Atuagagdliutit - 15.01.1959, Blaðsíða 18

Vi-alene-vide-ledere
Ved en bedømmelse af A/G bør man
efter mit skøn først og fremmest rette
søgelyest imod bladets ledere. Disse
giver jo ifølge sagens natur udtryk for
bladets indstilling til forskellige op-
dukkende problemer eller til mere al-
mene spørgsmål. Naturligvis er det
A/Gs ret at mene, hvad det vil, men
det forekommer mig unødvendigt og
forkert, at bladet gennem lederne gi-
ver udtryk for en vi-alene-vide-men-
talitet. At man med fuld musik går
ind for nyordningen og alt dens væ-
sen er en ærlig sag, selv om man til
tider kunne ønske stærkere fremhæ-
vet,, at grønlænderne ikke blot stadig
Forsidens udseende
A/Gs nuværende indhold er godt. —
Forsidens udseende bør bibeholdes.
Jens Fleischer,
Christianshåb.
Forsiden er blevet mere festlig og
afvekslende, sådan at bladet pa den
måde sælger sig selv. Indholdet er
godt. Bladet bør bibeholdes i dobbelt-
sproget form, også fordi det hos grøn-
lænderne fremmer lysten til at lære
dansk. Jeg ville gerne have flere ny-
heder ude fra verden.
Viggo Banke,
Christianshåb.
A/G og det uromantiske
A/G er vel efterhånden det eneste
blad i riget, der for alvor tager fat pa
de mere uromatiske Grønlands-pro-
blemer. Det er glædeligt at se, hvor-
ledes redaktionen bestræber sig for pa
saglig måde at orientere om såvel ny-
tidens fremskridt som om dens skyg-
gesider. Desværre kan en almindelig
avisdebat på grund af de store af-
stande jo ikke finde sted. Dette kan
være medvirkende til at give bladet
et vist præg af ensporethed, fordi
man altså normalt må indlede og af-
slutte en debat i det samme numer,,
i et numer kirkeproblemer, i et andet
spiritus o.s.v. Af en eller anden grund
har A/Gs klicheer altid været ualmin-
delig dårlige. Nu synes man imidlertid
at kunne spore fremgang i brugen af
linoleums- og træsnitsklicheer. Dette
er glædeligt. Her ligger en chance for
at få grønlandske kunstnere i tale.
Brug spalteplads til den slags illustra-
tioner i stedet for til de kedelige an-
noncer, så har A/G en mulighed for
at blive et kønt blad foruden at være
et godt blad.
John Jensen,
Sukkertoppen.
Flydrop nødvendige
A/G fortjener som. det er nu, og
navnlig hvis det fik en bedre ud-
bygning af distriktsredaktionerne,
at nå frem til hele Grønland hele
året. Man bør derfor sætte alle
kræfter ind på, at bladet droppes
fra fly hele vinterhalvåret, der
hvor skibe ikke kan nå frem. Indtil
det sker, burde der indføres radio-
udsendelser, der mere udførligt
kunne berette til Nordgrønland,
hvad der sker af stort og småt i
det øvrige Grønland.
Resting-J eppesen,
Umanak.
A/G har vokset sig bedre
Det er med stor glæde og interesse,
jeg hver gang åbner det nye numer af
A/G. Efter at have kendt bladet i seks
år, kan jeg udtale, at A/G stadig vok-
ser sig bedre, og at stoffet nu inde-
holder den passende blanding af ny-
heder, Grønlands-problemer og orien-
terende artikler, som et grønlandsk
blad nu nødvendigvis skal. Personlig
har jeg i mit arbejde savnet artikler
med en populær form for orientering
om de grønlandske love. Desuden vil
jeg pege på, at radioanmeldelserne,
der ganske givet må have stor betyd-
ning for radiofonien, taber i værdi i
samme grad som afstanden fra Godt-
håb øges. Jeg tror, at det ville være
mere værdifuldt for provinsboerne,
hvis man på samme plads aftiykke et
står, men også fremtidig skal stå med
begge ben i det værdifulde i den gam-
le grønlandske kultur og livsform. —-
Man bliver mistænksom, når man i
A/Gs ledere mærker en næsten fana-
tisk tro på nyordningens velsignelser
tilsat den for fanatikere så ka-
rakteristiske blåøjede optimisme ud
fra hvilken man generaliserer og eli-
minerer selv de største problemer.
Dette kan jo kun blive antydninger,
men jeg vil gerne tilføje, at jeg iøv-
rigt finder bladet udmærket.
Torben Skjerk,
Godhavn.
eller to af radioens gode foredrag. —
Endelig vil jeg til sidst nævne, at det
virker lidt pudsigt, at se hvorledes
Danmarks største bryggerier bidrager
til A/Gs fremkomst gennem annonce-
indrykningerne, samtidig med at bla-
dets linje helt og holdent bekæmper
disse annoncører.
G. Piester-Pedersen,
Sukkertoppen.
For små fyper
Fra Arsuk hedder det i et telegram,
at mange læsere anker over de alt for
mange annoncer, der må tage plads
for andet stof. Man synes ikke om
spiritusannoncerne. Man ønsker, at
der må være danske tekster til alle
billeder, nogle mener, at bladet er sat
med for små typer, der gør det vanske-
ligt at læse for svage øjne. Afsluttende
hedder det: — De fleste er tilfredse
med A/G i dets nuværende form.
Passer til tidens krav
Efter min mening løser A/G sin op-
gave i øjeblikket på en sådan måde,
der fuldt ud passer til tidens krav,
nemlig at være organ for debattering
af tidens problemer. Vor tid kræver,
at vi har et blad, hvor meningerne
brydes, og hvor alt det nye, der sæt-
tes igang, forklares indgående. Man
kunne somme tider ønske, at flere
nye navne dukker op i den skriftlige
debat. , ,
Jeg hører til dem, der savner det
mere beskrivende stof, skrevet af
jævne folk, såsom egnsbeskrivelser,
fangstberetninger og beretninger om
vigtige begivenheder, som senere kan
få kulturhistorisk værdi, altså a la
gamle „Atuagagdliutit". Men jeg er-
kender fuldt ud, at der i dag ikke er
plads i A/G til optagelse af den slags
i større omfang, ligesom stoffet i de
fleste tilfælde vil falde udenfor A/Gs
nuværende opgave. — Dette savn vil
først kunne afhjælpes, hvis man kun-
ne have et andet udelukkende grøn-
landsksproget blad i stil med Univ-
Kåt i sin tid. Et sådant mere under-
holdningspræget blad vil sikkert kun-
ne klare sig kun med et ringe tilskud.
Det strander først og fremmest på et
medarbejderskab, som i forvejen ikke
er så ophængt af andet arbejde.
Chr. Berthelsen.
Læserbreve bør forkortes
A/G må passe på ikke at blive det
samme som dagbladene i Danmark,
men naturligvis er nyheder af bli-
vende værdi altid velkomne. Man skal
blot huske på, at bladet savnes i flere
måneder i den nordlige del af landet
på grund af forbindelsesafbrydelsen.
Læserbreve er nok bedst i forkortet
form.
Mads Lynge,
Umanak.
Redaktionens frihed og landsrådet
Efter at have gennerhlæst 1958-
landsrådsreferatets kapitel om blad-
virksomheden ønsker jeg for A/G, at
dets redaktion også fremover vil vide
at hævde sin fulde frihed, herunder
også frihed til at skønne m. h. t. læ-
serbreves anvendelighed. Denne fri-
hed må kræves respekteret også af
landsrådet.
Sv. Erik Rasmussen,
Umanak.
Sport, oplysning, kvindeside
Jeg synes, at A/Gs indhold er godt,
men jeg ville gerne have nogle flere
sportsnyheder. Der bør også være me-
re stof om Blå Kors og om erhvervet.
Jakob Jeremiassen,
Christianshåb.
A/Gs forside er blevet mere afveks-
lende og festlig. Vi har fortsat brug
for oplysning om alt det nye, der
sker i Grønland. Jeg savner en kvinde-
side.
Agnethe Fencker,
Christianshåb.
Belærende ledere
Jeg kunne tænke mig, at bladet
bragte knap så lange og belærende
ledere og til gengæld lidt flere
kendsgerninger, f. eks. om er-
hvervsforhold. Og hvorfor oplyser
annoncerne aldrig om varens pris?
løvrigt ros til A/G.
Læge Krøjgaard,
Umanak.
„Det Bedste"
Jeg er godt klar over annoncernes
økonomiske betydning, men der er nu
for mange, og de er for kedelige. Der
burde være flere gode historier, så-
dan som man kan finde dem i „Det
Bedste". Meddelelser fra administra-
tionen burde trykkes i et særligt blad.
Otto Motzfeldt,
Julianehåb.
Jeg synes, at A/G er et pænt blad.
Man bør fortsat have gode historier
som fortsatte fortællinger, og der bur-
de være en indholdsfortegnelse på
forsiden.
Ingeborg Lynge,
Julianehåb.
Jeg vil gerne udtrykke min tilfreds-
hed. Jeg synes, at man gør meget ud
af det lødige i bladet. Måske kunne
man indvende, at da A/G ikke er no-
gen nyhedsavis, kunne de fede typer
spares.
J. M. Schedsted,
Julianehåb.
Tydelig linje i bladet
Fra Sukkertoppen hedder det i
et telegram, at der stort set skøn-
nes at være tilfredshed med A/G.
Man fremhæver, at redaktionen
har øje for og ikke er bange for at
uddybe grønlandske problemer og
forhold, og man nævner med til-
fredshed, at bladet har en tydelig
linje, der giver fast holdepunkt for
behandlingen af grønlandsstof. Man
er gladest for artikler, der oriente-
rer om almene forhold og knap så
glade for de mere aktuelt betonede
artikler, der navnlig om vinteren
med de dårlige forbindelser let bli-
ver døde og kedelige. Man er util-
freds med det store antal annon-
cer og er direkte irriteret over A/Gs
udseende. Man nævner specielt de
fotografiske gengivelser, der næ-
sten alle er af ringe kvalitet.
ger, om det ikke kan lade sig gøre
i forbindelse med de ret hyppige be-
flyvninger af Kulusuk.
Nyt fra danske blade
Jeg er stort set tilfreds med A/G,
men jeg mener, at der bruges for me-
gen plads til annoncer. — Den plads
kunne bruges til mere grønlandsk
prægede indlæg, der ofte savnes.
Karl Møller,
Godhavn.
Alle artikler bør komme på begge
sprog i samme numer, og alle billed-
tekster bør være dobbeltsprogede. Jeg
ville gerne have en mere alsidig orien-
tering om, hvad danske aviser skriver
om Grønland. Kunne det ikke komme
som et særligt tillæg. Det er irrite-
rende at blive informeret om disse
ting gennem tilfældige gamle dag-
blade.
Erup,
Godhavn.
Absolut bedring i forhold til tidligere
Jeg synes, at der med hensyn til
A/G er tale om en absolut bedring i
forhold til tidligere tid. A/G giver et
godt indtryk af, hvad der sker i Grøn-
land i dag. Bladet er så aktuelt, som et
blad i denne form kan være, det gæl-
der både tekst og billeder.
Kale Rosing,
Jakobshavn.
Godt tilfreds i Angmagssalik
I et telegram fra Angmagssalik hed-
der det: — En læserrundspørge viser
udpræget tilfredshed med A/G. Flere
udtrykker sig således: — I A/G kan
man altid være sikker på at finde no-
get af interesse. Et stærkt ønske, der
ofte nævnes, er, at bladet fremtidig
vil komme hurtigere frem. Man spør-
Jeg er glad for den vending, A/G
har taget hen imod behandling af ak-
tuelle emner. Det gælder også billed-
reportagen. Alt i alt kan man være
godt tilfreds med bladet. Blot trist, at
det ikke modtages her i fem af årets
måneder.
Jacobi,
Jakobshavn.
A/G har mundkurv på, og det
logrer for administrationen
A/G er en mellemting mellem et
tidsskrift og en avis. Som tidsskrift er
A/G udmærket, mens det i sin egen-
skab af avis logrer alt for meget for
sin herre, den almægtige administra-
tion. I sin iver for at være talerør for,
aldrig kritiker af myndighederne —
bortset fra KGH, som jo altid er
prygelknabe — synes redaktionen at
have mistet kontakten med strømnin-
gerne i befolkningen. Grønlands røst
kommer kun til orde i læserindlægge-
ne, og over for de mest rebelske føler
A/G sig oftest kaldet til at undskylde
og forklare. Syng hellere med på om-
kvædet og kom lidt gift i blækhuset.
Pænhed er ikke nok, hvis A/G skal
være grønlændernes eget blad.
Morgens Pryds,
Sukkertoppen.
Kun få steder i verden er man så
heldigt stillet som her i Grønland,
hvor pressebehovet dækkes af eet ene-
ste blad, der på een gang er avis og
tidsskrift. Som tidsskrift skal A/G
have den ros, at det skiller sig usæd-
vanligt smukt fra sin opgave som al-
sidig orienterende kulturfaktor. Som
avis fortjener det imidlertid lige så
meget ris, idet det tilsidesætter pres^ *
sens fornemste opgave, nemlig at giv<
objektiv orientering om tidens pro
blemer. Alt for ofte er A/G kun tale
røret, hvorigennem visse autoriteter
lader deres tanker runge, og ofte har
man indtryk af, at A/G som avis har
fået mundkurv på. Men det kan vel
til syvende og sidst kun bebrejdes ler
seren, der finder sig i det.
K. Lyngbye,
Sukkertoppen.
19