Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 1

Nr. 1.
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
jånuårip 15-iat 19
aulisartusagåine
umiartorneK llini-
arKårtariaKarpoK
inutigssarsiutinik piorsainigssamik pilerssårut avdlatdlo åridg-
ssussinerit iluaitutaunaviangitdlat, aulisartut ilmiagaKarneru-
ngigpata, Kaj Narup onarpoK:
„Magga Narup" aulisaut, agssartut, ånåussiniut, umiartortunutdlunit
iliniarjigssaK?
tungaviussugssaK tåssaussariaKar-
poK umiartortutut iliniartineKarneK,
ilame tamåna årKigssussinernit avdla-
nit tamanit pingåmerungårpoK. soru-
name ajungitdluinarpoK inutigssarsiu-
tinik piorsainigssame sanaortugagssa-
nut aningaussanik atugagssångortitau-
ssoKåsangmat, tamånale iluaicutauna-
viångilaK aulisartut iliniagaKameru-
ngigpata. åssersutitut tailara: Kalåt-
dlit-nunåne avdlane Takissup-KeKer-
tarssuanisut aulisartigissartoKångi'laK,
tåssa pissarineKartut angatdlatinut
sanaortugkanutdlo aningaussaiautau-
ssunut nalerKiutisagåine. savalingi
miormiut aulisartut baråkiliorsimåput
tupingnéngivigsunik, talitarfingua-
Kardlutik atortorissaitdlo angnikitsui-
nauvdlutik ikigtuinauvdlutigdlo. tai-
male pissaKartigissarmata pissutau-
(------------------------------—
Nytårshilsen fra
fiskeriforeningen i
Sukkertoppen
—_______ r
Fiskeriforeningen i Sukkertoppen
udtrykker en tak til fangernes og fi-
skernes organisation for den bistand,
den havde mødt i årets løb. Videre
bliver der. udtalt en tak for det store
arbejde, der er udført af de folk, der
har med ledelsen af produktionen af
gøre. „Vi kan ikke lade være med at
udtrykke vores glæde over det pæne
resultat af produktionen. Der er sket
fremgang så godt som alle steder. —
Enkelte steder er der sket en tilbage-
gang, og efter visse udtalelser skyldtes
det vejrliget; men man kan ikke kom-
me bort fra, at det ikke alene er vej-
ret, der var skyld i det. Ensidig og
uretfærdig tilrettelæggelse af produk-
tionen var lige så medskyldig i til-
bagegangen.
Det svundne år har lært os, hvor
vigtigt det er, at samarbejdet foregår
retfærdigt. Udfra de ting, der er sket,
må man lære ligeligt og retfærdigt
samarbejde over hele kysten for at
opnå bedre resultater i produktionen.
Gode ønsker ikke alene for fiskere,
fangere og alle, der har med produk-
tionen at gøre, men også for fåre-
avlere og andre frie erhververe.
Gode ønsker for lærerne om en god
arbejdsindsats for børnene, landets
håb, i håb>om, at man endnu mere end
før indprenter vigtigheden af sam-
arbejdet
Fiskeriforeningen i Sukkertoppen.
ssok tåssa aulisartut umiartornikut
pisinauvdluåssusiat! suliartik sungiut-
dluarsimavåt pigssarsivfigivdluartar-
dlugulo. uvagut angisumik pigssarsi-
ssångilagut, auiisameK iluamik su-
ngiusimånginavtigo.
Kaj Narupip tamåna miserratigi-
ngilå pakatsissutut pinane uivssumi-
ssututdle. umiarssuårKaminik 100 ton-
silingmik „Magga Narup“imik Kalåt-
dlit-nunåne aulisarnikut nutaussumik
autdlarnisimavoK. — tåssa taimatut
naluneKångilaK ukiut tamaisa ilau-
ssorpagssuit Kalåtdlit-nunånit Dan-
markimitdlo taimatutdlo sinerissame
angatdlånerme isumagineKartartut,
Kularnångilardle ikigtuinait kisimik
ilisimagåt ilaussut KanoK amerdlatigi-
ssut angatdlåneKartartut. taimaingmat
KularnångilaK ardlaKartut soKutigisa-
gåt uklart KångiutOK angatdlånerme
ilaussunik tusardlerneKåsavdlutik, u-
kiut kingugdlit mardluk åssersutitut
sanitdliutdlugit.
angatdlåtut kisitsisingordlugit naut-
sorssusiorneKameréne påsinarpoK,
1958-ime ‘imarpikut ilaussut katitdlu-
tik 6048-ussut Kitånut Kitånitdlo a-
ngatdlésimagai. tåukunånga 4530-t u-
miarssuåkorsimåput 1518-itdlo ting-
missartumik. 1957-ime ilaussut a-
ngatdlåneKartut katitdlutik 5495-iusi-
måput 1956-imilo 5123-usimavdlutik.
taimaingmat påsinarpoK ukiut tamai-
sa ilaussut amerdleriangåtsiartarsi-
maKissut. ukiune taineKartune tåuku-
nane tingmissartumut ilaussut 884-
usimavdlutigdlo 1053-iusimåput, tåssa
1956-imit 1957-imut tingmissartumut
ilaussut 169-inik ikileriarsimavdlutik.
tamatuma kingorna 1957-imit 1958-
imut tingmissartumut ilaussut amer-
dleriarujugssuarsimåput 634-nik, tå-
ssa umiarssuårKat „SerfaK“ „Nauja“lo
tingmissartumut ilaussugssanik a-
ngatdlåssissalermata.
981 tingmissartumik
tamatumunga tungatitdlugo oKauti-
gineKarsinauvoK 1958-ime 981 SAS-ip
tingmissartutainut ilausimassut, 1957-
ime 210 taimågdlåt ilausimavdlutik.
tamatumane Danmarkimukartut Dan-
markimingånérsutdlo pineKarput.
nangmineK avdlatdlo isumaKarsima-
galuarput. påsinarsisimavordle umiar-
ssuårKamik aulisarneK ukiup agfåne
Kångiutume iluagtitdluinarsimångit-
sok. A/G-vdlo apemutigå suna piv-
dlugo taimåinersoK.
Kalåtdlit-nunåne ukiut ardlaKaler-
sut OKaluserineKarsimavoK aulisar-
tingmissartumut ilaussut amerdleria-
rujugssuarsimanerat ilaussugssat Ka-
ngerdlugssuarmukåuneKartalemerå-
nik aineKartalernerånigdlo pissute-
KåinångilaK amale handelip tingmi-
ssartut åtartugkat piungnaerdlugit
ilaussunik SAS-ip tingmissartutainut
ilautitsissalerneranik. 1958-ime ausså-
kut Nordpolikornerme SAS-ip akigi-
titagai handelip atulersimavai, tåssa
bilite atauseK 1.135 kr.-nik akeKar-
(Kup. 27-me nangisaoK)
Det er almindeligt kendt, at der hvert
år befordres et anseligt antal passage-
rer såvel Grønland/Danmark og vice
versa som i den interne kysttrafik i
Grønland, men der er vel næppe man-
ge som ved, hvor store tal det i vir-
keligheden drejer sig om. Det vil der-
for formentlig interessere mange men-
nesker at blive orienteret om passa-
gertrafikken i det forløbne år med de
to sidst foregående år som sammen-
ligningsgrundlag.
Af udarbejdede statistikker fremgår
det, at KGH i 1958 i atlanttrafikken
har befordret ialt 6048 personer til
og fra Vestgrønland. Heraf er 4530
personer befordret pr. skib og 1518 pr.
fly. I 1957 og 1956 var totaltallene hen-
holdsvis 5495 og 5123. Der er således
tale om en ret stor fremgang fra år
------------------------
Manitsumc aulisartut
pexatigigfiata ukior-
tåme pivdluarKUSsuti-
giu masså
aulisartut piniartutdlo penatigigfiat
ku j åssuteKarf igiumavarput ukiume
Kångiutume pissugssåussutsine ator-
dluardlugo ajornartorsiutine naléutag-
kavting sulissutdluartarsimangmati-
gut. mingnerungitsumigdlo tunissag-
ssiornerup ingedlåneKarnerata nåkuti-
gingnigtue ukiume Kångiutume suli-
ssussivdluarsimanerat pivdlugo Kujå-
ssuteKarfigiumavavut. ukiume Kångi-
utume tunissagssiat inemerata nalu-
naerutigineKarnerata tugdlusimårti-
ngitsungilåtigut amerdlanertigut su-
juariarneKarKigsimangmat. atausiåkå-
nile nåkariarneK arajutsingeKårpu-
taoK. nalunaerutigissaussut nåpertor-
dlugit sUap pissaunerisa Kulangersi-
majuarpåtigut. tamåna ilumorpoK,
tåunåinåungilardle. miserratigineKar-
sinåungilaK tunissagssiornerme årKig-
ssussinerit ilåtigut igdluinarsiorpat-
dlårtumik nåpertuivdluångitsumigdlo
til år. Med tilknytning til de to sid-
ste tal skal anføres, at antallet af fly-
vepassagerer her udgør henholdsvis
884 og 1053 personer, hvilket igen vil
sige, at der er sket en nedgang for
disse passagerers vedkommende fra
1956 til 1957 på 169 personer, hvorefter
der fremkommer en voldsom stigning
fra 1957 til 1958 på 634 personer, til
dels forårsaget af motorkutterne „Ser-
faK“s og „Nauja“s indsættelse i trans-
porten af flyvepassagerer.
981 med fly
I relation hertil kan oplyses, at 981
passagerer i 1958 er rejst med SAS’
polarrute mod^ 210 det foregående år;
dette gælder såvel op- som hjemgåen-
de passagerer. — Denne meget store
(Fortsættes side 26)
(Kup. 5-ime nangisaoK)
1958-me imarpikut
ilaussut 6000 sivneKartut
sinerssornerme ilaussugssarpagssugaluit avKutigssaerutinartut
(Klip. 26-me nangisaoK)
Over 6000 atlantpassagerer i 1958
Stort udækket behov i kysttrafikken