Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 27

akissugssaussusex pivdlugo...
(nup. 2-mit nangitaK)
imalunit niviarsiapilungneK uver-
ssagkatdlo. Kavdlunåt sulissartut pi-
ssutineKarput — soruname mikingit-
sumik pissoKatåuput. kisiåniuna tai-
raa itut pilernigssånut inuit mardlu-
ssugssaussut, pingortitarssuvdlo ima
åndgssusimavå tåssa angutit piniar-
ssåringnigtugssångordlugit arnatdlo
inornarniartugssångordlugit. — Hans
Lyngep igpagssånlnaK OKauserisima-
ssåtut arnat piuaitsugunik asangnig-
tuvdlutigdlo, agdlåme ima asangnig-
tigalutik agdlåt kinaugaluaK angerfi-
gisinauvdlugo — tauva ilimagissaria-
KångilaK angutit tunuarsimaniåsassut.
arnat akissugssåussutsip ilarujugssua
pigåt, någgårpatame KanoK pissoKa-
rungnångilaK. Danmarkime arnat u-
miartortunik såkutunik avdlanigdlu-
nit takornartanik ilaKarsimagpata tau-
va umiartortut såkututdlunit pissuti-
neKångisåinarput, kisiåne arnat. Ka-
låtdlit-nunanisaoK taimditaricncarpoK,
sulissartut pissoKatausimagaluarpata-
lunit. arnaK torersoK tatiginartordlo
pivfigssaK erKordlugo någgårsinau-
ssugssauvoK — taimailiorsinåungiku-
ne ama pissusigssamisorsimångilaK.
Kalåtdlit-nunånisaoK ama tusar-
ssaugajoKaOK — pingåtumik utor-
Kaunerussut akornåne — mérKat inu-
sugtutdlo pissusilungneragaussarnerat,
tamatumungalo pissussutut tikuar-
niagkat ardlaKålugtarput — ilagingne
sulissut, pingårtumik atuarfik. Hans
Lyngep Kalåtdlit-nunåne pissusiuler-
sut pivdlugit taigdliamine Kavdlunåt
arnat iliniartitsissut avorKåringmagit
atuarnerup avatåne mérKat isumagi-
nigssaraluånut taorsiutdlugo anger-
dlarsimavdlutik inuvdlualåruj uinar-
tarnerardlugit tauva taima OKartup
nangmineK sianigissånik sianigingiså-
nigdlunit encarsaut måna tunuleKU-
tauvoK: avorKårissai tåssaussut mér-
Kanik perorsaissugssat. -— nåme tai-
måingilaK! angajorKåt tåssåuput pe-
rorsaissugssat, tamatumane akissug-
ssåussuseK angnerussoK atuarfingmi-
ngilaK, ilagingne sulissunigane nålag-
kersuissuniganilunit. mérKat peror-
sarnerdlungneKarsimagpata tamatu-
munga akissugssåussuseK tamåt anga-
jorKåt pigåt. mérKatdlo uverssagauv-
dlutik erniusimagpata tauva perorsar-
neKarnerata amigautauneranut aki-
ssugssåussusivik mérKap angutånipoK
arnånitdlunilo — mérKap inungorsi-
maneranut pissussune. Kavsérpag-
ssuarnik pissortaussut ikiorsissaria-
Kartarsimanerata inuit akissugssåu-
ssuseKarKarpatdlårsimanerata kingu-
nere ajorpatdlåt migdlilerniardlugit —
taimailiornerup inuit pingitsulersingi-
lai, pissussutaerutingilai. angajorKåt
nangmingneK méricatik artorunikik i-
limagissariaKångilåt pissortaussut ar-
tusångikait.
taima erKartuinerup saniatigut Hans
Lynge apererusungnarsinauvoK ka-
låtdlit inusugtut arnat iliniartitsissu-
ssut ilfniartitsissoKatimingnit Kav-
dlunånit arnaussunit avdlaunerussu-
mik suliagssanut ingmingnut pigdliu-
tigisimanersut. Hr. Hans Lynge nang-
mineK avdlatdlo tamarmik inuner-
mingne periauserissarsimassamingnik
kussanernerussumik Kalåtdlit-nunåne
atorfigdlit pissuseKarnigssånik piuma-
ssaKarniarsinåungilaK piumassaKar-
tugssaunanilo. Hr. Hans Lynge igdlu-
mingne erKigsisimårtånginerdlune —
imalunit pivfigssane nukinilo inuiaKa-
timinut akeKångitsumik atortarner-
dlugit (pigdliutigisimanerdlugit) ?
tamatuma pissuseKatånik taissag-
ssaKartuarsinaugaluarpoK: inutigssar-
siornikut angussat ajorångata tuni-
ssagssiornerme atortorissat amigarne-
re kisimik pissutineKarKajåssarput —
aulisartut piniartutdlo ilaisa aulania-
tårdluånginerånik pissuteKarsinaune-
råtaoK erKaineKarane. soruname Kav-
sérpagssuarnik amigauteKarnerup pi-
ssutineKarnera ilumortarpoK — kisiå-
niuna taima periauseKarneK navianar-
tOK — Kerititsivit avdlatdlo pissaria-
Kartut pigssarsiarineKarsinaorKUvdlu-
git aulaniatårdlune tamaviårnigssau-
galOp nalerpiåne kisime patsisautine-
Kartuånguardlune singussårnerme a-
kisingoråtarsinaussoK. — KularnarpoK
pissortaussut tungånit periauseKarniå-
ngineK taviatigut kisime pissutaussar-
nersoK — ilumorneK tamarme tåssau-
nersoK. soruname imåingilaK uvagut
avdlat åma akissugssåussusermik pi-
gissaKångitsugut. uvagut ukiune må-
kuna Kalåtdlit-nunåne sulissugut ta-
mavta agsut angisumik akissugssåu-
ssuseKarpugut, åma atorfigdlit nålag-
kersuissutdlo, akissugssåussuserdle ki-
serngautingilarput.
sutigut tamatigut, radiokut avisiti-
gut OKaloKatigingnertigutdlo, tusar-
tuartarpavut kalåtdlit ukiune nutåne
peKataujumanerat akissugssåussuser-
migdlo nangmingneK tigussaKaruma-
nerat. piumassaK taimåitOK pitsaussu-
vok — kisiåne piumassavse taimåitup
akerdlerdluinånik Kalåtdlit-nunåta a-
jornartorsiutainut artornarnerpånut i-
lungersornarnerpånutdlo pissussute-
KarneK nålagkersuissunut atorfiling-
nutdlo pigitiniarssareKinasigik. tåssa-
me suliagssat angnerpåt tåssamput,
tåuko ilivse angnerpåmik akissugssåu
ssuseKarfigåse — anigorneKarnigssåt
sulissutiginialeruvsiuk Kalåtdlit-nu-
nåta KagfagsarniarneKarnerane piviu-
ssumik ilaulersimåsause.
ernlnaK landsrådimut KinersineKa-
rumårpoK. Kinigauniartut ilait sav-
ssartåsåput OKalugtutdlusilo nunavsi-
ne pisimassunut kussanaitsunut tama-
nut ilivse nangmineK pissungitsuse —
tauvalo nålagkersuissut avdlatdlo pi-
ssunerardlugit såssutilisavait. — Ki-
nigauniartut avdlat imaKa taima tu-
saruminartigissunik OKauseKarungnå-
ngitdlat. imaKa OKauseKåsåput åssigi-
ngitsutigut kukussuteKartartuse ilu-
ngersutdlugit iluarsiniaruvsigik år-
itigsinaussavsinik. taimatut OKalugtu-
nik tusaruvse ilisimåinåsavarse ilua-
Kuserniardluse taimailiormata, tåssa-
me nangmingneK taima OKauseKarner-
mikut nuånarineKånginalersinåuput.
avdlatdle ilivsinik nersualåriniarssari-
ssut Kavsinik sujunertatuarisinaussåt
téssauginartarpoK nuånarineKaleru-
maneK sapingisamigdlo amerdlasunit
taineKarumaneK, inuime nersualårne-
Karnertik tusarnarissaKingmåssuk.
Kinigauniartutdle taimåitut sianigi-
niarsigik — sagdloKitarpåse, åmauko
inuit taimåitut navianartut. ilumor-
nermik OKautigingnigdlutik sarKumer-
sitsinigssamut sapissuseKartut ugperi-
neruniarsigik ilumornerup tusarnigsså
tamatigut nuånersujuåinångikaluar-
patdlunit; kisiåne inuit taimåitut tå-
ssåuput pitsaunerpåt, tåukorpiåuput-
dlo rådinut Kinigaugunik Kalåtdlit-
nunånik iluaKusersuinerusinaussut.
takutiniarsiuk tåssåunginavse mér-
Kat inerisimångitsut, tåssauvdlusile i-
nuit akissugssåussusermik misiging-
nigdluarsimassut, inuit ilumorneK tor-
Kardlugo Kiviåsavdlugo sapingitsut, i-
lumortugssardlo tungavigalugo iliorsi-
naussut akissugsséussusermigdlo ti-
gussaicarumassut atorfingnit nålag-
kersuissunitdlo tamatigut tasiorne-
Karssariniarnatik.
Mads Lidegaard.
De små profeter
(Fortsat fra side 15)
godt humør hos alle i Grønland, grøn-
lændere som danskere.
I dette arbejde er der mere brug
for formidlere end for „fusentast-pro-
feter“ af den ene eller den anden art.
Der er brug for folk, som ærligt vil
dele sol og vind lige. Folk, som ikke
er blinde for de enorme fremskridt i
den sidste 10-årsperiode, og som tager
det gjorte gode arbejde og samarbej-
det som udgangspunkt, når tilbage-
stående problemer — som f. eks. det
ulyksalige lønspørgsmål — debatteres.
Der er ikke brug for folk, som be-
vidst eller ubevidst sår splid eller som
nærmer sig de aktuelle spørgsmål med
en negativ indstilling og med skyklap-
per på over for folk med andre me-
ninger eller over for folk, der i kraft
af deres stilling har pligt til at danne
sig et helhedsbillede af situationen og
som må tage hensyn til flere sider.
Først og sidst har man i Grønland
i dag ikke brug for folk, der enten me-
ner, at grønlænderne altid har uret
og danskerne altid ret — eller om-
vendt.
Udtalelser om, at danskerne i Grøn-
land gør hele arbejdet, og at grønlæn-
derne ikke duur, er lige så tåbelige
som bemærkninger om, at danskerne
stikker alle de penge i lommen, der
investeres i Grønland i disse år. En
dansk håndværkers udtalelse til et
dansk blad om, at „alle grønlændere
er umoralske" er lige så egnet til at
skabe bitterhed som eventuelle grøn-
landske bemærkninger om dansk
„misbrug af grønlandske kvinder", om
dansk udnyttelse af befolkningen,
dansk måsen sig frem til alle stillin-
ger o. s. v.
Mon man ikke skulle anmode dan-
ske og grønlandske små „profeter" om
at stikke piben ind, for at de ikke skal
vanskeliggøre arbejdet for dem, der
hellere bestiller noget end råber op.
Og mon ikke de mange, der ser for-
nuftigt og nøgternt på problemerne,
skulle være sig for at lade de højtrå-
bende stjæle hele billedet. — Det er
ikke nok at trække på skulderen og
lade „de andre snakke". Man må bi-
drage til, at sætte tingene rigtigt på
plads. Ellers vil de ufornuftige tage
initiativet fra de fornuftige.
Det gælder debatmæssigt om at
holde balancen, mens man i disse år
søger at finde den balance, som lands-
høvdingen taler om i sit nytårsindlæg.
„pujorlaut silarssuaK tamåkerdlugo nersualårncKartartoK"
,,pujorlaut siorxanik tigssalugtitsivigalugo niortgan"
kungikunut niorKuteKartartoK
GULD KARAMEL
— sukulåmik igdlingnartumik KagdligaK
— med lækkert chokoladeovertræk
28