
len på noget af oversiden og er om-
trent 1/3 af dyrets længde. Den er
plump og forholdsvis langsom. Den
tandhvaler
bliver 11—14 m. Dens føde er smådyr
og fisk.
Den mindste af familien er våge-
hvalen Balaenoptera acutorastrata,
som i Grønland almindeligvis kaldet
sildepiskeren (grønlandsk Tikagut-
dlik). Den kaldes i nogen lande for
minkhval. Den bliver kun 8—9 m,
sjældent 10 m. Den er let kendelig på
det brede hvide tværbånd på luffens
ellers sorte overside. Dens føde er fisk.
TANDHVALER
Tandhvaler har tænder i stedet for
barder. De har kun een ydre næseåb-
ning.
Den største af alle tandhvaler er
kaskelotten, også kaldet spermacet-
hval og pothval, Physeter catodon
(grønlandsk: kigutiligssuaK) Hannen
kan blive 20 m, hunnen kun ca. 12%
m. Rygfinnen er kun en knudeagtig
forhøjning. Den kan dykke 900 m og
blive nede i over 1 time. Føden er især
blæksprutter.
Spækhuggeren, Orcinus orca (grøn-
landsk: årdluk) hannen bliver indtil 8
m. Hunnen indtil 5—6 m. Den er sort
med en hvid plet bag øjet, hvid un-
derside og hvid bue bag rygfinnen.
Dens luffer er mindre end grindehva-
lens. Dens kød er særdeles velsmagen-
de. Den har en høj rygfinne, hannens
bliver indtil 1,2 m, hunnens indtil %
m. Den kaldes derfor ofte sværdfisk.
Dens føde er marsvin, sæler og fisk.
Grinden, Globicephala melaena
(grønlandsk: nisarnaK) bliver kun 6 m,
sjældent 8% m. Den er sort på krop-
pen på nær et hvidt parti på bugens
midte. Føden er blæksprutter.
Narhvalen, Monodon monoceros
(grønlandsk: tugålik) bliver 4%—6 m.
Hvidhvalen, Delphinapterus leueas
også kaldet hvidfisk (grønlandsk: Ki-
laluvak), bliver ca. 4,3 m, undertiden
5,6 m.
Hvidnæsen, Lagenorhynchus albiro-
stis (grønlandsk: ardluarssuk) bliver
2%—3 m og er let kendelig på sit hvi-
de næb, der stikker stærkt af mod den
sorte overside.
Hvidskævingen, Lagenorkynchus a-
cutus (grønlandsk: ardluarssuk) bliver
ca. 2% m. Den har sort snude og ken-
des på, at der bag midten af kroppen
findes en hvid længdeplet i oversidens
sorte eller grå farve. Mod halen be-
grænses pletten af et ligeledes lang-
strakt gulagtigt brunt parti.
Marsvinet (Phocaena phocaena (gr.:
nisa) bliver kun 1,5—1,8 m. Den er
sort på oversiden, lysere nedadtil.
Dens føde er fisk, sjældent blæksprut-
ter og krebsdyr.
Ph. Rosendahl.
Kritiken er så utaknemlig en kunst,
fordi mennesket elsker sandheden,
men hader sandheder.
☆
Det er mærkeligt, at det er de men-
nesker, der er mest bange for at tabe
ansigt, der ikke har noget.
☆
Den abstrakte kunst synes at være
et ærgerrigt forsøg på at male et ver-
densbillede, som man ikke kan se for
sig.
☆
Man kan lettere fortale sig end for-
tie sig. (Dansk ordsprog)
☆
Hvis jeg skal sige en ting, som fore-
kommer mig vigtig i omgangen mel-
lem mennesker, er det, at man som
voksen lærer at kunne lytte.
Kirsten Auken.
☆
Hvad er frihed
frihed til?
Til at g ø r e
hvad man v i 1,
blot man nøje
passer paa
kun at ville
hvad man m a a.
KUMBEL
8