Atuagagdliutit - 22.05.1958, Side 3

Fra tid til anden kan det fore-
komme en, at debatten om
Grønland både i Grønland
og i Danmark er ved at køre
tomgang, at der ligesom kan
spores en vis træthed. Som
om det overvældende antal af vig-
tige enkeltproblemer hæmmer lyst og
evne til at formulere hovedmål, ho-
vedspørgsmål, øverste-behov.
Der er heldigvis folk både i Godt-
håb og i København, der ikke har vist
tegn på træthed, men ofte synes de
ikke i tilstrækkelig grad at blive bak-
ket op af deres omgivelser, og følgelig
trænger deres stemmer måske ikke i
fornødent omfang ind i de rette øren.
Stats- og udenrigsministeren samt
grønlandsministeren skal nu besøge
Grønland. Det er godt. De vil — sådan
som man forpustet har iagttaget det
på den offentliggjorte timeplan — be-
søge en række byer og vil der antage-
lig blive vist rundt oppe og nede. Det
er nødvendigt. Vi håber, at de udmat-
tede vil rejse tilbage til København
med bevidstheden om, hvor det især
brænder på. Det er afgørende!
Så langt vil alle kunne være enige,
men når nu de stakkels ministre skal
finde ud af, „hvor det især brænder
på“, vil de komme til at lytte til et
blandet orkester. Måtte landsdelsorke-
strets dirigent have held til at diri-
gere sådan, at slutstrofen, den mini-
strene kan nynne på efter hjemkom-
sten, bliver klar og let at huske! Navn-
lig statsministeren har jo sans for mu-
sik!
Det er rimeligt og rigtigt, at kir-
kens, retsvæsnets, skolens og sund-
hedsvæsnets stemmer bliver hørt. Men
i slutstrofen bør det slåes fast,
at erhvervslivet i Grønland i dag ik-
ke er tilstrækkeligt udviklet,
at udviklingen ikke kan ske inden
•for de rutinemæssige bevillingers ram-
mer og
at man derfor alvorligt og hurtigt
'bør overveje spørgsmålet om hjælp
her.
Er der anden vej end særbevillin-
gens?
Staten yder vel i dag mellem 20 og
25 miil. kr. årligt til anlægsarbejder i
Grønland.
Heraf får KGH formentlig omkring
6 miil. kr., af hvilke der skal tages til
boliger, butikker, pakhuse etc. etc. Si-
ger vi, at der bliver 1 til 1,5 mili. kr.
tilovers til egentlige erhvervs- og pro-
duktionsanlæg, — skyder vi så ved si-
den af?
Denne sum ville være latterlig, hvis
den ikke var sørgelig.
Man kan ganske enkelt ikke komme
nogen vegne med den.
Levestandarden heroppe trænger
stadig til højnelse, — store årgange af
ungdom rykker frem!
Der må gøres noget. Nu.
I Grønland glæder man sig over, at
t er lykkedes regeringen at skabe
s unu,<5re 0konomi i Danmark. Rente-
nedsæi +elser> valutafremgang og det-
te at mi >n har turdet binde an med
lønforhøjels er °S arbejdstidsnedsæt-
telse under overenskomstforhandlin-
gerne har glæde/' folk her°PPe- °S der
er skabt forventnn om en ekstraind-
sats til gavn for de t '^rende erhve™ 1
Grønland, forudsætning <*en ^or landets
fremtid. Hvilket vi gern ®
regeringen, folketinget og dahske
offentlighed.
For 30—40 millioner kronei '* spredt
over fem år vil der antagelig kunne
skabes en udbygning af produktions-
anlæggene i Grønland tilstrækk er'§t
til, at behovet i en årrække vil være
dækket, — notabene sådan at landets
egne børn kan få noget ud af at fiske.
(Senere kan man så se, hvad der vil
udkræves for at få et supplement i
stand gennem indsats af danske, evt.
færøskbemandede større fartøjer).
Hvis man fortsat kører frem med 1
—1,5 miil. kr. om året til produktions-
udbygningen, vil man i løbet af få år
gøre hele nytiden i Grønland til en
farce!
ssaKångitsornaviångitdlat. KanortoK
nunap avgornerata sujulerssuissua i-
luagtitsiniarile atautsimut oKauseri-
ssaussorpagssuarnit tamanit sagdliu-
titdlugo pingårtitariaKarneK angerdla-
mut tikinerme ministerinut encaima-
juminartusinaorKuvdlugo.
nåpertutdlunilo ajunginésaOK ilagit,
atuarfiup pencingnigssavdlo tungånit
kigsautigissaussut tusarneKarpata. —
naggatåtigutdle ersserKigsartariaKar-
portaoK Kalåtdlit-nunane uvdlumikut
måne nuånårutigineKarpoK, åmåtaor-
dle Kalåtdlit-nunane inutigssarsiutit
pugtåssissussut sujuarsarneKarnigsså-
nik isumavdluarneK mikissungilaK. —
tamånalume nålagkerssuissunut, fol-
ketingimut Kavdlunånutdlo kikunut-
dlunit nipangiusimaniångilarput.
ukiut Kavsit ingerdlaneråne 30-40
miil. kr. Kalåtdlit-nunane inutigssar-
siornikut piorsainigssamut atugagsså-
ngortmeicartugunik nåmåsagaluarput
ukiune Kavsine tamatuma tungåtigut
Øgede produktionsmuligheder
en tvingende
nødvendighed
Kai Lindberg
niorKUtigssiornerup agdlinigsså
pissariaKaxaoK . . !
H. C. Hansen
lad tonerne fortælle
De grønlandske fiskere — som det
jo i første række drejer sig om — er i
vid udstrækning klar til at tage fat.
De beder om at få produktionsgrejet i
orden.
Dette særbevillingsspørgsmål er ef-
ter vor mening det væsentligste, man
kan forelægge ministrene i sommer.
red.
V
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo måne Dan-
markimilo OKatdlingnerme ilånikut
Kasussutut pissuseKameK malungniu-
tåinarpoK. sordlume suliagssat atau-
siåkåt, anguniagkanik pingårnerpånik
noriiåissuteKarneK akornusertaråt.
Kujanartumigdle Nungme Køben-
havnimilo inoKarpoK Kasunerånik ma-
lungnarsisimångitsunik. ajoraluartu-
migdle tåuko nipait avatangissinit su-
supagineKardlutik ilåtigut tusarneKar-
neK ajorput.
statsministeriuvdlunilo nunanut av-
dlanut tungassutigut ministeriussup
Kalåtdlit-nunanutdlo ministeriussup
månåkut Kalåtdlit-nunåt tikerårtug-
ssångorsimavåt. tamåna Kujarutingit-
sugagssåungilaK. angalaomigssame
najoricutarineKartugssaK nåpertordlu-
go igdloKarfit åssigingitsut tikerårne-
Kartugssåuput, tamatigut misigssua-
tårneKartugssauvdlutik, tamånalume
pissariauarpoK. neriutigisavarput Ka-
susimavdlutik Københavnimut uter-
nermingne påsisinaujumåråt suliag-
ssat sut sagdliutitariaKarnerussut. ta-
måna pingårdluinarpoK.
taimatut isumaKatigigsinauvugut,
ministeringuåkuluitdle suliagssat sut
sagdliutineKartariaKamersut påsiniå-
gaguniko tamalårpagssuarnik tusagag-
inutigssarsiornikut ineriartorneK nå-
maginångingmat, KagfagsainiameK a-
ningaussat månåkut akuerssissutigi-
neKartartut kisisa iluaicutigalugit i-
ngerdléniameKarsinaunane, taimaing-
matdlo tamatumuna angnertumik i-
kiuteKarnigssaK såkortumik isuma-
liorKutigissariaKardlune.
ingmlkut akuerssissutigineuartug-
ssat saniatigut avdlamik avKutigssa-
Karnerdlune?
uvdlumikut nålagauvfik Kalåtdlit-
nunane sanaortugkanut 20 åma 25
miil. kr. akornåne ukiumut ikiuteKar-
tarunarpoK.
tåukunånga handelep 6 mili. kr.
migss, pissarunarpai, tåssa igdluliag-
ssanut, pisiniarfiliagssanut Kuerssua-
liagssanutdlo il. il. OKaruvta 1 mili.
kr.-nit 1,5 miil. kr. anguvdlugit inu-
tigssarsiornerme niorKutigssiornermi-
lo sanaortugagssanut atugagssatut
sivnerussartut, tauva kukuvatdlångi-
nerpugut?
aningaussat taima ikigtigissut alia-
nåinångikunik Kuianåinaraluarput.
tåuko sumutdlunit angnerulårtumut
atorniagagssåungitdlat.
inussautsikut måne atugkat Kagfar-
sarneKartariaKarput, inusugtorpag-
ssuit inutigssarsiornikut kagdlunialer-
sugssaungmata.
tamatuma tungåtigut KanoK iliorto-
KarnigssaK pissariaKardluinalersima-
vok, månåkut!
Danmarkime aningaussarsiornikut
iluagtikiartorneK Kalåtdlit-nunane
nuånårutigineKarpoK. nunat avdlat a-
ningaussåinik sitdllmataussut amer-
dliartuinarsimanerat akigssarsiatdlo
nikisingikaluardlugit sulivfiup Dan-
markime sivikitdlilerneKarsimanera
pissariaKartut matusinåusavdlugit, ta-
matumunåkut nunap nangmineK Ki-
tornaisa aulisarnertik iluanårutigisi-
nåusavdlugo.
kingunerilerpat tauva misigssuatår-
neKarsinaugaluarpoK tamåna KanoK
iliordlune angatdlatit angnerussut
Kavdlunånik imaKalo åma savaling-
miunik inugtaKartineKartut peKatau-
tineKarneratigut tamatumuna sujuar-
sainiarneK tapertaKartineKarsinau-
nersoK.
1—1,5 miil. kr. taimågdlåt ukiumut
inutigssarsiornikut Kagfarsainiamer-
mut atugagssångortitaråine Kalåtdlit-
nunåne nutåmik piorsainiarneK ukiut
ardlaicångitsunguit ingerdlaneråne
KuianåinarsissugssauvoK!
kalåtdlit aulisartue — tamatumane
sagdliutitdlugit pineKartut — sulinig-
ssamut piarérsimåput. niorKUtigssior-
nerup årKigssussivfigineKarnigsså Ki-
nutigåt.
aningaussanik ingmikut tamatumu-
nga atugagssångortitsinigssamik a-
perKut isumarput maligdlugo aussa-
mut ministerit tikerårnigssåne sarKu-
miuneKartugssat pingårnerssaråt.
årKigss.
☆
Når folk har opgivet at leve, begyn-'
der de at tale om, hvad „pligten" by-
der dem. Den kræver nemlig kun, at
de fungerer.
•k
Folk, der elsker hele menneskehe-
den, er næsten altid vanvittigt hårde
over for enkeltindivider.
★
Hav mistillid til folk, der skriver
middelmådig lyrik. De er altid misun-
delige på livets egne store digtere.