Atuagagdliutit - 22.05.1958, Page 17

Grønlands tekniske
(Fortsat fra side .9)
retningslinier og direktiver og heref-
ter sørge for, at de samlede rescour-
ser af mandskab, materiel og materia-
ler udnyttes bedst muligt inden for
distriktet. De skal endvidere medvir-
ke i anlægs- og driftskontorets arbej-
de vedrørende planlægning og forbe-
redelse af de opgaver, der skal udfø-
res i Grønland.
Udvalget ønsker at fastslå som væ-
rende meget væsentligt, at distrikts-
ingeniørerne hverken skal planlægge
eller umiddelbart lede udførelsen af
det daglige arbejde, men at dette skal
forestås af byggelederne respektive
elværksbestyrerne og værkstedsleder-
ne, sådan at distriktsingeniørernes
indsats i denne forbindelse skal bestå
i at vejlede og føre tilsyn med disse
lederes arbejde, herunder også med
deres driftsvirksomheder.
Distriktsingeniørordningen er utvivl-
somt den mest økonomiske foranstalt-
ning til intensivering af kontakten
mellem GTO’s organisationer, idet den
har den store fordel at indeholde så
få eksperimenter som muligt, da den
blot er en forstærkning af det be-
stående.
BYGGETJENESTEN
Som allerede nævnt har byggetje-
nesten været overbebyrdet med arbej-
de. Dette har specielt været uheldigt
for de mekaniske værksteders ved-
kommende, hvis arbejde falder uden
for byggeledernes egentlige fagområ-
de. I konsekvens heraf overføres en
del af de arbejdsopgaver, der hidtil
har påhvilet byggelederne, til el-
værksbestyrerne, respektive særlige
værkstedsledere, hvorved man tillige
opnår den bedst mulige udnyttelse af
den lokalt tilstedeværende fagkund-
skab.
I det daglige er byggelederen side-
ordnet elværksbestyreme og værk-
stedsledeme, men ved de såkaldte
„blandede" arbejder, d.v.,s. sådanne
hvor flere GTO-institutioner må med-
virke, bør der være een og kun een
koordinerende leder, og anlægsudval-
get fastslår, at denne skal være byg-
gelederen. Denne skal herefter stå som
GTO’s eneste kontaktled over for
„kunderne" (såvel private som offent-
lige) i tilfælde, hvor disse rekvirerer
arbejder, der kræver medvirken af
flere GTO-institutioner. Byggelederne
Skal ligeledes være eneste kontaktled
over for sådanne rekvirenter under
arbejdets udførelse og ved eventuelle
reklamationer i forbindelse dermed.
Ved arbejder, der kun kræver ydel-
ser fra een GTO-institution, skal alle
henvendelser derimod rettes direkte til
den pågældende institutionsleder.
Byggeledeme skal for fremtiden fo-
restå følgende arbejdsområder: (se
dog nedenstående om værkstedstj ene-
sten):
1. Tilsyn med anlægs- og byggearbej-
der samt vedligeholdelsesarbejder,
der udføres af private firmaer på
foranledning af GTO.
2. Ledelse af anlægs- og byggearbej-
der, samt vedligeholdelsesarbejder,
der udføres af byggetjenestens egen
arbejdsstab.
3. Ledelse af følgende driftsvirksom-
heder:
Skibstømrerværksted
Snedker- og tømrerværksted
Malerværksted
Rørlæggerværksted
Kørselsafdeling
Entreprenørplads
Renovationsanstalt.
4. Bådtilsyn og brandsyn, der foreta-
ges på andre myndigheders vegne
af GTO som den mest sagkyndige.
5. Byggelederen er pligtig i givet fald
at lade sig beskikke som brandfo-
ged.
6. Rådgivende og projekterende virk-
somhed over for ministeriets øvrige
institutioner, Den kgl. grønlandske
Handel, kommunerne og private.
Byggelederne udøver sådan virk-
somhed i deres egenskab af bygge-
ledere, d.v.s. på GTO’s vegne, og
eventuel betaling herfor tilfalder
Organisation
GTO, d.v.s. at byggelederne og dis-
ses personale ikke for egen regning
må påtage sig projekteringsarbejde.
Byggeledeme skal på kommunalbe-
styrelsens vegne efter nærmere af-
tale føre teknisk tilsyn med kom-
munernes anlæg, bygninger og
driftsvirksomheder samt med ved-
ligeholdelsestilstanden ved bygnin-
ger, både og andre formuegenstan-
de, hvortil offentlige lån er ydet.
Byggelederne skal deltage i arbej-
det i byggekomiteer og bebyggelses-
udvalg.
7. Regnskabsaflæggelse.
8. Sager vedrørende det under bygge-
tjenesten ansatte personale.
ELTJENESTEN
Vedrørende generelt gældende be-
mærkninger henvises til, hvad der er
anført i de foranstående afsnit vedrø-
rende distriktsingeniørerne og bygge-
tjenesten.
Elværksbestyrerne skal for fremti-
den forestå følgende arbejdsområder
(se dog nedenstående om værksteds-
tjenesten):
1. Elværkets daglige tekniske og øko-
nomiske drift.
2. Anlæg og vedligeholdelses af led-
ningsnet for elforsyningen.
3. Ledelse af vandværk.
4. Ledelse af el-installationsvirksom-
heden, smede- og maskinværksted
samt autoværksted.
5. Motortilsyn og arbejdstilsyn foreta-
ges på andre myndigheders vegne
af GTO som den mest sagkyndige.
6. Elværksbestyreren er pligtig i gi-
vet fald at lade sig beskikke som
brandfoged.
7. Rådgivende og projekterende virk-
somhed inden for sit fagområde,
d.v.s. ikke alene i egenskab af el-
værksbestyrer, men også inden for
det maskintekniske område. Almen
teknisk rådgivning er dog fortsat
henlagt under byggelederen.
8. Regnskabsaflæggelse.
9. Sager vedrørende det under eltje-
nesten ansatte personale.
VÆRKSTEDSTJENESTEN
Værkstedstj enesten er en nydannel-
se inden for GTO i Grønland. Den er
foranlediget af, at elværksbestyreren
i de større byer ud over sit primære
arbejdsområde ikke vil kunne påtage
sig yderligere opgaver inden for det
maskintekniske fagområde for aflast-
ning af byggelederen. Man har derfor
fundet det ønskeligt med en forstærk-
ning i personalemæssig henseende,
dog således at det foreløbig kun er
tanken at udsende særskilte værk-
stedsledere til de større byer, indtil
videre endda kun til Godthåb.
Værkstedslederen skal forestå føl-
gende arbejdsområder, der ellers er
henlagt under byggelederen eller el-
værksbestyreren :
1. Ledelse af smede- og maskinværk-
sted, skibstømrerværksted, auto-
værksted, rørlægger- og blikken-
slagerværksted.
2. Ledelse af renovationsanstalt og
vandværk.
3. Motortilsyn, arbejdstilsyn og både-
tilsyn, der foretages på andre myn-
digheders vegne af GTO som den
mest sagkyndige.
4. Værkstedslederen er pligtig i givet
fald at lade sig beskikke som brand-
foged.
5. Rådgivende og projekterende virk-
somhed inden for sit arbejdsområ-
de.
6. Regnskabsaflæggelse.
7. Sager vedrørende det under værk-
stedstjenesten ansatte personale.
RADIOTJENESTEN
Anlægsudvalget fastslår, at ledelsen
af radiotjenesten fortsat er centralise-
seret i radiokontoret i København.
Radiotjenestens opgaver er følgen-
de:
1. Telekommunikationsvirksomhed,
såvel radio- som trådtelefon.
2. Drift af radionavigationshjælpe-
midler.
3. Meteorologiske observationer.
4. Skibsradio, reparationer for værf-
tet i Holsteinsborg.
5. Vedligeholdelse af elektromedicinsk
udstyr.
Radiokontoret er for tiden i samar-
bejde med post- og telegrafvæsenet,
luftfartsdirektoratet og meteorologisk
institut i færd med at samle og revi-
dere de for radiotjenesten hidtil gæl-
dende regulativer og andre bestem-
melser, således at der formentlig i lø-
bet af sommeren 1958 vil komme til
af foreligge et samlet tjenesteregula-
tiv vedrørende telegrafstationernes
nuværende opgaver.
Anlægsudvalget er derfor foreløbigt
ikke gået nærmere ind på behandlin-
gen af radiotjenestens organisation.
KULBRUDET I K’UTDLIGSSAT OG
SKIBSVÆRFTET I HOLSTEINS-
BORG
Anlægsudvalget fastslår i sin be-
tænkning, at disse to driftsvirksom-
(Fortsættes næste side)
Maskinarbejder søges
Dygtig maskinarbejder søges til vor
Station for sæsonen. Tiltrædelse
snarest.
NORDAFAR
DET DUER IKKE
at tylle til ny radio på en gammel!
iluångilaK
Kanon radiårtåtsiarssuaK pisonarssuarmik
nåldiisaviuk!
radio nålaorutit ajoKuteicarpat, Kalåtdlit-
nunåtalo radioa iluamik tusamårsinåungi-
kugko, atago Nungme radionik åssillssuti-
nigdlo nioncutilingmut nagsiuteriåsagit,
tusåsavat KanoK pitsagsiatdlagtigisassoK!
amerdlanertigut umiarssuartigut ingerdla-
tlnangajagdlugo utertineKarsinaussarput.
*
Lider Dere,s radiomodtager af skavanker,
der hemmer Dem i at opnå det fulde ud-
bytte af udsendelserne i Grønlands Radio,
så lad Godthåb Foto- og Radioservice se
på den. Et eftersyn gør underværker!
Enhver radio kan normalt nå at blive repa-
reret mellem to skibsanløb.
GODTHÅB FOTO- Og RADIOSERVICE
Kodak Retinette I, 24x36 mm
pingasunik linselingmik issilik f : 3,5/45
mm — ungasissutsinut 1 m-imit sumor-
ssuaK. åssilivdluartartuliaK 1—1/500 se-
kuntinut kisalo B. ingminérdlune å,ssi-
lissutitalik, filmilo tugdligssaK piaré-
réraraoK.
RETINETTE I angnertunik takung-
nlssutausinaussumik ujardliuteKar-
poK åssilissat pingasunik teKerKu-
lingnik Kaumassunik kigdlilerne-
Kartardlutik.
erssarigsunik assiliumaguvit KODAK
filmisiniarit.
Kodak
Kodak Retinette I, 24x36 mm
med trelinset antirefleksbehandlet
Schneider-Reomar f: 3,5/45 mm. Af-
standsindstilling fra 1 m til uendelig.
Synchroniseref Compur-Rapid-lukker
m. indstillinger fra 1 til 1/500 sek. samt
B. Indbygget selvudløser. Hurtigoptræk.
Retinette I har stor billedsøger med
lysende billedfeltramme.
Få klare, skarpe billeder. — — Køb
KODAK FILM TIL DERES KAMERA.
19